Mustafa Kemal, med tilnavnet Atatürk, var oprindelig general i den osmanske hær. Efter 1. verdenskrigs slutning hvor forskellige magter gik ind i det detroniserede rige, forlod Atatürk hæren for at samle en modstandsbevægelse der skulle fordrive besættelsesmagterne. Atatürk fik magten over hæren, og franskmændene der var gået ind i Anatolien i den sydøstlige del af landet var de første der stod for tur. Det kom ikke til store kampe da franskmændene trak sig ud frivilligt. Så kom turen til armenerne og georgierne som med magt blev presset tilbage. Også Italien trak sig ud frivilligt og tilbage var så englænderne og grækerne der var tyrkernes hovedfjende. Smyrna, det nuværende Izmir, blev stedet hvor det store slag skulle slås, grækerne havde samlet sig her, men et langvarigt slag og senere et overraskelsesangreb fordrev grækerne. Englænderne trak sig ud og den 9. september 1922 var Izmir befriet. Et stort arbejde ventede forude, landet skulle genopbygges stort set fra bunden. Atatürk afskaffede monarkiet og Mehmet 6. flygtede ud af landet og fik ophold i England. Ismet Inönü, en nær ven til Atatürk, fik i 1923 en fredstraktat med England på plads og med anerkendelse af de tyrkiske grænser i Lausanne-traktaten var Tyrkiet som selvstændig stat en realitet i 1923. Atatürk ønskede det bedste fra den vestlige verden og indførte derfor det latinske alfabet, obligatorisk skolegang og kapitalisme med omfattende statsstøtte til private virksomheder. Men fremfor alt afskaffede Atatürk sharia-lovgivningen og indførte et retssystem med principper fra Schweiz, Frankrig og Italien. Desuden blev det forbudt for mænd at bære Fez og kvinder slør. I 1938 dør Atatürk til stor sorg for befolkningen og hans nære ven Ismet Inönü overtager magten.