Minoerne havde sin storhedstid på Kreta i årene 2700-1100 f.kr, dermed er folkeslaget et af Europas ældste. Der er stadig en del mystik omkring minoerne, men man mener at de slog sig ned på Kreta omkring år 2600 f.kr. fra de omkringliggende øer og Lilleasien. Minoerne udviklede nye arbejdsmetoder og handelen med bla. Syrien, Egypten og Kykladerne skabte et højtudviklet folk.

En stor del af den viden man har om minoerne stammer fra billeder (frescoer), man har fundet i de gamle ruiner, her får man indtryk af et stærkt og indflydelserigt samfund.

Omkring år 2000 f.kr. udvikler minoerne en paladskultur, Festos og Knossos bliver opført, men ødelagt igen af et jordskælv i år 1700 f.kr. Paladserne blev opført på ny, større og mere imponerende end nogensinde. Der var kun fremgang for minoerne i denne periode, Knossos var øens vigtigste område, man antager der har boet mellem 800.000 og 1 million mennesker her. Kong Minos, som man mente var søn af den øverste af de græske guder, Zeus, havde magten og han fungerede også som religiøst overhoved.

Handelen med omverdenen tog til, minoernes skibe har sandsynligvis sejlet helt ud af Middelhavet for at købe og sælge. De gode tider fik dog hurtigt en ende, i år 1450 f.kr. var den minoiske kultur med et slag væk. Der er stadig tvivl om hvad der egentlig skete, men det bedste gæt går på at det var et voldsomt vulkanudbrud på Santorini der tog Kreta med i faldet. Andre taler om en kæmpebrand der raserede hele øen, og andre igen om fjendtlig overtagelse af paladserne der derefter blev ødelagt.

På billeder ser det ud som man har levet et stille og sorgløst liv, der blev danset, spillet og leget, mænd og kvinder er afbilledet sammen, det har givet anledning til at tro der var en vis ligestilling mellem kønnene. Mændene bar lændeklæde eller kilt, kvinderne ofte nederdele og kåber, sidstnævnte var åbne til navlen så kvinderne blottede brysterne.

En af Arthuer Evans restaurerede bygninger i Knossos

Minorne var også meget religiøse og gennemførte store ceremonier, nogle eksperter mener at menneskeofring også har fundet sted. Man tilbad primært kvindelige guder og det var som oftest kvinder der stod for det ceremonielle. Der er ingen der ved hvad minoerne kaldte sig selv, det navn vi kender dem under idag har arkæologen Arthur Evans givet dem, naturligvis efter Kong Minos. Arthur Evans har brugt det meste af sit liv på at udgrave Knossos, noget af den engang så storslåede by er restaureret, men det enorme område er mest ruiner.