Minoerne havde sin storhedstid på Kreta i årene 2700-1100 f.kr. Der er stadig en del mystik omkring dette folkefærd, men sikkert skulle det være at der omkring år 2600 f.kr. kom nye tilflyttere til Kreta fra de omkringliggende øer og Lilleasien. Den kretiske dygtighed, nye arbejdsmetoder importeret af tilflytterne, og samhandel med bla. Syrien, Egypten og Kykladerne skabte et højtudviklet folk.

Det var i denne periode den minoiske paladskultur dukkede op og bla. Festos og Knossos blev bygget. Vi er nu omkring år 2000 f.kr. Et jordskælv ødelagde paladserne i år 1700 f.kr., men de blev genopført, større og mere imponerende end nogensinde.

Der var kun fremgang for minoerne i denne periode, Knossos var øens vigtigste område, man mener der har boet mellem 800.000 og 1 million mennesker her. Kong Minos, som man mente var søn af den øverste af de græske guder, Zeus, havde magten og han fungerede også som religiøst overhoved.

Handelen med omverdenen tog til og det menes at minoernes skibe sejlede helt ud af Middelhavet for at købe og sælge. I det hele taget levede de et stille og sorgløst liv, der blev danset, spillet og leget. De gode tider fik dog hurtigt en ende, i år 1450 f.kr. var den minoiske kultur med et slag væk. Der er stadig tvivl om hvad der egentlig skete, men det bedste gæt går på at det var et voldsomt vulkanudbrud på Santorini der tog Kreta med i faldet. Andre taler om en kæmpebrand der raserede hele øen og andre igen om fjendtlig overtagelse af paladserne der derefter blev ødelagt.