I flere tusinde år har dromedaren været det vigtigste transportmiddel i Nordafrika. Det var egypterne der importerede dyret fra Asien og den var uundværlig når varer eller slaver skulle transporteres gennem Saharas barske ørkenlandskab. Idag hvor hurtigere og mere moderne transportmidler er tilgængelige har dromedaren ikke den samme betydning, hvor den før var almindelig i hele Nordafrika ses den nu oftest i landområderne hos lokale beduinstammer, men man kan også være heldig at se en kameldriver i Cairos hektiske byliv. Dromedaren har kun en pukkel der vokser og bliver hård når den har fået mad nok, disse reserver kan den leve af i ugevis og får den også lidt væske fra ørkenplanter på turen gennem ørkenen kan den faktisk klare sig i månedsvis. Ydermere kan dromedaren sænke kropstemperaturen og lukke næseborene så fordampningen nedsættes. Dyret er derfor perfekt til de lange ture på flere tusinde kilometer, fra Nordafrikas byer kunne målet f.eks. være sydlige Sudan, Congo, Elfenbenskysten, Ghana eller Guinea. Der var 45-55 dromedarer i en karavane og de kunne hver bære ca. 300 kg. Dromedaren blev ikke kun brugt til transport, de blev også sat foran ploven og der blev vævet tæpper af dens uld. Langt de fleste turister stifter bekendtsakb med dromedaren på en arrangeret udflugt af kortere eller længere varighed. Uanset hvor lang tid man har siddet på dyret er det næsten sikkert at man kan mærke det i kroppen dagen efter, dromedaren har en ret akavet gang da den er pasgænger.