THAILAND
Jeg er ikke det store partydyr, diskoteker og fest til langt ud på natten har aldrig rigtig været mig. Næh, en hyggelig bar, hvor man kan sludre med vennerne eller iagttage livet der stille og roligt passerer forbi, er mere min stil. Men nattelivet i Pattaya er ikke sådan at komme udenom, faktisk er det vel den primære årsag til at så mange besøger byen, for køn er den ikke, og stranden er ikke særlig god. Til gengæld spiser man godt i byen, således også på Ruen Thai, en restaurant jeg efterhånden havde været på en del gange. Det var et bedre sted, et af de steder hvor vesterlændinge tager deres thailandske kæreste med hen. Restauranten er stor, delvis åben, og i midten er der en scene, hvor man kan nyde lidt underholdning i form af musik eller thaidans. Både betjening og mad er glimrende, men højdepunktet kommer først når der skal serveres Irish Coffee. En yderst engageret tjener kører hele drinksvognen i stilling, der bliver brændt sprut af og der jongleres med glas og flasker.

Fra Ruen Thai på 2nd Road gik vi det korte stykke ned på Beach Road, vi faldt ind på en bar der ligger i et stort område med 20-30 andre barer, i midten står en boksering hvor 14-årige knægte kæmper thaiboksning. Musikken drøner ud af højttalerne og larmen er øredøvende. De obligatoriske barpiger spejder efter den næste kunde og adskillige vesterlændinge sidder og tjekker de samme piger ud. I baren står spillet 4 på stribe, tidsfordriv for pigerne når der ikke er kunder, men det bliver også brugt som en måde at få kontakt med en farang. Sigha og Chang, de lokale øl, bliver langet over bardisken i rekordfart og de første branderter er begyndt at vise sig.

Ikke langt fra dette vanvittige område starter Pattayas berømte Walking Street, en gågade der ikke er meget spræl i om dagen, men når mørket falder på slår utallige beerbars og go-go barer dørene op. Turister traver op og ned ad gaden, akkurat som vi gjorde nu, og musikken fra de neonoplyste barer drøner ud i natten. "Hallooo, handsome guy" hører jeg en pige råbe, sætningen der lyder adskillige gange i løbet af natten er rettet mod gadens enlige mænd, men par som os kan gå i fred her i Pattaya. Luften næsten dirrer af lir og spænding, en mindre kø er opstået ved en go-go bar der annoncerer med boblebad. Et par ladyboys kommer mod os, det er næsten ikke til at se at disse kvinder engang var mænd.

Pattayaland, tre gader med natteliv af den syndige slags, ligger kun et stenkast derfra, her fandt vi en beerbar hvor vi kunne skue ud på nattens udskejelser. I gaden gik de lokale med deres små madvogne, var det noget med friturestegte græshopper? Mest iøjnefaldene er dog de 8-10 obligatoriske piger der står uden for hver eneste go-go bar, nogle var klædt ud som skolepiger, andre som sygeplejersker. En del af dem stod med skilte der fortalte lidt om dagens tilbud, fadøl for 40 baht, vi besluttede at gå ind. Måske var det os der ikke fattede systemet, for prisen var en ganske anden da vi skulle betale. Musikken i go-go baren var høj, en flok piger i små bikinier dansede på et podie, de havde alle et nummer på, så en eventuelt kunde hurtigt kunne finde frem til sin yndlingspige. Baren var nøje overvåget af mamasan, stedets manager, hendes smil blev større og større efterhånden som faranagerne købte ladydrinks til pigerne.

Det var over midnat og på tide at vende tilbage til vores hotel i Jomtien, men inden vi kom så langt blev vi enige om at snuppe en godnatøl, stort set alle barer var halvtomme, og dog, et par hundrede meter længere fremme lød det som om der var liv og glade dage. Vi kiggede ind, der var næsten fyldt og vi blev bogstaveligt talt hevet ind i baren af en enorm amerikaner i strålende humør. Det var den 4.juli, den amerikanske uafhængighedsdag, og det skulle fejres. Inden vi havde set os om, stod vi med et par fadøl i hånden, det betød ikke det mindste at vi ikke var amerikanere, vi var faranger, og faranger holder sammen. Klientellet adskilte sig ikke fra byens andre barer, vesterlændinge og de sædvanlige barpiger, der dog var umådeligt flot og udfordrende klædt på, fyldte baren, jo, uafhængighedsdagen skulle fejres. Adskillige fadøl senere slap kræfterne op, nattelivet i Pattaya tager hårdt på en, man skal vist være i ualmindelig god form for at holde ferie her i længere tid.

Denne rejsehistorie er fra min tur til Pattaya og Jomtien, du kan læse mere om de to byer her.



Flere rejsehistorier:
Med taxa i Gambia l En tur til Haiti l De rasende elefanter