|
River Kwai og historien om dødens jernbane gør byen Kanchanaburi særdeles populær. Kanchanaburi ligger ca. 130 kilometer vest for Bangkok og byen fungerer som en slags udgangspunkt til områdets mange spændende seværdigheder. Det var Rama 1. der gundlagde Kanchanaburi, han opførte her et forsvar mod burmeserne, der ofte benyttede det nærliggende Tre Pagoders Pas som vej ind i Thailand. Et par hundrede år tidligere sad Khmerene på området, den historiske park ved Prasat Muang Singh, der var en af khmerenes vestligste bosættelser, giver et fint indblik i en khmerby, mange templer og skulpturer er restaureret. Idag er det primært historien om dødens jernbane og broen over floden Kwai der gør området interessant.
Kanchanaburi har ca. 65000 indbyggere, byen ligger langs floden, hovedgaden hedder Thanon Saengchuto og her finder man tøjmarkedet, der har åbent om aftenen, den store krigskirkegård, og en km længere mod syd, turistkontoret og busstationen. På trods af det store antal turister der besøger Kanchanaburi, så er byen meget lokal, det vrimler ikke ligefrem med fancy hoteller og restauranter. Ved broen ligger dog et par store restauranter der primært har turistgrupper som kunder, vestlig mad kan også findes ned ad turistgaden Thanon Mae Nam Khwae, men langt størstedelen af byens restauranter er meget uformelle og serverer et varieret udvalg af lokal mad. På hovedgaden Saengchuto, et par hundrede meter syd for kirkegården, er der mange lokale restauranter. Ved busstationen ligger natmarkedet der også har adskillige boder med thaimad.
Kanchanaburi og omegn er et meget popuært sted blandt de lokale i weekenderne, det ses også på restaurantmiljøet. Flydende restauranter sejler på floden, de larmer ofte temmelig meget, ikke mindst den obligatoriske karaoke er ikke til at undgå. Områdets popularitet gør også at det ofte kan være nødvendigt at bestille hotel i forvejen hvis man besøger byen i weekends og på helligdage, i Kanchanaburi er hotellerne ikke af overvældende standard, men bedre overnatningssteder findes mod nordvest langs floden.
Kanchanaburi er et hyggeligt sted hvor man har god mulighed for at komme tæt på thai'erne, byen har selvfølgelig sine templer og den meget populære bysten, der er belagt med bladguld er populær og værdsat.
Broen over floden Kwai |
Turistgaden Thanon Mae Nam Khwae |
Kanchanaburi's store krigskirkegård
|
VÆRD AT SE
Kanchanaburi ligger ud til River Kwai, hvilket er hovedårsagen til områdets popularitet. Det er naturligvis historien om byggeriet af Dødens Jernbane og Broen over Floden Kwai der gør byen interessant. I 1942-43, da japanerne havde besat Thailand, ønskede de en jernbane fra Bangkok til Rangoon i Burma. Til det hårde arbejde brugte man allierede krigsfanger, primært fra England, men også fra USA og Australien. Derudover importerede man 250000 asiatiske tvangsarbejdere. Japanske ingeniører havde regnet ud at det ville tage fem år at bygge den 415 kilometer lange jernbane, krigsfangerne fik 16 måneder.
Jernbanen er bygget langs floden, der er opført 15 broer og arbejdet var umenneskeligt hårdt, ialt døde ca. 16000 krigsfanger og op mod 100000 tvangsarbejdere under byggeriet. Malaria, sult og tortur var de hyppigste dødsårsager. Jernbanen var i brug i 20 måneder inden englænderne bombede broen, den bro man kan se i Kanchanaburi idag er således ikke den originale, den stod i øvrigt længere mod nord. Den første bro blev bygget af træ, men de senere udgaver er af stål. "Broen over floen Kwai" står idag som en slags mindesmærke, som en lille sjov detalje kan det nævnes at broens buer er importeret fra Japan.
Dødens Jernbane fungerer stadig, ikke kun som turistattraktion, de lokale bruger banen som transportmiddel. Toget kører fra stationen i Thonburi i Bangkok og har endestation i Nam Tok, ca. 50 kilometer nordvest for Kanchanaburi. Langt de fleste turiser bosiddende på et af hotellerne i området, tager turen til Takilen (150 baht) eller til Kanchanaburi (300 baht). Skyhøje priser efter thaiforhold, og det er naturligvis ikke i nærheden af hvad de lokale betaler. Højdepunktet på turen er Krassae-broen, en træbro bygget på en klippeside over Kwaifloden. Stationen i Krassae ligger umiddelbart før broen, inden man når dertil vil man på venstre side kunne se en grotte der tidligere blev brugt som fængsel af japanerne, idag indeholder den flotte buddhafigurer. Nu kommer man så til træbroen som nogle nok vil syntes er en anelse nervepirrende at køre over, men spændende, det er det ihvertfald. Ved stationen i Kanchanaburi, der ligger ca. 100 meter fra broen, kan man se nogle af de gamle lokomotiver. Det er også muligt at gå ud på broen, skulle toget komme kan man gå ud på en af platformene så man ikke bliver kørt ned.
Langs hovedgaden Saengchuto, lige overfor togstationen, ligger den store krigskirkegård der har hele 6982 grave. Det er primært englændere der ligger begravet, men her er faktisk også en dansker. De døde amerikanske soldater er fragtet hjem til Arlington-kirkegården i Washington. Man kan ikke undgå at blive berørt når man går på kirkegården, gravstenene står på stribe, de faldne er ikke meget ældre end 21-22 år, og mange af dem har fået nogle rørende ord med på vejen. Chung Kai er Kanchanaburi's lille krigskirkgård. Den ligger et par kilometer syd for Kanchanaburi og man kan enten køre eller sejle dertil. Krigskirkegården har ca. 1700 grave, ca. 1400 er englændere, resten kommer primært fra Holland. Langt størstedelen af de begravede døde ikke under byggeriet af jernbanen, men efter japanernes overgivelse, kvæstelserne var dog så store, at det ikke var muligt at redde dem. Chung Kai ligger præcis hvor der tidligere har været en krigsfangelejr der både indeholdt kirke og hospital.
Indgange til JEATH museet |
Krigskirkegården Chung Kai |
Thanon Saengchuto, Kanchanaburi's hovedgade
|
Museer om krigen og byggeriet af jernbanen findes selvfølgelig også, mest kendt er JEATH museet der ligger ud til floden i den sydlige del af Kanchanaburi. Museet, der er åbnet og drevet af lokale munke, ligger i kopier af de bambusbarakker som krigsfangerne boede i. Man kan se avisudklip, fotos, våben og beskrivelser fra de grusomme år. Thailand-Burma Railway centre er et andet museum der er værd at nævne, det er omfattende og nok det mest komplette af områdets museer. Her er ni rum der alle fortæller noget om begivenhederne omkring krigen, der er mange gode facts og modeller af landskaber i området.
Udenfor byen findes flere seværdigheder, ca. 38 kilometer fra Kanchanaburi ligger et af Thailands mest kontroversielle attraktioner, det berømte Tiger Temple, kendt fra TV-kanalen Animal Planet. I 1999 tog templet mod en lille tigerunge, hvis mor var blevet skudt af krybskytter. Flere tigre kom til, og templet var en rigtig succeshistorie hvor munkene tog sig af de store dyr der blev klappet og leget med som almindelige huskatte. Animal Planet fulgte tigrene og munkene, men siden da er meget ændret, området er blevet en turistattraktion, hvor man bla. kan få taget et billede med de store katte. For et par år siden kom den første kritik af templet, mange ville gerne vide hvad pengene fra den høje entrépris på 300 baht gik til.
Senere gik der rygter om at munkene bedøvede tigrene og det skulle være grunden til at man kan komme så tæt på dyrene. I 2008 kom den mest alvorlige kritik, organisationen Care for Wild Animals kom i en undersøgelse frem til at dyrene havde det dårligt og at ældre tigre blev byttet med yngre eksemplarer fanget illegalt i Laos. Du kan se Tiger Templets hjemmeside her og læse rapporten fra Care of Wild Animal her. Hvad der er rigtigt og hvad der er forkert skal jeg ikke gøre mig klog på, men de to gange jeg har rejst rundt i Kanchanaburi-området har jeg bevidst undladt at besøge tigertemplet, hele set-up'et forekommer mig en anelse for kommercielt.
Nord og vest for Kanchanaburi kan man få nogle fantastiske naturoplevelser, her er frodig jungle med bjerge og betagende vandfald. En stor del af området er udlagt som nationalparker, tættest på Kanchanaburi ligger Erawan Nationalpark med det berømte vandfald i syv niveauer. Parken og vandfaldet er opkaldt efter den trehovede elefant i hinduistisk mytologi. Det er en hård tur at komme op på de øverste niveauer af vandfaldet, det er to kilometer i svært terræn, pas især på de mange glatte sten. Erawan-vandfaldet er helt specielt, vandet i de små søer neden for faldene er krystalklart og det er selvfølgelig muligt at bade i dem. Undgå området i weekends og på helligdage, thai'erne camperer og holder picnic i parken, der er ofte et mylder af mennesker.
Dødens jernbane ved Krassae-broen |
River Kwai og Sai Yoke Nationalpark |
Med bambusflåde på River Kwai
|
Kører man videre mod nordvest ad hovedvej 323 kommer man til Sai Yok Nationalpark. Dette område er mere vildt og utæmmet, trekker man i parkens mere øde egne kan man være heldig at støde på dyr som gibbonaber, hjorte og sågar elefanter. Omkring parkens hovedkvarter, der ligger smukt ud til floden, findes flere spændende seværdigheder, her er små kilder, grotter og et lille vandfald der dannede rammen om flere scener fra filmen "The Deer Hunter". Der er en bro over floden og man kan bo idyllisk på Sai Yoke River Rafts, flåder der kan være fuldt booket i weekends og helligdage, men i lavsæsonen kan man også være heldig at have det hele for sig selv.
På hovedvej 323, ikke langt fra afkørslen til Sai Yok Nationalpark, ligger Hell Fire Pass, der er et mindesmærke for en berømt strækning på dødens jernbane. Flere steder blev man nødt til at sprænge klipper væk for at bygge jernbanen, Hell Fire Pass var et af dem. Strækningen blev etableret på et tidspunkt hvor man var i alvorlig tidsnød, krigsfangerne blev tvunget ud i 18 timer lange arbejdsdage under frygtelige forhold, 70% af dem var døde da man nåde gennem klipperne. Ved Hell Fire Pass, ud til hovedvejen, ligger et glimrende privatejet museum der har gode og fortællende udstillinger om krigen, broen og ikke mindst Hell Fire Pass. Fra museet's indgang er der trapper ned til selve mindesmærket, det kan være en hård tur i den varme og fugtige luft.
Kun få turister når videre end Sai Yok Nationalpark, men længere mod nordvest ad hovedvej 323 er der mere fantastisk natur. Omkring byen Thong Pha Phum støder man første gang ind i Khao Lam søen, en delvist kunstig sø etableret i 1983. Man kan køre de 50 kilometer langs søen til byen Sangkhlaburi der er sidste stop før det mytomspændte Tre Pagoders Pas, der danner grænsen mellem Thailand og Burma (her er ingen officiel grænseovergang, men af og til er det muligt at besøge markedet på den burmesiske side af grænsen). Flere danske rejsebureauer har på det seneste fået øjnene op for dette fantastiske område, de tilbyder bla. sejlads med husbåd på Khao Lam-søen.
Elefanttrekking ved floden |
Vandfald i Sai Yoke Nationalaprk |
Hell Fire Pass
|
TRANSPORT
Kanchanaburi modtager dagligt mængder af turister fra Bangkok, de fleste køber en færdigpakke af en eller flere dages varighed med hotel og en række attraktioner inkluderet. Alle tourbureauer i Bangkok har Kanchanaburi/River Kwai på programmet og flere hoteller i området arrangerer færdigpakkede ture, f.eks. River Kwai Village der samler deres gæster op op Century Park hotel i Bangkok. Vil du hellere rejse på egen hånd til Kanchanaburi kører der bust til byen fra stort set samtlige busterminaler i Bangkok. Turen tager ca. tre timer og koster 100-130 baht alt efter hvilken klasse man vælger. Busstationen i Kanchanaburi ligger i den sydlige del af byen, ikke langt fra politistationen og turistkontoret. Herfra er der også afgang til Sangkhlaburi ca. en gang i timen (ca. 200 baht). Man kan også køre med toget fra Bangkok til Kanchanaburi, af en eller anden grund er prisen for en tur på jernbanen 100 baht for turister, uanset hvor langt man skal, en fin pris hvis man kører helt fra Bangkok (ca. fire timer). Toget til Kanchanaburi kører fra togstationen i Thonburi i Bangkok. Kanchanaburi By er ikke større end man kan gå rundt, men grisebiler kører i pendulfart op og ned ad hovedgaden Thanon Saengchuto, prisen er ca. 10-15 baht.
VEJRET
Sæsonerne følger nogenlunde Bangkok-området, dvs. tørt vejr fra midt november til marts. Temperaturen er ofte et par grader højere, 35°C i vintrmånederne er ikke unormalt. Regntiden starter i april/maj og varer til oktober. Det regner ikke i dagevis, men korte meget kraftige byger er det almindelige. I Kanchanaburi-området er der ofte stor forskel på vejret, man siger at provinsen får mest regn ved grænsen til Burma.
|
|
Vejret i Kanchanaburi lige nu:
Klik for vejrudsigt
|
| •Udvalgte hoteller ved River Kwai fra GATHS REJSESIDE & SAWADEE.COM |
River Kwai Hotel
Kanchanaburi
from THB 1250 |
Felix River Kwai
Near Kanchanaburi
from THB 2000 |
River Kwai Jungle Raft
Sai Yoke
from THB 1200 |
River Kwai Village
Sai Yoke
from THB 1200 |
Hin Tok River Camp
Hell Fire Pass
from THB 2300 |
|
|
•Se hele listen med hoteller ved River Kwai HER |
|
|
|
|
