Gaths Rejseside: River Kwai





River Kwai - Barsk krigshistorie og smuk natur langs Dødens Jernbane

ARTIKEL


Det bliver ikke meget bedre. Fra terrassen på vores Thai Raft Room kan jeg se Kwai-floden glide forbi. Solen er ved at gå ned bag junglens høje træer, og på den anden side ligger Burma. Om lidt er her mørkt. Cikaderne er allerede begyndt at synge, og i det fjerne kan jeg høre frøernes kvækken. Lidt god mad, en godnatøl og en tiltrængt lur efter en lang rejse, så er jeg klar til at gå på opdagelse i det legendariske område ved River Kwai. Jeg glæder mig.

© Carsten Gath



Hotel i Thailand
Vælg mellem flere end 2500 hoteller overalt i Thailand. Nem og sikker booking hos det engelskejede Sawadee.com.






- Der er 6982 grave og en kirkegård mere, fortæller vores guide, Sam. Jo, historien om byggeriet af Dødenes Jerbane er ikke for sarte sjæle. Jeg er på den store krigskirkegård i byen Kanchanaburi, der udover at være provinshovedstad, også fungerer som base for oplevelser i det smukke og spændende område vest for Bangkok. Gravstenene på kirkegården står i snorlige rækker, og det går op for os, hvilke rædsler de mange krigsfanger og arbejdere, der byggede jernbanen måtte gennemgå.

I 1942-43, da japanerne havde besat Thailand, ønskede de en jernbane fra Bangkok til Rangoon i Burma. Til det hårde arbejde brugte man allierede krigsfanger, primært fra England, men også fra USA og Australien. Derudover importerede man 250.000 asiatiske tvangsarbejdere. Japanske ingeniører havde regnet ud, at det ville tage fem år at bygge den 415 kilometer lange jernbane, krigsfangerne fik 16 måneder.

Jernbanen er bygget langs floden, der er opført 15 broer, og arbejdet var umenneskeligt hårdt, i alt døde ca. 16.000 krigsfanger og op mod 100.000 tvangsarbejdere under byggeriet. Malaria, sult og tortur var de hyppigste dødsårsager. Vi går rundt blandt de mange gravsten, og man kan ikke undgå at blive berørt når man går på kirkegården. De faldne er ikke meget ældre end 21-22 år, og de fleste af dem har fået nogle rørende ord med på vejen. De amerikanske soldater ligger ikke her, de er fragtet hjem til Arlington-kirkegården i Washington.




Broen over floden Kwai

Turistgaden Thanon Mae Nam Khwae

Kanchanaburi's store krigskirkegård



Broen over floden Kwai
Der er den. Broen over floden Kwai. Udødeliggjort at Pierre Boulles bog, The Bridge over the river Kwai, og den senere filmatisering. Broen var blot en af mange, der blev bygget for at jernbanen til Rangoon kunne etableres. Jernbanen var i brug i 20 måneder inden englænderne bombede broen. Den bro man kan se i Kanchanaburi i dag er således ikke den originale, den stod i øvrigt længere mod nord. Den første bro blev bygget af træ, men de senere udgaver er af stål. "Broen over floen Kwai" står i dag som en slags mindesmærke, og som en lille sjov detalje kan det nævnes, at broens buer er importeret fra Japan.

Krigskirkegård og Jeath-museet
For foden af broen tager vi en longtailbåd til Chung Kai Cemetery, der er Kanchanaburis lille krigskirkegård. Her er 1700 gravsteder, ca. 1400 af dem er englændere, resten kommer primært fra Holland. Langt størstedelen af de begravede på Chung Kai, døde ikke under byggeriet af banen, men efter japanernes overgivelse. Kvæstelserne var dog så store, at det ikke var muligt at redde dem. Chung Kai ligger præcis hvor der tidligere lå en krigsfangelejr, der både indeholdt kirke og hospital.

Longtailbåden sejler os videre til det lille JEATH Museum, der ligger i den sydlige del af Kanchanaburi. Museet, der er grundlagt og drevet af munke fra nabotemplet, ligger i kopier af de bambusbarakker som krigsfangerne boede i. Man kan se avisudklip, fotografier, våben og beskrivelser fra de grusomme år. Det er rædselsvækkende, og den romantiserede filmversion af Broen over floden Kwai, er næsten en hån mod de tusinder af fanger, der måtte udholde grusom tortur.

Ned ad Kwaifloden
Vores lille bambusflåde driver langsomt ned ad Kwai-floden. Her er stille, og turen er et behagelig afbræk fra de mange barske historier om jernbanens tilblivelse. Nogle steder går junglen helt ned til floden, og her og der ligger et lille hotel, enten på bredden, eller som små flåder i vandet. Ingen af dem er dog så hyggelige som mit Raft Room på River Kwai Village hotel, men længere oppe ad floden ligger flere skønne steder, der er mere eller mindre primitive. Det er steder, der næsten kalder på endnu en tur til River Kwai. Jeg skriver dem på min liste, det må blive en anden gang. I området bor en del Mon-folk, der oprindelig kommer fra Burma. Det er primært dem, der arrangerer elefanttrekking og sejlture på floden med bambusflåder.

En tur på Dødens Jernbane
Toget bumler langsomt af sted. Om lidt er vi der. Folk er allerede begyndt at hænge ud af vinduerne. Det gør jeg også. Vi kører langs bjergsiden på Krassir-broen, der næsten synes at hænge ud over Kwai-floden. Strækningen er en af de mest spektakulære langs jernbanen, der stadig fungerer. Ikke bare som turistattraktion, men også som transportmiddel for de lokale. Vi kører en times tid og stiger af nord for Kanchanaburi, men jeg husker med glæde tilbage på min første tur til River Kwai, hvor jeg havde den fornøjelse at køre over den berømte bro.




Indgangen til JEATH museet

Krigskirkegården Chung Kai

Dødens jernbane ved Krassae-broen



Hell Fire Pass
Vi har forladt Kanchanaburi og på vej mod nordvest stopper vi ved Hell Fire Pass, der er endnu et berømt sted langsDødens Jernbane. Flere steder blev man nødt til at sprænge klipper væk for at bygge jernbanen, Hell Fire Pass var et af dem. Strækningen blev etableret på et tidspunkt hvor man var i alvorlig tidsnød, krigsfangerne blev tvunget ud i 18 timer lange arbejdsdage under frygtelige forhold, 70% af dem var døde da man nåede gennem klipperne.

Langs hovedvejen ved Hell Fire Pass ligger et rigtig godt museum. Den entusiastiske australier, Terry, er næsten ikke til at stoppe når han først er i gang med at fortælle om de forfærdelige begivenheder. Men interessant, det er det! Fra museet går en sti ned til selve mindesmærket og Hell Fire Pass.

Sai Yoke Nationalpark
- Kan du se det lille vandfald derhenne, det blev brugt i The Deer Hunter, fortæller Sam. Faktisk var det ikke kun vandfaldet, men Sai Yoke Nationalparks fantastiske jungle, der blev brugt til den meget berømte scene, hvor Christopher Walken tvinges til russisk roulette af Vietcong.

Sai Yoke Nationalpark er en af flere nationalparker i området nordvest for Kanchanaburi. Her er smuk natur med tæt jungle, vandfald og selvfølgelig Kwai-floden, der skærer gennem det skriggrønne landskab. Området er mere vildt og utæmmet, trekker man i parkens mere øde egne, så kan man være heldig at støde på dyr som gibbonaber, hjorte og sågar elefanter. Omkring parkens hovedkvarter, der ligger smukt ud til floden, findes flere spændende seværdigheder. Her er små kilder og grotter, og ved den lille hængebro over floden, kan man bo idyllisk på Sai Yoke River Rafts, flåder der kan være fuldt booket i weekends og helligdage, hvor thai’erne elsker at holde picnic.

Der er en pæn bid vej fra Sai Yoke Nationalpark til Bangkok, der er mit næste stop. Faktisk hele 200 km, eller fire timers køretur. Men lige nu har jeg ingen intentioner om at forlade River Kwai. Jeg vil sætte mig på min flåde og endnu en gang se solen gå ned bag junglen og hører cikaderne synge. Jeg tager til Bangkok i morgen. Måske.




River Kwai og Sai Yoke Nationalpark

Med bambusflåde på River Kwai

Vandfald i Sai Yoke Nationalpark




Information River Kwai




Overnatning
Områdets popularitet gør, at det ofte kan være nødvendigt at bestille hotel i forvejen, især hvis man kommer i højsæsonen, eller besøger byen i weekends og på helligdage. I Kanchanaburi er hotellerne ikke af overvældende standard, men bedre overnatningssteder findes mod nordvest langs floden.
Du kan finde et stort udvalg af overnatningssteder på sawadee.com.
Transport
Kanchanaburi modtager dagligt mængder af turister fra Bangkok. De fleste køber en færdigpakke af en eller flere dages varighed med hotel og en række attraktioner inkluderet. Alle tourbureauer i Bangkok har Kanchanaburi/River Kwai på programmet, og flere hoteller i området arrangerer færdigpakkede ture, f.eks. River Kwai Village der samler deres gæster op på Century Park hotel i Bangkok. Vil du hellere rejse på egen hånd til Kanchanaburi, så kører der bus til byen fra stort set samtlige busterminaler i Bangkok. Turen tager ca. tre timer og koster 100-130 baht alt efter hvilken klasse man vælger.
Busstationen i Kanchanaburi ligger i den sydlige del af byen, ikke langt fra politistationen og turistkontoret. Herfra er der også afgang til Sangkhlaburi ca. en gang i timen (ca. 200 baht). Man kan også køre med toget fra Bangkok til Kanchanaburi, af en eller anden grund er prisen for en tur på jernbanen 100 baht for turister, uanset hvor langt man skal, en fin pris hvis man kører helt fra Bangkok (ca. fire timer). Toget til Kanchanaburi kører fra togstationen i Thonburi i Bangkok. Kanchanaburi By er ikke større end man kan gå rundt, men grisebiler kører i pendulfart op og ned ad hovedgaden Thanon Saengchuto, prisen er ca. 10-15 baht.
Mad
Udvalget af restauranter er glimrende, det fleste steder synes at tilbyde nogenlunde det samme. Ved broen ligger et par store restauranter der primært har turistgrupper som kunder. Vestlig mad kan også findes ned ad turistgaden Thanon Mae Nam Khwae, men langt størstedelen af byens restauranter er meget uformelle og serverer et varieret udvalg af lokal mad. På hovedgaden Saengchuto, et par hundrede meter syd for kirkegården, er der mange lokale restauranter. Ved busstationen ligger natmarkedet, der også har adskillige boder med thaimad.
Kanchanaburi og omegn er et meget popuært sted blandt de lokale i weekenderne, det ses også på restaurantmiljøet. Flydende restauranter sejler på floden, de larmer ofte temmelig meget, ikke mindst den obligatoriske karaoke er ikke til at undgå.
Aktiviteter og udflugter
Udenfor byen findes flere seværdigheder, ca. 38 kilometer fra Kanchanaburi ligger et af Thailands mest kontroversielle attraktioner, det berømte Tiger Temple, kendt fra TV-kanalen Animal Planet. I 1999 tog templet mod en lille tigerunge, hvis mor var blevet skudt af krybskytter. Flere tigre kom til, og templet var en rigtig succeshistorie hvor munkene tog sig af de store dyr der blev klappet og leget med som almindelige huskatte. Animal Planet fulgte tigrene og munkene, men siden da er meget ændret, området er blevet en turistattraktion, hvor man bla. kan få taget et billede med de store katte. For et par år siden kom den første kritik af templet, mange ville gerne vide hvad pengene fra den høje entrépris på 300 baht gik til.
Senere gik der rygter om at munkene bedøvede tigrene og det skulle være grunden til at man kan komme så tæt på dyrene. I 2008 kom den mest alvorlige kritik, organisationen Care for Wild Animals kom i en undersøgelse frem til at dyrene havde det dårligt og at ældre tigre blev byttet med yngre eksemplarer fanget illegalt i Laos. Du kan se Tiger Templets hjemmeside her og læse rapporten fra Care of Wild Animal her. Hvad der er rigtigt og hvad der er forkert skal jeg ikke gøre mig klog på, men de to gange jeg har rejst rundt i Kanchanaburi-området har jeg bevidst undladt at besøge tigertemplet, hele set-up'et forekommer mig en anelse for kommercielt.
Nord og vest for Kanchanaburi kan man få nogle fantastiske naturoplevelser, her er frodig jungle med bjerge og betagende vandfald. En stor del af området er udlagt som nationalparker, tættest på Kanchanaburi ligger Erawan Nationalpark med det berømte vandfald i syv niveauer. Parken og vandfaldet er opkaldt efter den trehovede elefant i hinduistisk mytologi.
Det er en hård tur at komme op på de øverste niveauer af vandfaldet, det er to kilometer i svært terræn, pas især på de mange glatte sten. Erawan-vandfaldet er helt specielt, vandet i de små søer neden for faldene er krystalklart og det er selvfølgelig muligt at bade i dem. Undgå området i weekends og på helligdage, thai'erne camperer og holder picnic i parken, der er ofte et mylder af mennesker.
Kun få turister når videre end Sai Yok Nationalpark, men længere mod nordvest ad hovedvej 323 er der mere fantastisk natur. Omkring byen Thong Pha Phum støder man første gang ind i Khao Laem Søen, en delvist kunstig sø etableret i 1983. Man kan køre de 50 kilometer langs søen til byen Sangkhlaburi, der er sidste stop før det mytomspændte Tre Pagoders Pas, der danner grænsen mellem Thailand og Burma (her er ingen officiel grænseovergang, men af og til er det muligt at besøge markedet på den burmesiske side af grænsen). Flere danske rejsebureauer har på det seneste fået øjnene op for dette fantastiske område, de tilbyder bla. sejlads med husbåd på Khao Lam-søen.
Vejret ved River Kwai
Sæsonerne følger nogenlunde Bangkok-området, dvs. tørt vejr fra midt november til marts. Temperaturen er ofte et par grader højere, 35°C i vinetrmånederne er ikke unormalt. Regntiden starter i april/maj og varer til oktober. Det regner ikke i dagevis, men korte meget kraftige byger er det almindelige. I Kanchanaburi-området er der ofte stor forskel på vejret, mest regn får man ved grænsen til Burma
Nyttige links
Det thailandske turistbureau
Udenrigsministeriet rejsevejledning



••Udvalgte hoteller ved River Kwai fra GATHS REJSESIDE & SAWADEE.COM

Se hele listen med hoteller i Kanchanaburi Kontakt mig gerne ved spørgsmål til booking




© Carsten Gath l webmaster@gaths-rejseside.dk
thailandrundt.dk l solstrandsommer.dk