 |
|||||||||
 |
|||||||||
 |
|||||||||
 Vores fly til Santiago  Den store plads i Praia  Markedet i Praia  Byliv i Praia  Fortet Real do Sao Felipe  Udsigt fra borgen over Cidade Velha og den gamle katedral  Dalen ved Cidade Velha  Torvet i Cidade Velha  Den såkaldte banangade  Kirken Nossa Sehora dos Rosário  Torvet med den originale "pelhourinho"  Dame foran hendes hus  Landsby bjergene  Lille hus ved Santo Domingp  Skyer over bjergene  Omkring Sao Jorge  Kingfisher ved det botaniske forsøgscenter |
|
||||||||
| Klokken 6.45 blev vi hentet på vores hotel for at køre til lufthavnen. Her ventede en lille blikdåse af et fly der skulle bringe os til Santiago, Kap Verdes største ø hvor også hovedstaden Praia ligger. Jeg må indrømme at jeg lige overvejede situationen en ekstra gang da jeg så det lille fly som kun havde plads til 19 personer. Men piloten satte flyet i gang og elegant lettede vi fra Sal, om 45 minutter ville vi lande på Santiago der netop har fået en ny international lufthavn, ikke særlig stor, men i forhold til den gamle som vi kørte forbi er den supermoderne. Faktisk kører man på den gamle landingsbane når man skal fra den nye lufthavn ind til hovedstaden. Turen tager fem minutter og pludselig står man midt i Praia der har alt det liv som Sal stort set er blottet for. Praia deler i høj grad historie med Santiago, det var her de to portugisiske eventyrer António de Noli og Diego Gomes gik i land i 1462. De bosatte sig på vestkysten hvor de opførte Ribera Grande der i over 300 år var hovedstad. I 1770, efter flere piratangreb på Ribeira Grande, fik Praia status af hovedstad da byen var nemmere at beskytte. Inden da bestod Praia faktisk blot af en smling skure og småhuse, men byen voksede hurtigt.Det mest interssante område i byen er det såkaldte "plateau", den gamle bydel med brostensbelagte gader og huse i kolonistil. Vi gik forbi den store plads hvor man se katedralen, justitsministeriet og byens rådhus. Det er et hyggeligt og forholdsvis stille sted, men bare et par hundrede meter derfra besøgte vi markedet hvor en myretue af mennesker købte og solgte madvarer. I langt de fleste boder lå alverdens frugt og grønt i alle mulige farver, men enkelte solgte også kød som de forgæves prøvede at holde fluerne fra. Vi fik også handlet lidt inden turen gik 12 km mod vest for at se den gamle by Cidade Velha der dengang hed Ribera Grande. Det er ikke helt til at forstå, at denne lille idylliske by gennem et par hundrede år har været centrum for slavehandelen. Det var ved dette sted portugiserne bosatte sig i 1462, for her kunne man opføre en beskyttet havn. Desværre havde de ikke tænkt over angreb fra landsiden, så i 1585 gik Francis Drake og hans mænd i land ved det nuværende Praia og indtog Ribera Grande uden kamp. Indbyggerne var flygtet op i bjergene hvor de kunne se piraterne drage hurtigt afsted igen, da de ikke fandt guld. Regeringen i Lissabon pressede på for at få byen flyttet til Praia, hvor man bedre kunne forsvare sig, men indbyggerne ville ikke lytte og opførte i stedet fortet Real do Sao Felipe. Men i 1712 gik det galt igen, denne gang var det franskmændene der fra landsiden indtog byen og plyndrede den. Bla den episode fik regeringen i Lissabon til at smække pengekassen i. I stedet for begyndte portugiserne at beskytte kysten ved Praia hvor nye huse skød op i en fart. Ribera Grandes endeligt som hovedstad kom i 1754 da den nye biskop over øerne valgte at bosætte sig i Praia og ikke i Ribera Grande der sidenhen har heddet Cidade Velha. De første mange år var Santiago et yderst vigtigt provianteringssted for forbipasserende skibe, her tjente man gode penge på frisk vand, majs, gedekød osv. Da slaveriet for alvor startede så portugiserne hurtigt at øerne lå perfekt for slavehandel primært til det store sydamerikanske marked. Slaver blev hentet fra Vestafrika og solgt videre på markedet på Santiago til en høj pris. Men slavehandlerne gav gerne lidt ekstra, for det var yderst farefuldt selv at hente slaver i Afrika, i bedste fald var skibene meget forsinkede, men ofte blev man mødt af krigeriske stammer og fremmede sygdomme. Slaverne fra Santiago havde også den fordel, at de havde overlevet turen fra Afrika til Kap Verde, de der eventuelt var syge, var allerede døde. Ydermere kunne de forstå ordrer på portugisisk og var gjort katolske. Præsterne mente at en katolsk slave var heldigere end en fri afrikaner da han nu havde muligheden for at komme i himlen. Fremme i Cidade Velha besøgte vi fortet hvor man har en fantastisk udsigt over byen og den smukke frodige dal. Fortet er ret velholdt, ihvertfald ydermuren, og indenfor er der bevaret en del kanoner og den gamle vandcisterne. Vi kørte ned i selve byen hvor vi kom forbi den gamle katedral, påbegyndt i 1556 og først færdiggjort ca. 100 år senere. Idag er den blot ruiner, men man håber med UNESCO's hjælp at få genopført den i sin oprindelige form. Længere inde i byen gjorde vi holdt ved torvet, her står en såkaldt "pelhourinho" der blev brugt til henrettelse af slaver. Idag er den en slags mindesmærke over de forfærdelige år. Fra torvet gik vi op til den gamle kirke Nossa Sehora dos Rosário der er fra 1500-tallet. Man kan gå ind for at se de gamle gravsten i gulvet. Cidade Velha er faktisk et stort museum, også inde i dalen ligger gamle monumenter og arkæologer har gjort store fund i området. Vi gik en tur langs vandet og nød stemningen på torvet inden vi kørte videre. Turen gik nu tilbage til Praia og herfra op i bjergene hvor man finder et helt eventyrligt landskab. Her er mere regnfuldt og synet af grønklædte bjergskråninger og dybe frodige dale er bare fantastisk. Her og der hænger skyer og dis over bjergene, nærmest som i et eventyr. Stort set hver kvadratmeter er tilplantet med majs, men også bønner, kål og terrasser med peanuts var blandt de foretrukne afgrøder. Vi kørte gennem byen Santo Domingo og satte kursen længere op i bjergene, vi undrede os lidt over at de fleste veje var belagt med brosten, men fik at vide det var et levn fra en af øgruppens mange hungersperioder. Befolkningen fik mad af regeringen mod at de byggede nye veje. Efter en god frokost kørte ved mod Sao Jorge dos Orgaos og det botaniske forsøgscenter hvor man laver forsøg med mange af kap Verdes endemiske arter. Her er en skøn stilhed, og dog, en høj fuglekvidder skar gennem luften, men det var næsten helt terapeutisk. Vi så flere flotte fugle, bla. den imponerende Kingfisher. Et stenkast fra Achada Fazenda kan man se et smukt landskab med en kunstig sø. Ved bredden står et lille kinesisk tempel, det ser temmelig malplaceret ud, men da kineserne for nogle år siden opførte dæmningen ved søen lavede de samtidig et lille tempel. Det var efterhånden ved at være sen eftermiddag og det var tid til at vende tilbage til til Praia og lufthaven. Tilbagevejen var også utrolig smuk, små søvnige bjerglandsbyer med vinkende børn blev passeret og efter en times tid var vi igen i Praia der med sine 120000 indbyggere er en stor kontrast til livet i bjergene. Santiago havde været et dejligt bekendtskab, men det var tid til at sige farvel til denne smukke ø, i lufthavnen stod samme lille fly og ventede på at flyve tilbage Sal og en helt anden verden. LIDT INFO Santiago har netop fået en ny international lufthavn, den er ikke særlig stor, men i forhold til den gamle som vi kørte forbi er den supermoderne. Faktisk kører man på den gamle landingsbane når man skal fra den nye lufthavn ind til hovedstaden. Turen tager fem minutter og pludselig står man midt i Praia der har alt det liv som Sal stort set er blottet for. TACV flyver til samtlige øer med lufthavn, der er afgang til Sal, São Vicente og Fogo dagligt, mens der flyves til Maio, Boavista og São Nicolau et par gange om ugen. Bor du på Sal og vil på udflugt til Santiago, så forhør dig på et af tourbureauerne om de kan arrangere turen for dig. Book eventuelt selv flybilletter hos TACV. Man kan tage en deletaxi (aluguer) fra Praia til næsten alle øens byer, de fleste kører dog mellem Praia og Tarrafal på nordkysten. Man kan stå af ved større vejkryds og køre videre med en ny aluguer til sit bestemmelsessted. Samtlige aluguer holder ved Sucupira markedet på hjørnet af Av. Cidade de Lisboa og 5. juli-parken. Aluguer til Cidade Velha holder ved Hotel Luar i bydelen Terra Branca. Aluguer's kører når de er fyldt op. Almindelige taxier findes også, en tur indenfor byzonen koster ca. 200 pesos, det er omtrent dobbelt så dyrt om aftenen.
Vis stort kort |
|||||||||
|
|