 |
||||||||||||||
 |
||||||||||||||
|
||||||||||||||
| Santiago er Kap Verdes største ø, her ligger hovedstaden Praia. De første mange år var Santiago et yderst vigtigt provianteringssted for forbipasserende skibe, her tjente man gode penge på frisk vand, majs, gedekød osv. Da slaveriet for alvor startede så portugiserne hurtigt at øerne lå perfekt for slavehandel primært til det store sydamerikanske marked. Slaver blev hentet fra Vestafrika og solgt videre på markedet på Santiago til en høj pris. Men slavehandlerne gav gerne lidt ekstra, for det var yderst farefuldt selv at hente slaver i Afrika, i bedste fald var skibene meget forsinkede, men ofte blev man mødt af krigeriske stammer og fremmede sygdomme. Slaverne fra Santiago havde også den fordel, at de havde overlevet turen fra Afrika til Kap Verde, de der eventuelt var syge, var allerede døde. Ydermere kunne de forstå ordrer på portugisisk og var gjort katolske. Præsterne mente at en katolsk slave var heldigere end en fri afrikaner da han nu havde muligheden for at komme i himlen. BYEN Praia deler i høj grad historie med Santiago, det var her de to portugisiske eventyrer António de Noli og Diego Gomes gik i land i 1462. De bosatte sig på vestkysten hvor de opførte Ribera Grande der i over 300 år var hovedstad. I 1770, efter flere piratangreb på Ribeira Grande, fik Praia status af hovedstad da byen var nemmere at beskytte. Inden da bestod Praia faktisk blot af en smling skure og småhuse, men byen voksede hurtigt. Praia's mest interssante område er det såkaldte "plateau", den gamle bydel med brostensbelagte gader og huse i kolonistil. Her ligger den store plads hvor man se katedralen, justitsministeriet og byens rådhus. Det er et hyggeligt og forholdsvis stille sted, men bare et par hundrede meter derfra ligger markedet hvor en myretue af mennesker køber og sælger madvarer, mest frugt og grønt i alle mulige farver, men man kan også købe kød. Som navnet "Plateau" antyder, så ligger bydelen hævet over en af Praia's andre store bydele, Prainha. Fra Palácia de República og statuen af Diego Gomes har man en flot udsigt over den nyere bydel hvor turisterne holder til i dyrere hoteller. Her er også mange barer og restauranter. Praia har et par strande, de er ikke specielt gode, alligevel er de fyldt med mennesker i weekenden.
VÆRD AT SE Santiago har mange spændende seværdigheder, 12 km mod vest ligger den gamle by Cidade Velha der dengang hed Ribera Grande. Det er ikke helt til at forstå, at denne lille idylliske by gennem et par hundrede år har været centrum for slavehandelen. Det var ved dette sted portugiserne bosatte sig i 1462, for her kunne man opføre en beskyttet havn. Desværre havde de ikke tænkt over angreb fra landsiden, så i 1585 gik Francis Drake og hans mænd i land ved det nuværende Praia og indtog Ribera Grande uden kamp. Indbyggerne var flygtet op i bjergene hvor de kunne se piraterne drage hurtigt afsted igen. Regeringen i Lissabon pressede på for at få hovedstaden flyttet til Praia hvor man bedre kunne forsvare sig, indbyggerne ville dog ikke lytte og opførte i stedet fortet Real do Sao Felipe. Men i 1712 gik det galt igen, denne gang var det franskmændene der fra landsiden indtog og plyndrede byen. Bla. den episode fik regeringen i Lissabon til at smække pengekassen i og langsomt flytte hovedstaden til Praia hvor nye huse skød op i en fart. Ribera Grandes status som hovedstad sluttede endeligt i 1754 da den nye biskop over øerne valgte at bosætte sig i Praia og ikke i Ribera Grande, der sidenhen har heddet Cidade Velha. Et par km før man når Cidade Velha kan man besøge fortet Real do Sao Felipe hvorfra man har en fantastisk udsigt over byen og den smukke frodige dal. Fortet er ret velholdt, ihvertfald ydermuren, og indenfor er der bevaret en del kanoner og den gamle vandcisterne. I selve byen kan man se den gamle katedral, påbegyndt i 1556 og først færdiggjort ca. 100 år senere. Idag er den blot ruiner, men man håber med UNESCO's hjælp at få genopført den i sin oprindelige form. Længere inde i byen, på torvet, står en såkaldt "pelhourinho", der blev brugt til henrettelse af slaver. Idag er den en slags mindesmærke over de forfærdelige år. Fra torvet kan man gå op til den gamle kirke Nossa Sehora dos Rosário der er fra 1500-tallet. Man kan gå ind for at se de gamle gravsten i gulvet. Cidade Velha er faktisk et stort museum, også inde i dalen ligger gamle monumenter og arkæologer har gjort store fund i området.
Nord for Praia er det mere bjergrigt og her finder man et helt eventyrligt landskab. Det er mere regnfuldt her og synet af grønklædte bjergskråninger og dybe frodige dale er bare fantastisk. Her og der hænger skyer og dis over bjergene, nærmest som i et eventyr. Stort set hver kvadratmeter er tilplantet med majs, men også bønner, kål og terrasser med peanuts var blandt de foretrukne afgrøder. Omkring byen Santo Domingo er de fleste veje belagt med brosten, et levn fra en af øgruppens mange hungersperioder, befolkningen fik mad af regeringen som betaling for at de byggede nye veje. Ved Sao Jorge dos Orgaos ligger det botaniske forsøgscenter hvor man laver forsøg med mange af kap Verdes endemiske arter. Her er en skøn stilhed og området kan byde på mange flotte arter, bla. den imponerende Kingfisher. Det var efterhånden ved at være sen eftermiddag og det var tid til at vende tilbage til til Praia og lufthaven. Tilbagevejen var også utrolig smuk, små søvnige bjerglandsbyer med vinkende børn blev passeret og efter en times tid var vi igen i Praia der med sine 120000 indbyggere er en stor kontrast til livet i bjergene. Santiago havde været et dejligt bekendtskab, men det var tid til at sige farvel til denne smukke ø, i lufthavnen stod samme lille fly og ventede på at flyve tilbage Sal og en helt anden verden. Et stenkast fra Achada Fazenda kan man se et smukt landskab med en kunstig sø. Ved bredden står et lille kinesisk tempel, det ser temmelig malplaceret ud, men da kineserne for nogle år siden opførte dæmningen ved søen lavede de samtidig et lille tempel. Omtrent midt på øen ligger Assounada, en af Santiago's større byer, ikke at det siger så meget. Assounada bør besøges onsdag eller lørdag, hvor man kan slentre på det afrikanske marked. Helt mod nord finder man byen Tarrafal der er det nærmeste man kommer en turistby på Santiago. Det er en hyggelig by hvor stranden er det naturlige centrum. Bortset fra weekenderne hvor der er rigtig mange lokale på stranden, så er her stille og fredeligt. Det bløde sand er skønt, men her er ofte en god vind i vintermånederne. Ca. tre kilometer syd for Tarrafal ligger et fængsel der har en helt speciel historie. Det blev bygget i 1936 og husede i årevis portugisiske antifascister indtil det blev lukket i 1954. Ca. 10 år senere blev fængslet åbnet igen, denne gang var de indsatte politiske fanger fra Angola og Kap Verde. Først i 1974, da øerne var på tærsklen til selvstændighed, blev fangerne frigivet efter ordre fra Lissabon. Man har planer om at lave det gamle fængsel om til museum. Du kan se flere billeder fra Santiago i billedgalleriet.
TRANSPORT Santiago der netop har fået en ny international lufthavn, ikke særlig stor, men i forhold til den gamle som vi kørte forbi er den supermoderne. Faktisk kører man på den gamle landingsbane når man skal fra den nye lufthavn ind til hovedstaden. Turen tager fem minutter og pludselig står man midt i Praia der har alt det liv som Sal stort set er blottet for. TACV flyver til samtlige øer med lufthavn, der er afgang til Sal, São Vicente og Fogo dagligt, mens der flyves til Maio, Boavista og São Nicolau et par gange om ugen. Man kan tage en deletaxi (aluguer) fra Praia til næsten alle øens byer, de fleste kører dog mellem Praia og Tarrafal på nordkysten. Man kan stå af ved større vejkryds og køre videre med en ny aluguer til sit bestemmelsessted. Samtlige aluguer holder ved Sucupira markedet på hjørnet af Av. Cidade de Lisboa og 5. juli-parken. Aluguer til Cidade Velha holder ved Hotel Luar i bydelen Terra Branca. Aluguer's kører når de er fyldt op. Almindelige taxier findes også, en tur indenfor byzonen koster ca. 200 pesos, det er omtrent dobbelt så dyrt om aftenen.
|
||||||||||||||
|
|