 |
||||||||||
 |
||||||||||
 |
||||||||||
 Hytter i Tendaba Camp  Vores soverum  Det spartanske rum vi sov i  Baobolong Wetland Reserve  Vi har spottet en fugl  Børnene fra landsbyen  Solopgang over floden  På safari  En del af Kiang West Nationalpark  Landsby ved Tendaba |
|
|||||||||
| Under vores ophold ved Gambias kyst besluttede vi at bruge nogle dage inde i landet. Ca. 160 km op ad Gambiafloden ligger Nationalparken Kiang West og campen Tendaba, der er en af landets ældste og mest kendte. Vi blev hentet tidligt om morgenen, og turen gik først mod syd til byen Brikama for at fange den eneste vej mod øst. Vej er måske så meget sagt, for lige efter Brikama ophørte asfalten, så nu var det bare hullet grusvej. Her var der ikke noget der hed højre-venstrekørsel, havde man først fundet et godt spor, så kørte man bare derudaf. Det var begrænset hvad vi mødte af trafik, det var mest lastbiler og lokale busser der var proppet med både mennesker og bagage. Turen til Tendaba tog tre-fire timer på trods af de kun 160 km, men vejene er som nævnt elendige, nogle steder kun grus eller sand og helt utroligt hullede. Men vi nåede frem, campen ligger lige ved siden af den lille landsby Tendaba, hvor folk bor i lerhytter ud til floden. Tendaba Camp var i sin tid ejet af et svensk par, men idag er området på gambianske hænder. Tiden har sat sine spor i campen der er fra 1970'erne. Området er slidt, flere steder misvedligeholdt og indkvarteringen er i bedste fald enkel. Det var vores ihvertfald, vi blev vist hen i en af længerne med eget bad, der dog kun fungerede i perioder. Der var to seperate senge og da Connie satte tasken på den ene sprang et dyr hurtigt ned under sengen! Ingen af os havde lyst til at sove i den seng, så det blev til et par rædselsnætter hvor vi begge lå på en ca. 80 cm bred spånplade i 35°C varme. Der var nemlig bliktag på vores lille hus, så hele dagen stod solen og gjorde rummet til en bageovn. Vi fik lidt frokost på campen og satte os i skyggen foran vores rum. En lille pige fra landsbyen kom hen til os, hun kunne ikke engelsk, men på en lap papir havde hun skrevet sit navn og syntes nu at hun fortjente lidt dalasi. Hun fik et par håndører som hun smilende tog imod, hun var rigtig charmerende. Vi tog med en af campens guider ud på Gambiafloden, vores mål var Baobolong Wetland Reserve, et enormt vådområde med mangrove og sump der lå på den anden side af floden, det blikstille vand i de små creeks giver en skøn atmosfære. Baobolong er et unikt sted at se fugle, ca. 500 forskellige arter er observeret her, f.eks. hejre, papagøjer og en masse andre farvestrålende fugle. Faktisk lever her også krokodiller, og vi var så heldige at se en stor en krabat på ca. fire meter hoppe i vandet ganske tæt på båden. Fantastisk! I Baobolong lever der bla. også bavianer og oddere. Man kan ikke undgå at se en del af de smukke fugle, men vil man nærstudere et par af de mere sjældne arter kan man leje en guide på campen og bruge nogle dage i reservatet. Da vi nåede tilbage til campen var det blevet lavvande, åbenbart til stor overraskelse for bådføreren, vi måtte alle rykke os fra side til side for at komme de sidste meter ind til bådebroen. Det var tid til et velfortjent bad efterfulgt af et enkelt måltid i campen. Børnene fra landsbyen kom senere op til os for at vise lidt afrikansk dans, de var søde og meget interesserede i os. Lidt for interesserede after Connies mening hvis lyse hår de var meget betagede af. En af de mindre piger satte sig på skødet af hende, tissede og hoppede så af igen! Det blev sent inden vi kom i seng, vores bageovn af et værelse trak ikke ligefrem i os. Jeg behøver vel ikke sig at vi sov elendigt på vores spånplade, men et par timers søvn blev det da til. Men intet er jo så galt at det ikke er godt for noget, vi nåede lige den smukke solopgang over floden, der var helt stille bortset fra lyden af de mange fugle der pippede lystigt. Vi fik lidt morgenmad inden turen gik ud i Kiang West Nationalpark for at opleve områdets smukke natur og måske se nogle dyr. Kiang West Nationalpark, anset for Gambias vigtigste park, ligger lige vest for Tendaba. Her er alle de tilbageværende dyrearter i landet samlet, ikke at det siger så meget, men for at nævne nogle, er det hyænen, antilopen, vildsvinet, kratbukken og ca. 250 fuglearter. Kiang West er ikke som en safari i Østafrika, man kan køre længe uden at se nogen dyr, så er man oprigtig interesseret, må man hyre en guide og tilbringe nogle dage i parken. Flere steder i Kiang West er der små højdedrag hvor man har en god udsigt over en del af parken og Gambiafloden. Bor man på Tendaba Camp er der gratis entré, ellers koster det 31.50 dalasi at komme ind i Kiang West. Vi passerede flere småbyer undervejs, børnene løb efter os for at tigge vores vandflasker. Det var meget småt med dyr, det blev til et par bavianer og en del fugle. Men vi var desværre så uheldige at køre sammen med et par uinteresserede børn der i den grad larmede, så de dyr der eventuelt havde været der var nok flygtet for lang tid siden. Tilbage i campen spise vi frokost inden turen gik mod kysten igen ad samme dårlige veje. Børnene i landsbyerne langs vejen samler sten og smider i de store huller i håb om at der falder et par dalasi af fra chaufførerne. Henad aften var vi tilbage på vores hotel og vi kunne se tilbage på en spændende tur i den afrikanske natur. Tendaba Camp kan absolut anbefales, man kan købe færdigpakkede ture i turistbyerne hvor måltider er inkluderet i prisen. Tendaba Camp har også en swimmingpool som man hurtigt kan få brug for, vi er inde i landet og temperaturen kan nemt snige sig op på 40-45°C.
Vis stort kort |
||||||||||
|
|