![]() |
||||||||
![]() |
||||||||
|
|
||||||||
| FØR REJSEN Sæt god tid af til din rejse, du vil helt sikkert komme til at fortryde det hvis dit program bliver for sammenpresset. Lav kun en løs rejserute der hurtigt kan laves om, hvis der pludselig bare er noget du MÅ opleve eller får lyst til at følges med andre rejsende. Book derfor også kun de første par nætter hjemmefra, det giver større frihed når du er på stedet. Prøv at opnå rabat på overnatning ved at booke på internettet. Søg altid flybilletter flere forskellige steder, der kan være mange penge at spare. Tag kopier af dine rejsedokumenter og efterlad dem hos familien. Det gælder pas, forsikring, billet osv. Husk vaccination og eventuelt malariaforebyggende medicin. Også her er det værd at undersøge de forskellige tilbud, der kan være stor prisforskel. Husk at tegne en rejseforsikring, behandling på hospital i Thailand koster en formue. Man kan opholde sig i Thailand 30 dage uden visum, mange har benyttet sig af at få fornyet deres ophold ved at tage en hurtig smuttur til Laos eller Cambodja, men de thailandske myndigheder tillader nu kun de såkaldte Visa-Run to gange. Påtænker du at besøge nogle af Thailands nabolande kan det være du skal have visum, det kan du få lavet hjemmefra, men kan også sagtens gøres på de respektive landes ambassader i Bangkok. Se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her. Sæt dig ind i landets historie og samfundsforhold, det giver tit en bedre forståelse for mange af de ting man oplever. Køb en god guidebog, Lonely Planet kan altid anbefales, men lad være med kun at støtte dig til den, du risikere at ende samme sted som alle de andre backpackere. Du kan købe rejseguides og kort til gode priser her (Lige nu: Lonely Planet Thailand 135 kr. - Lonely Planet Thailands øer & strande 110 kr.). Opret eventuelt en blog på nettet så familie og venner i Danmark kan følge med på din tur. En side som travellog.dk er fremragende og skræddersyet til formålet. Økonomi Det er egentlig ganske umuligt at sige hvor meget man kommer til at bruge på en rejse rundt i Thailand, der er ikke to mennesker der rejser ens, ønsker om indkvartering, mad og oplevelser er helt individuelt. Men lad mig alligevel prøve at komme med et bud på det økonomiske. Indkvartering pr. dag: 40-150 kr. alt efter standard og sæson Mad pr. dag: 50-70 kr. pr dag hvis du kan nøjes med lokal mad Vand pr. dag: 20-25 kr. Derudover er der alle de individuelle ting som transport, oplevelser, shopping, fest og farver osv. Det kan anbefales at have et pænt økonomisk råderum hvis der nu skulle vise sig en god oplevelse eller der sker uforudsete begivenheder. Tænk også på, at du måske aldrig får muligheden for at rejse rundt på denne måde igen, det ville være ærgerligt at mangle penge til dit live oplevelse! Lad af samme årsag være med at falde i den grøft som mange backpackere desværre falder i; at konkurrere om hvem der kan rejse så billigt som muligt. Selvfølgelig kan du bo på guesthouse med sovesal og fælles bad, spise i gadekøkkenerne osv., men det vil da være synd at gå glip af en fantastisk oplevelse bare for at kunne prale af sit budget. Man kommer til at møde mange mennesker når man rejser rundt, de fleste backpackere er meget sociale og der ryger hurtigt en del penge på øl og drinks eller hvad man nu hygger sig med i festligt lag. Gode ting at have med: • Lås til rygsæk • Papir/kuglepen • Saks • Lommekniv • Lun trøje (godt mod kølig bjergluft og kraftig aircondition i busser) • Lommelygte • Mavepiller, f.eks. Imodium • Revolyt (Hvis du har haft diaré og mistet mineraler) • Smertestillende piller • Klorhexidin • Plaster • Vådservietter • Evt. engangskanyler • Myggebalsam (fås bedre i landet, Autan er virkningsløst i Thailand) PÅ REJSEN Hør om andres oplevelser og erfaringer, det giver både inspiration og kan gøre rejsen betydelig nemmere. I backpackernes højborg, Khao San Road i Bangkok, vrimler det med rejsende der alle har en historie at fortælle. Brug altid din sunde fornuft, i Bangkok (og for så vidt også andre steder), kan der være tvivlsomme taxi- og tuk-tuk chauffører der vil hive dig rundt til forskellige butikker, vær bestemt og stå fast på hvor du gerne vil køres hen. Se altid værelset på hotel/guesthouse inden du binder dig for flere nætter, mange steder lever standarden ikke op til det lovede. De fleste steder/byer har internetcafér hvor man eventuelt kan booke sit næste hotel/guesthouse. Fordel dine penge så de ikke ligger samlet og sørg så vidt muligt for hele tiden at have små sedler/småpenge på dig. Efterlad aldrig dine ting uden opsyn og undgå at komme til et nyt sted midt om natten. Natten er til gengæld fin at rejse i, f.eks. på længere togture og i VIP Busser der ofte er fremme om morgenen når det er blevet lyst. Prøv så vidt muligt at holde dig orienteret om situationen i Thailand via TV og internet. Sundhed: • Drik rigeligt med vand, omkring tre liter om dagen. Undgå vand fra hanen. • Husk solcreme med høj faktor. Brug det også i overskyet vejr. • Pas på mad fra gadekøkkener hvis du har tendens til dårlig mave • Klip dine negle ned • Vask hænder, hvis det er muligt, hvis du har rørt ved dørhåndtag og penge • Pas på katte, hunde og aber, de kan bære på sygdomme |
||||||||