|
For mig har det altid været en drøm at besøge Cambodja. Hvorfor ved jeg ikke. På en eller anden måde har landet altid haft en særlig plads i mit hjerte. Måske er det Angkor-templerne der har tiltrukket mig. Eller har det været Cambodjas turbulente og forfærdelige historie der har sat landet øverst på min hitliste? Eller måske er det noget helt tredie? Uanset grunden var valget af rejsemål ikke svært da jeg pludselig fik muligheden for at tage på en længere rundrejse. Jeg valgte naturligvis Cambodja og det var et valg jeg ikke skulle fortryde, landet bød på både fascinerende og skræmmende oplevelser.
Khmer Rouge, som du kan læse mere om her, sætter til stadighed sit præg på landet, udviklingen var i årtier sat i stå under det brutale styre, men cambodjanernes livssyn og tro på fremtiden har gjort at man trods alt er kommet videre. Cambodja er et land bombet tilbage i tiden, her er primitivt, fattigt og enhver er sin egen lykkes smed. En rejse rundt i Cambodja byder på kultur i verdensklasse, men også på historiske begivenheder der skete som var det igår.
Topattraktioner
Angkor Wat • Killing Fields • Toul Sleng (S21) • Nationalmuseet • Chong Kneas & Tonlé Sap
Skal opleves:
Cambodja byder i form af Angkor Wat på et af verdens mest spændende områder, denne kulturskat er virkelig imponerende og et must at besøge på en rejse til landet. |
 |
Information , flybillet & hotel
• Kort over Siem Reap
• Kort over Cambodja
• Cambodja billedgalleri
• Vaccinationer til Cambodja
• Læs om Khmer Rouge
• Køb dine rejseguides online
• UM's rejsevejledning
• Flybillet: Supersaver l Travelstart
• Hotel: Hotels.com l Bedfinder.dk
• Individuelle rejser: FDM Travel
• Rejsenyheder og Links
Rejseguides
• Lonely Planet - Cambodia
• Rough Guide to Cambodia
Andre bøger og film
Bogen "De dræbte min far" af Loung Ung bør læses, det er rystende læsning.
Jens-Martin Eriksen har i sin bog, "Timernes Bro", en rigtig god beretning fra Cambodja.
Carsten Jensen har et godt afsnit om Cambodja i sin bog "Jeg har set verden begynde".
"En kvindes pris" af Somaly Mam er en chokerende bog om prostitution i Cambodja
Den autentiske film "Killing Fields"
|
Denne side er bygget op sådan, at du kan klikke på nedenstående overskrifter for at komme til det område du ønsker. Du er selvfølgelig også velkommen til at læse hele rejsebeskrivelsen:
SIEM REAP • ANGKOR WAT • PHNOM PENH • SIHANUKVILLE • KOH KONG • VORES REJSERUTE
Fra Bangkok fløj vi til Siem Reap, havde det ikke været for Angkor Wat ville byen næppe have fået den opmærksomhed der har været rettet mod området i årtier. Netop på grund af de imponerende templer er Siem Reap en by i rivende udvikling, lige nu bor der ca. 80000 mennesker, men det tal ventes at vokse i takt med den stigende turistinvasion. Førhen blev området kun besøgt af backpackere og andre eventyrer, men efterhånden som landet har åbnet sig og flere pengestærke turistgrupper lægger vejen forbi, skyder dyrere hoteller op. Den nye hovedvej NH6 der løber i øst-vestgående retning i den nordlige del af byen er nærmest skudt op af ingenting, for et par år siden var det blot en støvet grusvej, idag en befærdet vej med nye store resorts på begge sider af vejen. Handel er selvfølgelig også kommet til, butikker, restauranter og mere simple boder har også set dagens lys på hovedvejen. Men langt de fleste overnatningersteder i byen er stadig beskedne guesthouses som områdets mange backpackere benytter sig af, ved lufthavnen og omkring havnen i Chong Kneas, ca. 11 km syd for Siem Reap, er der sædvanligvis en del repræsentanter for de forskellige guesthouses der prøver at kapre kunder. Man kan sejle fra Siem Reap til både Battambang og Phnom Penh (Ca. 20-25 dollars), især sidstnævnte rute siges at være på retur, da busser har overtaget det meste af trafikken.
Frugtboder ved markedet i Siem Reap |
Siem Reap-floden løber smukt gennem
byen
|
Det berømte og fashionable Grand Hotel d' Angkor der er nyrenoveret
|
SIEM REAP CENTRUM
Byens størrelse er er til at overse, den ligger smukt på begge sider af Siem Reap-floden som man kan beskue fra bænkene i det parklignende område. Centrum er omkring Psar Chaa der betyder " Det Gamle Marked". Området ligger i den sydlige del af byen lige ud til floden. Psar Chaa har en stor koncentration af restauranter, barer, butikker og guesthouses. Den lange gade Ph. Sivatha der løber i nord-sydgående retning lige vest for Psar Chaa er fyldt med mindre guesthouses og her er det meste af aftenlivet koncentreret. Ca. 500 meter mod nord ad ph. Sivatha ligger New Market, "Psar Vandal", med frugt og grønt, men især mange små butikker med souvenirs.
En af dagene da jeg gik en tur langs floden, blev jeg kontaktet af en lille charmerende pige på 6-7 år der solgte postkort. To dollars kostede de og selvom jeg ikke stod og manglede postkort, besluttede jeg mig for at købe nogle alligevel. Jeg nænnede simpelthen ikke at prutte om prisen og gav hende to dollars, hendes ansigt lyste op, og med et stort smil sagde hun at tre dollars også var helt fint. Jeg kunne ikke lade være med at grine af denne lille handlekraftige pige, der sluttede af med at give mig en tegning med hendes navn, bare så jeg ikke glemte hende. Tegningen har jeg stadig, og jeg tænker tit på hvad der er blevet af den lille pige.
Selvom hovedårsagen til at vi besøgte Siem Reap var Angkor Wat tog vi os også tid til at se områdets andre seværdigheder. Vi tog først forbi det gamle Grand Hotel d' Angkor der åbnede i 1929 da de første turister begyndte at komme til Angkor. Hotellet har gennemgået en omfattende renovering der først sluttede i 1998. Gennem årene har ikke så få kendte boet på det berømte hotel. Lige ved siden af hotellet ligger kongens sommeresidens, et meget beskedent hus der vel ikke engang er en seværdighed, ihvertfald er det ikke noget at køre efter.
Ved stort set alle turistattraktioner kan man se børn rende rundt og sælge souvenirs og især bøger. De kan være ret så påtrængende, men vi prøvede at sætte os ned for at snakke med dem. De taler forbløffende godt engelsk, noget de har lært af turisterne. Der går kun et minut eller to før de fortæller om deres liv og har glemt alt om at sælge. Nogle har kun deres mor, andre slet ingen familie, men fælles for dem alle er drømmen om at komme i skole. Kun en enkelt pige ville ikke i skole, hendes fremtid var at sælge bøger til turisterne mente hun, men det var vist mere en undskyldning for familiens dårlige økonomi, det er i sandhed triste skæbner man møder mange steder i Cambodja. Jeg tog et billede af børnene og viste det til dem på kameraet, de var helt vilde og samtidig lidt generte over at se sig selv. Jeg bladrede i billederne og da jeg nåede til dem fra Thailand blev de helt stumme, Thailand var en drøm for de fleste cambodjanere, en uopnåelig drøm.
TONLE SAP OG CHONG KNEAS
Vi kørte ca. 10 km syd for Siem Reap for at besøge Tonlé Sap, den store sø der før, som nu, giver mad på bordet til tusinder af cambodjanere. Man kan tage ned til Chong Kneas for at tage en båd ud på søen, en køretur på ca. 8-12 km alt efter vandstanden. Det er nemlig sådan, at søens størrelse varierer efter årstiden, i regntiden august/september-november breder søen sig over 10000 km2, men lige så snart tørtiden kommer og vandet løber tilbage i Mekong-floden falder vandstanden drastisk. Søen skrumper ind og enden af vejen rykker med, indbyggerne kan nu dyrke ris og andet grønt på de enorme områder der engang var sø, men nu er frodige områder.
Den Cambodianske udgave af tuk-tuk |
Gadehandlere i Siem Reap |
Indbyggere i Chong Kneas pumper vand fra brønden
|
Vejen til Chong Kneas er for det meste god, men det sidste stykke gennem det lille bysamfund er ret dårlig. Det er lidt af et kulturchok at komme fra den forholdsvis velordnede og efterhånden turistede by Siem Reap til Chong Kneas der er en fattig og primitiv by hvor indbyggerne ser ud til at leve en meget enkel tilværelse i de små pælehuse. Turen på søen er yderst populær og man sejler som regel ud til den flydende by Kanthenay der engang var beboet af vietnamesere, idag bor der dog lige så mange cambodianere i de enkle husbåde. Den flydende by har både kirke, skole og hospital og efterhånden som vandstanden falder rykker byen længere og længere ud i søen. Længst ude fandt vi en lille bar/restaurant, her sejlede to sjove fyre på 10-12 år rundt i vaskebaljer og tiggede lidt penge. Den ene manglede en arm og den anden havde en slange om halsen, det var vist hans kæledyr, et herligt syn.
Siem Reap er en hyggelig lille by der er nem at finde rundt i, vi var overraskede over hvor velordnet alting var, kommer man fra Thailand mærker man ikke den store forskel. Her er masser af butikker, supermarkeder og restauranter for enhver smag. For de shoppinglystne er der flotte kunstgallerier som f.eks. Artisans d' Angkor, Centeurs d' Angkor og Asasax Art gallery, priserne er dog ret pebrede.
INFO SIEM REAP
Overnatning: De senere år er der skudt adskillige nye resorts og hoteller op i Siem Reap, de fleste på eller omkring hovedvej NH6. Se hotels.com hvis du vil søge på hoteller af god standard. Bedfinder.com har flere og billigere hoteller at vælge mellem. Langt de fleste overnatningssteder i byen er dog stadig billige guesthouses, som oftest familieejede, alt efter sæson og kvalitet kan man overnatte fra ca. 3 dollars og opefter. Det er altid en god idé at forhøre sig hos andre rejsende om deres erfaringer, ved området omkring Psar Chaa skulle det nok være muligt at støde på en backpacker. Som nævnt står der ofte en sværm af repræsentanter fra de forskellige guesthouses på busstationen og ved havnen.
Transport: Tuk-Tuk er det mest benyttede transportmiddel til kortere distancer. I Cambodja er en tuk-tuk noget helt andet end i Thailand, her bliver en lille vogn med plads til ca. fire trukket af en knallert. Prisen er ca. 1 dollar inden for byen, ellers prut om prisen. De fleste hoteller/guesthouses kan nemt være behjælpelig med at arrangere tranport til og fra lufthavnen. Også busbilletter til f.eks Phnom Penh (ca. 4 dollars), kan arrangeres på overnatningssteder af alle klasser. Bus til/fra Thailand koster ca. 10-15 dollars. Turen går via Poipet hvor der skiftes bus. Kommer man fra Thailand og skal til Cambodja via Poipet skal man være opmærksom, der går mange historier om turister der er blevet snydt, bedraget osv. Det er som regel småpenge det drejer sig om. Ved grænsen i Poipet er der gratis shuttlebus til busstationen hviorfra der er videre transport til Battambang og Siem Reap. Læs mere om ind/udrejse nederst på denne side.
Bank: Findes der adskillige af i byen, enkelte har kontantautomat tilknyttet.
Posthus: På Pokambor Avenue der løber langs Siem Reap-flodens vestlige bred.
Mad: Byen har mange restauranter, de fleste er enkle spisesteder og skal det være rigtig billigt findes en del gadekøkkener. Efterhånden er bedre restauranter dukket op, nogle franskinspirerede. Prøv eventuelt L' Escale på Ph Oum Khun, et pænt sted med spændende mad og fin betjening. For de der savner den europæiske mad kan Foreign Correspondents Club prøves, den tåler dog ingen sammenligning med den i Phnom Penh, selvom man har store ambitioner er hverken betjening eller atmosfære værd at skrive hjem om.
Aktiviteter: F.eks. massage, flere steder ligger i byen. Siem Reap har også en sommerfuglepark, den ligger ved Wat Bo øst for floden. Cambodian Culturel Village er en mulighed for at få et indblik i cambodiansk kultur og historie. Her er bla. danseopvisning og voksmuseum. Ligger på hovedvej HN6.
Tonlé Sap søen omkring Chong Kneas |
Del af den flydende by Kanthenay |
Alt liv foregår på søen
|
Angkor Wat er fællesbetegnelsen for hele det enorme område der engang var Khmernes hovedstad, kaldet Angkor. Khmerene havde sin storhedstid mellem det 7. og 13. århundrede, hvor deres rige på et tidspunkt strakte sig fra det sydlige Vietnam ved Mekongdeltaet, gennnem Laos til det nordlige Thailand ved Burmas grænse, og det meste af den malaysiske halvø. Angkor var altså hovedstaden i dette store rige hvis succes primært skyldes beliggenheden ved den livgivende Tonle Sap sø. Her havde man et enormt forrådskammer i form af bla. fisk og mulighed for dyrkning af ris. Angkor-området dækker et areal på ca. 300 km2 og er noget af det mest imponerende jeg nogensinde har set, de fleste af verdens andre store turistattraktioner må blegne i sammenligning!
HISTORIE
Det var den javanesiske konge Jayavarman 2. der forlod sin hjemegn for at bosætte sig på fastlandet. Han udråbte sig selv til gudekonge og opførte et tempel ved Phnom Kulen der skulle symbolisere Mount Meru, bjerget hvor den hinduistiske gud Shiva ifølge troen boede. I år 877 kom Indravarman 1 til magten, han byggede et stort reservoir ved Roulos, ca. 17 km sydvest for Angkor. Det menes at reservoiret var de første spadestik til en videreførsel af vand fra Tonle Sap til den senere hovedstad Angkor. Reservoiret havde ikke kun praktisk betydning, de store voldgrave skulle også symbolisere søerne der omgiver Mount Meru. Ved Roulos, der dengang hed Hariharalaya og var Khmernes hovedstad før Angkor, opførte Indravaman 1. flere smukke bygninger og templer, bla. Preah Ko og Bakong, begge dedikerede til Shiva. I år 889 overtager Indravarman 1.'s søn Yasarvarman 1. magten. Han bygger lidt ved Roulos omkring reservoiret, men forelsker sig i området ved Angkor hvor han opføre Phnom Bakheng templet på et lille bjerg. Der blev lavet en vej fra Roulos til Phnom Bakheng hvor man etablerede et nyt reservoir, idag kendt som det østlige reservoir. Yasarvarman 1. flyttede hovedstaden til Angkor og byggede flere templer, bla. Phnom Krom og Phnom Bok.
Efter Yasarvarman 1.'s død kom Jayavarman 4. til magten. Han flyttede hovedstaden fra Angkor til Koh Ker, ca. 80 km mod nord, men allerede i i år 944 da Rajendravarman 2. overtager styret bliver hovedstaden igen flyttet tilbage til Angkor, her bygger han bla. det østlige Mebon, et tempel i det store reservoir der idag er udtørret. Rajendravarman 2.'s søn Jayavarman 5. kom til magten i år 968. Han byggede bla. Banteay Srei, et hindutempel ca. 20 km nord for Angkor og af mange betragtet som det smukkeste tempel verden endnu har set. Det er ikke særlig stort, men med stenudskæringer hvis lige ikke findes.
Alle templers moder, Angkor Wat |
Angkor Wat og munke i skøn harmoni
|
Et par af Angkor Wats fem tårne
|
Khmerne og Angkor har for alvor sin storhedstid under Suryavarman 1. Han indtager Laos og det sydlige Thailand, indgår de rigtige alliancer og er lidt af et taktisk geni. Selvom Suryavarman 1. videreførte den hinduistiske religion menes det at han har haft en buddhistisk baggrund, hvilket kan ses af de mange buddhistiske skulptuere der pludselig dukkede op. Hans søn, Udayadityavarman der kom til magten i 1049 fortsatte udvidelsen af riget og byggede bla. Baphuon, et bemærkelsesvædigt pyramidetempel der symboliserede Meru-bjerget og placeret præcis midt i byen. I en periode på ca. 30 år var der kamp om tronen i Angkor, men i år 1112 kommer Suryavarman 2. til magten. Han udvider imperiet og khmerne har nu indflydelse i Burma og på den malayiske halvø. Suryavarman 2. gør sig bemærket ved ikke at tilbede Shiva, men Vishnu til hvem han opførte Angkor Wat, verdens største religiøse bygningsværk. Angkor Wat står som en milepæl i Khmerenes historie, man havde nået et højdepunkt, men det var ikke uden omkostninger. Byggeriet havde kostet enorme ressourcer og Angkors indbyggertal var ved at nå bristepunktet hvilket resulterede i problemer med de vandingsanlæg der skulle give næring til afgrøderne. Oven i det havde Suryavarman 2. en tvist med Dai Viet folket i det nuværende Vietnam.
Suryavarman 2. regerede indtil 1152 og i 1177 indtager kongeriget Champa Angkor og brænder byen ned. Allerede fire år efter kom Jayavarman 7. til magten og han får hurtigt smidt fjenden på porten og genopbygget Angkor. Det er også i denne periode at buddhismen begynder at brede sig i regionen, Jayavarman 7. tager den nye religion til sig, det var slut med hinduismen i Angkor. Der bliver bygget som aldrig før under Jayavarman 7., først og fremmest den nye by Angkor Thom, der er omgivet af høje mure. Af andre vigtige templer opført i hans tid er Bayon-templet der står i midten af byen og jungletemplet Ta Phrom. Udover templerne byggede Jayavarman 7. også veje, broer, skoler og hospitaler hvoraf en del af dem kan ses den dag idag. Omkring 1219 dør Jayavarman 7. og det går nu hurtigt ned ad bakke for det store rige. Både i 1351 og 1431 angriber Thai'erne Angkor der er i voldsomt forfald. Khmerene flytter hovedstaden til Phnom Penh og kun i en kort periode i det 16. århundrede er magten tilbage i Angkor.
GENOPDAGELSE OG RESTAURERING
Den franske eventyrer Henri Mouhot har fået æren af at være den der opdagede Angkor. I årene 1858-60 besøgte han byen som han beskrev detaljeret i fortællinger og tegninger. Det fik europæerne til at spære øjnene op, ironisk nok, for otte år tidligere var den franske munk Charles Emilie Bouillevaux vendt hjem fra Cambodja og havde fortalt om Angkor, men ham gad ingen høre på. Også portugiserne havde lagt vejen forbi Angkor, i 1600-tallet beskrev de byen som "The walled city", naturligvis med hentydning til de enorme mure. I 1700-tallet kom en japansk eventyrer forbi byen som han lavede en detaljeret plan over, men han fortalte fejlagtigt at det var i Indien han havde gjort opdagelsen. Angkor var beboet af munke da Mouhot "opdagede" byen og cambodjanerne selv siger at de altid har vidst at Angkor lå gemt i junglen. Det var Mouhots publikation "Voyage á Siam et dans le Cambodge" der satte den store interesse for området i gang. Opdageren selv havde ingen intensioner om at blive berømt, men han blev fejret efter alle kunstens regler. I tiden herefter blev der sendt adskillige fransk finansierede ekspeditioner afsted, men også den skotske fotograf John Thomson tog til Angkor, og han var den første til både at fotografere området, men også til at komme med den påstand, at templerne skulle symbolisere Mount Meru. I 1908 blev der sat system i restaureringen, en ledende arkæolog blev ansat, og under ham arbejede tusinder næsten uafbrudt frem til 1972 med at kortlægge og restaurere byen. Pol Pot og Khmer Rouge fik dog sat en effektiv stopper for arbejdet i Angkor, ikke bare i de år regimet havde magten, også efter var restaureringen mærket af det brutale styre, af de 1000 cambodjanere der arbejdede ved Angkor før Pol Pot, var kun to i live efter diktatorens udrensninger. Under Khmer Rouges styre forsvandt der mange genstande fra Angkor, således er mange skulpturer idag skiftet ud med kopier.
Selve restaureringen har været en kompliceret affære der udløste mange debatter, hvad skulle bevares og restaureres og i hvilken rækkefølge. Man endte med at bruge den metode hollænderne havde brugt i Indonesien, nemlig at bruge originale materialer og ikke lave om på form og struktur. Og der var nok at gå i gang med, junglen havde taget en stor del af monumenterne ligesom fugt og flagermusekskrementer havde taget sin del. Byggematerialerne til Angkors huse var primært af træ, men templerne var lavet af sten. I starten brugte man Laterit der findes overalt i Cambodja. Materialet blev stenhårdt når det tørrede i solen og var umuligt at fremstille relieffer i. Måske derfor gik man over til sandsten der blev fragtet til Angkor på tømmerflåder og elefanter fra Phnom Kulen nord for byen.
Den restaurede sydport til Angkor Thom med de 54 guder og 54 dæmoner |
Bayon-templet der står præcis idt i Angkor Thom
|
Et af de mange smilende ansigter i Bayon-templet |
TEMPLER OG BYGNINGER
Angkor Wat: Angkor Wat, bygget af Suryavarman 2. og tilegnet den hinduistiske gud Vishnu, er verdens største religiøse bygning. Det menes at der er brugt lige så mange sten til opførelsen af Angkor Wat som til Kefren-pyramiden i Egypten. Templets størrelse er imponerende og man kan nemt bruge en hel dag på dette tempel alene. De karakteristiske fem tårne er det første man får øje på, men der er et utal af store og små detaljer man kan imponeres over. Angkor Wat er orienteret mod vest der symbolisere døden, det har fået mange til at mene at templet primært har fungeret som grav. Den tanke fik ny næring da det blev klart at templets basrelieffer skulle læses mod uret, en tradition der tidligere var blev brugt i hinduernes gravkamre. Men guden Vishnu er ofte afbilledet mod vest og det har været med til at forvirre arkæologer, idag er det en almindelig opfattelse at Angkor Wat har fungeret som både tempel og mausoleum for Suryavarman 2. Ifølge eksperter er der masser af symbolik i Angkor Wat, det centrale tårn skulle således være Meru-bjerget omgivet af mindre bjerge (de fire andre tårne) og havet (voldgraven). Netop voldgraven der omgiver templet er enorm, 190 meter bred og en omkreds på hele 1,5 km.
Man går ind ad den vestlige indgang, her kommer man først over voldgraven ad en lang bro. Når man er gået ind af porten står man nu på selve Angkor Wat området. Herfra er der en gåtur på et par hundrede meter til selve templet. På vejen dertil kan man se to mindre bygninger der har fungeret som bibliotek. Dernæst kommer to små søer, der er kun vand i den venstre og herfra kan man tage et billede af templet og få alle fem tårne med. Går man ind i templet af hovedindgangen kommer man til "De tusinde buddhaers Galleri", idag er det småt med buddhaer og de der er tilbage er kopier. Man går op ad flere trapper og står pludselig i tempelgården foran de fem tårne. Man kan ikke komme op i det høje midtertårn, men ad stejle trapper kan man besøge de fire andre tårne. Men Angkor Wat gemmer på flere spændende ting, hele ydervæggen af selve templet er dekoreret, ialt 800 meter med relieffer der hver især fortæller en historie, som oftest omhandlende kampen mellem det gode og det onde. Angkor Wat indeholder ufattelig mange spændende detaljer, uanset hvor man vender blikket hen er der nyt at se. Man undres virkelig over håndværket og størrelsen, ikke underligt at Angkor Wat ofte bliver kaldt "Alle Templers Moder".
Angkor Thom: Det var kongernes konge, Jayavarman 7., der opførte Angkor Thom, også kaldet den store by. Det var Khmerenes stolte hovedstad med ca. 1 million indbyggere, til sammenligning havde London på samme tid blot 50000 indbyggere. Også Angkor Thom skulle symbolisere Mount Meru, Bayon-templet udgjorde bjerget og voldgraven var det omgivende hav. Angkor Thoms voldgrav er 100 meter bred og var beboet af krokodiller. Byen var også omgivet af en 8 meter høj og 12 km lang mur. Et par dage er ikke nok hvis man vil opleve hele Angkor Thom, den 3 km2 store by rummer adskillige bygninger med hver deres særpræg, relieffer og udsmykninger. Der er ingen af byens træhuse tilbage og den omkringliggende jungle optager stadig en stor del af Angkor Thom. Byen har fem identiske porte der vender mod verdenhjørnerne, dog er der to porte mod øst, den ene hed dødsporten da det var den man bar de døde ud af. Ved hver port står fire kæmpeansigter der ligeledes skuer mod verdenhjørnerne. Sydporten er fuldt restaureret med de 54 guder og 54 dæmoner der står på hver sin side af vejen. Desværre er sydporten også den mest benyttede indgang da vejen fra Angkor Wat fører gennem denne port. Angkor Thom har et væld af interessante bygninger, det er bare at udvælge sig de ting man vil se.
Den 350 meter lange elefantterasse |
Den Spedalske Konges terasse
|
Fantastiske udskæringer
|
Bayon: Dette tempel er et af Angkor Thoms vigtigste bygningsværker. Det er bygget af Jayavarman 7. og ligger præcis midt i byen. Templet skulle symbolisere Mount Meru, men meget mere ved man faktisk ikke, der er stadig megen mystik omkring Bayon. Templet er bygget som en høj, slank pyramide i tre niveauer, eller etager om man vil. Bayon har 54 tårne der er dekoreret med 216 figurer med smilende ansigter. Indholdet af templet har ikke sit lige, her er gange, korridorer og trapper med fantasatiske udsmykninger. På første og anden etage findes ikke mindre end 1,2 km med relieffer der indeholder hele 11000 figurer. Basreliefferne og udskæringerne viser billeder af krigshelte, hverdagsliv, byens kvinder, hærfører osv. Man kan bruge timer på at udforske templet og dets fantastiske udsmykninger. Trapperne til øverste etage kan være stejle, men det er nødvendigt at kravle derop for at nærstudere de mange smilende ansigter.
Baphuon: Kongen Udayadityavarman byggede dette særprægede tempel færdigt efter Suryavarman 1. havde påbegyndt det. Templet markerede midten af byen før Angkor Thom blev bygget og havde altså den funktion som Bayon har idag. Baphuon havde høj prioritet i renoveringsarbejdet, så stykke for stykke blev templet pillet fra hinanden og der blev lavet optegninger således at "genopbygnigen" kunne gå glat. Desværre destruerede Khmer Rouge alle data omkring Baphuon, herunder optegnelserne, så arkæologerne stod foran et stort arbejde. Templet er 43 meter højt og en 200 meter lang bro fører derop. Det siges at man i sin tid har påbegyndt arbejdet af en 40 meter lang liggende buddha på tempelmurens venstre side, men det kan være svært at få øje på.
Elefantterrasserne: Angkor Thoms anden port mod øst, Victory Gate, fører lige op til elefantterrasserne, en ca. 350 meter lang terrasse med utallige elefantfigurer. Ceremonier og audienser blev holdt her og terassen skulle således være en slags tilskuerplads så indbyggerne kunne følge med i begivenhederne. Man mener at der i sin tid har stået træpavilloner dækket af bladguld oven på terrassen.
Den Spedalske Konges Terrasse: Står man foran elefantterrassen ligger den Spedalske Konges Terrasse lige til højre for. Terrassen er syv meter høj og oven på den stod en lille statue som man endnu ikke helt har forstået betydningen af (statuen kan ses på Nationalmuseet i Phnom Penh). Man mener at ihvertfald to af Angkors konger har været spedalske så måske forestiller statuen en af dem. Andre mener at statuen forestiller Kubera, rigdommens gud der var spedalsk. Men det mest fantastiske er terassens dobbeltmur der gemmer på utallige smukke udskæringer, her får man lidt af vide om dagliglivet i Angkor.
Det aldrig færdiggjorte tempel Ta Keo |
Jungletemplet Ta Phrom
|
Naturens kræfter ses tydeligt i Ta Phrom
|
Ta Phrom: Ta Phrom, også kaldet jungletemplet, er et af de mest imponerende i Angkor. Ikke så meget for dets størrelse, men fordi man helt bevidst har ladet de omkringliggende træer gro så templet idag står nogenlunde som da man fandt det. Det er fantastisk at se hvor stærk naturen er, træer er skudt op mellem stenene og nærmest omklamrer templet. Man har selvfølgelig fjernet en del vegetation og sikret sig mod eventuelle sammenstyrtninger, så helt i naturens vold er Ta Phrom ikke. Besøg templet ved åbnings- eller lukketid så du kan være lidt alene og nyde dette fantastiske tempel sammen med junglens lyde. Ta Phrom blev grundlagt af Jayavarman 7. og han tilegnede templet til sin mor. Som et af de få templer i Angkor kan man på inskriptioner se hvem og hvor mange det har betjent, f.eks 12640 indbyggere, 2758 præster, heraf knap 20 ypperstepræster, over 2000 assistenter, 615 dansere osv. osv. Der er lavet stier på området så man ikke behøver at falde over de mange sten og rødder der ligger på jorden, flere steder kan man dog tage en afstikker væk fra mængden og nyde lidt af stilheden. Dele af filmen "Tomb Raider" er i øvrigt optaget her.
Ta Keo: Ligesom Ta Phrom ligger dette tempel også uden for Angkor Thom, ikke langt fra Victory Gate. Det er ca. 50 meter højt og af en eller anden grund er det aldrig blevet færdiggjort. Ta Keo er interessant da det er det første tempel i Angkor der udelukkende er bygget af sandsten. Der er ingen tvivl om at dette tempel, bygget af Jayavarman 5. og dedikeret til Shiva, ville være et af Angkors flotteste hvis det havde været færdiggjort.
PRAKTISK INFORMATION
I forhold til andre seværdigheder rundt om i verden er det forholdsvis dyrt at besøge Angkor Wat. Det havde da også været helt i orden hvis det ikke lige var fordi de fleste penge ryger direkte i statskassen, kun 10% går til restaurering og bevaring! Prisen for 1 dag på Angkor-området er 20 dollars, 3 dage koster 40 dollars og en hel uge 60 dollars. Medbring et pasfoto hvis du skal have adgang flere dage, (man kan dog få taget et billede på billetkontoret). Billetter kan købes ved den store information på vejen fra Siem Reap til Angkor. Man kan sagtens køre ind på området uden billet, det er først når man skal ind i templerne den skal forevises. Man skal ikke tro at man har Angkor Wat for sig selv, store horder af japanske og koreanske turister invaderer nærmest tempelområdet. Med deres evige skubben, mig-komme-først-attitude og deres altid morsomme opstilling til fotografering kan de være kilde til megen irritation. Selvom der altid er mange turister ved selve Angkor Wat-templet, så prøv at undgå at besøge det fra morgenstunden, japanerne og koreanerne suser som det første til hovedattraktionen. Ved alle større templer står souvenirsælgere klar, flere steder er det også muligt at købe lidt drikkevarer. Medbring godt med vand og eventuelt en kasket for at bekytte mod den brændende sol. Og så kan det anbefales at læse om dette sted i forvejen, det giver lidt mere mening når man går rundt på området
Fra Siem Reap fløj vi til Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Det var som at komme til en helt anden verden, det her var Cambodja som vi havde forestillet os det. Byen har ca. 1,2 million indbyggere men virker alligevel ikke særlig stor. Der er kun få høje bygninger så den føles luftig og overskuelig. Trafikken er voldsom, her er ikke så mange biler, men til gengæld tusindvis af scootere der suser i alle retninger, der er virkelig noget et holde øje med når man skal krydse vejen.
BYENS HISTORIE
Phnom Penh blev hovedstad omkring 1430'erne da khmerene flygtede fra Angkor efter thai'ernes invasion. Det var ikke helt tilfældig at byen blev grundlagt hvor den gjorde, her hvor floderne Mekong og Tonlé Sap mødes havde man gode muligheder for at få del i den rigdom vandet kunne give. I det 16. århundrede blev byen et vigtigt handelscenter hvor kinesiske og indonesiske købmænd kom på hyppige besøg. Franskmændene koloniserede Cambodja i 1864 og det har sat tydelige spor i Phnom Penh, det er dem der har formet byen som den ser ud i dag. Cambodja fik sin frihed tilbage i 1953, landet skulle nu klare sig selv, men det gik så grueligt galt med Khmer Rouges overtagelse af magten. Det fik man for alvor at mærke i Phnom Penh der blev indtaget af Pol Pots styrker den 17. april 1975.
Regimet sendte alle indbyggere ud af byen, godt hjulpet af et rygte om at amerikanerne ville bombe hovedstaden. I fire år, indtil vietnameserne befriede Phnom Penh, var byen en spøgelsesby hvor kun Khmer Rouge kunne ses i gaderne. Efter 1979 vendte folk så småt tilbage, men udviklingen gik langsomt, først sent i 1980'erne kom der med FN's hjælp gang i byens økonomi. Idag er det tydeligt at nogle er kommet sig bedre end andre efter rædselsregimet, kontrasterne er til at få øje på i byens gader, de rige cambodianere har anskaffet sig nye store biler mens etbenede mineofre, gadebørn og andre trængende dagligt kæmper for overlevelse.
Trafik i Phnom Penhs gader |
|
Filmen "Killing Fields"
Denne autentiske film giver et fremragende indblik i hverdagen under Pol Pots regime. "Killing Fields" har vundet 3 oscars og handler om Dith Pran der ikke må forlade Cambodia sammen med hans amerikanske arbejdgiver. Pran bliver sendt i de berygtede cooperativer og forsøger herefter at flygte.
|
|
Der er scootere alle vegne i Phnom Penh
|
PHNOM PENH CENTRUM
Phnom Penh ligger smukt ud til Siem Reap-floden og byens centrum ligger groft sagt mellem de to store monumenter Wat Phnom og Independence Monument. Området dækker et areal på ca. 2,5 km gange 1,5 km så man kan gå til det meste i byen. Et af de hyggeligste steder at slentre er langs flodbredden, her ligger trendy franskinspirerede caféer og restauranter der er med til at skabe et dejligt aftenliv, men det er selvfølgelig også her byens mange tiggere holder til i håb om at der falder et par riel af.
Vi fik indlogeret os på et godt hotel der dog ikke var prisen værd. Der boede naturligvis en del turister, men de fleste gæster på hotellet var læger og sygeplejersker der arbejdede som frivillige i Cambodja. Man må sige at de havde nok at se til, Khmer Rouge havde jo gjort det af med de fleste af landets egne læger og bla. millioner af udetonerede landminer sørger for at der altid er "kunder" i butikken.
TOUL SLENG (S21)
Cambodjas frygtelige historie får man virkelig ind på livet ved Phnom Penhs vigtigste seværdigheder. Det drejer sig selvfølgelig om Toul Sleng og Killing Fields, begge rystende oplevelser, men et must at besøge. Toul Sleng, eller S21 som Khmer Rouges torturfængsel også blev kaldt, ligger i den sydlige del af byen og var førhen en skole. Khmer Rouge lavede det om til et rædselsvækkende torturcenter hvor ialt 17000 mennesker var gennem daglige forhør og tortur indtil de blev kørt videre til Killing Fields for at blev henrettet. Toul Sleng er bevaret som man fandt det da vietnamesiske styrker invaderede Phnom Penh i 1979, kun fire overlevede torturen i S21. I bygning A står stadig de jernsenge som fangerne blev spændt fast til hvorefter der blev sat strøm gennem dem.
Bygning B's underetage består af små celler og ikke mindst tusindvis af fotos taget af de mange fanger der var igennem Toul Sleng. Der er endda billeder af ofre før og efter tortur, Khmer Rouge havde det med at dokumentere alt hvad de foretog sig, herunder effekten af torturen. Ovenpå i bygning B er der beretninger fra pårørende til tidligere fanger. Bygning D består af remedier brugt til tortur, det er barske sager, men desværre en del af Cambodjas historie der ikke er til at komme udenom. På 1.etage i bygning D står der i øvrigt lidt om de personer der var med i toppen af Khmer Rouge. Toul Sleng har åbent fra 8.00-11.30 og fra 14.00-17.30, entré to dollars. Der kan frit tages billeder. Museet ligger lige udenfor selve centrum man man kan sagtens gå dertil, ellers tag en tuk-tuk.
Torturfængslet Toul Sleng, S21 |
Billeder af torturofre i Toul Sleng
|
Torturinstrumenter og billeder af hvordan de blev brugt
|
KILLING FIELDS (CHOUNG EK)
Et besøg på Killing Fields (Choung Ek) er en direkte forlængelse af Toul Sleng. Disse "dødsmarker" ligger ca. 15 km fra centrum og det var her fangerne fra Toul Sleng blev ført til efter endt forhør. Besøget her rørte os dybt, i de mange massegrave kommer stadig tøjrester, knoglerrester og tænder op af jorden, det er virkelig en chokerende oplevelse. Man har indtil nu gravet ca. 9000 kranier op og de er placeret i en stor stupa på området. Det er i den grad deprimerende at tænke på hvad der er sket her, folk fik sprættet maven op, halsen skåret over med palmeblade, småbørn blev kastet op i luften og "grebet" igen på soldaternes bajonetter, alt sammen for at spare på de dyrebare kugler. Midt på Killing Fields står et træ hvor Khmer Rouge slog børnene ihjel ved at holde dem i benene og slynge dem mod træet så kraniet knustes, det er virkelig skrappe sager! Rundt om i Cambodja ligger adskillige andre Killing Fields, nogle snakker om ca. 170, den uden for Phnom Penh er bare en af mange. For at komme dertil kan man tage en tuk-tuk, det kan dog være en noget støvet fornøjelse. Åbent fra 8.00-11.30 og fra 14.00-17.30, entré to dollars.
Den lokale fyr der kørte os til Killing Fields havde også oplevet det brutale styre, men mente selv at hans familie var sluppet heldigt fra de frygtelige år. Godt nok havde De Røde Khmerer myrdet hans bror, og som syvårig blev han selv sendt i rismarkerne, hvor han i lidt over tre år arbejde 14-16 timer hver dag. Dagligt bestod hans madration af 3-4 bananer. Men det vigtigste var, at han havde overlevet, og i modsætning til tusinder af andre cambodjanere, havde han fundet sin familie igen.
Vi var lidt bedrøvede da vi tog tilbage til Phnom Penh, tankerne suser rundt i hovedet når man har oplevet noget så rystende. Men livet skal jo gå videre, jeg havde læst et sted at man spiste kæmpeedderkopper i Cambodja, det ville jeg da gerne se. Men det var ikke i denne del af landet fik jeg at vide. Til gengæld kunne de mange gadesælgere byde på kakerlakker, melorme, græshopper og andet lækkert. Jeg ville jo ikke skuffe dem så jeg måtte da lige smage nogle græshopper der mindede ikke så lidt om popcorn.
Tøjrester, knogler og tænder dukker stadig op af jorden i massegravene ved Killing Fields |
Et udsnit af de ialt 9000 kranier der ligger i mindemonumentet ved Killing Fields
|
Et kig ud over massegravene ved Killing Fields
|
FCC – FOREIGN CORRESPONDENTS CLUB
Om aftenen tog vi hen på FCC, Foreign Correspondents Club, hvor verdens journalister mødtes efter vietnamesernes invasion af Phnom Penh. Den tidligere klub er idag restaurant og vi fik udemærket fransk inspireret mad. Stedet ligger på anden sal og jeg gik ud på en af altanerne og nød den lune aften. Jeg kiggede ned på folkelivet og mine tanker fløj tilbage til de frygtelige år med Khmer Rouge. Hvem af de mennesker dernede på gaden havde været udsat for tortur? Hvem havde været bødler? Hvem havde mistet? Var det tøjrester til nogle af disse menneskers familie jeg havde vadet i få timer tidligere på Killing Fields? Det løb mig koldt ned ad ryggen, utroligt at cambodjanerne stadig har mod på livet, har viljen til at komme fremad...
KONGEPALADSET
Phnom Penh er ikke kun død og ødelæggelse, vi besøgte det imponerende kongepalads og sølvpagoden der ligger lige ved siden af. Der er indgang fra Samdech Sothearos Boulevard tæt ved floden. Området er smukt og indeholder mange interessante bygninger, man når først tronsalen der er imponerende flot med det 59 meter høje tårn. Tronsalen blev brugt til kroninger og ceremonielle begivenheder, desværre blev en del af indholdet ødelagt af Khmer Rouge, men bygningen er stadig smuk, bemærk især loftet der er fantastisk udsmykket.
På vej over til Sølvpagoden kommer man forbi det lille grå hus som Napoleon forærede Cambodjas konge, det står sært malplaceret og pynter ikke ligefrem. Sølvpagoden har fået sit navn efter de 5000 sølvfliser der dækker gulvet. Pagoden er vel nærmest et museum med mange fine genstande, men vigtigst af alt indeholder den Smaragdbuddhaen der er landets helligste. Lige foran står en høj buddha i guld, dekoreret med over 9500 diamanter. Man kan sætte sig på tæppet foran buddhaerne sammen med de lokale, men husk ikke at vende fødderne mod statuerne. På vej ud af kongepaladset kommer man forbi to stupaer hvor Kong Sihanouks datter ligger under den ene og hans forlædre under den anden. For at besøge det kongelige palads og sølvpagoden skal man være korrekt påklædt, tag for en sikkerheds skyld lange bukser på og en t-shirt. Man kan dog leje en t-shirt ved indgangen for to dollars. Paladset har åbent fra 7.30-11.00 og fra 14.30-17.00, entré tre dollars. Fotobillet koster to dollars og billet til videokamera fem dollars. Det er ikke tilladt at fototgrafere indendørs.
Den flotte tronsal i kongepaladset |
Gårdhaven i Nationalmuseet
|
Hovedindgangen til det fantastiske Central Market i Phnom Penh
|
NATIONALMUSEET
Mere kultur kan man få på Cambodjas Nationalmuseum der ligger ved siden af det kongelige palads. Museet er fra 1917 og rigtig flot udefra. Indenfor finder man en imponerende samling af khmer-genstande samt buddhistiske og hinduistiske effekter. Midt i museet ligger en hyggelig gårdhave. Her er åbent fra 8.00-17.00 og entréen er tre dollars. Fotobillet koster ekstra.
SHOPPING I PHNOM PENH
Phnom Penh er også shopping, det vrimler ikke med store indkøbscentre, til gengæld er der her nogle herlige markeder. Mest kendt er nok det russiske marked der primært er et turistmarked med smalle stræder hvor man dårligt kan gå oprejst. Her er en sindssyg varme under bliktaget, så besøg hellere Psa Thmei, eller Central Market, en imponerende korsformet hal der rummer et væld af boder. Rundt om bygningen fortsætter markedet og det er nemt at fare vild i de smalle gange. Husk at der skal pruttes om priserne!
INFO PHNOM PENH
Overnatning: Tidligere var det småt med overnatningsmuligheder af bare nogenlunde kvalitet i Phnom Penh, men nye store hoteller er dukket op de senere år. Byen har mange små guesthouses, de fleste omkring Boeng Kak ud til floden, f.eks Happy Guesthouse der er et temmelig afslappende sted. Omkring Det Russiske Marked findes også en del guesthouses, f.eks. det gamle Capitol Guesthouse der har trukket adskillige andre overnatningssteder til området. Hos både hotels.com og Bedfinder.com kan du booke hoteller af bedre standard i Phnom Penh.
Transport: Tuk-Tuk kan bruges til de seværdigheder der ligger uden for gåafstand. Ellers er det meste som nævnt inden for centrum, så benene er det bedste transportmiddel. Der findes adskillige busselskaber der kører til andre byer i Cambodja, prøv Phnom Penh Public Transport (PPPT) ved Central Market. Ture til f.eks Siem Reap koster ca. 15000 riel og tager ca. seks timer. Sihanoukville kan nås på fire timer til nogenlunde samme pris. PPPT kører i øvrigt også til Ho Chi Minh City i Vietnam, det koster ni dollars. Den internationale lufthavn i Phnom Penh ligger lige uden for byen og er ret lille. Både Siem Reap Airways og Angkor Airways flyver til Siem Reap.
Bank: Byen har mange banker, ATM automater findes også, nogle med vagter.
Posthus: Ligger der flere af i byen, hovedpostkontoret kan findes lige midt mellem Wat Phnom og floden.
Mad: Der er ingen grund til at sulte i Phnom Penh der har et væld af restauranter og gadekøkkener. Mange franskinspirerede steder. Byens mest kendte sted er FCC, Foreign Correspondents Club, hvor udenlandske journalister mødtes efter krigen. Idag er her god restaurant, men stedet fungerer i høj grad også som bar og mødested for turister. Her er en god stemning og lokalerne emmer af atmosfære og historie. Et andet sted der er værd at prøve er restauranten Friends der ligger på Ph 13, et stenkast fra Nationalmuseet. Her har Mith Samlanh lavet en restaurant hvor det er tidligere gadebørn der serverer. Man er således med til at støtte et godt formål, betjeningen er så langt fra optimal, men maden rigtig god. Besøg eventuelt deres hjemmeside her.
Aktiviteter: Forhør dig på dit hotel eller guesthouse om hvad der sker netop nu i Phnom Penh. Prøv eventuelt Seeing Hands Massage der udføres af blinde.
Støvet landsby omkring Kompong Speu |
Kvinde sælger grillede bananer på hovedvejen mellem Phnom Penh og Sihanoukville
|
Vandbøfler ikke langt fra Sihanoukville
|
Vi forlod Phnom Penh for at køre til Cambodjas badeby nummer 1, Sihanoukville. Det tager ca. fire timer i bus og der er faktisk ikke så meget at kigge på undervejs. Små støvede byer og fladt landskab, men efterhånden som vi nærmede os Sihanoukville blev det mere kuperet og smukke rismarker med vandbøfler dukkede op. Henad eftermiddagen nåede vi frem til kysten, og efter nogle hårde dage i Siem Reap og de barske oplevelser i Phnom Penh var det skønt at sætte sig ned på den gode strand og nyde solnedgangen. Vi var vist heldige at kunne være i fred, normalt bliver man opsøgt af ikke så få sælgere på byens strande.
BYENS HISTORIE
Sihanoukville er Cambodias største badeby, men tåler dog ingen sammenligning med f.eks. de thailandske feriebyer. Der er store planer for byen, man håber på lang sigt at Sihanoukville kan tage kampen op med det populære naboland når det gælder turisme. Byen har ellers en del år på bagen som ferieby, allerede i 1960'erne kom de første turister til byen som en naturlig forlængelse af den nye kunstigt anlagte havn, og den amerikansk finansierede hovedvej til Phnom Penh. Også backpackerne fik øjnene op for Sihanoukville, de slog sig ned i den nordlige del af byen ved Weather Hill Station i området ud til Victory Beach, hvor man finder adskillige små guesthouses med billig overnatning. Faktisk er selve bydelen bare en llile hovedgade der minder ikke så lidt om en kulisse i en cowboyfilm.
TURISTOMRÅDER OG CENTRUM
Victory Beach har udviklet sig til lidt af et fristed for hippier, hustlere og andre sjove mennesker, ihvertfald bliver der røget noget hash i denne gade hvor ældre mænd hygger sig med unge cambodjanske piger. Victory Beach er absolut ikke byens bedste strand, den er smal og ligger ikke langt fra havnen, så Sihanukvilles nyere turistområde ligger i den sydlige ende af byen ved Sokha Beach, Serendepity Beach og mest populær af alle, Occheuteal Beach. Det er denne strands nordlige del der er det nye trendy område i Sihanoukville, selv en del backpackere ser ud til at være flyttet med. Der er ca. 5 km fra Occheutal Beach til Victory Beach, man kører ad vejen Ph. Ekareach og omtrent midt mellem de to strande ligger byens centrum med banker, turistinformation og tourbureauer.
Det lokale marked, Psar Leu, i Sihanoukville |
Rundkørslen med de gyldne løver hvor man kan dreje af til de forskellige strande i Sihanoukville |
Sokha Beach i Sihanoukville |
Lige ved siden af finder man Psar Leu, byens marked. Det er et herligt sted med primært lokale varer. Stemningen er i top og det er ikke småting man kan støve op her. Markedet er delt op i afdelinger med f.eks frugt, smykker, tøj, radio/tv, fisk osv. Kødafdelingen er dog mest spændende, her kan man dele fornøjelsen med markedets rotter (Markedet er desværre brændt ned i januar 2008). Ved de nye turistområder i den sydlige del af byen er rundkørslen med de gyldne løver (golden lions) trafikknudepunktet der fører til de forskelige strande. Hvis man søger diskoteker og fancy barer er nattelivet noget begrænset, men de lokale og backpackerne forstår at stable en fest på benene, som regel er det noget med en masse mennesker og en spand med vodka og Red Bull.
Ud for kysten ved Sihanoukville ligger en række småøer man kan besøge. Der er kun bungalows på en enkelt af øerne, det varer nok ikke længe før det har ændret sig, men lige nu er her altså øde og uberørt.
INFO SIHANOUKVILLE
Overnatning: Som nævnt var Weather Hill Station det tidligere centrum for guesthouses i Sihanoukville, men efterhånden som turismen er rykket mod syd til de nyere strande ved Occheuteal Beach, er bedre steder dukket op. Standarden er med få undtagelser stadig lav, og det er ikke altid at pris følger kvalitet. Mange steder kan man bo gratis mod at man spiser det pågældende sted. Hos Hotels.com kan man booke overnatning på et af byens to luksushoteller.
Transport: Rundt i byen er det mest almindeligt med tuk-tuk eller knallerttaxi, regn med ca. 2-4 dollars for en tur i byområdet. Phnom Penh Public Transport har busforbindelse til Phnom Penh, busstationen ligger på Ph Ekareach, lige ved centrum. Prisen er ca. 12000 riel og turen tager ca. fire timer.
Bank: Der er flere banker i byen, i skrivende stund er der desværre ingen banker ved strandene i den sydlige del af byen.
Posthus: Byen har et par posthuse, et af dem ligger lige over for markedet.
Mad: Sihanoukville er efterhånden godt dækket ind mht. restauranter, man kan både spise indisk, thai og cambodiansk ligesom der findes flere fiskerestauranter. Vil man have europæisk mad kan man prøve at opsøge byens bedre hoteller.
FRA SIHANOUKVILLE TIL KOH KONG
Vi forlod Sihanoukville for at køre til Koh Kong. For et par år siden kunne man kun sejle mellem de to byer, men en vej finansieret af Thailand er taget i brug. Den er så langt fra færdig og underlaget veksler fra asfalt over grus til hullet jordvej. Der er ca. 240 km fra Sihanoukville til Koh Kong, men turen tager alligevel 7-8 timer. Undervejs skal man nemlig over fire floder med mere eller mindre primitive færger, broerne er endnu ikke bygget så man skal være hurtig for at opleve denne del af Cambodja mens det stadig er uberørt. Færgerne har en del år på bagen og et par af dem ser ud til at være sat sammen af snor og bambus. Selvom man med den nye vej får en hurtig forbindelse fra Sihanoukville til Koh Kong og Thailand er det dog ikke uden omkostninger, adskillige kvadratkilometer jungle er fældet for at gøre plads til vejen. Man frygter at det sårbare og helt unikke økosystem vil bukke under, i Kardemommebjergene som området hedder, lever flere endemiske arter.
Vi gjorde holdt ved et af færgelejerne for at spise lidt frokost, hotellet i Sihanoukville havde været så venlige at lave en lille madboks til os, men den bestod af tørt kød og ris. Ikke lige sagen så vi fandt en bod hvor en dame stod og grillede sammenrullede bananblade. Inden i var der kokosmælk, banan og ris og det smagte faktisk udemærket. Damen var overrasket over at to blege danskere ville spise deres mad, men hun blev tydeligt rigtig glad.
Det lyder mærkeligt, men disse mennesker fangede fisk på rismarkerne |
En af de primitive færger man skal sejle
med for at komme fra Sihanoukville til Koh Kong |
Landsbyidyl ved en af floderne |
Koh Kong ligger ca. 8 km fra grænsen til Thailand, alligevel er det et af de mindst besøgte områder i landet. Dog kommer adskillige thailændere hver aften over grænsen for at besøge byens casino, spil af enhver art er nemlig forbudt i Thailand. Men europæere bliver der virkelig kigget langt efter, der er ingen tvivl om at vi er en lige så stor attraktion for dem som de er for os. Koh Kong er en lille trist by, dog har man et rigtig godt lokalmarked hvor man kan få sat syns- og lugtesansen på prøve. I den sydlige del af byen ligger Koh Kongs strand, her er mest lokale og man kan prøve diverse vandsportaktiviteter. Bedre er det at prøve strandene længere mod syd der er øde og uberørte.
MUSLIMSK FISKERLANDSBY
Ved Koh Kong ligger en muslimsk fiskerlandsby, til dels bygget på pæle ud i vandet. Her ser ret fattigt ud, ihvertfald er her meget beskidt med affald alle vegne. Muslimerne kom oprindelig fra Vietnam, men blev drevet på flugt af Champa-folket for mange hundrede år siden, idag har de altså så slået sig ned i Cambodja.
Gade i Koh Kong By |
Den muslimske fiskerlandsby syd for Koh Kong |
Smuk aftenhimmel ved Koh Kong
|
JUNGLE OG VANDFALD
Koh Kongs absolut største attraktion er den fantastiske jungle øst for byen. Man kan sejle op ad Koh Poi-floden til et af de to vandfald Tatai eller Koh Poi. Junglen ligger grøn og frodig i det kuperede terræn, bjerg efter bjerg toner frem i horisonten, her er virkelig smukt. Men det bedste er faktisk, at man har det hele for sig selv, her bor kun få mennesker og på vores vej op ad floden så vi kun en anden turist. Der lever mange spændende dyr i junglen, lige netop her har man verdens største bestand af gibbonaber. Man skal dog ikke regne med at se nogle dyr, mennesket er en sjælden gæst som dyrene endnu ikke har vænnet sig til. Vi var dog så heldige at se en Binturong, en såkaldt bjørnekat. Man kan leje en båd for enden af ph 8, lige ud til floden, i Koh Kong By.
Fra Koh Kong kan man tage den nyere bro over floden Koh Poi for at komme til Thailand. Broen har virkelig lettet adgangen mellem de to lande, men de fleste thai'er kommer dog kun et par hundrede meter ind i Cambodja da det er her casinoet ligger.
INFO KOH KONG
Transport: Rundt i byen og til strandene er knallerttaxi faktisk den eneste mulighed, men selve Koh Kong By er ret lille og man kan nemt gå til det meste. Busser til Sihanoukville og Phnom Penh afgår dagligt og koster ca. 10 dollars. Fra molen ud for Ph 6 i Koh Kong by kan man tage båden til Sihanoukville
Bank: I skrivende stund ligger der kun en bank i byen, nemlig den over for markedet.
Posthus: Ligger på vejen Ph 3, kommer man over broen fra Thailand er det lige til venstre når vejen ender.
Mad: Koh Kong er slet ikke gearet til turister så man må nøjes med de lokale spisesteder der stort set alle er ret beskedne. Man kan også prøve at finde noget at spise på nogle af byens få hoteller.
Aktiviteter: Jungletrekking. Med båd op ad floden til den uberørte jungle. Pas på med på egen hånd at vandre ud i junglen, så sent som i 1998 overgav de sidste Khmer Rouge soldater sig i dette område der kan være mineret! Ved floden ud for Ph 8 kan man hyre en båd, husk at prutte om prisen. Parken Safari World ligger et par km fra grænsen til Thailand, ca. 7 km fra Koh Kong By.
Lille vandfald i junglen |
Øde og uberørt ligger den smukke jungle
øst for Koh Kong |
Grænsen til Thailand, slut på vores tur rundt i Cambodia
|
FARVEL TIL CAMBODJA
Vi forlod Cambodja, men jeg vidste allerede at det ikke var mit sidste besøg. Landet rørte mig dybt og på en eller anden måde manglede jeg svar på en masse spørgsmål. Jeg følte en tomhed og det var ikke rigtig gået op for mig at jeg havde besøgt et land der få år tidligere var skueplads for en ufattelig ondskab og lidelse. Det var vel egentlig det jeg søgte svar på og det samme gør millioner af cambodjanere. Hvad tænker disse mennesker inderst inde? Hvordan er de kommer videre, de må være dybt traumatiserede. Jeg får sandsynligvis aldrig svar på alle de spørgsmål der suser gennem hovedet på mig lige nu og jeg er ret sikker på, at endnu et besøg i Cambodja vil give flere spørgsmål end svar. I mange år vil en del af mig vist stadig være i Cambodja og lige nu kan jeg mærke at alle oplevelserne lige skal falde på plads.
Vejret
Cambodia har tropisk klima med temperaturer omkring 30°C året rundt. Inde i landet ved f.eks Siem Reap og Phnom Penh kan nætterne være kølige i vintermånederne november-marts, ca. 17-20°C. Cambodia har regntid fra omkring april-oktober. Luftfugtigheden er højere ved kysterne end inde i landet. Herunder kan du se vejret lige nu i Cambodja.
|
|
Fakta
Religion: Buddhister
Indbyggertal: ca. 14 millioner
Hovedstad: Phnom Penh
Valuta: Riel (4000 riel = ca. 1 dollars = ca. 6 kr.), Den lokale valuta hedder Riel, men den er der ikke mange der bruger. Til gengæld står alle priser i dollars, men betaler man ikke med lige penge får man mange steder riel tilbage som byttepenge. Sørg for at have rigeligt med 1 og 2 dollar sedler med, 40-50 dollars i små sedler er ikke for meget. I Koh Kong provinsen bruges ikke dollars, men thailandske bath.
Turistsprog: Prøv med fransk, derefter engelsk, ellers tegnsprog
Indrejse: Der kræves visum ved indrejse til Cambodia. Det kan fås ved ankomsten til Siem Reap eller Phnom Penh lufthavn og koster 20 dollars (fås også ved grænseovergange fra Thailand og Vietnam). Medbring et stk. pasfoto og en paskopi. Visumansøgning skal udfyldes og den afleverer du sammen med dit pas, kopien, fotoet og de 20 dollars til betjent nr.1. Nu bliver du så sendt over i en anden kø, dit pas osv. går fra betjent nr. 1 til nummer 2 helt op til betjent 7-8 stykker der sidder ud for den kø du står i. Pludselig bliver dit navn råbt op og du kan tage dit pas og gå til paskontrollen. Her viser du dit pas og det indrejsekort du har skrevet i flyet eller i lufthavnen. Der bliver taget et billede af dig og der bliver stemplet løs. Du er nu inde i Cambodia. Man kan også komme via landevejen fra Thailand til Cambodja, den mest benyttede grænseovergang er den ved Poipet/Aranya Prathet. Fra Bangkok går adskillige busser mod grænsen, prisen er ca. 250 baht. Der er adskillige historier om korrupt politi på den cambodianske side af grænsen, ligesom mange bus- og taxichauffører tager overpriser for turen videre til Siem Reap. Man kan få visum ved grænsen, det koster 20 dollars eller 1000 baht. Der er også grænseovergang ved Hat Lek/Cham Yeam. Tag en minibus/deletaxi fra Trat i Thailand til grænsen.Tjek aktuelle regler her.
Mobiltelefon: TDC: Ingen problemer. Sonofon: Ingen problemer.
Pillepas: Ikke nødvendigt.
Tidsforskel: Sommer: +5 timer/Vinter +6 timer
Øvrigt: I øjeblikket kræves ingen vaccinationer til Cambodja, men for at være helt sikker anbefales det at kontakte Statens Seruminstitut (se link her på siden), eller Rigshopsitalets rejseafdeling. Forhør dig også om malariaforebyggende medicin. Klik her for at se udenrigsministeriet rejsevejledning til Cambodia.
|
|
|
|
|
|
