|
 Denne rundrejse, som man nemt kunne kalde højdepunkter i Centralthailand, blev foretaget i selskab med familien. Otte personer tog vi afsted, programmet var lagt på forhånd, i Bangkok blev der tid til at opleve byens største attraktioner, foruden shopping og madlavningskursus. Turen gik nordpå til Bang Pa-In, kongens gamle sommerresidens, og til Siam's tidligere hovedstad, Ayutthaya, før rejsen stod i naturens tegn i den smukke og imponerende Khao Yai Nationalpark, anset for Thailands vigtigste naturområde. Efter trekking og safari kørte vi det langs stræk gennem centralthailands rismarker for at opeve River Kwai's spændende historie og nyde den smukke natur langs floden.
For mit eget vedkommende blev det til et gensyn med et par af Thailands store seværdigheder, men landet er heldigvis så stort, at det også var muligt at opleve nye og spændende områder.
|
Denne side er bygget op sådan, at du kan klikke på nedenstående overskrifter for at komme til det område du ønsker. Du er selvfølgelig også velkommen til at læse hele rejsebeskrivelsen: BANGKOK • AYUTTHAYA • KHAO YAI • RIVER KWAI
Lidt over seks om morgenen, ca. 20 minutter før planlagt, landede TG 951 i Bangkok lufthavn. Som altid er der ventetid i paskontrollen, men når man ved at der forude venter et par ugers ferie og oplevelser, så er det lige til at overkomme. Jeg havde glædet mig til gensynet med Bangkok, det kan lyde mærkeligt, men jeg kan virkelig godt lide byen, den er skør, kaotisk, larmende og forurenet, men Bangkok er også fuld af kontraster og muligheder (du kan læse meget mere om Bangkok her)
Vi indlogerede os på Narai Hotel på Silom Road, et typisk turistklassehotel hvis superiorværelser var udemærkede. Silom Road er Bangkok's forretningsgade, her er banker og forsikringsselskaber, men den lange gade byder også på god shopping og glimrende restauranter i sidegaderne. Ved 18-tiden bliver der stillet boder op langs gaden, her kan man shoppe tøj, tasker, bælter osv., mere marked kan man få i Patpong som vi besøgte senere på rejsen. Silom Road ligger centralt, man kommer nemt til andre dele af byen med skytrain fra stationerne Chong Nonsi og Sala Daeng, sidstnævnte har også metroforbindelse. Efter en tiltrængt oliemassage og et kig på Silom Road, inklusive det spændende Soi Pradit-marked, var det tid til noget aftensmad.
SILOM VILLAGE
Valget faldt på Silom Village hvor Connie og jeg havde bestilt bord. Silom Village er 11 gamle originale teaktræshuse fra Rama 5.'s tid der ligger på Silom Road mellem byens nyere bygninger. Her er et par restauranter med danseunderholdning, vi spiste på a la carte restauranten (udmærket mad), men det siges at danserne er bedre i den store sal hvor man får serveret en fast set menu. Silom Village er ikke kun restauranter, i de gamle huse findes pænere butikker med bla. flot skræddersyet thaisilke og kunst. Siden opførelsen i 1908, har husene været i Aksornramat-familiens eje.
Bangkok skyline fra Chao Phraya |
Sælger på klongerne
|
Dagligdag på klongerne
|
Dagen efter tog vi på sightseeing i Bangkok, man kan naturligvis bruge uger hvis man vil se alt hvad byen har at byde på, men med vores begrænsede tid, fokuserede vi på Bangkok's "must see" seværdigheder. Om morgenen gik vi de 20 minutter fra hotellet ned til floden hvor vi tog en båd ud på Chao Phraya-floden og klongerne.
CHAO PHRAYA
Floden Chao Phraya løber gennem Bangkok og deler således byen i to. På og omkring floden er et mylder af mennesker, hvert sekund er tusindvis af lokale eller turister ved at krydse floden, enten i båd eller i bil over en af broerne. På Chao Phraya er der utrolig hektisk, småfærger, longtailbåde og store fragtpramme kæmper om pladsen og for ikke at sejle ind i hinanden. Anderledes stille er der på klongerne hvor livet går sin stille gang, her og der ser man et lokalmarked, flotte templer og børn der leger ved flodbredden.
Vi sejlede forbi en flot orkidéfarm med tusindvis af smukke orkidéer i alle mulige farver, en flot oplevelse. Det samme kan man desværre ikke sige om slangefarmen i Thonburi som vi også kom forbi. Udover det nok ringeste slangeshow jeg endnu har set, så har stedet også en hel del dyr der lever i små bure, dyr som bla. gibbonaber, bjørne og sågar en tiger. Jeg ved ikke hvordan man kan påvirke den slags steder til at give dyrene bedre forhold, men det var et bedrøveligt syn. Vi sejlede tilbage på Chao Phraya og gik i land tæt ved Grand Palace, der var næste punkt på programmet.
Grand Palace set fra billetsalget |
Indenfor i Grand Palace |
Chakri Mahaprasat i Grand Palace
|
GRAND PALACE
Byens absolut største attraktion er Grand Palace, et must at besøge når man er i Bangkok. Området blev grundlagt af Rama I i 1782, og var indtil 1946 hjem for Thailands konger. Der er mange utroligt smukke bygninger, de fleste efterligninger af bygningerne i Thailands gamle hovedstad, Ayutthaya, der brændte ned i 1767. Stort set alle konger har bidraget med noget til Grand Palace, men den vigtigste attraktion er Wat Phra Keo, smaragdbuddhaens tempel, bygget af Rama I i 1785. Templet er fantastisk flot og indeholder smaragdbuddhaen, en af Thailands helligste buddhaer. Bemærk de smukke udsmykninger og figurer i templet der er et populært pilgrimsmål for buddhister. Smaragdbuddhaen får skiftet "tøj" tre gange om året, det sker ved begyndelsen til den varme, den kølige og den regnfulde periode, det er kongen selv der foretager tøjskiftet. Indersiden af templet er dekoreret med historier fra buddhas liv og fra Ramakien. Man kan gå ind i templet og sætte sig foran buddhaen sammen med alle de lokale, husk at sidde i en stilling hvor du ikke vender fødderne mod buddhaen, da de anses for den ringeste del af kroppen.
Et andet smukt og bemærkelsesværdigt bygningsværk er Phra Si Ratana Chedi'en, en slags spir med fod dækket af hele tre millioner stykker bladguld. Det blev opført af Rama 4. og siges bla. at indeholde et stykke af buddhas brystben. Husk også at se den store modtagelsessal, Chakri Mahaprasat, en flot bygning i tydelig europæisk stil, men med de traditionelle thailandske spir på toppen. Det midterste og højeste spir indeholder asken fra kongerne i Chakri-dynastiet. Bygningen er opført på Kong Chulalongkorns ordre. Med front mod Chakri Mahaprasat, vil man til venstre, bag gitterporten, se palæet hvor udenlandske statsoverhoveder bor når de er i Bangkok.
Grand Palace blev som nævnt brugt som residens for kongefamilien, men idag er området kun i brug ved statsbesøg og ceremonier af royal karakter. Klokken 10.00 er der vagtskifte foran den store tronsal, det er en fin oplevelse. Entré til Grand Palace 200 baht, åbent fra 8.30 til 15.30. Påklædningsregler: Skuldrene skal være dækket, bredstroppet top bliver ikke accepteret. For herrer gælder kun lange bukser. Damer kan have sarong, nederdel eller lange bukser, men ikke stumpbukser, uanset længden. Hælen skal være dækket, dvs. at der kan bruges almindelige sko og minimum sandaler med rem ved hælen.
Den liggende buddha i Wat Po |
Flodbåd på vej til Wat Arun |
Morgengryets tempel, Wat Arun
|
WAT PO
Fra Grand Palace gik vi til Wat Po der ligger lige syd for Grand Palace, det er Thailands største og Bangkoks ældste tempelområde. Wat Po indeholder landets længste buddha, den største samling af buddhafigurer, og området var Thailands første center for offentlig uddannnelse. Wat Po er mest kendt for sin liggende buddha der er hele 46 meter lang og 15 meter høj. Statuen forestiller den døende buddha på vej ind i Nirvana, dødsriget. Buddhaen er dekoreret med bladguld, fodsålerne i perlemor viser buddhas 108 reinkarnationer. Den liggende buddha er placeret i et ganske lille tempel hvor statuen faktisk fylder det meste, men bemærk vinduernes skodder, udført i ét stykke teaktræ og dekoreret med bladguld.
Selvom den liggende buddha er hovedattraktionen, så kan man finde masser af andre interessante ting i Wat Po, allerede ved indgangen kan man se statuer og en anseelig mængde chedier. Det første man når er dobbeltgalleriet der helt omkranser templets viharn. I dobbeltgalleriet vil man kunne se ikke mindre en 394 buddgafigurer fra Ayutthaya- og Sukhothaiperioden. Wat Po blev grundlagt i 1500-tallet, men der kom først rigtig gang i byggeriet i 1789, da Rama 1. udbyggede templet i årene efter Bangkok fik status som hovedstad. Wat Po består af to dele der er adskit af Chetuphon Road, på den ene side af vejen bor munkene, og på den anden sider finder man selve tempelområdet. Idag fungerer Wat Po også som det nationale hovedkvarter for undervisning og bevarelse af traditionel thailandsk medicin og massage.
WAT ARUN
Vi krydsede floden med en af de små flodbåde og besøgte Wat Arun, morgengryets tempel, der er Bangkoks vartegn. Det blev opført i perioden efter Ayutthayas fald, og husede i kort tid smaragdbuddhaen inden den blev flyttet til Grand Palace. Templet hed i sin tid Wat Jaeng, men blev senere omdøbt efter den hinduistiske gud for daggryet, Aruna. Rama 1. grundlagde tempelområdet, men det var Rama 2. der forhøjede den karakteristiske Prang far 15 til 80 meter. Prangen er i typisk Khmer-stil og skal symboliserer hinduernes hellige bjerg, Mount Meru, de fire mindre chedier udenom symboliserer de fire oceaner. Helt usædvanligt er den høje prang dækket af porcelænsstykker, byggematerialet var meget porøst, så man brugte porcelænet til at stive den høje bygning af. Desværre løb man tør for porcelæn under arbejdet, befolkningen blev beordret til at donere gammelt porcelæn, men også porcelænsstykker, brugt som ballast på de mange kinesiske skibe der anløb Bangkok, blev benyttet.
Sen eftermiddag ved Chao Phraya |
Et af Chinatowns markeder |
Hovedgaden i Chinatown
|
CHINATOWN
Tilbage igen over floden tog vi Chao Phraya Express til Chinatown, det var lige i myldretiden og båden var simpelthen proppet med mennesker. Man står som sild i en tønde og skal virkelig være opmærksom ved af- og påstigning. Bangkoks Chinatown er verdens ældste af sin slags. Oprindelig boede de kinesiske købmænd og arbejdere på det sted hvor Grand Palace ligger idag, ved opførelsen af paladset, som kineserne var med til at bygge, blev de flyttet mod syd til Sampang Lane. Chinatown har udviklet sig siden da, og gaden Yaowarat, der i øvrigt er bydelens andet navn, er idag Chinatowns centrum. Området er i høj grad et lille stykke Kina, utrolig atmosfærefyldt og meget anderledes end resten af byen. Chinatown har utallige små gader, mange af dem meget smalle og med den betydelige menneskemængde der konstant er i bydelen, kan det til tider virke meget klaustrfobisk. På Chinatowns markeder kan man finde et hav af varer, legetøj, stof, røgelsespinde, smykker osv. Området omkring det kinesiske kvarter er ofte præget af tæt trafik, det kan betale sig at tage en expressbåd dertil som vi gjorde.
Om aftenen spiste vi på en restaurant ved Sala Daeng Skytrain station og shoppede efterfølgende lidt i de mange boder der er stillet op på Silom Road. I morgen tidlig ville vores tur rundt i det centrale Thailand begynde, men senere på rejsen ville vi komme tilbage til Bangkok.
Vis stort kort
Transport
I Bangkok findes mange forskellige transportmuligheder men de er stort set alle afhængige af den voldsomme trafik i byen. Man kan nemt bruge timer på at sidde i kø på vejene. De officielle taxa'er kører med et skilt på taget hvor der står taxamater. Som man nok kan regne ud kører disse taxa'er efter taxameter, men det er ikke altid at chaufføren "husker" at slå det til når der er turister i bilen. Bed om at få det slået til hvis det ikke er gjort. De såkaldte servicevogne minder mest af alt om pirattaxaer, hold dig fra dem medmindre du ved hvad turen skal koste. Og så er der naturligvis tuk-tuk'erne der er så karaktersistiske for Thailand, men her der grund til at komme med en advarsel. Chaufførene har gjort det til deres fornemste opgave at lokke kunderne med diverse juvelbutikker, så vær på vagt og aftal altid en pris inden du kører nogen steder.
Bangkok har en skytrain, en højbane der kører i centrum af byen i turist- og forretningskvartererne. Det er absolut en god måde at komme rundt på, man undgår den vanvittige trafik på gaden. Bangkok har også fået en metro, se liniekort for den og Skytrain her. Bybussen koster ca. 3.50 baht, men har det med at være ret overfyldt. Desuden kan chaufføren i tilfælde af en trafikprop finde på at køre en anden rute. Skal man længere væk findes der tog og hurtigbusser, f.eks. til Hua Hin, Krabi, Phuket og Chiang Mai. Toget er billigt og 2. klasse lever som regel op til dansk standard.
Fra lufthavnen ind til byen er der flere muligheder. Lige efter tolden bliver man helt sikkert bombarderet med adskillige tilbud om transport, mange af de mest ihærdige er sandsynligvis servicevogne (pirattaxier) som man nok skal holde sig fra. Gå forbi menneskemængden og find den officielle taxikø, her er der en skranke hvor man får en lap papir med sin destination. Du bliver ganske sikkert spurgt om du vil køre ad motorvejen ind til byen, siger du ja er det dig der betaler motorvejsafgift, det er ingen herregård og absolut en god idé . Fra lufthavnen (Suvarnabhumi) skal man nok regne med 400-450 baht for en tur til Bangkok Centrum. Fra lufthavnen kan man også tage bussen.
Bank
Der er masser af banker og kontantautomater i byen, alternativt kan de fleste hoteller også veksle penge.
Mad
På restaurantsiden spænder byen vidt, her er mad fra hele verden og prismæssigt er der alt fra den eksklusive dinnercruise på Chao Phraya, over burgerbarer, til de simple gadekøkkener. Men hvorfor ikke bare holde sig til det afsindigt lækre thaikøkken der i mine øjne er et af de bedste og mest veltilberedte i verden. Thaimad har så godt som altid ris som tilbehør og kan være meget stærk, men nogle tjenere forstår hvad man mener når man siger "not spicy". Citrongræs, chili, galanga og koriander er nogle af de spændende ting der er med til at give maden smag. Prisniveauet på restauranterne er yderst rimeligt, en almindelig ret på en thairestaurant koster 15-25 kr. Regn med noget højere priser hvis man ønsker europæisk mad. Nogle restauranter har underholdning i form af thaidans.
Aktiviteter
Der er masser af underholdningsmuligheder i byen, der er et utal af barer, pubber. En by i Bangkoks størrelse tiltrækker selvfølgelig store begivenheder som f.eks. koncerter og udstillinger, programmet skifter fra uge til uge så forhør dig på turistkontoret eller i hotellets reception om hvad der sker netop nu. Kig efter bladet Metro der har god information om aktiviteter i byen. Bangkok Post og Nation er begge aviser på engelsk der også kan være nyttige i jagten på et spændende arrangement.
Overnatning
Få steder i verden finder man så mange muligheder for overnatning som i Bangkok, byen kan tilbyde alt fra snuskede guesthouses til overdådige lusushoteller. Generelt får man rigtig meget for pengene i Thailand, selv mellemklassehotellerne har god service og flotte værelser, men der skal som regel ikke så mange baht til før man kan leve som konge på et af byens luksushoteller. Hvor skal man så bo? Da der ikke er noget centrum, kan man vælge at bo omkring den gode shopping ved Siam Square, tæt på attraktionerne ved floden, eller have nattelivet indenfor rækkevidde et sted på Sukhumvit Road. Som nævnt ligger backpackerkvarteret i og omkring Khao San Road, her er der ikke megen lokalstemning, til gengæld billig overnatning. Et guesthouse med fællesbad på gangen koster ca. 20-25 kr. pr. overnatning, men bed eventuelt om at se værelset først. Jeg bruger selv Sawadee.com når jeg booker hotel i Thailand, det er nemt og professionelt og der er rigtig mange hoteller at vælge mellem. Ønsker du en såkaldt startpakke med fly og de første par overnatninger bestilt hjemmefra, kan du kontakte FDM Travel.
|
|
|
••Udvalgte hoteller i Bangkok fra GATHS REJSESIDE & SAWADEE.COM |
|
|
|
|
•Se hele listen med hoteller i Bangkok • Kontakt mig gerne ved spørgsmål til booking
|
Eftr et par timers kørsel nåede vi Ayutthaya, byen var i 417 år Thailands mægtige hovedstad. Ayutthaya blev grundlagt af Prins U-Thong i 1350 på en lille ø omgivet af de tre floder Lopburi, Chao Phraya og Pasak. Denne unikke beliggenhed skulle gøre det svært for fjenden at indtage byen, der var enestående med hundreder af templer og kanaler der fungerede som veje. Rundt om byen lå også enorme områder med risterasser hvis afgrøder blev eksporteret til resten af Asien. I det 14. og 15. århundrede blev byen meget magtfuld og flere landområder blev indtaget, f.eks den gamle hovedstad Sukhothai, og mod øst erobrede man gamle khmer-områder, bla. den berømte hovedstad Angkor.
Kongen var altdominerende i det gamle Ayutthaya, under ham kom embedsmændene, mens den almindelige borger og slaverne var nederst i hierakiet. Buddhistmunkene var "klasseløse" og en slags bindeled i samfundet. I Ayutthaya var kongen ikke bare konge, han fungerede nærmest som en gud og blev tilbedt som sådan af befolkningen, en tradition man havde overtaget fra Khmererne
I starten af 1600-tallet besøgte portugiserne som de første europæere byen, og de etablerede en ambassade i 1511. Senere besøgte andre europæiske lande Ayutthaya, og de kom alle hjem med fantastiske beretninger om den storslåede by. Samhandelen med europæerne og andre kulturer fra Indonesien, Persien og Indien var i høj grad med til at gøre Ayutthaya velhavende. Men størst pris blev der sat på kineserne og de muslimske herskere, der af kongen fik fuld frihed til at handle i Ayutthaya.
Franskmændene kom i forhold til andre europæiske lande sent til Ayutthaya, men de satte et alvorligt fingeraftryk på områdets historie. I begyndelsen var der kun venskab mellem den thailandske Kong Narai og den franske Kong Louis XIV, der prøvede at få Narai til at konvertere til kristendommen. Den franske konge sendte også tropper til Thailand for at få indflydelse i landet, men resultatet blev at Kong Narai stoppede handelen med Europa, kun hollænderne fik stadig lov til at komme i Ayutthaya. I stedet øgede Thailand samhandelen med de omkringliggende lande, især Kina.
I 1767 lykkedes det for burmeserne at indtage byen og de brændte den ned til grunden. Ayutthyas bygninger havde omkring 200 spir hvor mange af dem var guldbelagte, så burmeserne var nødt til at sætte ild til byen for at få fat i guldet. Også dokumenter og religiøse skulpturer blev ødelagt under invasionen. Burmeserne formåede dog kun at bevare kontrollen over byen i to år, i 1769 jog general Taksin fjenden på flugt og udråbte sig selv til konge. Han flyttede dog hovedstaden til Thonburi der idag er en bydel i Bangkok.
Ved Wat Mahathat |
Wat Phra Sri Sanphet
|
Området ved Wat Phra Sri Sanphet
|
DET ARKÆOLOGISKE OMRÅDE
Ruinerne ligger spredt ud over et meget stort areal og det er nødvendigt med et transportmiddel for at komme fra område til område. Her skal kun nævnes de vigtigste områder, f.eks. Wat Mahathat, der i 1400-tallet, da det blev bygget, var et imponerende palads. Der er ikke meget tilbage, men man kan sagtens forestille sig hvor enormt det må have været med den 46 meter høje prang der nu er brudt sammen. Fra dette område kan man se over på Wat Rajaburana med den restaurerede prang i khmer-stil.
Kører man forbi søen ad Naresuan Road, kan man på venstre hånd se Wat Phra Ram der er et af de ældste templer, Prangen har idag nogenlunde samme højde som i byens storhedstid, så det er nemt at få øje på. For enden af Naresuan Road ligger et andet interessant tempel, Wat Mongkul Bophit (p-pladsen ligger på modsatte side). Det moderne tempel, opført i 1951, skiller sig tydeligt ud blandt Ayutthaya's ruiner, indeni kan man se en af Thailands største buddhaer, udført i bronze og dekoreret med bladguld. Buddhaen har tidligere stået på ruinområdet, på billeder der hænger i templet, kan man se at den blev fundet i dårlig stand, den er senere blevet restaureret og resultatet er imponerende. Umiddelbart ved siden af dette tempel ligger ruinerne af et af Ayutthaya's vigtigste templer, Wat Phra Sri Sanphet opført i 1491 til ære for tre konger hvis aske ligger i de tre restaurerede chedi'er. Dette ruinområde er også et af de bedre hvis man vil have et indtryk af hvor enorme templerne var i Ayutthaya's storhedstid.
På vej til parkeringspladsen ved de to templer kan man passende gøre stop ved den hyggelige elefantcamp på Pa Thon Road. Her kan man få sig en tur på elefantryg i området eller bare nøjes med at købe lidt bananer til dem. Camp'en er et udemæket alternativ for Thailand's mange arbejdsløse elefanter. Mere intakt, og en af Ayutthayas bedste oplevelser, er det mindre betydningsfulde Wat Chai Wattanaram der ligger uden for øen. Den flotte chedi er omgivet af flere andre tårne og buddhafigurerne er ikke så medtagede som andre steder i Ayutthaya. Ayutthaya's mange ruinområder har åbent fra 8.30-15.00 og entréen er 30 baht. Gadesælgere og mulighed for køb af forfriskninger findes ved alle ruiner. Det er en god idé at komme tidligt så man undgår den store turistinvasion. Husk rigeligt med vand og kasket
Halshuggede buddhaer ved
Wat Phra Sri Sanphet |
Den store buddha i Wat Mongkul Bophit
|
Wat Chai Wattanaram
|
AYUTTHAYA IDAG
Ayutthaya har idag knap 100000 indbyggere, byen er ucharmerende og uden nogen form for sjæl og charme. Her er brede veje med betydlig trafik, udover ruinerne er der intet at komme efter. Overalt kan man se gamle templer og stupaer mellem de moderne bygninger, synd at man ikke har formået at bevare øen som en historisk park, det ville uden tvivl have gavnet indtrykket af Ayutthayas ruiner. Den moderne by ligger på øens østlige side, et par kilometer nord for broen der går over Pasak-floden, ligger byens turistdel, ikke særlig stor, men det er her byen er hyggeligst, ikke at det siger så meget. I turistområdet findes hoteller, guesthouses, barer, restauranter og et shoppingcenter.
Transport
I Ayutthaya findes mange små tuk-tuk's som er gode at benytte når man skal omkring. Man kan hyre dem for en hel dag hvis man vil rundt og se de mange ruiner, men uanset hvordan du bruger dem, så husk at aftal en pris på forhånd. Mange guesthouses udlejer cykler, en god måde at komme rundt, men husk vand og en hat til hovedet, solen kan være nådesløs. Busholdepladsen med busser til Bangkok ligger omtrent midt i byen, der er mange afgange dagligt og prisen er ca. 50 baht. Et stenkast derfra holder der minivans der også kører til Bangkok, det koster ca. 60 baht. I Bangkok bliver man sat af ved Victory Monument, herfra kan man komme videre med Skytrain til sit bestemmelsessted. Ved busholdepladsen i centrum kan man også tage bussen til Lopburi (ca. 50 baht), men skal man længere mod nord skal man benytte byens anden terminal, den ligger ca. fem kilometer øst for byen, herfra er der forbindelse til bla. Sukhothai og Chiang Mai. Fra bangkok er det også muligt at tage på en endagsudflugt til Ayutthya, så godt som alle tourbureauer har den gamle hovedstad på programmet, ofte i kombination med Bang Pa-In, kongernes gamle sommerresidens. Hos nogle bureauer har man mulighed for at sejle ad Chao Phraya den ene af vejene, for nogle år siden jeg var selv så heldig at sejle tilbage til Bangkok efter et besøg i Ayutthaya, en fin oplevelse, det er sjovt at se byen komme tættere og tættere på.
Bank
Ayutthaya har flere banker og kontantautomater.
Mad
Man behøver ikke at sulte i Ayutthaya, den lille backpackergade på Soi 1 er fyldt med muligheder, også hvis du er til vestlig mad. Byen kan tilbyde flere flydende restauranter, mange af dem meget hyggelige, både disse og flere af restauranterne på land har en flot udsigt over nogle af de gamle ruiner. Atmosfære finder man i høj grad også på natmarkedet Hua Eaw, adskillige madboder er stillet op.
Overnatning
Ayutthaya har mange overnatningsmuligheder, en stor del af dem er dog reserveret til turister på grupperejse, så i højsæsonen kan det være en god idé at booke på forhånd. På gaden Soi 1 ligger flere små beskedne guesthouses til billige penge. Flere af de dyrere hoteller ligger udenfor øen, men der er kun en kort tuk-tuk tur til centrum.
|
|
Efter en masse ruiner og arkæologiske udgravninger stod rejsen nu i naturens tegn, vi kørte et par timer mod øst til Khao Yai Nationalpark, der ligger ca. 200 km nordøst for Bangkok. Khao Yai er Thailand's ældste nationalpark, grundlagt i 1962, og på Unesco's liste over bevaringsværdig natur. Der findes fire forskellige klimazoner i parken, fra den eviggrønne regnskov til savanne. Det højeste punkt hedder Khao Rom der er 1351 meter højt, parken har flere andre bjerge der alle har imponerede udsigter. Khao Yai er berømt for sit dyreliv, her bor ca. 250 vilde elefanter, men her lever også forskellige hjortearter, bjørne, leoparder og sågar tigre. Parken er også berømt for sine gibbonaber og den imponerende næsehornsfugl. Netop fuglelivet er noget helt for sig selv i Khao Yai, der er observeret ca. 315 forskellige fuglearter. Selvom dyrelivet er det der tiltrækker mest, så er naturen helt fantastisk, her er jungle, vandfald, grotter og i sommermånederne juni og juli kan man se et væld af orkidéer, flere af arterne lever kun her.
Især to af parkens indgange har interesse for turister, tættest på Bangkok liger den sydlige indgang der primært bliver benyttet af endagsturister fra hovedstaden. På den anden side af parken ligger den nordlige indgang, ca 40 km fra byen Pak Chong, ikke langt fra Nakhon Ratchasima (Khorat). I Pak Chong ligger en del billige og forholdsvis enkle overnatningssteder. De bedre hoteller ligger alle på vej 304 der forbinder Pak Chong med nationalparken.
Besøgscentret |
Smuk udsigt over Khao Yai
|
Vandfaldet Nam Tok Haew Suwat
|
BESØGSCENTRET
Besøgscentret i Khao Yai Nationalpark ligger ca. 10 kilometer fra den nordlige indgang. I centret er der en mindre udstilling der primært handler om parkens dyr. Der gøres også meget ud af at fortælle hvorfor det er så vigtigt at bevare og gøre noget for verdens truede dyrearter. Det venlige personale besvarer gerne spørgsmål om f.eks trekking og overnatning, bestil dog altid overnatning i forvejen. I besøgscentret kan man også leje en guide og eventuelt iglesokker. Overfor centret ligger et spiseområde, det ser ud som om at der engang har ligget en restaurant, men idag kommr maden fra et lille køkken ved den ene ende af bygningen, kig efter den lille hytte. Maden og hygiejnen er på gadekøkkenniveau.
NATSAFARI
I nationalparken er det populært at tage på natsafari. Det foregår som regel i pick-up biler hvor man sidder på ladet, her står også en medhjælper der med en kraftig lygte prøver at få øje på dyrene. Oplevelsen afhænger naturligvis af hvor mange dyr man ser, der er omtrent 100% garanti for at se en af hjortearterne, især Sambarhjorten er næsten overalt. Men derudover kan man blot håbe på heldet, den helt store gevinst er at se elefanter eller endnu bedre; et af de store kattedyr, hvilket er meget meget sjældent. Udover hjorte så vi et ubestemmeligt mindre kattedyr, to hulepindsvin og et herligt lille desmerdyr der sad i et træ. Personligt syntes jeg at natsafarien var en oplevelse på det jævne, det kan sagtens springes over, men har man tid og overskud, så giv det et forsøg, måske rammer I en af de gode dage. Pas på med at være for mange i bilen, er man over fire kan det være svært at stå op og dermed se til alle sider. Husk en langærmet trøje, selvom temperaturen er 18–20°C, så føles det koldt når man kører. Natsafarien starter som regel ved besøgscentret.
Smuk natur langs trekkingruten |
Her er krokodiller
|
Korthalede makakaber
|
TREKKING
Der er god mulighed for trekking i Khao Yai Nationalpark, der er ruter i alle sværhedsgrader. Nogle af ruterne/stierne er gået til, andre går gennem stort set uberørte områder af nationalparken. Man skal være i god fysisk form og en guide eller ranger er et must hvis man vil prøve kræfter med de udfordrende trekkingruter. Men også den blødere trekking kan være en prøvelse, væltede træer ligger ofte over stien og terræet er mange steder kuperet. Som i mange andre trekkingområder i Asien, så er der også i Khao Yai forskel på om man trekker i regntiden eller den tørre periode, førstnævnte er væsentlig mere udfordrende. Iglesokker er et must i regntiden, men kan også være nødvendigt i den tørre periode, i Khao Yai er regn nemlig ikke en sjældenhed i vintermånederne.
Vi begyndte vores trekking ved Orchid Campsite, ruten følger en flod og undervejs så vi korthalede makakaber, en stor edderkop, flyvende næsehornsfugle og en påfugl. Men dyrene er ikke det eneste interessante i nationalparken, vegetationen er fantastisk, vi kom forbi kæmpetræer, lianer, vilde orkidéer, bregner, gummitræer, bambus osv. Kigger man ned vil man se spor efter elefanter, mest tydelig er deres efterladenskaber, men vi så kæmpe fodspor og klynger af bambus der var revet op med rod. Omtrent sidste tredjedel af vores rute var krokodilleland, her må man ikke længere gå ned til flodbredden af frygt for krokodilleangreb. Vores guide havde tit set krokodiller netop her og var meget opsat på at finde et eksemplar, men uden held.
Den ca. tre timer lange rute endte ved p-pladsen til vandfaldet Nam Tok Haew Suwat, kendt fra filmen "The Beach" med Leonardo da Caprio. Fra en platform har man en flot udsigt over faldet, men det er også muligt at besøge det via en lang trappe. Flere hoteller og guesthouses langs vejen til Pak Chong kan arrangere trekking, alternativt kan man forhøre sig i besøgscentret. Er man oprigtig interesseret i trekking og lidt af et friluftsmenneske, så arrangeres der såkaldt rangerture hvor man trekker i Khao Yai's øde områder med en eller flere af parkens rangere. Her går man ikke på trådte stier, man sover ofte i hængekøjer og trekkingen foregår så langt væk fra civilisationen at man ikke bare kan vende om hvis man bliver træt af naturlivet.
Hjorte i parken |
Orchid Campsite
|
Flagermus på jagt efter føde
|
FLAGERMUSGROTTEN
Flagermusgrotten er en populær attraktion i Khao Yai-området. Grotten ligger udenfor selve nationalparken, ca. 30-40 minutters kørsel fra hotellerne på vejen mellem Pak Chong og Khao Yai Nationalpark. Det sidste stykke af vejen dertil er ikke den bedste, og i regntiden kan jord/grusvejen blive ret besværlig at køre på. Til gengæld venter der en fantastisk oplevelse når 1-2 millioner (måske flere) flagermus ved skumringstid, ca. klokken 18.00, flyver ud af grotten for at finde føde. Efter nogle minutter har flagermusene dannet en lang bølgende stribe der kan ses så langt øjet rækker. Når flagermusene har nået et bestemt punkt deler de sig op og bruger natten på at jage føde, primært insekter. Når man kigger op på grotten vil man med stor sandsynlighed se rovfugle på jagt efter flagermus, et nemt måltid skulle man mene. I hele 30-40 minutter flyver der flagermus ud af grotten, faktisk så længe at det når at blive mørkt inden det ophøre. Flere hoteller og guesthouses i området arrangere en tur til grotten, der bestemt ikke er overrendt.
BESØG PÅ VINGÅRD
Thailand er absolut ikke kendt som vinland, men i området omkring Khao Yai Nationalapark ligger flere vingårde hvor man kan smage på herlighederne. Vi besøgte vingården Granmonte, en af Thailands største vinproducenter, men efter europæiske forhold blot en lilleput. Den lille vingård har smukke haver med blomster og træer, men det er selvfølgelig vinsmagningen der er det primære. Granmonte's vine er så absolut drikkelige, men set i forhold til kvaliteten er priserne skyhøje, den billigste vin koster ca. 75 kr.
Transport
Fra Bangkok kan man tage en organiseret tur til Khao Yai, alle tourbureauer kan arrangere en tur til nationalparken af en eller flere dages varighed. Er du på egen hånd kan du tage bussen fra Bangkok's nordlige terminal til Pak Chong, turen tager 2-3 timer og koster ca. 150 baht. Der er flere afgange i timen. Fra Pak Chong til selve besøgscentret er der ca. 40 km, turen kan gøres med en såkaldt grisebil (songthaew), hvor man sidder på ladet. Ved indgangen til nationalparken kan det blive nødvendigt at finde andre transportmuligheder da man ellers skal betale for songthaew.
Mad
Nationalparken har flere spisesteder, overfor besøgscentret er der borde og stole, man kan købe enkel mad i det lille køkken for enden af bygningen. Det er også muligt at få noget at spise ved Haew Suwat vandfaldet.
Overnatning
Vil du være tæt på begivenhederne og er klar til at bo primitivt, så kan du overnatte i nationalparken i enten en lille bungalow eller på campingområdet. Det er en god idé at bestille i forvejen hvis du vil bo i parken, der er begrænsede pladser. Klik her for at reservere overnatning i Khao Yai og andre af Thailand's nationalparker (man kan højst reservere to måneder frem i tiden). Byen Pak Chong og langs vej 304 der forbinder Pak Chong med nationalparken har mange muligheder for overnatning, herunder er et lille udvalg.
|
|
|
••Udvalgte hoteller i Isan fra GATHS REJSESIDE & SAWADEE.COM |
|
|
|
|
•Se hele listen med hoteller i Isan • Kontakt mig gerne ved spørgsmål til booking
|
Vingården Granmonte |
Fristende tilbud på et af områdets
markeder
|
En af de utallige rismarker i Centralthailand
|
Efter ca. tre timers kørsel ankom vil til Kanchanaburi, byen ligger ca. 130 kilometer vest for Bangkok og fungerer som en slags udgangspunkt til områdets mange spændende seværdigheder. Det var Rama 1. der grundlagde Kanchanaburi, han opførte her et forsvar mod burmeserne, der ofte benyttede det nærliggende Tre Pagoders Pas som vej ind i Thailand. Et par hundrede år tidligere sad Khmerene på området, den historiske park ved Prasat Muang Singh, der var en af khmerenes vestligste bosættelser, giver et fint indblik i en khmerby, mange templer og skulpturer er restaureret. Idag er det primært historien om dødens jernbane og broen over floden Kwai der gør området interessant. Kanchanaburi har ca. 65000 indbyggere og ligger langs floden, hovedgaden hedder Thanon Saengchuto, her finder man tøjmarkedet, der har åbent om aftenen, den store krigskirkegård og en km længere mod syd turistkontoret og busstationen.
Kanchanaburi og omegn er et meget popuært sted blandt de lokale i weekenderne. Flydende restauranter sejler på floden, de larmer ofte temmelig meget, ikke mindst den obligatoriske karaoke er ikke til at undgå. Kanchanaburi er et hyggeligt sted hvor man har god mulighed for at komme tæt på thai'erne, byen har selvfølgelig sine templer og den meget populære bysten der er belagt med bladguld er populær og værdsat. (læs mere om River Kwai-området her).
THAI RAFT ROOM
Vi indlogerede os på River Kwai Village Hotel, et af de større hoteller langs River Kwai. Hotellet er faktisk så stort, at fornemmelsen af at bo i junglen ud til floden nemt kunne blive forstyrret af andre turister, men heldigvis havde vi booket Thai Raft Room der ligger på tømmerflåder ved Kwaifloden. Selvom der blev afholdt konference på hotellet under vores ophold var det ikke noget vi blev forstyrret af. Thai Raft Rooms er flot indrettet, det meste af interiøret er lavet af træ, og fra terrassen, der kun ligger få centimeter fra floden, er udsigten fantastisk. River Kwai Village er blot en af mulighederne hvis man vil bo på flåder langs floden, se også det mere primitive Jungle Raft.
HISTORIEN OM DØDENS JERNBANE
Det er naturligvis historien om byggeriet af jernbanen og broen over floden Kwai der gør byen interessant. I 1942-43, da japanerne havde besat Thailand, ønskede de en jernbane fra Bangkok til Rangoon i Burma. Til det hårde arbejde brugte man allierede krigsfanger, primært fra England, men også fra USA og Australien. Derudover importerede man 250000 asiatiske tvangsarbejdere. Japanske ingeniører havde regnet ud at det ville tage fem år at bygge den 415 kilometer lange jernbane, krigsfangerne fik 16 måneder. Jernbanen er bygget langs floden, der er opført 15 broer og arbejdet var umenneskeligt hårdt, ialt døde ca. 16000 krigsfanger og op mod 100000 tvangsarbejdere under byggeriet. Malaria, sult og tortur var de hyppigste dødsårsager.
Broen over floden Kwai i Kanchanaburi |
Den store krigskirkegård i Kanchanaburi |
Indgangen til JEATH-museet |
BROEN OVER FLODEN KWAI
Japanerne havde kun glæde af broen i 20 måneder før englænderne bombede den, broen man kan se i Kanchanaburi idag er således ikke den originale, den stod i øvrigt længere mod nord. Den første bro blev bygget af træ, men de senere udgaver er af stål. "Broen over floen Kwai" står idag som en slags mindesmærke, som en lille sjov detalje kan det nævnes at broens buer er importeret fra Japan. Vi gik selvfølgelig den obligatoriske tur over broen, hvor der er lavet små platforme an kan gå ud på hvis toget skulle komme. Er det ikke det ordinære tog der kommer, så måske det lille gule turisttog der kører i pendulfart over broen.
KANCHANABURIS KRIGSKIRKEGÅRDE
Langs hovedgaden Saengchuto, lige ovefor togstationen, ligger den store krigskirkegård der har hele 6982 grave. Det er primært englændere der ligger begravet, men her er faktisk også en dansker. De døde amerikanske soldater er fragtet hjem til Arlington-kirkegården i Washington. Man kan ikke undgå at blive berørt når man går på kirkegården, gravstenene står på stribe, de faldne er ikke meget ældre end 21-22 år, og mange af dem har fået nogle rørende ord med på vejen. Chung Kai er Kanchanaburi's lille krigskirkgård, den igger et par kilomter syd for Kanchanaburi og man kan sejle dertil som vi gjorde. Krigskirkegården har 1700 grave, ca. 1400 er englændere, resten kommer primært fra Holland. Langs størstedelen af de begravede døde ikke under byggeriet af jernbanen, men efter japanernes overgivelse, kvæstelserne var dog så store at det ikke var muligt at redde dem. Chung Kai ligger præcis hvor der tidligere har været en krigsfangelejr der både indeholdt kirke og hospital.
JEATH MUSEET
Museet ligger ud til floden i den sydlige del af Kanchanaburi, det er åbnet og drevet af lokale munke. JEATH museet ligger i kopier af de bambusbarakker som krigsfangerne boede i. Man kan se avisudklip, fotos, våben og beskrivelser fra de grusomme år. Navnet JEATH stammer fra forbogstaverne i de involverede lande, J=Japan, E=England, A=Australien og Amerika, T=Thailand og H=Holland.
Vores Thai Raft Room ved
River Kwai Village |
Elefanttrekkng ved Kwaifloden |
På bambusflåde ned ad floden |
ELEFANTTUR OG PÅ BAMBUSFLÅDE NED AD KWAIFLODEN
Også ved River Kwai er det muligt at ride på elefant. Vi sejlede fra vores hotel ned ad Kwaifloden og kom til en elefantcamp hvor der primært boede burmesiske mahouter. I betragtning af hvor smuk natur der er i området omkring River Kwai, så var det lidt af en skuffelse at elefantturen foregik langs en asfaltvej. Til gengæld kunne vi fornøje os med en af campens små elefanter der fulgte os på ruten, den var kun tre måneder gammel og utrolig skøn. Hvad elefantturen ikke havde af smuk natur fik vi til gengæld på vores bambusflådetur ned ad Kwai-floden. Der er meget stille på floden, undervejs kom vi forbi lokale huse og små hoteller.
EN TUR PÅ DØDENS JERNBANE
Dødens Jernbane fungerer stadig, ikke kun som turistattraktion, de lokale bruger banen som transportmiddel. Toget kører fra stationen i Thonburi i Bangkok og har endestation i Nam Tok, ca. 50 kilomter nordvest for Kanchanaburi. Langt de fleste turiser bosiddende på et af hotellerne i området tager turen til Takilen (150 baht) eller til Kanchanaburi (300 baht). Skyhøje priser efter thaiforhold og det er naturligvis ikke i nærheden af hvad de lokale betaler. Højdepunktet på turen er Krassae-broen, en træbro bygget på en klippeside over Kwaifloden. Stationen i Krassae ligger umiddelbart før broen, inden man når dertil vil man på venstre side kunne se en grotte der tidligere blev brugt som fængsel af japanerne, idag indeholder den flotte buddhafigurer. Nu kommer man så til træbroen som nogle nok vil syntes er en anelse nervepirrende at køre over, men spændende, det er det ihvertfald.
Pige laver bananchips i Nam Tok |
På tur med dødens jernbane – her over
Krassaebroen |
Smuk natur ved Kwaifloden |
Transport
Kanchanaburi modtager dagligt mængder af turister fra Bangkok, de fleste køber en færdigpakke af en eller flere dages varighed med hotel og en række attraktioner inkluderet. Alle tourbureauer i Bangkok har Kanchanaburi/River Kwai på programmet og flere hoteller i området arrangerer færdigpakkede ture, f.eks. River Kwai Village der samler deres gæster op op Century Park hotel i Bangkok. Vil du hellere rejse på egen hånd til Kanchanaburi kører der bust til byen fra stort set samtlige busterminaler i bangkok. Turen tager ca. tre timer og koster 100-130 baht alt efter hviklen klasse man vælger. Busstationen i Kanchanaburi ligger i den sydlige del af byen, ikke langt fra ploitistationen og turistkontoret. Herfra er der også afgang til Sangkhlaburi ca. en gang i timen (ca. 200 baht). Man kan også køre med toget fra Bangkok til Kanchanaburi, af en eller anden grund er prisen for en tur på jernbanen 100 baht for turister, uanset hvor langt man skal, en fin pris hvis man kører helt fra Bangkok (ca. fire timer). Toget til Kanchanaburi kører fra togstationen i Thonburi i Bangkok.
Kanchanaburi By er ikke større end man kan gå rundt, men grisebiler kører i pendulfart op og ned ad hovedgaden Thanon Saengchuto, prisen er ca. 10-15 baht.
Bank
Byen har både banker og kontantautomater.
Mad
På trods af det store antal turister der besøger byen, er det ikke mange internationale restauranter man ser i Kanchanaburi. Ved broen ligger dog et par store restauranter der primært har turistgrupper som kunder, vestlig mad kan også findes ned ad Thanon Mae Nam Khwae, men langt størstedelen af byens restauranter er meget uformelle og serverer et varieret udvalg af lokal mad. Prøv blot at gå ned ad hovedgaden Saengchuto, et par hundrede meter syd for kirkegården er der mange lokale restauranter. Ved busstationen ligger natmarkedet der også har adskillige boder med thaimad. Som jeg har nævnt tidligere, så er Kanchanaburi og omegn voldsomt popuær blandt de lokale i weekenderne, det ses også på restaurantmiljøet. Flydende restauranter sejler på floden, de larmer ofte temmelig meget, ikke mindst den obligatoriske karaoke er ikke til at undgå.
Aktiviteter
Der er masser at foretage sig i Kanchanaburi og omegn, museer, midesmærker, nationalkparker er blot en del af det. Man kan også ride på elefant i området, eller hvad med en stille tur ned ad Kwai-floden på bambusflåde. Der er også trekking i området, det er dog ikke helt så udviklet som i Nordthailand, så man skal nok se sig godt for inden man beslutter sig, forhør dig eventuelt hos andre rejsende.
Overnatning
På trods af de mange turister har Kanchanaburi og omegn ikke mange hoteller. Man kan bo i byen, her er standarden på det jævne, eller man kan bo langs floden, enten på hotel, eller på de såkaldte resotel eller flotel der ligger som flåder i floden. Fra mange af de sidsnævnte er der en god bid vej ind til selve Kanchanaburi by, til gengæld bor man ofte meget naturskønt. |
|
Efter et dejligt ophold ved River Kwai var vi tilbage i Bangkok igen, endnu en gang checkede vi ind på Narai Hotel, denne gang med værelse på 10. etage, udsigten over byens skyline var fantastisk. Efter turen rundt i Centralthailand, der havde budt på masser af oplevelser, så var det tid til at få slappet lidt af, en gang oliemassage skulle gøre godt. Af en eller ande grund koster oliemassage på Silom Road 450-500 baht for en time, noget dyrere end andre steder i Bangkok.
MBK SHOPPINGCENTER
Man kan næsten ikke besøge Bangkok uden at gå shop-amok i en af byens utallige forretninger eller indkøbscentre. Vi besøgte MBK der ligger fire stop fra skytrainstationen Chong Nonsi, en af stationerne tæt på Silom Road. MBK er en forkortelse af Mahboonkrong, blot et af mange storcentre der ligger ved Siam Square. Vi stod af på National Stadium Station, herfra går man faktisk lige ind i centeret. MBK er enormt, her er ca. et par tusinde forretninger og stande. Nogle steder skal man prutte om prisen, andre steder har fixed prices og man kan være heldig at støde ind i nogle fantastiske tilbud der er så billige at man ikke tror sine egne øjne. MBK er yderst populært blandt de lokale, især lørdag er her stuvende fuldt. Og hvad kan man så købe? Stort set alt, bla. tøj, tasker, tørklæder, bælter, kosmetik, mobiltelefoner, sko og meget meget mere. Der er også restauranter og biograf på øverste etage.
PATPONG NATMARKED
Mere shopping er der på Patpong Natmarked der ligger i den ene ende af Silom Road, meget tæt på Sala Daeng Skytrainstation og Lumphiniparken. På en del af Silom Road, op mod Patpong, bliver der sat boder op med typiske turistting som tøj, tasker, træarbejde, lamper osv. Patpong har stort set kun tøj, en hel del kopivarer og lidt thaisilke. Patpong natmarked starter ca. klokken 18.00, som mange vil vide så er Patpong ikke kun et natmarked for turister, gaderne er også kendt som et af Bangkok's red light districts. Natmarkedet ligger på Patpong 1 hvor der i begge sider af gaden findes temmelig uartige barer, det er ikke sådan at man bare kan kigge den anden vej, sexindustrien er en stor del af Patpong, og du vil uden tvivl få tilbudt mange utrolige ting når du går i gaden. Det er i øvrigt i Patpong de verdensberømte ping-pong shows finder sted, jeg skal ikke komme med detaljer her, men det er ikke for sarte sjæle. Paralelt med Patpong 1 ligger Patpong 2, her er ikke meget shopping, til gengæld en del prostitution, i den ene ende ligger en stribe beerbars.
MADLAVNINGSKURSUS
Sidste dag blev der også tid til at prøve kræfter med det thailandske køkken, vi tog på kokkeskole hos Baipai Cooking School, en af Bangkok's mest velrenomerede skoler for thailandsk kogekunst. Man får ikke lov skære kød eller grøntsager ud, alt er stort set gjort klar når man laver de forskellige retter, men det gør til gengæld at man kan nå at gennemgå lidt flere opskrifter. Man føler sig meget velkommen hos Baipai Cooking School, personalet er utrolig smilende og hjælpsomme. Skolen har syv forskellige kurser hvor man på hver af dem gennemgår fire opskrifter, indimellem får man gode fif og grundlæggende viden om det thailandske køkken. Man slutter selvfølgelg af med at spise et par af retterne. Baipai var en rigtig god oplevelse der helt sikkert kan anbefales.
Der blev tid til at få shoppet det sidste inden vi tog en taxa til lufthavnen for at flyve retur til Danmark, som altid havde det været en fornøjelse at rejse i Thailand. Præcis til tiden satte TG950 hjulene på landingsbanen i Kastrup Lufthavn, farvel til sol og varme og goddag til frost og sne.
Silom Road |
På madlavningskursus hos
Baipai Cooking School |
Udsigt fra Narai hotel over Silom og
Lebua State Tower |
Det centrale Thailand har typisk tropeklima med varmt vejr året rundt og forholdsvis høj luftfugtighed. Regntiden følger det øvrige Thailand, dvs. en del regn i sommer og efterårssæsonen og mere sol fra december-maj. Dagtemperaturen i vintermånederne ligger på 30°-33°C og varmere i den våde periode. Herunder kan du se vejret lige nu i Bangkok.
| • Vejrtabel for Bangkok |
 |
|
|
Religion: Buddhister • Indbyggertal: ca. 60 millioner (Bangkok ca. 11 millioner) • Valuta: Baht (100 Baht = ca. 16 kr.), Medbring US Dollars eller rejsechecks til veksling. Se aktuel kurs her. Danske kroner kan også veksles i det meste af Thailand. Visa kort er udbredt i Thailand • Vejen til Bangkok: Både SAS og Thai Airways flyver direkte til Bangkok fra København. De billigste ruter skulle være over Moskva med Aeroflot, via Istanbul med Turkish Airlines eller via Wien med Austrian Airlines • Flyvetid: Kbh.-Bangkok ca. 11 timer • Lufthavn: Bangkoks nye lufthavn Suvarnabhumi er enorm, desværre er der også her kaos ved indcheck, dårlige ventearealer og manglende skiltning. Til gengæld er her fantastiske shoppingmuligheder. En række spisesteder findes også • Turistsprog: Prøv med engelsk, ellers tegnsprog• Indrejsekrav for danske statsborgere: Pas skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemkomst. Ophold i max. 30 dage uden visum. Indrejsekort skal udfyldes. Tjek aktuelle regler her • Mobiltelefon: Ingen problemer (TDC og Sonofon) • Pillepas: Ikke nødvendigt • Tidsforskel: Sommer: +5 timer/Vinter +6 timer • Øvrigt: I øjeblikket kræves ingen vaccinationer til Centralthailand, men for at være helt sikker anbefales det at kontakte Danske Lægers Vaccinations Service. Forhør dig også om malariaforebyggende medicin hvis du skal på udflugt i det nordlige Thailand. Der er venstrekørsel i Thailand. Klik her for at se udenrigsministeriet rejsevejledning til Thailand • Kort over Thailand • Rejseguides: Turen går til Thailand • Rejsen rundt i Thailand • Politikens visuelle guide til Thailand • Michael Fjording - Strandhytter i Thailand • Lonely Planet - Thailand • Insight Guides - Thailand
|
|
|
