Egyptens historie starter ca. år 4000 f.kr. Dengang bestod landet af små bysamfund der hver havde en høvding. Handel med de omkringliggende lande begynder, og metaller og stene bliver vigtige statussymboler mellem bysamfundene, der indbyrdes udkæmper mange krige. I Øvre-egypten (det sydlige Egypten), blev Nekha en slags hovedstad, og i Nedre-egypten hed den tilsvarende by Buto. Øvre-egypten erobrede hele landet, og det blev starten på faraonernes tid. Vi er nu omkring år 3000 f.kr., Menes blev den første farao, hovedstaden hedder Memphis og man begynder at bruge hieroglyffer som skrift. Omkring år 2650 f.kr. indledes en god periode for Egypten, landet bliver inddelt i provinser, og faraoen er den absolutte hersker. Det var også i denne periode at man for alvor begyndte at bygge i sten, Djoser lod således de berømte trappestenspyramider i Sakkara opføre. Snafru byggede to pyramider i Dahshur og indledte erobringen af Nubien (nuværende Sudan) og Libyen. Hans efterfølgere Keops, Khefren og Mykerinos, byggede de verdensberømte pyramider på Giza-plateauet ved Cairo. Den gode periode afsluttes med Pepi 2. da han efter 94 år ved magten dør. De følgende år, omkring år 2100 f.kr., herskede der sult og kaos i landet. Den ene konge afløste den anden, men på intet tidspunkt havde de kontrol over hele landet. En familie fra Nedre-egypten og en familie fra Theben i Øvre-egypten kom i krig om magten, der faldt ud til Thebens fordel, landet var atter samlet. Omkring år 2000 f.kr. blomstrede landet igen med Theben som hovedstad, men en ny familie kom til magten og flyttede hovedstaden til Memphis. Faraoen Amenemhet overtog magten og erobrede store dele af Nubien sammen med sønnen Sesostris, der senere kom til magten da hans far blev dræbt ved et statskup. I denne periode står faraoen Sesostris 3. som en stor konge der bl.a. erobrede endnu mere af Nubien og førte krig i Palæstina. Efterfølgeren, Amenemhet, byggede et par pyramider ved Fajum-oasen. Hans afløser blev den første kvindelige hersker, Nofrusebeh. Omkring år 1810 f.kr. kom en ny nedgangsperiode med skiftende konger, som efterhånden havde mindre og mindre magt. I ca. år 1600 f.kr. overtog hyksos-folket magten, og det blev en turbolent periode der sluttede da Theben angreb og fordrev Hyksos-folket. Theben blev således igen hovedstad og nye templer blev opført. Det var også i denne periode at Kongernes Dal så dagens lys, her begravede man de døde faraoer. Det var faraoen Ahmose der bekæmpede Hyksos-folket, han efterlod et stærkt forenet rige til sin søn Amenophis 1. Hans efterfølger, Thutmosis 1., var en stor kriger der erobrede meget land til riget. Thutmosis 2. blev først rigtig kendt efter sin død, han efterlod nemlig dronning Hatshepsut, som overtog magten efter mandens død. I 15 år lykkedes det hende at skjule for befolkningen at hun var kvinde. Hatshepsut lod som bekendt det vanvittigt smukke dødetempel opføre på Thebens vestbred. Frem til år 1350 f.kr. var der kun fremgang for Egypten, skiftende konger var ved magten, og nye erobringer og bygningsværker blev fuldført. Amon var egentlig en lokal gud i Theben, men senere da byen fik megen magt sammensmeltede denne gud med Ra og blev således den vigtigste gud i Egypten. Templer og paladser blev bygget til ære for Amon-Ra og offergaver blev bragt efter veludførte felttog. Amenophis 3. søn var imidlertid meget optaget af solen og betragtede derfor Aton som den eneste gud. Da han blev farao lukkede han groft sagt hele Theben og flyttede hovedstaden til el-Armana, cirka midt mellem det nuværense Cairo og Luxor. Den nye by blev bygget op fra bunden med templer og paladser, og her dyrkede Akhenaton solguden. Tilbedelsen af solen endte brat da Akhenaton døde, efterfølgeren blev hans søn, den berømte Tutankamon. Han kom faktisk til magten i en alder af syv år, men døde allerede som 19 årig. Det er således ikke hans bedrifter der gør Tutankamon så berømt, men udelukkende det faktum, at hans grav som den eneste blev funder næsten uberørt i Kongernes Dal. I tiden herefter steg Theben i agtelse og der blev bygget som aldrig før, både af Seti 1. og af hans efterfølger og søn, den berømte Ramses 2. der også sejrede i slaget ved Kadesh mod Hittiterne. Den følgende tid, vi er nu omkring år 1200 f.kr., bød på op- og nedture, men helt galt gik det da Ramses 3. døde. Landet havde i den periode mange skiftende konger og Egypten måtte afstå Nubien og Palæstina. Kongens magt blev svagere, og præsterne i Theben fik megen indflydelse og stod som Egyptens egentlige herskere. Sådan fortsatte det i et par hundrede år med skiftende faraoner i Nedre-egypten og de magtfulde præster fra Theben i Øvre-egypten. Under Takelot 2. udbrød der borgerkrig i landet hvor forskellige alliancer kæmpede om magten, men i år ca. 800 f.kr. ankom den nubiske konge Kashta, og han blev anerkendt som konge i Øvre-egypten. Nubiernes magt blev større og de forsøgte at drage nordpå for at erobre mere af Egypten, men reelt var det sådan, at stort set hver landsdel havde en hersker. Memphis blev atter hovedstad, og i år 671 f.kr. angreb Assyrien Egypten, og de skiftende alliancer i konflikten gjorde en ende på Nubiens indflydelse. I år 564 f.kr. udfordrer Psammetik 1. Assyrien, han fremstod nu som en stor konge i Nedre-egypten. Han var en blændende taktiker og købmand og alt så lyst ud indtil hans efterfølger Psammetik 2. gik i krig. I 525 f.kr. invaderede perserne Egypten og de holdt fast i 193 år med forskellige konger ved magten. Tiden herefter blev præget af bl.a. romerne og Alexander den store, men det er en helt enden historie...