|
 Ho Chi Minh City, det tidligere Saigon, er Vietnams største by og landets finansielle centrum. Højhusene, lysreklamerne og de blankpolerede glasfacader står i stor kontrast til den øvrige del af landet. Den økonomiske reform, doi moi, som det kommunistsike styre satte i gang i 1986, fik især Ho Chi Minh City til at blomstre op. Byens centrum er således præget af forretningsfolk, pænere hoteller og en imponerende hær af biler og især scootere der konstant suser i alle retninger.
Men langtfra alle er så heldige at nyde godt af den økonomiske fremgang, mange lever i fattigdom, ikke mindst de hundredetusidner der blev sendt ud af byen til genopdragelseslejre da nordvietnameserne indtog Ho Chi Minh City i 1975. De fleste af dem er vendt tilbage til byen, men lever illegalt og kan ikke eje hverken bolig eller egen forretning. Ofre for vietnamkrigen er heller ikke noget særsyn, mennesker der mangler arme og ben eller måske har været udsat for de kemikalier som amerikanerne smed ned over Vietnam går rundt i gaderne for at tigge.
Vietnam er et langstrakt land, den sydlige del hvor Ho Chi Minh City ligger, har ikke i samme grad været under kinesisk indflydelse som i nord. Frem til det 6. århundrede sad det hinduistiske rige Funan på store dele af det sydlige Vietnam. De næste omkring tusinde år havde forskellige folkeslag mere eller mindre indflydelse i området, især khmerene, der med lidt god vilje kan siges at have grundlagt Ho Chi Minh City i det 16. århundrede, dengang hed byen Prey Nokor og var blot en lille flække.
Omkring år 1700 får vietnameserne kontrollen med den sydlige del af landet, Nguyen dynastiet tager magten, i teorien er de underlagt kejseren i nord, men i praksis styrer de Sydvietnam som deres eget rige. I 1859 kommer franskmændede til Saigon, de gør byen til hovedstad i den franske koloni Indokina. I årtier var Vietnam besat af Frankrig, et begyndende oprør ulmer dog under overfladen og resulterer i en våbnet kamp, kulminationen er opdelingen af Vietnam i 1956.
Den diktatoriske Diem bliver med amerikanernes støtte leder af republikken Vietnam i syd, Saigon fungerer som hovedstad indtil Nordvietnamesiske tropper løber byen over ende i 1975. Kommunisterne omdøber byen og giver den navnet Ho Chi Minh City, opkaldt efter deres mangeårige leder.
|
Det var franskmændene der grundlagde byens centrum som den ser ud idag, de kaldte bydelen Saigon og etablerede brede boulevarder flankeret af skyggefulde træer. Med sin lave bebyggelse skilte Ho Chi Minh City sig i åresvis ud fra den typiske storby, men højhusene er nu også kommet til Vietnams største by, både i centrum og i forstæderne bygges der heftigt, man ser tydeligt at Ho Chi Minh City er inde i en rivende udvikling.
Byen er inddelt i distrikter, både det pæne turistområde Dong Khoi og backpackerkvarteret Pham Ngo Lao ligger i distrikt 1. Det gør mange af turistattraktionerne også, så bor man et af de to steder har man det meste inden for gåafstand. Det gør måske også at man ikke kommer så meget rundt, men det kan absolut anbefales at gå en tur ned til det kinesiske kvarter, Cho Lon, eller en tur ud i forstæderne. Her ser man hurtigt at byen faktisk er enorm, det kan nemt tage det meste af en time bare at komme ud af byen.
En af årsagerne er selvfølgelig den vanvittige trafik som Vietnam er så berygtet for, man føler det er med livet som indsats at krydse vejen, men et godt råd er bare at gå ud på vejen, holde både fart og retning og eventuelt få øjenkontakt med trafikkanterne. Det kan lyde usikkert, men det er sådan man gør, biler og knallerter skal nok køre udenom dig.
Det gamle teater hvor gaderne Dong Khoi
og Le Loi mødes |
Typisk trafikkaos i centrum
|
Rundkørslen med Ben Thanh-markedet der adskiller Dong Khoi og Pham Ngu Lao
|
DONG KHOI
Dong Khoi er centrum i Ho Chi Minh City og samtidig byens mest populære turistområde. Her ligger kæmpe hoteller, fashionable butikker og gode restauranter. Bydelen tiltrækker rigtig mange mennesker, der er heftig trafik, ikke mindst om aftenen hvor hovedgaden Le Loi er stedet de unge mødes. I den ene ende af Le Loi lgger byens flotte teater der er et helt centralt sted i Ho Chi Minh City, det er på begge sider flankeret af to berømte hoteller, Continental, der har været brugt som kulisse til flere film og serier om Vietnam og Cambodja, og Caravelle hotel der var samlingssted for alverdens journlister i krigens sidste dage. Herfra kunne de se Viet Cong og den nordvietnamesiske hær komme nærmere og nærmere byen. Foran teatret møder gaden Le Loi en anden meget populær gade, Dong Khoi, der har lagt navn til bydelen. Dong Khoi starter ved Notre Dame Katedralen og løber forbi teatret ned til floden. Især det sidste stykke ned mod floden er meget besøgt, her kan der shoppes mærkevarer og spises god mad i en af de mange restauranter.
Paralelt med Dong Khoi ligger en anden travl gade, den brede Nguyen Hué, der ender midt på Le Loi ved det gamle hotel de Ville der idag huser Folkekommitéens Hus. Det tidligere hotel blev grundlagt i 1901 og færdiggjort syv år senere. Bygningen er utrolig smuk og i tydelig europæisk stil, men der er desværre ikke adgang for turister. På hjørnet ligger et tredje meget berømt hotel, det eksklusive Rex Hotel som amerikanerne brugte som informationscenter under krigen, et tilholdssted hvor journalister diskuterede sidste nyt over eftermiddagsteen. Le Loi ender i en rundkørsel med statuen af Tran Nguyen Hai stående i midten, her, ca. 600 m fra teatret og 400 m fra Folkekommitéens Hus, ligger Ben Thanh Markedet der nok er Ho Chi Minh City's største marked.
Ben Thanh Markedet ligger i en stor gul hal og dagligt tiltrækker det tusinder af turister og lokale. Ikke blot kan man købe sko, tasker, tøj, te og souvenirs, men markedet er også et lokalmarked, ved bagindgangen, der ligger ud til distrikt 3, findes 15-20 madboder og kød- og fiskemarkedet. Her er masser af liv og atmosfære, et fint sted at opleve vietnameserne på nært hold. Ben Thanh markedet er til tider temmelig fyldt og det kan blive hedt i den store hal, medbring godt med vand når du begiver dig rundt i de smalle gange. Et andet herligt marked er Huynh Thuc Khang gademarkedet på gaden af samme navn. Det var tidligere end el af det sorte marked, men har udvidet kraftigt og tilbyder nu alt mellem himmel og jord, primært turistting.
Folkekommitéens Hus på Le Loi
|
Gaden De Tham i backpackerkvarteret
Pham Ngu Lao
|
Pham Ngu Lao
|
PHAM NGU LAO
Dette område, bestående af gaden Pham Ngu Lao og parallelgaden Bui Vien, er sammen med en række mindre krydsende gader Ho Chi Minh City's backpackerkvarter. Her er ingen attraktioner, men Pham Ngu Lao-området der ligger lige syd for Ben Thanh Markedet og Dong Khoi, er alligevel centrum for de tusinder af rygsækturister der hvert år besøger byen. Hvad der ikke er af attraktioner fås til gengæld i masser af småhoteller/guesthouses, restauranter, barer og butikker. Gaden De Tham, der løber fra Pham Ngu Lao til Bui Vien, er særlig travl, her er alle fornødenheder inden for rækkevidde, billige hoteller, caféer, Pizza Hut, tourbureauer, internetcaféer og barer med drinks til 1 dollar. Næste gade op mod Ben Thanh Markedet er nem at overse, en meget smal smøge huser endnu flere småhoteller og restauraranter og barer. Det er faktisk et skønt sted, her midt i smøgen omgivet af huse forsvinder storbylarmen, et lille fristed. På den anden side af Pham Ngu Lao ligger et stort parklignende område, et fint sted morgen og aften hvor man kan se de lokale dyrke gymnastik, tai chi og spille f.eks. badminton.
CHO LON
Fortsætter man fra Pham Ngu Lao mod syd kommer man til det kinesiske kvarter Cho Lon. Forvent ikke små smalle forretningsgader med intime markeder, Cho Lon er et yderst travlt sted med betydelig trafik. Alligevel er bydelen absolut værd at besøge, mellem de øvrige bygninger ligger her og der kinesiske huse og flotte pagoder og templer. Af særligt interessante pagoder kan nævnes Phuoc An Hoi Quan, der ligger på en af Cho Lons to store gennemkørselsveje, An Duoung Voung. Pagoden, der er opført af Fujinan-kineserne i 1902, har mange smukke træudskæringer. Lige indenfor døren står en træhest, Quan Cong, som lokale stryger på halsen/manken for at bede om held og lykke inden de skal ud på en længere rejse.
Tam Son Hoi Quan Pagoden, omtrent midt i Cho Lon, lige ved bydelens anden gennemkørselsvej, Tran Hung Dao, er stedet hvor barnløse kvinder kommer for at tilbede Me Sanh, frugtbarhedsgudinden. Pagoden er fra det 19. århundrede og ligesomn Phuoc An Hoi quan Pagoden bygget af Fujinan-kinesere. I Cho Lon ligger flere andre pagoder, fælles for dem alle er at de er rigt udsmykket og der er i den grad tåget af røgelse. Selvom bydelen er kinesisk og de fleste religiøse byninger står i taoismens og buddhismens tegn, så er der også kristne kirker og moskéer. Kirken Cha Tam, der ligger for enden af Tran Huang Dao, var i november 1963 tilflugtssted for den forhadte sydvietnamesiske præsident Diem og hans bror, Nhu, da de blev udsat for et kupforsøg. De to brødre indvilligede i at samarbejde, men under transprten fra kirken til det centrale Saigon blev de begge myrdet.
Ved Cho Lon Moské ligger Xa Tay-markedet, et herligt sted, men ikke særlig stort. Cho Lon har dog adskillige andre markeder, først og fremmest Binh Tay-markedet der er bydelens hovedmarked. Her kan man købe alt mellem himmel og jord, et spændende, men også travlt sted. Midt i Cho Lon, et par khundrede meter fra Tam Son Hoi Quan-pagoden, ligger en række butikker der sælger ingredienser til traditionel kinesisk medicin, her kan købes frisk ginseng, urter, krydderier, knolde, rødder, bark osv.
Hoi Quan Quynh Phu Pagoden i Cho Lon
|
Kvinde på et af Cho Lon's markeder
|
Indenfor i Phuoc An Hoi Quan Pagoden
|
GENFORENINGSBYGNINGEN
Denne bygning var et helt centralt sted under den amerikanske krigs sidste dage. Oprindelig er det præsident Diems nye palads, det tidligere palads, Norodam Paladset, blev bombet af Diems egne soldater. Diem var yderst upopulær, sammen med sin bror styrede han Sydvietnam med vold og korruption, to af hans egne jagerpiloter angreb paladset, men fik ikke ram på Diem. Han og broderen blev senere myrdet af oprørere, rygter siger at amerikanerne stod bag da de ikke længere kunne støtte Diems styre. Hans nye palads, der altså idag er genforeningsbygningen, blev bygget fuldstændig efter Diems ønsker, det var luksuriøst med både barer, casino og biograf, men Diem selv nåede aldrig at opleve paladset færdiggjort.
Da Viet Cong og de nordvietnamesiske styrker den 30. april kørte gennem porten til paladset var det samtidig slutningen på den årelange og brutale krig. Inde på paladset stod Sydvietnams præsident, Minh, og ventede på soldaterne, klar til at overgive magten til nordvietnameserne. Det gøres altid til den højest rangerende officier, ved et tilfæde var jorunalisten Bui Tin fra den nordvietnamesiske avis, Quan Doi Nhan Dan, til stede for at skrive om Saigons fald. Han var tidligere oberst og dermed den højeste rangerende, det blev derfor ham der skulle overtage magten. Præsident Minh sagde: "Vi har ventet på Dem siden i morges for at overdrage dem magten". Hertil svarede Bui Tin: "De kan ikke overdrage en magt de ikke har, de kan overgive dem betingelsesløst". Udenfor bygningen blev der skudt og de sydvietnamesiske soldater dukkede sig. "De har intet at frygte, det er kun amerikanerne der er besejret, dette er et lykkeligt øjeblik, kampen for vores land er slut". Bui Tin gjorde dog regning uden vært, styret i Nordvietnam viste ingen nåde over for de der havde modarbejdet dem eller samarbejdet med amerikanerne.
Det er en spændende historie der knytter sig til det tidligere palads der nu er en populær turisattraktion, man har lov at kigge indenfor, der er videorum, du kan sidde i præsidentens stol og opleve den luksuriøse stil anno 1975. Det meste af interøret er nemlig intakt og står fuldstændig som da Minh og Bui Tin havde deres interessante samtale. Der er en helikopterlandingsplads hvor der stadig står en helikopter og i kælderen er der indrettet et slags komandorum, herfra blev en del af den sydvietnamesiske krigsstrategi sandsynligvis udtænkt. Genforeningsbygningen har lukket ved officielle begivenheder som modtagelse af fremmede statsoverhoveder, receptioner og møder. Man finder nemt genforeningsbygningen der ligger centralt på et stort område bag Ben Thanh-markedert, ca. 10 minutters gang fra Le Loi og 15 minutters gang fra Pham Ngu Lao.
Genforeningsbygningen
|
Museet for krigsforbrydelser
|
Fangehuller og plancher i Museet for krigsforbrydelser
|
MUSEET FOR KRIGSFORBRYDELSER
Ho Chi Minh City har flere gode museer, det bedste og mest interssante er nok Museet for Krigforbrydelser, tidligere hed det Museet for Kinesiske og Amerikanske Krigsforbrydelser. Selvom man har lempet lidt på retorikken når det gælder museets officielle navn, så er det bestemt ikke tilfældet når man går rundt på området og kigger på billeder og læser tekster. I vietnamesernes øjne var der kun én skurk i denne krig, nemlig amerikanerne. Det bliver man tydeligt gjort opmærksom på, mange af teksterne er ren propaganda og fjenden bliver omtalt i ikke særlig pæne vendinger. Kort om den amerikanske krig:
Efter franskmændenes nederlag ved Dien Bien Phu i 1954 kontrollerede kommunisterne med Ho Chi Minh i spidsen ca. 80% af landet, men kun få nationer ønskede at se dem ved magten, så resultatet af fredsforhandlingerne i Geneve blev at Vietnam skulle deles ved den 17. breddegrad. I syd får den antikommunistiske katolik Diem magten, selvom hans styre var brutalt og korrupt, så amerikanerne i begyndelsen hellere ham lede et samlet Vietnam end kommunisterne. Det lovede valg der skulle samle landet kom aldrig, i stedet fødtes tanken om et selvstændigt Sydvietnam, men kommunisterne i nord ville det anderledes.
Det stod hurtigt klart, at den inkompetente sydvietnamesiske hær ikke havde nogen chance over for fjenden, tusinder af amerikanske soldater blev derfor fløjet ind for at støtte op i kampen mod kommunisterne, da krigen var slut havde over tre millioner amerikanere på den ene eller anden måde gjort tjeneste i Vietnam. I teorien var den amerikanske hær sin fjende langt overlegen, med bombefly og krigsskibe flyttede man kampen ind på nordvietnamesisk område, men Viet Cong var eksperter i guerillakrig. Den såkaldte Ho Chi Minh-sti der startede i nord og gik gennem Laos og Cambodja førte nordvietnamesiske tropper og forsyninger til hemmelige gemmesteder udenfor Saigon. Betydningen af denne taktik så man for alvor under den såkaldte TET-offensiv, her lavede kommunisterne samtidige angreb i over 100 byer, deriblandt Saigon, hvor Viet Cong-soldater pludselig stod på den amerikanske ambassade. Angrebene blev slået tilbage, men Nordvietnam havde vundet en enorm moralsk sejr.
I disse år var der verden over massive protester mod krigen, parterne blev tvunget til forhandlingsbordet i Paris i 1969, hvilket resulterede i amerikansk tilbagetrækning i 1973. Men krigen mellem nord og syd rasede videre, den uduelige sydvietnamesiske hær blev hurtigt løbet over ende , den 30. april 1975 kunne Viet Cong-soldater derfor indtage præsidenetpaladset i Saigon og erklærer sig som sejrherrer.
Museet for krigsforbrydelser består af seks større eller mindre rum med et væld af billeder, våben og andre effekter fra Vietnamkrigen. Det er barske sager, især mange af billederne gør virkelig indtryk, her ser man ofre fra krigen, nogle er sprængt til ukendelighed, mens andre har været udsat for napalm eller afløvningsmidler. Er man bare det mindste sart er det om at holde sig væk, man bliver ikke sparet for krigens virkelighed, der er bla. billeder af deforme børn, mennesker udsat for tortur og fra My Lai-massakren.
Massakren, der fandt sted den 16. marts 1968, var stærkt medvirkende til at selv de mest stædige fortalere for krigen blev i tvivl. Amerikanske soldater angreb en landsby, de mødte ingen modstand blandt de ældre, kvinder og børn der var tilbage i byen. Det hele gik amok og amerikanerne voldtog kvinderne og dræbte stort set samtlige beboere på de mest bestialske måder, ingen blev skånet, heller ikke børnene der sammen med de voksne blev sat i grupper og skudt. Der skete uhyggelige ting den dag i My Lai, men det var lige så meget efterspillet der fik verden til at vågne op. Det blev tydeligt at amerikanerne ikke havde rent mel i posen, meldingerne om massakren var uklare, amrikanerne sagde først at de havde dræbt 90 fjendtlige soldater og ingen civile.
Andre i militæret oplyste at man havde dræbt 128, taget 13 fjendtlige soldater til fange og konfiskeret tre våben. Som Nigel Cawthorne så rammende skriver i sin bog, Vietnam. A war lost and won, så undrede det efterfølgende ingen militærfolk at 141 soldater delte tre våben. Der var dog en civil fotograf med på turen og endda hærens egen journalist, derudover var der et par soldater der nægtede at deltage i uhyrlighederne, hele My Lai-massakren var veldokumenteret og endte med en retssag mod flere soldater. Massakren var også den først virkelige dokumentation på at amerikanerne havde for vane at lyve om krigen, de opfandt kampe og episoder der aldrig havde fundet sted, både for at få sympati, men også for at få tilført flere penge og soldater.
Alle billeder på museet har tekster på engelsk, så det er nemt af følge med. Museet indeholder også kopier af de fangehuller, kaldet tigerburene, som sydvietnameserne brugte til tilfangetagene Viet Cong-soldater, burene er så små at man hverken kan ligge eller stå. Ved fangehullerne er der såmænd også en guillotine som man havde overtaget fra franskmændene. Foran musset står et par fly og en helikopter fra krigen.
Notre Dame Katedralem |
Gade i distrikt 3 lige bag Ben Thanh-markedet |
Det flotte posthus |
JADEKEJSERENS PAGODE
Ho Chi Minh City har adskillige pagoder og templer, især i Cho Lon, vil man blot nøjes med at se en enkelt, så sørg for at det bliver Jadekejserens Pagode der repræsenterer alt det en pagode skal have på bedste vis. Pagoden er bygget i 1909 af kiniesiske indvandrer fra Canton-provinsen og tilegnet jadekejseren der er den øverste myndighed i taosimen. Her er fantastiske dekorationer, udskæringer og symboler fra både buddhismen og taoismen. Inde i pagoden er der adskilige figurer der alle har en historie bag sig, jadekejseren er at finde over hovedalteret, flankeret af hans beskyttere De Fire Store Diamanter. Der er virkelig noget at gå i gang med når man først er indenfor, store og små detaljer popper konstant op, den farvestrålende pagode er meget anbefalelsesværdig. Jadekejserens pagode ligger lige nord for Dong Khoi og Pham Ngu Lao, det tager ca. 25-30 minutter at gå dertil, alternativt kan man tage en cykeltaxi, husk at prutte om prisen.
NOTRE DAME KATEDRALEN & HOVEDPOSTKONTORET
For enden af Dong Khoi, på en lille plads, finder man Notre Dame-katedralen, bygget mellem 1877 og 1883. Katedralen er resultatet af en arikitektkonkurrence som arkitekten J. Bourad vandt, han stod selv i spidsen for byggeriet. De to klokketårne er først kommet til i 1895. Alle byggematerialer blev importeret fra Frankrig, flere steder ser det dog ud som om at katedralen ikke er helt færdiggjort. Foran katedralen står en statue af Jomfru Maria, i oktober 2005 blev det rapporteret at statuen fældede en tåre, tusinder af katolikker troppede op og skabte trafikkaos i det omkringliggende område. Øverste myndighed for den katolske kirke i Vietnam afviste dog at statuen havde grædt, men det afholdt ikke folk fra fortsat at flokkes om den. Mange af byens katolikker finder vej til katedralen, også selvom de ikke er blevet viet i den, det er nemlig meget populært at få taget bryllupsbilleder på pladsen foran.
Blot 100 meter fra katedralen kan man se det smukke hovedpostkontor, bygget af arkitekten Gustav Eiffel fra 1886 til 1891. Gå blot indenfor og se de smukke detaljer og ikke mindst kæmpeportrættet af Ho Chi Minh der hænger på endevæggen.
Ho Chi Minh City centrum |
Gademarked |
Gaden Tran Hung Dao der forbinder Cho Lon med Pham Ngu Lao |
Som nævnt ligger både backpacker-kvarteret Pham Ngo Lao og det dyrere Dong Khoi-område i distrikt 1. Ved backpackerområdet er der mange billge restauranter og caféer. Overnatning fås fra ca. 5-7 dollars, her er der som regel tale om fælles sovesal og bad. Dong Khoi byder på mange flotte og traditionsrige hoteller, som f.eks. Rex, Continental og Caravelle. I distrikt 3, der starter lige bag Ben Thanh-markedet, får man rigtig meget for pengene, her ligger en del mellemklassehoteller der kan tilbyde aircondition, tv, køleskab og eget bad. Se eller book hotel på hotels.com eller bedfinder.com.
Bor man centralt i områderne Dong Khoi og Pham Ngo Lao kan man som nævnt ovenfor gå til de fleste attraktioner. Men Ho Chi Minh City er en stor by med adskillige distrikter, så vil man længere omkring må man finde et transportmiddel. Den klassiske måde at komme rundt på er med cykeltaxi, men allerede nu er flere veje lukkede for de langsomme køretøjer. Mange af cykeltaxiførerne er gamle krigsveteraner fra Sydvietnam der kan være svære at forhandle med. De taler stort set ikke engelsk og vil som regel gøre meget for at hive lidt penge ud af turisterne. Selvom Ho Chi Minh City virker som en mere civiliseret by end Hanoi har man endnu ikke et lige så veludviklet bussystem som i hovedstaden, Bystyret har dog planer om at investere en del penge i offentlig transport efterhånden som cykeltaxierne bliver udfaset. Byen har masser af taxier der alle har samme takster, en tur i centrum koster typisk 30000 dong. Mailinh og Vinasun (tlf. 28 27 27 27) er de to største selskaber, begge har nye biler og kører efter taxameter. Ho Chi Minh City har flere busstationer der betjener forskellige områder i Vietnam.
Tidligere var det regeringen der stod for al turisme, herunder transport, i Vietnam. Men de senere år har private også haft mulighed for at etablere sig i turistbranchen, oftest i et eller andet samarbejde med regeringen. Det berømte Sinh Café (web), der tilbyder Open Tours busser til primært rygsækturister, er en udløber af det tidligere regeringsstyrede turistbureau. Tidligere var de en af de eneste aktører i branchen, men idag er der hård konkurrence og hundredevis af såkaldte turistcaféer er dukket op og en del af dem har sågar taget navnet Sinh Café. Man kan altså ikke være sikker på at det er det "originale" Sinh Café man er havnet på når man går rundt i byen for at finde transport. De falske caféer kan være gode nok, men sådan forholder det sig altså i Vietnam. Vejledende priser fra Ho Chi Minh City: Dalat ca. 5 dollars, Nha Trang 6 dollasrs, Hoi An 13 dollars, Hue 15 dollars og Hanoi 23 dollars. Der kan være stor forskel på kvaliteten af de forskellige udbyderes busser, men Sinh Café er stadig en af de bedre. Hos tourudbyderne kan man forhøre sig om ture til Cu Chi tunnelerne, Cao Dai-sekten og Mekong Deltaet.
Hvis man vil flyve indenrigs i Vietnam skal man være opmærksom på at indcheckning kan tage evigheder, 10-12 minutter pr. indcheck er ikke sjældent. Vietnam Airlines er et glimrende flyselskab med en af verdens nyeste flyflåder, men flere lufthavne er desværre ikke fulgt med udviklingen. Det gælder dog ikke Ho Chi Minh City's lufthavn der er forholdsvis ny og overskuelig. Byen er centrum for flytrafik, lufthavnen ligger ca. syv km fra centrum. Taxi fra lufthavnen til disrikt 1 koster ca. 75000 dong. Mange af taxichaufførerne har det med at tilbyde billig overnatning og vil gøre meget for at få dig ind på et af "deres" hoteller.Tog er en anden mulighed for at komme nordpå, den berømte genforeningssexpress som franskmændene byggede, kører ikke stærkt, men er en god måde at møde de lokale på, hvis man altså vælger en af de billigere klasser.
View Ho Chi Minh City in a larger map
Vietnamesisk mad er enkelt, lækkert og meget smagfuldt. Som i de øvrige asiatiske lande er måltiderne noget man går meget op i, morgenmaden består typisk af f.eks nudelsuppe, mens der ofte bliver stillet flere retter på bordet til aftensmaden der for mange er dagens højdepunkt. Ris eller nudler er en del af næsten alle retter, men der er et hav af variationer, ens for alle kokke er dog at man skal holde det simpelt, sundt og der skal være en god balance mellem de forskellige ingredienser og smagsgivere. Vietnamserne dyrker mange spændende krydderurter, de giver smag, men har også den funktion at de hver især virker forebyggende på en række lidelser. Skal man nævne en nationalret må det være Pho, en nudelsuppe der fås overalt i Vietnam. Den siges at være bedst i Nordvietnam hvor de lokale spiser den på alle tidspunkter af døgnet. I Sydvietnam bliver Pho mest spist til morgenmad. Nudelsuppen er så populær at der findes adskillige pho-restauranter der kun serverer denne ene ret. Pho er glimrende som en let frokost eller et mellemmåltid, på gaden fås suppen for blot 5 kr.
Man kan heller ikke komme udenom forårsruller når man taler om vietnamesisk mad. De fås i forskellige størrelser, ofte med svinekød, krabbekød, løg og æg med det ultratynde rispapir udenom. På nogle restauranter kan man selv lave sine forårsruller der dyppes i en dip, f.eks. den meget brugte fiskesauce. Kød har traditionelt været en luksus i Vietnam, mest brugt er svine- og kyllingekød. Fisk og skaldyr er til gengæld almindeligt, med de mange kystnære områder og den gode tradition for at spise alt godt fra havet vil fiske- og skaldyrselskere nok finde Vietnam helt fantastisk.
Klimaet gør at man har mulighed for at dyrke et væld af grøntsager, de bliver brugt flittigt i madlavningen, ikke mindst i de mange delikate vegetarretter. Der kan være stor forskel på maden fra nord til syd, i nord er den mere kinesisk inspireret, mens man i syd har taget retter med f.eks. kokosmælk til sig. Dertil kommer naturligvis den franske indflydelse, det ses måske ikke så meget i retterne, men i den brødtradition som franskmændene havde med.
Overalt i Vietnam, ihvertfald hvor der kommer turister, er det nemt at få sig et måltid mad. I Ho Chi Minh City skal man ikke gå mange meter før man har mulighed for at købe en gang suppe eller frisk baguette. Man kan spise uendeligt billigt, men en storby som denne har naturligvis også gourmetrestauranter i topklasse. Du kan spise mad fra det meste af verden, men der er i mine øjne ingen som helst grund til ikke at spise den fremragende lokale mad. Vi har bla. besøgt disse restauranter i Ho Chi Minh City:
 Restaurant Quan An Ngon: Hvis man vil udforske det vietnamesiske køkken er Quan An Ngon næsten ikke til at komme udenom. Her fås adskillige specialiteter fra det lokale køkken, som prikken over i´et kan man ved små stationer se hvordan retterne bliver til. Maden er frisk og lækker, prøv f.eks. at lave dine egne forårsruller. Quan An Ngon er et pænt og hyggeligt sted, men larmende og betjeningen er en anelse kaotisk. Det skal dog ike afholde nogen fra at besøge dette herlige sted der ligger på Nam Ky Khoi Nghia, et par hundrede meter bag Folkekommitéen. Her er mange mennesker og er I en gruppe må bordbestilling anbefales • Restaurant Todo: En anbefalelsesværdig restaurant der ligger på Dong Khoi. Her er god vietnamesisk og kinesisk mad til rimelige priser. Todo ligger ca. hundrede meter fra Teatret i østlig retning • Restaurant Nam Kha: Måske en af Ho Chi Minh City's bedste restauranter, her fås udsøgt vietnamesisk gourmetmad. Det er dyrt, men dejligt. Ligger på Dong Khoi et par hundrede meter fra teatret ned mod floden • Restaurant Vietnam House: Stor restaurant i tre etager beliggende centralt på Dong Khoi. Et pænere sted med stort menukort, næsten udelukkende med vietnamesisk mad. Her spiser man godt og det var overraskende billigt, hovedretter fra ca. 90.000 dong. Både i stueetagen og på 1. sal er der underholdning i form af levende musik. På øverste etage er der bar, her kan man nyde en cocktail før eller efter maden. Et glimrende sted med venlig betjening.
Der er adskillige muligheder i denne storby der har næsten alt. Få fat i bladet The Guide der omtaler aktuelle arrangementer i byen. Vietnam er kendt for sine mange dygtige og kreative kunstnere, i byen ligger derfor adskillige gallerier der bestemt er et besøg værd. Det er selvfølgelig også muligt at prøve madlavningskurser, se f.eks. hos Bi Saigon eller hos Vietnam Cookery Center der kører kurser fra en halv dags varighed op til otte dage. Uanset længde er der ofte et besøg på det lokale marked inkluderet, se mere hos Myaconsulting. En unik oplevelse er Connections Vietnams madlavningskurser. Her kommer man hjem til en lokal kok og laver mad, et spændende koncept. Se mere på Connections Vietnams hjemmeside.
Museer er der også mange af, udover museet for krigsforbrydelser der er nævnt ovenfor, så har Ho Chi Minh sit eget museum beliggende i et gammelt toldhusfra 1863. Ton Duc Thong, der var en berømt oprøer i kolonitiden, har også et mindre museum. Er man til kunst i topklasse kan man besøge The Fine Arts Museum der fremviser kunst lavet af de forskellige folkeslag der har haft indflydelse i det sydlige Vietnam. Der er bla. kinesisk kunst og effekter fra Funan- og Champa-rigerne, men også nyere værker der er stærkt politiske. Ho Chi Minh City museet har effekter og fotografier om byens historie, det handler primært om den franske besættelse og den amerikanske krig. Meget af det man kan se her kunne lige så godt være at finde på museet for krigsforbrydelser.
Binh Quoi Tourist Village er en slags temapark hvor man kan snuse lidt til vietnamesisk kultur, her er traditionel musik og dans, vanddukketeater osv. Der er også tennisbaner og underholdning for børn. Se mere på Binh Quoi's hjemmeside der dog er lidt rodet. Dam Sen Park er en gigantisk temapark med et væld af underholdningsmuligheder, primært for børn. Her er også vandland. Web: damsenpark. Andre vandlande er Saigon Water Park og Shark Waterland. Byen har også en zoo der nemt kan springes over, området er temmelig slidt. Er du til bowling kan man slå et smut forbi Diamond Plaza Shoppingcenter.
Ansat på vej ned i det originale tunnelsystem ved Cu Chi |
En af Viet Cong's fælder |
På vej gennem den udvidede tunnel
|
CU CHI TUNNELERNE
En af de største attraktioner omkring Ho Chi Minh City, og et must hvis man interesserer sig det mindste for den amerikanske krig, er tunnelerne ved Cu Chi. Vietnameserne havde altid brugt underjordiske tunnelsystemer når de førte guerillakrig mod skiftende besættelsesmagter, de fik gradvist mere og mere betydning i krigen mod franskmændene, men tunnelsystemerne blev kraftigt udvidet og helt afgørende i den amerikanske krig. Viet Cong, der var Nordvietnamesernes allierede i Sydvietnam, brugte tunnelerne til overraskelsesangreb, men soldaterne kunne også i længere tid bo under jorden, tunnelerne var i flere etager og indrettet med sovesale, køkken, hospital osv. I området lå adskillige små landsbyer hvis indbyggere sympatiserede med Viet Cong, det var primært dem der gravede tunnelerne.
Siden krigens begyndelse havde det undret amerikanerne hvordan fjenden kunne forsvinde lynhurtigt fra kampladsen og foretage angreb tæt på Saigon, men der var nogle brikker der faldt på plads da australske soldater ved et tilfælde fandt et af tunelsystemerne. Man prøvede at bombe, ryge og gasse Viet Cong ud, desuden sendte man hunde og senere de berømte tunnelrotter ned i tunnelerne for at gøre det af med fjenden. Der er selvfølgelig ingen tvivl om at det har været forstyrrende for Viet Cong at blive opdaget, men tunnelsystemerne var enorme og mange, desuden var de konstrueret til at modstå bombe- og gasangreb. Da man havde meget lidt held med at få Viet Cong ud af tunnelsystemerne, måtte der andre midler til. Amerikanerne ville fange eller dræbe fjenden inden de forsvandt ned i tunnesystemerne. En svær opgavde da Viet Cong lignede almindelige mennesker fra landsbyerne, amerikanerne vidste ikke hvem der var civil og hvem der var Viet Cong.
Men det problem fandt man hurtigt en løsning på, amerikanerne og sydvietnameserne ransagede utallige landsbyer for at finde folk der sympatiserede med fjenden. Resten blev deporteret og sat i lejre, amerikanerne havde nu frit spil til at jævne landområder med jorden, de kastede både afløvningsmidler og napalm ud over landsbyer, afgrøder og skov. Det nu nøgne landskab blev udnævnt til "fri skyde zone", amerikanerne vidste at de der var i området måtte være fjender, civile havde man jo sat i lejre. Hvad amerikanerne ikke vidste var, at tunnelsystemerne er enorme, i Cu Chi ca. 250 km lange. Fjenden kunne med lethed forsvinde ned i tunnelerne langt fra de steder hvor man havde opdaget indgangene. Amerikanerne fik efterfølgende flere problerm at slås med, de hårdtarbejdende vietnamesere der sad i lejrene havde uendeligt svært ved at forstå hvordan amerikanerne kunne behandle deres jord på den måde, de afgrøder de skulle leve af var væk og man havde på ingen måde vist respekt for den jord hvor deres forfædre hvilede.
Tunnelsystemet ved Cu Chi ligger ca. 50 km nord for Ho Chi Minh City. Området kan vel bedst betegnes som et stort udendørs museum med mange interessante effekter og historier fra den amerikanske krig. Tunnelerne er selvfølgelig hovedattraktionen, de ansatte viser gerne hvor indgangene er og hvordan de kommer ned i dem. Et lille stykke tunnel er udvidet så der er plads til turisterne, man har mulighed for at kravle 20 eller 80 meter. På området kan man desuden se et krater fra en bombe kastet fra et B52 bombefly, fælder som Viet Cong satte op i junglen, ofte galdt det om at såre fjenden fremfor at dræbe ham, det var en stor byrde for en deling soldater at bære rundt på de sårede, det vidste Viet Cong. Fælderne var godt camouflerede og bestod af adskillige spidse spyd der sårede fjenden, ofte var de smurt ind i afføring fra mennesker eller dyr for at fremtvinge en blodforgiftning.
Man kan også se bunkere, der er udstilling af redskaber og en minesprængt amerikansk tank. Der er et caféteria med tilhørende souvenirshop, men de eventyrlystne vil nok syntes at de udstillede våben er mest interessant, her kan man selv prøve at skyde med de våben der blev brugt under krigen, det gælder bla. AK47 som russerne leverede til Viet Cong og den nordvietnamesiske hær, og de amerikanske M16 og M60 geværer. En tur til Cu Chi er en klassisk udflugt fra Ho Chi Minh City, alle tourbureauer kan sælge en tur til det spændende område, ofte kombineret med Cao Dai Templet (se herunder).
Cao Dai's hovedtempel i Tay Ninh |
Ceremoni i hovedtemplet |
Templets udsmykninger med det karakteristiske "øje"
|
CAO DAI TEMPLET
Ca. 50 minutters kørsel fra Cu Chi og halvanden time fra Ho Chi Minh City, ikke langt fra grænsen til Cambodja, ligger byen Tay Ninh der er centrum for Cao Dai religionen. Cao Dai ligger tæt op af buddhisme, taoisme og konfucianisme, mange af levereglerne er taget herfra, men Cao Dai adskiller sig fra disse religioner ved at have en gud. Andre religioner som f.eks. kristendommen og islam spiller også en rolle, den sære sammensætning skyldes måske at Cao Dai's grundlægger, Ngo Minh Chieu, i årevis studerede verdens religioner. Han afholdt ceremonier og åndelige seancer, det var under en af disse at han fra højere sted fik pålagt at skabe en ny religion. Cao Dai adskiller sig også ved at religionens helgener alle er tidligere kendte personer som f.eks. Lenin, Shaekspeare, Jeanne d' Arc og ikke mindst franskmanden Victor Hugo, der har en særlig plads i Cao Dai's historie.
I 1926 fik Cao Dai status af officiel religion, stort set alle indbyggere i Tay Ninh-provinsen bekendte sig til Cao Dai, de oprettede egen hær og styrede provinsen som deres egen. De nægtede dog at støtte Viet Cong under den amerikanske krig, en beslutning de efter krigen kom til at bøde for, deres templer og landområder blev inddraget og flere medlemmer henrettet. Først i 1985 fik Cao Dai deres mange templer tilbage, deriblandt hovedtemplet i Tay Ninh der idag er en turistattraktion. Templet er specielt, det er farvestrålende og kigger man efter vil man se symboler fra næsten alle religioner, men et gennmgående symbol er "øjet" som Ngu Minh Chieu så i en drøm. "The Holy See", som templet også kaldes, ligger på et stort område ejet af Cao Dai, det virker lidt som en by i byen, man kan tydeligt mærke at det hele er lidt anderledes. Man kan sagtens gå ind i templet, skoene skal af og kvinder går ind i den ene side af bygningen og mænd i den anden. Midten af templet er forbeholdt de bedende, turister kan gå langs siden.
Bagerst i templet vil man kunne se flere stole, den øverste enlige stol er forbeholdt Cao Dai's pave, en sådan har man dog ikke haft siden 1933. Bag alteret kan man se figurer af især vigtige personer i taoismen, men også Siddartha Gautama (Buddha), skytshelgener og Jesus. Der er ceremoni i templet fire gange dagligt, den klokken 12.00 samler altid mange turister der kan følge begivenhederne på balkonen der løber hele vejen rundt inde i templet. Herfra har man et fint udsyn til den ca. 30 minutter lange ceremoni der består af sang og bøn. De almindelige medlemmer er klædt i hvidt og højerestående personer i farvede dragter der symboliserer den religion udover Cao Dai de også praktiserer.
Mekong Deltaet |
Arbejdere ved Mekong Deltaet |
Det flydende marked i Cai Be |
MEKONG DELTAET
En tur til Mekong-deltaet er næsten et must. Ca. 60 km fra Ho Chi Minh City ligger det enorme floddelta der giver mad til millioner af mennesker. Lang tid før man når Mekong's flodarme støder man ind i bifloder og kanaler omgivet af små landsbyer, plantager og dybgrønne rismarker. For ca. 1500 år siden var området en del af Funan-riget, i nyere tid har khmerene haft kontrollen over deltaet, mange cambodjanere, især ved grænsen, ser stadig denne del af Vietnam som khmer-område. Det var en af grundene til at Pol Pot's Khmer Rouge i 1979 gik ind over den vietnamesiske grænse og myrdede løs i landsbyerne. En handling der fik vietnameserne til at invadere Cambodja og dermed befri befokningen fra det brutale styre.
Mekong-floden har sit udspring i Tibets højland, den er med sin længde på knap 5000 km verdens 10. længste flod. Fra Tibet løber floden gennem Yunnan-provinsen i Kina og ned til Myanmar (Burma) og Laos. Mekong-floden når det nordlige Thailand ved Den Gyldne Trekant og på en strækning over ca. 750 km danner floden grænse mellem Laos og Thailand. Fra det sydlige Laos går Mekong ind i Cambodja og når Vietnam hvor den løber ud i det sydkinesiske hav. Ved Phnom Penh i Cambodja deler floden sig i to, i Vietnam sker der en yderligere opdeling til ni store flodarme der løber ud i havet. Vietnamserne kalder derfor Mekong for De Ni Drager.
Da Nordvietnam i 1975 overtog området omkring deltaet prøvede man i bedste kommuniststil at lave kollektivt landbrug, udbyttet dalede markant hvilket førte til fødevaremangel i Ho Chi Minh City. I 1986 gav myndighederne den frugtbare jord fri til private, det er dog stadig staten der ejer jorden, men retten til at dyrke den ligger hos landmanden, en ret der går i arv. Den første store by ved deltaet man kommer til fra Ho Chi Minh City er My Tho, her er gode attraktioner som markeder og et mindre Cao Dai-tempel. Men sørg endelig for at køre videre, man har ikke besøgt Mekong-deltatet før man har oplevet et af de mange flydende markeder. Fra Vinh Long, en anden stor by ved deltaet, kan man besøge Cai Be flydende marked, på en af de større bifloder suser adskillige både i alle retninger. Bådene sælger som regel kun en bestemt vare som de smart nok hænger op på en stolpe så man på afstand kan se hvad de tilbyder. Ved flodbredden kan man se rækker af pælehuse der ser mere eller mindre faldefærdige ud.
Omkring markedet er der masser af liv og atmosfære, for enden af det flydende marked står en blændende hvid katolsk kirke. Det er ikke kun på selve floden der er noget at opleve, på land er der mange værksteder og små fabrikker der behandler frugt og grønt, fisk og skaldyr m.m. Bla. kan besøge steder der fremstiller den populære fiskesauce der er så vigtig i vietnamesisk madlavning. Har du tid og lyst, så tilbring nogle dage i deltaet, den største by hedder Can Tho, også her og i de nærliggende byer kan man opleve de flydende markeder, spørge efter Phang Dian-markedet, der har sin charme ved de mange små både, det er her man kommer tættest på markedet i sin oprindelige form.
Udflugter til Mekong-deltaet kan købes hos tourbureauerne i Ho Chi Minh City, alternativt kan man tage lokalbussen til en af de store byer og herfra købe en tur ud på floden. Mange rejsebureauer i Ho Chi Minh City sælger også tranport til Phnom Penh i Cambodja via Mekong-floden, en god måde at opleve både floden og det lokale liv. Man kan også selv booke plads på en af flodbådene, det gøres i byen Chao Doc der ligger på grænsen til Cambodja. Herfra tager det ca. otte timer at sejle turen, der er afgang om morgenen og prisen er ca. 10 dollars.
Ho Chi Minh City har tropisk klima, det er varmt året rundt med temperaturer omkring 30°C. Det er varmest fra marts til maj lige inden regntiden, der starter i maj og slutter i oktober. Den tørre og solrige periode ligger fra december til marts der også er det bedste tidspunkt at besøge byen.
| • Vejrtabel for Ho Chi Minh City |
 |
|
|
Religion: Ingen officiel, men adskillige religioner praktiseres, her er bla. buddhister, katolikker ligesom forfædredyrkelse og praktiseres. Daoisme og Konfucianisme er også meget vigtige religioner • Indbyggertal: ca. 85 millioner • Hovedstad: Hanoi • Valuta: Dong (100000 dong = ca. 30 kr.), Valutaen i Vietnam hedder dong, men man kan sagtens bruge amerikanske dollars, dog får man ofte dong retur i byttepenge når man har betalt med dollars. Sørg for at have rigeligt med små sedler på dig, det gælder både dong og dollars • Turistsprog: Prøv med fransk, derefter engelsk, ellers tegnsprog • Indrejse: Der kræves ikke visum for danske statsborgere hvis rejsen er under 15 dage, men dit pas skal være gyldig i 90 dage efter hjemkomst og man skal nogle gange kunne dokumentere at man har en returbillet. På rejser over 15 dage skal der søges visum, se mere på www.vietnamemb.dk. Tjek aktuelle regler her • Mobiltelefon: TDC: Ingen problemer. Sonofon: Ingen problemer • Pillepas: Ikke nødvendigt • Tidsforskel: Sommer: +5 timer/Vinter +6 timer • Øvrigt: Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde al relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet. Klik her for at se udenrigsministeriet rejsevejledning til Vietnam • Information: Kort over Vietnam • Kort over Ho Chi Minh City • Vietnam billedgalleri • Vaccination • UM's rejsevejledning • Rejseguides• Turen går til Vietnam • Rejsen rundt i Vietnam • Lonely Planet - Vietnam • Footprint Vietnam • Andre bøger og film: Filmen "Indokina" giver et fint indblik i dagligdagen under den franske besættelse • Af film om den amerikanske krig, kan "Apocalypse Now" anbefales • Bogen "De der bar" af Tim O' Brien er en fremragende skildring af livet som amerikansk soldat under krigen • Den danske forfatter Carsten Jensen har et udemærket afsnit om Vietnam i bogen "Jeg har set verden begynde". Det starter lidt tungt, men arbejder sig hen ad vejen op til en god beretning • Flybillet: Se dagspris hos Supersaver • Hotel: Hotels.com l Bedfinder.com • Startpakke Vietnam: fly t/r, transport + 2 nætter i Hanoi eller Ho Chi Minh City - billigt hos Rejsefeber • Skræddersyede rejser, rundrejser, udflugter og hotel i Vietnam - Se hos FDM Travel
|
|
|
