Mere information om Cambodja:
Loung Ung - De dræbte min far (First they killede my father) Denne bog er fremragende og bør læses af enhver der påtænker en rejse til Cambodja.

www.folkedrab.dk er en fin side med god info om tiden før, under og efter Khmer Rouge

Filmen Killing Fields er også rigtig god. En autentisk beretning.

www.yale.edu/cgp/ - The Cambodian Genocide Program

www.his2rie.dk - God dansk side med omfattende materiale om Khmer Rouge

Forfatteren Carsten Jensen har et glimrende afsnit om Cambodja i bogen "Jeg har set verden begynde"
Hvad der lå forud for et af verdneshistoriens største folkedrab kan være svært at svare på helt præcist. Selvfølgelig var det en gal mands værk, men det er uden tvivl også en væsentlig faktor, at Pol Pot's maoistiske projekt fandt sted i perioden hvor den kolde krig var på sit højeste, og i regionen rasede Vietnamkrigen, der i høj grad gik ud over Cambodja.

I årene før dannelsen af Khmer Rouge var generalen Lon Nol ved magten i Cambodja. Han havde overtaget ledelsen af landet efter et militærkup mod Kong Sihanouk, der var flygtet til Beijing. Lon Nol blev støttet af amerikanerne der så ham som et alternativ til et kommunistisk Cambodja. Kommunisterne ville naturligvis have ham fjernet, med hjælp fra Kina og Nordvietnam dannede Pol Pot derfor Khmer Rouge, der havde som mål at tage magten i Cambodja og genindsætte Kong Sihanouk.

I starten af 1970'erne beordrede Lon Nol alle vietnamesere ud af Cambodja, de nordvietnamesiske tropper brugte nemlig nabolandet som base til angreb ind i Sydvietnam. På nogenlunde samme tid invaderede amerikanske og sydvietnamesiske tropper Cambodja, hvilket fik de nordvietnamesiske kommunister i nord til at søge dybere ind i landet. Her allierede de sig med Khmer Rouge, og det varede ikke længe før de fik nedkæmpet den cambodjanske hær, Khmer Rouge havde nu magten i halvdelen af landet.

Nogenlunde samtidig indledte amerikanerne en voldsomt bombardement mod det østlige Cambodja, der i bogstaveligste forstand blev tæppebombet for at få ram på de kommunistsiske nordvietnamsere, som amerikanerne mente gemte sig i junglen. Men det var primært lokalbefolkningen der blev ofre for den agressive fremfærd, man regner med at op mod 250000 civile mistede livet under disse angreb. Der er ingen tvivl om at angrebene udløste et had til amerikanerne, mange cambodjanere meldte sig under fanerne hos Khmer Rouge for at kæmpe mod USA.

Massive kampe i landdistrikterne, kombineret med de amerikanske bombardementer, fik hundredetusinder til at flygte til den forholdsvis sikre hovedstad, Phnom Penh. Khmer Rouge fik hurtigt kontrollen i landområder og i hovedstaden blev Lon Nol mere og mere upopulær pga. massiv korruption. Selvom han var støttet af USA og fik en del økonomisk hjælp, lykkedes det ham ikke at nedkæmpe Khmer Rouge.

Billeder af touturofre i Toul Sleng-fængslet

Den 17. april 1975 får Khmer Rouge kontrollen med Phnom Penh og det skulle blive starten på et af de mest brutale regimer verden har set. Pol Pot havde maoistiske idéologier, og hans tanke var at begynde helt forfra i Cambodja. Han kaldte 1975 for år 0 og beordrede alle ud af hovedstaden for at arbejde i de såkaldte cooperativer. Der var reelt tale om arbejdslejre hvor tortur var en del af hverdagen. Alle cambodjanere, også børn og gamle, blev tvunget til at arbejde 12-15 timer om dagen, den daglige ration mad bestod typisk af en skål ris eller et par bananer. Ca. 1,7 millioner mennesker døde af sult, sygdomme og massehenrettelser. Det var en tid med grusom frygt, man måtte ikke tale sammen og ingen vidste hvem man kunne stole på.

Samtidig startede en klapjagt på alle lærde. Havde man bare den mindste form for uddannelse var det lig med øjeblikkelig henrettelse. Kunne man finde familiemedlemmerne til de uddannede blev også de slået ihjel.Efterhånden som det blev kendt at Khmer Rouge primært gik efter de lærde, løj de fleste sig til at være simple arbejdere.

Gjorde man modstand eller stillede spørgsmål til Angkar, som Pol Pot kaldte sín organistation, blev man enten henrettet eller kom under forfærdelige forhør, hvor torturen blev ved indtil man indrømmede sin skyldighed. Oftest blev cambodjanerne anklaget for at være i ledtog med CIA, en organisation som langt de fleste cambodjanere ikke anede hvad var. Enhver der kom til torturcentrene var automatisk skyldige på forhånd, og de anklagede havde ingen mulighed for at forklare sig.

I torturcentret Toul Sleng (S21) i Phnom Penh, kan man se de metoder Khmer Rouge brugte for at fremtvinge en tilståelse. Ofre kunne f.eks blive lænket til en jernseng der så blev sat strøm til. Brystvorter og negle blev taget af med en bidtang, langsom kvælning osv. Khmer Rouge tillod kun korte præcise svar på deres spørgsmål, tøvede man eller skreg man under torturen var det lig med endnu mere tortur.


Fængslet Toul Sleng (S21)
Så godt som alle der var nået til et af Khmer Rouges torturcentre døde, i f.eks S21 overlevede kun syv ud af ca. 17000 fanger. Døden var den eneste udvej fra de rædsler ofrene gennemgik, men for at spare på kuglerne, blev fangerne dræbt på de mest bestialske måder. Man kunne f.eks få maven sprættet op eller halsen skåret over med et palmeblad. Børn blev kastet op i luften og "grebet" på bajonetterne. Var man heldig fik man knust baghovedet. På Killing Fields udenfor Phnom Penh tog man de små børn i benene og slyngede dem mod et træ så de fik knust kraniet.

I disse år var Cambodia et fuldstændig lukket land, Khmer Rouge havde lukket grænserne, også for venligtsindede kommunistiske allierede. Dog var der hver nat et fly til Beijing der var fyldt med bla. ris som betaling for våben.

Khmer Rouges myrderier fortsatte og nåede nærmest groteske dimensioner, alle modstandere blev henrettet og de der stod i vejen for det nye Cambodia blev ekspederet samme vej. Desværre for Pol Pot kom Khmer Rouge til at gå over den vietnamesiske grænse og myrde løs i de små landsbyer. Det opfattede vietnameserne som en krigserklæring og det varede ikke længe før en krig mellem Vietnam og Khmer Rouge begyndte. Den stærke vietnamesiske hær var dog en for stor mundfuld for Khmer Rouge. Stykke for stykke blev Cambodia invaderet af vietnameserne der i starten af 1979 befriede Phnom Penh. Khmer Rouge flygtede vestpå ind i junglen. Vietnameserne indsatte en ny regering ledet af adskillige højtstående Khmer Rouge medlemmer, deriblandt Hun Sen der stadig er Cambodjas præsident. Vietnameserne dømte Pol Pot og hans højre hånd, Ieng Sary, til døden in absentia. De fire år med Pol Pot ved magten har kostet op mod en million cambodianere livet.

Cambodia var nu et land i total kaos, hundredetusinder flygtede til Vietnam og Thailand hvor de boede under kummerlige forhold i de mange flygtningelejre. Andre hundredetusinder startede en eftersøgning på familie og venner. På grund af den kolde krig var der ingen vestlige lande der anderkendte Cambodias nye regering, hadet til Vietnam var så stort, at man hellere så Pol Pot styre landet end vietnameserne. Også spørgsmålet om hvordan nødhjælp skulle komme ind i landet og hvem der skulle fordele den voldte det internationale samfund store problemer. Alt i mens der gik politik i sagen, stod knap 10 millioner cambodianere i nød og elendighed.

I 1981 bliver en samlingsregering med stærk vietnamesisik indflydelse dannet, men det er kun i byområderne regeringen har kontrollen, Khmer Rouge styrer store jungle- og landområder. Cambodia er stadig et lukket land og det er kun få informationer der er kommet ud om årene med Pol Pot. For at få vietnameserne ud af landet hjælper englænderne Khmer Rouge med at føre guerillakrig, herunder hvordan man lægger landminer. Man kan roligt sige at Khmer Rouge har fået brug for deres nye viden, flere millioner landminer blev lagt ud i primært den nordlige og vestlige del af landet. Men også vietnameserne lagde miner, fra Thailandbugten og helt til Laos lagde de hvad der er verdens største minefelt, også kaldet K-5. Amerikanerne var også med helt fremme når det galdt støtte til Khmer Rouge, den ikke-kommunistiske fløj af organisationen fik årligt 15 millioner dollars i støtte. Samtidig støttede USA Khmer Rouges forsøg på at få Cambodias plads i FN.

I 1985 indleder Vietnam en krig mod de cambodianske oprørsgrupper, Khmer Rouge flygter op til den thailandske grænse, men undlader ikke at lægge miner ved veje og rismarker. Også angreb på regeringskontrollerede byer, kidnapninger og brosprængninger hørte til dagens orden. Samtidig tvang Khmer Rouge kvinder og mænd fra flygtningelejrene til at transportere våben gennem stærkt minerede områder.


Torturredskaber i Toul Sleng-fængslet

I 1989 forlader Vietnameserne Cambodia med det resultat, at Khmer Rouge indleder nye angreb på regeringen, flygningetallet i landet kommer nu op på 150000 i efteråret 1990. Nogenlunde samtidig bliver en fredsplan accepteret af både regeringen og de tre oprørsgrupper. FN kommer til Cambodia for at gøre klar til det første frie valg i mange år. Næsten 90% af cambodianerne stemmer ved valget i 1993, der bliver vundet af Funcinpec som får 58 pladser i parlamentet. De tidligere kommunister, der nu går under navnet CPP, (Cambodian People Party), får 51 pladser. CPP vil dog ikke uden videre slippe magten og det ender i kaos da landet pludselig har to premierministre, nemlig Funcipecs Norodom Ranariddh og den tidligere Khmer Rouge officier Hun Sen. Også Khmer Rouge bliver tilbudt at medvirke i valget på lige vilkår med de andre politiske partier, en del medlemmer af organisationen ser det som en udvej for at undgå at blive stillet for en domstol senere. Men Khmer Rouge boykotter valget og begynder i stedet for at angribe landets få turister. I 1994 bliver adskillige udlændinge myrdet.

FN forlader hurtigt Cambodia, men de når lige at afvæbne militsgrupperne i landets mere øde egne. Det giver Khmer Rouge ny styrke og de frygtede cooperativer bliver genindført de steder hvor de har kontrollen.

Det store gennembrud for freden i Cambodia kommer i 1996 da Ieng Sary, brother no. 3 i Khmer Rouge, bliver anklaget for korruption af Pol Pot. Sary flygter og deler nærmest organisationen. Khmer Rouge er svækkede og regeringen ser nu en mulighed for at nedkæmpe gruppen. Året efter er der politisk tumult i Cambodia, landets nye oppositionspari, Sam Rainsy-partiet, der demonstrerede foran nationalforsamlingen, blev ramt af en håndgranat der nær havde kostet Sam Rainsy selv livet. Han flygter i eksil og anklager CPP for at stå bag.

Khmer Rouge holder stadig stand, men Pol Pots magtsyge tager overhånd da han dømmer den tdligere forsvarsminister Sun Sen og hele hans familie til døden. Det giver intern uro og General Ta Mok tager kontrollen i organisationen og vil have Pol Pot dømt i en retssag. På det tidspunkt er der masser af rygter i Phnom Penh om Pol Pots skæbne, de fleste kan dårligt tro på at han kommer for en dommer.

Funcinpec og CPP kæmper stadig om magten i landet, begge partier bejler til Khmer Rouge og deres tilhængere der bor i junglen. Første premierminister Ranariddh satser stort på at få Cambodia med i ASEAN, den asiatiske sammenslutning, men hans engagement internationalt giver Hun Sen tid til at tage magten ved et militærkup. I juli 1997 kæmper tilhængere af CPP i Phnom Penhs gader mod medlemmer af Funcinpec. Adskillige blev dræbt, men CPP vandt slaget og resterne af Funcinpec slog sig sammen med Khmer Rouge i deres base ved Pailin på grænsen til Thailand. CPP svarede igen med henrettelser af højtstående medlemmer af Funcinpec.


Tøjrester kommer op af jorden
på KillingFields udenfor Phnom Penh
I starten af 1998 indleder CPP en krig mod Khmer Rouges nordlige baser, men i april dør Pol Pot i hans lejr i junglen. Han blev kremeret kort efter og der blev aldrig foretaget en obduktion af hans lig, hvilket har ført til adskillige rygter om hans død, rygter der løber den idag i Phnom Penh. Den cambodianske hær fik kontrollen med de tidligere Khmer Rouge baser i nord og de tre ledere i organisationen, Ta Mok, Khieu Samphan og Nuon Chea flygtede længere ind i junglen.

1998 var også året for landets andet valg, mange var pessimistiske i forsøget på at opnå demokrati. De to oppositionspartier Funcinpec og Sam Rainsy dannede en koalision, men folket valgte CPP. De havde dog ikke stemmer nok til at regere alene, men det så de stort på. Oppositionen protesterede og råbte på demokrati i talrige demonstrationer.

I slutningen af 1998 overgiver to af Khmer Rouges ledere sig, det gælder Nuon Chea og Khieu Samphan og man begynder nu seriøst at snakke om en retssag mod de øverste ledere i Khmer Rouge, men CPP var ikke sådan uden videre med på idéen, ikke mærkeligt når man tænker på at en del af regeringen var gamle medlemmer af Khmer Rouge. Hun Sen er idag accepteret som leder af Cambodia af både EU og USA, på trods af hans fortid står han lige nu som den der kan sikre at Khmer Rouge ikke overtager magten igen.

Khmer Rouge medlemmerne fik frit lejde, de ville ikke blive retsforfulgt. Således levede brother no. 3, Ieng Sary, i mange år en tilværelse i grænsebyen Pailin, beskyttet af hans immunitet. Det seneste år har den specielle Cambodja-domstol dog anholdt de tidligere ledere af Khmer Rouge, de venter nu på at blive afhørt.

Og hvor står landet så idag? det store parti CPP, Cambodian Peolple Party, sidder relativt sikkert på magten, godt hjulpet på vej af korruption og spredte attentater på politiske modstandere. Landets anden største parti, Funcinpec, fungerer primært som støtteparti, så eneste større opositionsparti er Sam Rainsy-partiet hvis medlemmer lever en usikker tilværelse.

CPP har kontrol med aviser og TV og selv idag tør mange cambodianere ikke udtale sig om landets tilstand af frygt for represalier. Som virksomhed kommer man ikke langt uden bestikkelse. Også privatpersoner med uddannelse kan være nødt til at betale bestikkelse for at få et job.