KINA Indbyggere: Ca. 1.2 mia. Hovedstad: Beijing Religion: Ingen officiel Valuta: Yuan
		Kina. Riget i midten, Østens perle. Få lande kan byde på så mange oplevelser og muligheder, uanset om det gælder kultur, natur, shopping eller gastronomi, så er Kina i en klasse for sig. Landet er fyldt med gamle traditioner og skikke, men de senere års udvikling har givet øget velstand og nye livsværdier hos en stor del af befolkningen, en tur gennem Beijing eller Shanghai's shoppinggader vidner om et samfund i forandring og udvikling. Det var Qin Shu Huang der grundlagde Kina i år 221 f.kr. Han besejrede seks andre kongeriger og etablerede Qin-dynastiet, det første af mange dynastier der styrede Kina helt frem til 1911. Gennem årene udvikledes en stærk kultur der stadig er dybt forankret i det kinesiske samfund. Det var ikke alle dynastier der bestod af etniske kinesere, mongolerne stod i spidsen for Yuan-dynastiet og Manchurerne for Qing-dynastiet, Kinas sidste. Hverken mongolerne eller manchurerne havde særligt held med at lede det store rige, godt nok var de kineserne militært overlegne, men administrativt og kulturelt havde de ikke meget at byde på, begge dynastier oplevede adskillige oprør i deres regeringstid. Men det var europæerne der skulle forandre Kina for altid, de opdagede det store rige i slutningen af 1500-tallet. Portugiserne kom først, de fik kun lov at opholde sig udvalgte steder langs kysten. Andre europæiske nationer fulgte efter, en stigende handel opstod, kineserne tjente styrtende med penge til stor irritation for englænderne, der oplevede et enormt handelsunderskud. De begyndte derfor at eksportere opium til Kina, nu var rollerne byttet om, Kinas økonomi sejlede samtidig med at en betydelig del af befolkningen var ramt af et massivt opiumsmisbrug. Det fik Kina til at forbyde opium, englænderne opfattede det som en krigserklæring, med hurtige både og bedre våben knuste de på kort tid kineserne. Det blev starten på en årelang undertrykkelse af kineserne, der blev betragtet som andenrangsborgere i deres eget land. Flere europæiske nationer samt Japan og USA indtog byer langs kysten som de kontrollerede, kineserne var reduceret til arbejdere der knoklede under slavelignende forhold. Heldigvis havde kineserne stadig deres nationalfølelse i behold, da kejseren ikke kunne gøre noget ved befolkningens forhold, opstod tanken om en republik. I 1911 sluttede tiden med dynastier i Kina, Sun Yatsen grundlagde Kuomintang der vandt det førte valg i landet. I 1919 blev kommunsitpartiet grundlagt, i starten samarbejdede de med Kuomintang om at smide de fremmede magter ud af Kina, men Kuomintang ville have magten alene, i 1927 myrdede de løs på kommunisterne der flygtede nordpå. Som optakt til 2. verdenskrig invaderede Japan Kina, Kuomintang prøvede at holde stand mens kommunisterne voksede sig store. Da krigen var slut havde kommunisterne samlet en hær på hele 900.000 mand, de kæmpede med Kuomintang om magten i Kina. Sidstnævnte måtte se sig besejret efter tre års borgerkrig, i 1949 kunne kommunisternes leder, Mao Zedong, proklamerer Folkerepublikken Kina. Mao havde mange idéer til fremtidens Kina, f.eks. skulle alle være lige og jorden blev givet tilbage til folket i store kollektiver. Desværre var Mao's styreform en økonomisk fiasko, millioner af kinesere døde af sult inden Deng Xiaoping overtog ledelsen af landet. Med økonomiske reformer og åbning for udenlandske investeringer kom Kina tilbage på sporet igen, men stik imod Mao's ideologier skabte den nye politik en økonomisk elite. Mao havde stadig stor indflydelse, egenhændigt søsatte han kampagner om hans partifæller der satte dem i dårligt lys. Mao opildnede de unge til at gøre oprør mod kapitalismen, de blev udstyret med "den lille røde", en håndbog om Mao's ideologier. Med vold terroriserede de såkaldte rødgardister Kina, alle der havde den mindste kapitalistiske tanke blev arresteret eller myrdet. I 1976 dør Mao, Deng Xiaoping tager over igen, endnu en gang må der reformer til for at få økonomien på ret køl. Siden er det kun gået fremad for Kina, efter massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1987 forsøgte vedenssamfundet at lægge Kina på is, det varede dog kun få år før store internationale virksomheder fik øjnene op for Kinas enorme arbejdsstyrke der var både god og billig. Den almindelige kineser har fået flere penge mellem hænderne, det har skabt en enorm efterspørgsel, Kina er et af verdens største markeder, alle vil have en bid af kagen. Idag er der ingen regering eller virksomhed der sætter spørgsmålstegn ved menneskerettighederne, penge er som bekendt magt, kritisk af styret er lig med mistet indtjening. Men ikke alt er fryd og gammen, udover den åbenlyse mangel på demokrati, så er økonomien måske gået for stærkt, desuden står Kina overfor massive udfordringer i omlægningen fra traditionelle industrier som f.eks. jern og kul til moderne produktion tilpasset det 21. århundrede. Et land så stort og kontrastfyldt som Kina opleves ikke på en enkelt rejse, heldigvis for det kan man sige, man kan næsten ikke undgå at blive fyldt op af oplevelser efter ganske kort tid. Vores rejse bød på både det nye og gamle Kina, med bus, fly, tog, båd og cykel rejste vi gennem landet fra Shanghai til Beijing, undervejs blev det til fantastiske oplevelser hvor vi både oplevede storby, natur, kultur og seværdigheder i verdensklasse Sent på eftermiddaggen landede vi i Shanghai store internationale lufthavn. Vejret var tåget og det småregnede. Turen ind til byens centrum tager ca. 30 minutter, undervejs kan man se industri, motorvejsbroer og endeløse rækker af boligblokke, bestemt ikke noget smukt syn. Centrum var ikke meget kønnere, i Shanghai skal man helst være størst eller hurtigst, det giver tydeligvis ikke megen tid til at tænke over byens udvikling. Shanghai kan dateres tilbage til ca. år 1000 e.kr., byen hører således ikke til de ældste i Kina, til gengæld har den de sidste knap 300 år været en af de største og mest betydningsfulde. Beliggenheden ved indsejlingen til Yangtze-floden var bla. med til at skabe byen, senere blev Shanghai mål for de mange der flygtede fra kampene da mongolerne invaderede Kina. I midten af 1800-tallet opstår en betydelig industriproduktion, men det er i 1842 at startskuddet lyder til den eksplosive vækst Shanghai har oplevet siden. Flere hundrede år forinden var europæerne kommet til Kina, de fik kun lov til at opholde sig i få udvalgte byer langs kysten hvor de kunne afsætte deres varer. Den kaotiske handelssituation med englænderne der førte til nederlaget i opiumskrigen, resulterede i at Kina måtte betale krigsskadeerstatning og afstå flere områder til englænderne, heriblandt Shanghai. Englænderne etablerede en koncession i byen, det bliver en slags minieuropa i Kina, hvor engelsk lovgivning var gældende. Andre europæiske nationer rykker også ind, det samme gør amerikanerne og sent i 1900-tallet japanerne. Alle har de deres del af Shanghai der hurtigt bliver en slags fristed hvor alt er muligt, havnen udvides til Kinas størte og finanshuse og fabrikker skyder op som paddehatte. Det samme gør spillebuler, bordeller, bander og gangstere der udnytter de anarkistiske tilstande. Kineserne betragtes som andenrangsborgere i deres eget land, de udnyttes systematisk på fabrikkerne hvor de arbejder under slavelignende forhold. Bla. som oprør mod de fremmede magter, blev kommunistpartiet stiftet i Shanghai i 1921, de opfordrede til kamp, men blev slået ned af Chiang Kaisheks Kuomintang-hær, der samarbejdede med kolonimagterne. Efter 2. verdenskrig kæmper Kuomintang og kommunisterne om magten i Kina, sidsnævnte vinder og gør dermed en ende på kinesernes elendige forhold i byen. Da regeringen i 1980'erne igangsatte økonomiske reformer i Kina kom det også Shanghai til gode, her oplever man en stigende vækst, men det store skridt mod den by vi kender idag tog sin begyndelse i 1990, da man besluttede at etablere en kæmpe erhvervszone i Pudong-området overfor The Bund på den anden side af Huangpo-floden. Pudong skyline Gamle bygninger på The Bund Indkøbsgaden Nanjing Road Shanghai bliver i dag betragtet som den absolut rigeste by i Kina, her er lønnen højest og det er priserne også skulle vi hurtigt erfare. Der er ikke meget traditionelt kinesisk over Shanghai, det er en enorm by med over 20 millioner indbyggere, her er gigantiske skyskrabere, kilometerlange trafikpropper og om aftenen lyser byen op i et ufatteligt lyshav med blinkende reklamer i alle regnbuens farver. THE BUND The Bund er Shanghais mest berømte område, det var her på havnefronten at kolonimagterne opførte banker og handelsselskaber og dermed lagde kimen til det der næsten 100 år senere skulle blive en af verdens vigtigste finansbyer. De flotte og velholdte bygninger er fra starten af 1900-tallet, The Bund havde sin storhedstid omkring 1930'erne hvor et mylder af mennesker arbejdede ved havnefronten, enten i finanssektoren eller på selve havnen hvor de håndterede de mange skibe der lagde til. Fra nord kan man bla. se Union Church, det tidligere britiske konsulat og Bank of China-bygningen. Sidstnævnte blev beordret bygget højere end Cathay Hotel, der på daværende tidspunkt var østens mest luksuriøse hotel, i dag ligger Peace Hotel på stedet. Videre mod syd finder man bla. det gamle hovedkvarter for North China Daily, datidens engelsksprogede avis i Kina. I nr. 13 kan man se det gamle toldhus, det er nemt at få øje på, da der sidder et ur med tilhørende klokke på toppen, efter sigende skulle det være en kopi af Big Ben i London, og jo, det ringer skam stadig! Ved siden af ligger The Bunds største bygning der husede The Hong Kong & Shanghai Bank der i 1923 var verdens andenstørste bank. En sidste bygning der er værd at nævne er nr. 2 der var overklassens legeplads i byen. Shanghai Club havde et antal værelser, men baren var mødestedet, dog kun for mændene, kvinder havde ikke adgang og det havde kinesere i øvrigt heller ikke. Det er også sjovt at tænke på at de to store danske firmaer Asiatisk Kompagni og Store Nordiske har boet i disse bygninger. Langs The Bund løber en lang havnepromenade der i den grad er populær blandt turister og lokale, dagen lang er der fyldt med mennesker der både kan kigge på de gamle bygninger og samtidig nyde den fantastiske udsigt til det finansielle centrum i Pudong-området på den anden side af Huangpo-floden. Promenaden er især populær blandt brudepar der i en lind strøm ankommer for at få taget bryllupsbilleder. NANJING ROAD Ved Peace Hotel på The Bund starter Nanjing Road der er Shanghai's shoppinggade nummer 1. Det første korte stykke er ret trafikeret, men efter et par hundrede meter bliver Nanjing Road til gågade. Her er altid rigtig mange mennekser, ikke kun turister, men også lokale der kommer for at se og blive set. På Nanjing Road finder man masser af butikker, stormagasiner og caféer, vi fandt alt overdrevet dyrt og syntes der var mere spændende på parallel- og sidevejende. Her står man pludselig i en helt anden verden med cykeltaxier i gaderne og vasketøj der hænger fra hus til hus. Nanjing Road er som så mange andre steder fyldt med gadesælgere, af og til kan man opleve lidt gøgl og gadeteater, men de vakse sikkerhedsvagter er hurtige til at slå ned hvis ikke alt går efter bogen. Et kig ind i den kinesiske hverdag i sidegaderne Fiskedam i Yuyuan Garden Old Market i den kinesiske bydel YUYUAN GARDEN OG OLD MARKET Det kinesiske område syd for Nanjing Road er et af de mest spændende i Shanghai. Det kan lyde mærkeligt at der findes en kinesisk bydel i en kinesisk by, men Shanghai består primært af trafikerede veje og uendelige rækker af skyskrabere, ikke lige det billede de fleste mennesker har af Kina. Det mest poulære område i det kinesiske kvarter er så afgjort omkring Yuyuan Garden og Old Market, Yuyuan Garden er et smukt haveanlæg med små damme, pavilloner, porte og gamle huse. Haven menes grundlagt i 1559 af en rig familie der levede i Ming-dynastiets tid. Den er flere gange blevet ødelagt, men genopbygget og fremstår i dag hyggelig og typisk kinesisk, det kunne have været lidt af en oase i den travle storby hvis det ikke lige havde været for de mange gæster der besøger haven. Yuyuan Garden er omgivet af Old Market der består af en stor gruppe nyere huse i gammel kinesisk stil hvor man har indrette forretninger. I Old Market finder man smalle stræder, åbne pladser og De Ni Svings Bro der snor sig over en lille sø med karper. Her er rigtig mange mennesker og ikke mindst påtrængende sælgere, markedet er lagt an på turister og som regel er her temmelig overrendt. Man kan besøge et af de mange tehuse hvor der kan prøvesmages te der er tilberedt på den rigtige måde, en fin oplevelse. I Old Market finder man også taoist-templet Bygudens Tempel, det ligger ud til Old Street der er en mere autentisk handelsgade. Vil man væk fra turiststrømmen og måske få et indblik i den kinesiske hverdag, så gå en tur i gaderne syd for Old Market og Yuyuan Garden. FOLKETS PARK Nanjing Road slutter ved Folkets Plads og Folkets Park, en lille oase i millionbyen. Her gik vi lidt rundt og kunne udover de smukke træer, buske og blomster, se byens ældre i gang med kortspil, brætspil eller gymnastik og tai chi. Området omkring Folkets Park er et af Shanghais travleste og mest trafikerede, ikke så få gange under vores ophold i byen tænkte jeg på hvad den ældre generation egentlig tænker om den vanvittige udvikling byen har gennegået. Ja, man har gjort fremskridt og mange kinesere har fået flere penge mellem hænderne, men betyder øget velstand også menneskemylder, voldsomt støjniveau og kilometerlange trafikpropper med dyttende biler? I Shanghai gør det i hvertfald, men det er også mange år for sent at tænke anderledes, udviklingen sker med rasende fart, bystyret har endda opført en kæmpe udstillingshal på Folkets Plads der fortæller om Shanghais udvikiling og fremtidsplanerne i byen. Personligt syntes jeg ikke at Shanghai ligefrem er noget at prale af, det mest imponerende er vel at man på blot 20-25 år har har skabt en af verdens største byer, men det stopper ikke her, lige meget hvor man kigger hen vil man få øje på en kran i gang med endnu et højhusbyggeri. Folkets Park Glasbalkonen i Oriental Pearl Tower Aftentur på Huangpu-floden, her Pudong-området ORIENTAL PEARL TOWER OG PUDONG I Pudong-området overfor The Bund, på den anden side af Huangpo-floden, står det 468 meter høje TV-tårn, Oriental Pearl Tower, der er blevet en slags symbol på den eksplosive udvikling Shanghai har gennegået. I 1990 var der ikke meget byggeri i Pudong-området, men beslutningen om at man her ville skabe et internationalt finanscenter skabte det utrolige byggeboom. I dag ligger her, udover tårnet, også det 101 etager høje World Financial Center, hovedsæder for flere banker og virksomheder, såvel som eksklusive lejligheder der regnes for de dyreste i Kina. Vi tog en tur op i Oriental Pearl Tower, efter sikkerhedstjekket blev vi løftet op i 267 meters højde af en elevator der kørte syv meter i sekundet. Heroppefra ville man normalt have en fantastisk panoramaudsigt over Shanghai's skyline, men under det meste af vores ophold i Shanghai var det skyet og diset, så det var ikke meget man kunne se. Otte meter længere nede er der lavet en slags udendørs balkon med glasgulv der giver en følelse af at træde direkte ud i afgrunden. Det er dyrt at besøge tv-tårnet, 150 yuan, det koster det også at komme op i World Financial Center. I kælderetagen på Oriental Pearl Tower ligger bla. spillehaller og butikker, mest interessant er dog Shaghai Bymuseum der giver et godt indblik i byens udvikling og historie. AFTENTUR PÅ HUANGPU-FLODEN En af de mest populære udflugter man kan tage i Shanghai er en sejltur på Huangpo-floden. Bedst skulle det være om aftenen hvor man kan komme tæt på det farvestrålende lyshav på Pudong. Vi tog ned til udflugtsbådende ved Shiliupu-kajen og kunne nu blande os med horder af kinesiske, japanske og koreanske turistgrupper der syntes at være overalt og i et ufatteligt stort antal. Heldigvis var vi nogle af de første ombord, vi kunne derfor gå op på øverste dæk hvor man sidder udendørs. Turen var så afgjort smuk, bedst var Pudongsiden, men de gamle bygninger på The Bund gjorde sig nu også ganske godt i det gullige lys. Som så meget andet i Shanghai, så var også denne tur helt urimelig dyr, 120 yuan pr. person. TIL AKROBATIKSHOW En aften tog vi til Shanghais berømte akrobatikshow der vel bedst kan betegnes som et cirkus, for her er ikke kun akrobater, men også jonglører og klovenrier. Samlet set var det et flot show, bedst var en ung pige der med fødderne jonglerede først med en stor porcelænsvase og senere et stort bord. Faktisk sad jeg og måbede og beundrede hendes færdigheder og tænkte at det egentlig er utroligt hvad mennesket er i stand til når bare man øver sig længe nok. I den modsatte grøft var der så en fyr i Djenghis Khan-kostume der fjollede rundt til noget rædelsesfuld musik. En del af oplevelsen var så afgjort at iagttage kineserne under showet, med det der bedst kan betegnes som en brummen viste de deres begejstring. Garden Bridge der fører over Suzhou Creek lige nord for The Bund Del af gademarked Udsigt over Shanghai fra vores hotelværelse Overnatning Det er vel næsten unødvendigt at sige at der er overnatning for enhver smag og pengepung i Shanghai. Er man kun få dage i byen kan det være en god idé at bo så centralt som muligt, her er området omkring The Bund og Folkets Plads værd at overveje. Skulle man ende på et hotel udenfor centrum, så kan man heldigvis tage metroen der er både hurtig og billig. Allerede på hoteller i mellemklassen får man meget for pengene, servicen er generelt i top og mange overnatningssteder har et fint udvalg af faciliteter. Kinas åbenhed har godt nok givet flere turister, men så sandelig også flere hoteller, prøv at prutte om prisen, i højsæsonen kan det være vanskeligt, men i mere stille perioder kan der være lidt penge at spare. Transport Fly, tog, bus, båd eller bil. Man kan komme til Shanghai på alle tænkelige måder. Byen har en af Kinas største og mest trafikerede lufthavne med adskillige inden- og udenrigsruter. Fra Pudong Airport kan man tage det superhurtige Maglevtog ind til byen. Metro og taxi er andre muligheder, førstnævnet tager ca. 75 minutter til centrum (Metro Linie 2). Taxi koster ca. 170 yuan, benyt den officielle taxikø udenfor ankomstterminalen. Særlige lufthavnsbusser kører mellem lufthavnen og centrum hvert 20. minut. Shanghai har tre togstationer, den største hedder Shanghai Railway Station, herfra afgår de fleste tog, men også de øvrige stationer har mange nyttige forbindelser. Køb billet i god tid og vær sikker på hvorfra dit tog afgår. Billetter kan købes på billetkontorer i byen, men også mange hoteller kan sælge dig en billet. Fra Shanghai er der bla. afgang til Hong Kong, Beijing, Guangzhou, Xi'an, Chengdu, Suzhou og Lhasa. Langdistancebusser findes selvfølgelig også, byen har flere busstationer, den store Shanghai Long Distance Bus Station, der ligger lige nord for den store togstation, har ruter til det meste af landet, faktisk helt til det vestlige Kina og Mongoliet, busrejser på flere dage. Transpsort i centrum af Shanghai kan være en blandet fornøjelse, der er betydelig trafik og man kommer nemt til at holde i lange køer. Heldigvis har byen over 10 metrolinier der dækker det meste af Shanghai. Billetter købes i automaterne på stationerne. Ved informationen kan man købe en dagsbillet. Taxi er en anden mulighed for at komme rundt, men så er man selvfølgelig afhængig af trafikken, starttaksten er 12 yuan, her kan man køre op til tre km. Starttaksten om natten er 16 yuan. Det er muligt at købe et "Transport card" der kan bruges i både Metro, Taxi og bybusser. Sidstnævnte er der næppe mange der får brug for, de er i den grad svære at finde ud af. Bank Adskillige banker og kontantautomater (også med engelsk menu), ligger spredt rundt om i byen. Se mere om valuta i faktaafsnittet nederst på denne side. Mad Shanghai har tusinder af restauranter og små spisesteder, det er bare at vælge. Den langvarige tilstedeværelse af fremmede magter har sat sit præg på menukortene, det er vel kun Hong Kong der kan hamle op med Shanghai når det gælder udvalget af restauranter med mad fra hele verden. Kinesisk mad er verdenskendt, glem alt om de hjemlige buffetrestauranter, det kinesiske køkken er så meget andet end det. Hver by og hver del af Kina har deres egen specialitet, således også Shanghai hvor man kan prøvede dampede dumblings, ål eller måske svineindvolde, men der spises også rigtig meget fisk og skaldyr. Shanghai-køkkenet er lidt sødt og efter min mening ikke det bedste køkken i Kina. I Shanghai kan man få noget at spise alle steder, der er endda deciderede restaurantgader, mest centralt ligger Huanghe Road, en sidegade til Nanjing Road, lige nord for Folkets Plads. (stå af på Folkets Plads Metrostation der ligger lige ved gadens begyndelse). Det er generelt billigt at gå ud at spise i Kina, bestil derfor gerne forskellige retter så du kommer rundt i det kinesiske køkken. Langt de fleste steder spiser man med pinde, på hoteller og store internationale restauranter er det muligt af få kniv og gaffel udleveret. Også nattelivet bærer tydeligt præg af indflydelse udefra, i Shanghai kan man støde på alverdens barer, også engelske og irske pubs, noget man ellers ikke ser så tit udenfor hotellerne. Aktiviteter Der er masser at give sig til i Shanghai, inklusiv klassiske forlystelser som opera og akrobatikshow. Men der er også mulighed for traditionel kinesisk massage, kurser, koncerter, bådture og flotte museer. Shanghai er en verdensby med tonsvis af muligheder, klik ind på cityweekend.com eller chinatravel.net for at se anbefalinger og hvad der sker når du besøger byen. Vi forlod Shanghai og efter et par timers kørsel ankom vi til Suzhou i provinsen Jiangsu. Suzhou, der menes at være ca. 2500 år gammel, hører til blandt Kinas ældste byer. Da den store kanal der skulle forbinde byen med Yangtze-floden blev færdiggjort under Sui-dynastiet, blomstrede Suzhou der tiltrak handelsmænd og kunstnere. I det 14. århundrede var byen kendt for sin store silkeproduktion, under Ming-dynastiet blev byen legeplads for rigets spidser, det var dem der byggede de smukke villaer og anlagde de pragtfulde haver som Suzhou er så berømt for. Alle lovpriste byen, der foruden haverne også bestod af små kanaler og brede boulevarder. Forskellen på rig og fattig i Suzhou var enorm, måske var det grunden til at et oprør blandt arbejderne på silkefabikkerne ulmede netop her. I 1860 løb Taiping-soldater byen over ende, Suzhou's status som stedet for de rige og magtfulde faldt herefter gradvist. Kulturrevolutioen var hård ved byen, bymuren og adskillige gamle historiske huse blev revet ned og erstattet af ensformige betonbyggerier, kommunisternes opgør med fortiden viste ingen nåde. Gudskelov eksisterer en del af Suzhous haver endnu, det samme gør et par af kanalerne og huse fra de nyere dynastier. Suzhou i dag er absolut ikke verdens mest charmerende by, yderområderne består af tung industri, længere inde kommer de ensformige højhuse og shoppingcentrene, mens centrum er hyggeligst da man her finder en del af byens gamle huse. Men forvent ingen fred og idyl her, der er stuvende fuldt af mennesker, bilkøerne er uendelige og lokalbusserne proppede til randen. Men hvorfor så besøge Suzhou kunne man spørge. Jo, for byen har som nævnt de her pragtfulde haver som skal opleves, der har været flere end der er i dag, men de der er tilbage er værd at besøge. En af de travle gader i Suzhou Centrum Mysteriets Tempel på Guangqian Jie Wangshi Yuan, Fiskerens Have WANGSHI YUAN (FISKERENS HAVE) Vi besøgte Wangshi Yuan, fiskerens have, der er en af byens mindre haver. Til gengæld skulle det også være den bedst bevarede, oprindelig blev den etableret i det 12. århundrede, men restaureret ca. 600 år senere. Haven har efter sigende tilhørt en pensioneret fisker og fremstår som en komplet bolig med det traditionelle modtageværelse inden man kommer til den mere private del med pavilloner, soveværelser m.m. Selve haven består af en stor dam der fylder det meste, der er flere små gårde og klassisk kinesisk arkitektur at beundre. Andre haver er Den Ydmyge Administrators Have (Zhuozheng Yuan), Suzhou's største have der er fra Ming-perioden, og Haven Man Dvæler Ved (Liu Yuan), der hører til blandt de smukkeste i Kina. SUZHOU CENTRUM OG MYSTERIETS TEMPEL Suzhou's absoutte centrum er den gamle bydel, dvs. det der er tilbage af den. Det lader ikke til at området er fredet, i hvertfald er her hektisk trafik og forretninger er dukket op i de gamle huse. Der er sort af mennesker, gågaden Guangqian Jie er byens svar på Nanjing Road i Shanghai, her kommer primært den yngre generation for at shoppe. Vi lagde mærke til at langt de fleste tager deres pæneste tøj på når de skal på indkøb med vennerne. Tøjet skal helst være i vestlig stil og gerne lidt specielt. Måske fordi man gerne vil skille sig ud, de fleste kinesere har uniform på i skolen eller på arbejdspladsen, de bor i de samme ens betonbyggerier, at skeje lidt ud i fritiden er den eneste måde de kan vise lidt individualisme. Midt på Guangqian Jie finder man taoist-templet Xuanmiau Duán, Mysteriets Tempel, der oprindelig blev grundlagt i det 3. århundrede. Det er dog blevet genopbygget adskillige gange, gå indenfor, især de smukke udsmykninger er imponerende. Tong Li syd for Suzhou Den smukke Tuisi Garden i Tong Li På sejltur i Tong Li's kanaler TONG LI Det er muligt at sejle på kanalerne i Suzhou, i centrum er de næsten helt væk, men ved den gamle gade, Dingjiang Lu, kan man danne sig et indtryk af hvordan byen engang har set ud. Vi kørte dog til byen Tong Li, ca. 18 km syd for Suzhou, for at opleve en typisk kinesisk kanalby. Tong Li er berømt for sine velbevarede huse og små kanaler der giver byen en charmerende stemning. Det koster 80 yuan at komme ind i den gamle bydel, der er mange turister, men det er en fornøjelse at gå ned gennem de brostensbelagte gader hvor de hvide huse med træskoder og sort tegltag ligger på stribe. Tong Li er fra det 9. århundrede, udover huse og kanaler kan man opleve et par eksklusive ældre boliger der har været hjem for nogle af samfundets spidser. Vi besøgte Tuisi Garden der som et typisk kinesisk hus er bygget op med et modtageværelse ved indgangen og de private dele bagved. Tuisi Garden er fra 1800-tallet hvor huset var hjem for en pensioneret embedsmand fra Qing-dynastiet. Man kan nyde smuk arkitektur, fantastiske træudskæringer og en vidunderlig have der naturligvis indeholder den obligatoriske dam med karper. Efter besøget i haven nåede vi frem til bådudlejningen, en tur rundt i byens kanaler er et must når man besøger Tong Li. Der er plads til seks i båden, bagerst står bådføreren og padler. Det er en hyggelig tur, langs flere af kanalerne er der lavet caféer, men man finder også hurtigt ud af at byen ikke kun er for turister, mange af husene er beboet og man kan se de lokale lave dagligdagsting langs kanalerne. Overnatning Et hyggeligt værelse i et ældgammelt kinesisk hus kunne have været hyggeligt, men sådan skal det ikke være, de fleste hoteller i Suzhou er store, triste og dyre, det får ikke ligefrem turisterne til at blive i byen. Transport De fleste der besøger Suzhou kommer fra Shanghai, dagligt kører adskillige busser mellem de to byer. I Shanghai kan man benytte både Shanghai Long-distance Bus Station og Shanghai South Long-distance Bus Station. Turen tager ca. halvanden time og koster ca. 40 yuan. For at komme retur til Shanghai benyttes Suzhous sydbusstation. Tog er en anden mulighed mellem de to byer, det tager ca. 30 minutter og der er masser af afgange dagligt. Med friske ben og god vilje kan man gå til det meste i Suzhou, ihvertfald i den gamle del der så afgjort også er mest interessant. Populært er det at leje en cykel, men pas på trafikken. Taxi er også en måde at komme rundt, der er mange af dem og der køres efter taxameter. Suzhou har et par turistbusser der kommer rundt til de forskellige seværdigheder, de koster kun 2 yuan. Bank Banker findes i bla. i centrum, f.eks. Bank of China på Guangqian Jie. Mad Også i Suzhou er der masser af restauranter og spisesteder, køkkenet er nogenlunde som i Shanghai, især fisk og skaldyr ses ofte på menukortene. Gaden Shiquan Jie er lidt af et centrum om aftenen, her ligger adskillige barer og restauranter. Aktiviteter Der er som nævnt masser at tage sig til i Suzhou, først og fremmest er der de mange haver, men bliver man træt af det, så er der andre muligheder. Byen har et antal museer, anbefalelsesværdige er Suzhou Museum, der udover det noget anderledes interiør, har udstilling af træarbejder, keramik og jade. Gratis entré. Silkemuseet er et andet interessant sted, her illustreres Suzhous enorme betydning for silkeproduktionen gennem tiderne. Templer og pagoder er naturligvis også en del af Suzhou, det er som regel altid en god oplevelse. Det er det også at gå en tur rundt i de små gader, i Suzhou kan det virlkelig betale sig at stikke hovedet indnfor de steder hvor andre turister normalt ikke kommer. Vi forlod Suzhou, byen faldt ikke ligefrem i vores smag, den virkede utrolig klemt, et mylder af mennesker og biler på et alt for lille område. Vi var nu på vej sydpå til Hangzhou, jeg frygtede lidt mødet med byen der med sine knap fire millioner indbyggere er endnu større end Suzhou. Heldigvis er de fleste veje i centrum brede, man slipper dog ikke for trafikken og bilkøerne, det gør man ikke i en by af Hangzhous størrelse, men på trods af de mange højhuse virkede byen mere lys og åben end Suzhou. Desuden ligger Hangzhou ud til Vestsøen der er byens naturlige åndehul. Hangzhou menes grundlagt under Kinas første dynasti, i år 610 blev byen blev forbundet med den store kanal og ligesom i Suzhou skabte det også her vækst. Song-dynastiet gjorde Hangzhou til hovedstad i Sydkina, indbyggertallet steg til 1 million, på det tidspunkt har byen sandsynligvis været en af verdens største. En brand i 1237 gjorde det af med tusinder af Hangzhous træbygninger, men byen må være genopbygget hurtigt, omkring år 1280 kommer Marco Polo nemlig forbi og han beskriver Hangzhou som paradis på jord, her er paladser, badeanstalter og 12.000 broer af sten. Han sætter tydeligvis også pris på det sociale liv, Marco Polo beskriver hyggelige sammenkomster i haver og på søer, og lader forstå at især det kvindelige selskab er i en klasse for sig. Da mongolerne overtager magten i Kina flytter de hovedstaden til Beijing, men Hangzhou er stadig en betydningsfuld og populær handelsby. Som det var tilfældet i Suzhou, så var Taiping-oprøret også hård ved Hangzhou. Efter oprørenes kampe med Qing-dynastiet og kolonimagterne, der støttede kejseren, lå byen i ruiner, op mod en halv million mennesker døde, ikke kun i selve kampene, men også ved den efterfølgende hungersnød. Kolonimagterne rykkede ind i Hangzhou i 1895 hvor der blev åbnet op for handel med udlandet. Ved første øjekast kan det være svært at se hvad det var Marco Polo var så begejstret for, men giv Hangzhou en chance og tilbring gerne flere hele dage i byen, der er mange gode oplevelser i området. Del af Hangzhou Vestsøen i Hangzhou En ældre kineser skriver kalligrafi ved søen SEJLTUR PÅ VESTSØEN Hangzhous turistattraktion nummer 1 er Vestsøen der er berømt i hele Kina og rummer så meget historie. Oprindelig var søen en del af Qiantang-floden, men i det 8. århundrede beordrede Hangzhous guvernør lagunen lavet om til sø. En sejltur på Vestsøen er et must, der er flere muligheder, bedst er det at tage en af firemandsbådene (80 yuan pr. person), der kan findes flere steder langs søen, bla. ved Hubin Lu, det er en sand fornøjelse at sidde midt ude i søen og nyde stilheden, noget man nemt kommer til at længes efter når man først har tilbragt lidt tid i denne del af Kina, der har et voldsomt støjniveau. Lige syd for Hubin Lu er det muligt at hoppe på en af de kinesiske både der sejler over til øen Xiaoying som ligger omtrent midt i søen. På øen er der lavet fire små søer med fisk, planter, pavilloner og en bro, det er kinesisk havearkitektur når det er bedst. Det tredje alternativ hvis du vil sejle en tur på vestsøen er at tage en af turbådene der sejler fra den sydlige del af Su-dæmningen, der er en af fire dæmninger der er lavet over søen. Sidstnævnte mulighed bør undgås, her er sort af mennesker og med båden følger en guide der med sin konstante snakken på kinesisk spolere oplevelsen fuldstændig. Udover øen Xiaoying ligger den større Gushun Island også i Vestsøen, de bygninger og haver man kan se her har engang værer en del af Kejser Qianlongs sommerbolig. Man kan komme dertil ad Bai-dæmningen. Rundt om søen ligger andre spændende attraktioner, mod syd kan man næsten ikke undgå at få øje på Leifeng-pagoden, også kaldet slangekvindens pagode, der smukt ligger på en lille bakketop. Pagoden er oprindelig fra år 977, men blev gennemrenoveret i 2001. Den nordlige søbred vil måske være endnu mere interessant, her finder man et stort grønt parklignende område med gode vandrestier og seværdigheder som Boucho-pagoden og taoist-templet Baopu m.fl. GÅTUR VED VESTSØEN En morgen gik vi ned til Vestsøen, langs gaden Hubin Lu er der masser af liv, kineserne står tidligt op og ved søen dyrker de tai-chi, også med vifter, dans og den ældre generation skriver kalligrafi på fliserne med store vandpensler. Oprindelig var de kinesiske skrifttegn ret komplicerede, de kunne bestå af adskillige streger og prikker, men da mange var analfabeter, besluttede man på et tidspunkt at forenkle tegnene, så flere kunne lære at læse og skrive. For mange ældre kinesere er de oprindelige skrifttegn ren kunst, de øver sig og blærer sig måske lidt når de i fuld offentlighed viser hvor perfekt de kan skrive de gamle tegn. Langs søen sidder folk også og spiller kort, et sted står en mand og synger i mikrofon, folk danser spontant, endnu en helt almindelig morgen er i gang ved Vestsøen i Hangzhou. Lingyin-templet Bedende ved Lingyin-templet Et par af de ialt 470 udskårne buddhafigurer ved Lingyin-templet LINGYIN-TEMPLET Vest for Vestsøen kunne Hangzhou nemt se ud som den gør øst for, nemlig med brede veje og højhuse på stribe. Men heldigvis er området her stærkt kuperet med småbjerge og smuk natur. I dette dejlige landskab ligger et af Hangzhous største seværdigheder, det store og flotte Lingyin-tempel, der oprindelig blev opført i år 326. Gennem årene er det blevet ødelagt og genopbygget hele 16 gange, det nuværende tempel er fra slutningen af 1800-tallet. Der er et mylder af mennesker ved templet, heldigvis er ikke alle turister, men buddhister fra nær og fjern der kommer for at bede, det giver Lingyin-templet en autentisk atmosfære trods de mange besøgende. Den første store hal man støder ind i fra indgangen huser de fire himmelske vogtere, udenfor kan man se buddhisterne med røgelsespinde i alle størrelser ære buddha og måske beder de i stilhed til at et ønske går i opfydelse. Op ad trapperne kommer man til den store hal hvor der står en bemærkelseværdig buddhastatue, den er 20 meter høj og består af 24 store stykker kampfertræ der er sat sammen og imponerende smukt udskåret. Lige så spændende syntes vi at der var bag buddhaen, en masse figurer kommer ud af væggen, det ligner noget fra en gyserfilm. Ifølge Kinas kommunistiske statsledere er "religion opium for folket", siden 1949 har man prøvet at tilintetgøre bygninger og symboler der havde noget som helst at gøre med religion, men de senere årtier har de fleste kinesere i stor udstrækning kunnet udøve deres tro. Området ved templet er naturskønt, turen fra p-pladsen til templet er smuk, man går langs en lille bæk der ligger op til en klippeside med 470 udskårede buddhafigurer. Besøg Lingyin-templet ved åbningstid klokken 7 om morgenen, det er tidligt, men hele dagen kommer tusinder af turister, mange af dem i store grupper, der er betydelig larm og ofte kø. Entré 65 yuan. Der er masser af teplantager ved Hangzhou Gamle huse på Hefang Old Street Kvinde spiller på Hefang Old Street TEPLANTAGE I området omkring Lingyin-templet, vest for søen, er man berømt for den fremragende te der bliver produceret, den hører ikke blot til den bedste i Kina, men i hele verden. Tebuskene ligger smukt op ad skråningerne i det kuperede landskab, på afstand ligner det faktisk risterrasser, men når man kommer tæt på er man ikke i tvivl om at det er tebuske der står i snorlige rækker. China Tea Museum er stedet at høre mere om te, men i området ligger flere små landsbyer der producerer den mest berømte te af dem alle, Longjing, eller Dragon Well, som den hedder på engelsk. Vi fik et indblik i te'ens verden i Dragon Well Tea Village, her kan man se hvordan Longjing bliver produceret og man kan selvfølgelig både prøvesmage og købe te'en, marts-bladene er bedst og dyrest, derefter kommer april og maj, sommermånedernes teblade er på det jævne, mens efterårshøsten er dårligst og bliver brugt til tebreve. Longjing er ganske rigtig helt fantastisk, men dyr, meget dyr! HEFANG OLD STREET En af de ting man absolut ikke må gå glip af i Hangzhou er Hefang Old Street som vi besøgte en formiddag. Gaden ligger i den sydlige del af byen og består af gamle kinesiske huse der i dag er indrettet som butikker. Hefang er gågade, her kommer ikke kun turister, det er også et sted for de lokale, fint illustreret ved de mange forretninger med traditionel kinesisk medicin. Man kan besøge et apotek hvor man kan se apotekerne blande poser med f.eks. tørrede urter, bark og rødder, hver lidelse har naturligvis sin helt egen blanding. I en af sidegaderne ligger Huqingyu Tang Chinese Medicine Museum der har egen klinik, entré 10 yuan. Blomster- og fuglemarkedet kan findes på den lille parallelgade Gaoyin Jie, og på selve Hefang Street må man ikke snyde sig selv for den lille smøge med næsten ens madboder, her kan man bla. få friturestegte andehoveder, andefostre og grisetæer. Hefang er en sidegade til Zhonghe Lu, ved gadens slutning fortsætter markedet i opsatte boder, der er masser af gode shoppingmuligheder. Overnatning En by der næsten har lige så mange indbyggere som i hele Danmark er der selvfølgelig overnatning af enhver slags, i Hangzhou kan man således finde hostels og guesthouses i den ene ende af skalaen og de store internationale hotelkæder i den anden. Mest centralt og populært er det at bo på gaden Hubin Lu øst for søen, hvortil de bedste steder har en forrygende udsigt. Hotels.com har et fint udvalg af hoteller. Transport Fra Shanghai kan man tage bus, tog eller fly for at komme til Hangzhou. I bus tager det ca. 2 1/2 time, benyt byens øst-busstation. Der er flere andre busstationer i byen, alle ligger de udenfor centrum, hvor man til gengæld finder et billetkontor der kan sælge dig billetter til alle Hangzhous busstationer. Find kontoret overfor togstationen. Bus fra Shanghai til Hangzhou koster ca. 55 yuan. Netop togstationen kan også være nyttig, der er adskillige afgange dagligt til og fra Shanghai, det tager ca. 1 1/2 time og prisen er ca. 60 yuan. Fra Hangzhou er der også afgang til f.eks. Nanjing, Guangzhou og Xi'an. Toget er et glimrende valg da stationen som nævnt ligger i centrum. I modsætning til Shanghai, så har Hangzhou et velfungerende net af busser, de er delt op i almindelige bussser og turistbusser, men man er selvfølgelig velkommen til at benytte de almindelige busser selvom man er turist. Prisen for at benytte bussen er helt nede i fem yuan, så det er et rigtig godt alternativ når man skal rundt. Taxier kan også køre dig rundt i byen, starttaksten er 10 yuan. Bank Der er adskillige banker og kontantautomater i byen. Mad Også Hangzhou-køkkenet minder om det man ser i Shanghai, her er masser af fisk og skaldyr, men vi er jo i Kina, så alt spiseligt findes på menukortene. Prøv kylling i lotusblade og stegt tun, sidstnævnte kan med fordel indtages på Grandma's Kitchen, en restaurantkæde der har flere afdelinger rundt i byen, maden er i top. Aktiviteter Når du har sejlet på vestsøen og gået adskillige turer rundt om den, kan det være tiltrængt med noget adspredelse. Museer er der flere af i Hangzhou, f.eks. et silkemuseum og et temuseum, sidstnævnte var mest interessant, Hangzhou er berømt for sin te der naturligvis også kan købes her. Der er gratis entré til begge museer. Byen har også et mausolæum der huser liget af General Yue Fei der stod i spidsen for den sydlige hær i Song-dynastiet. Vi kørte tilbage til Shanghai hvorfra vi fløj til byen Guilin i Guangxi-provinsen i det sydlige Kina. Allerede da vi kom ud af lufthavnen kunne vi se det området er så berømt for, de imponerende kalkstensbjerge der skyder op af jorden overalt. Turen ind til Guilin by lovede godt, på begge sider af vejen lå rismarker og plantager rundt om bjergene, mens man her og der kunne ane spredte floder i landskabet. Efter noget tid i det tætbebyggede Østkina ved Shanghai så vi begge frem til nogle gode naturoplevelser. Området omkring Guilin har i flere tusinde år været beboet af minoritetsgrupper, den største, Zhuang-folket, blev i år 214 f.kr. forsøgt nedkæmpet af Kinas første dynasti, Qin-dynastiet, der ville indlemme provinsen Guangxi i sit rige. Det lykkedes at tage store landområder, men mod vest holdt Zhuang-folket stand, her regerede lokale krigsherrer. Generelt har magthavernes syn på de etniske minoriteter ikke været særlig positiv, måske er det deres manglende vilje til at underkaste sig det øvrige samfunds love og skikke der har gjort dem upopulære. Guangxi består ikke kun af Zhuang-folket, her bor også et betydeligt antal mennesker fra Miao- og Yao-stammerne. Alle har de deltaget i oprør mod magthaverne, mest blodig var Taiping-oprøret, men Guangxi oplevede også voldsomme kampe mellem kommunisterne og Kuomintang, ligesom japanernes angreb medførte massive ødelæggelser i provinsen. Guangxi består fortsat af over 30% Zhuang-folk, provinsen er selvstyrende med byen Nanning som hovedstad. Omkring Central Square i Guilin Kineserne elsker at spille Gågaden Zhengyang Lu Guilin har i dag ca. 700.000 indbyggere, for de fleste turister bliver byen blot benyttet som et sted man tager en overnatning for derefter at rejse videre til den mere populære by Yangshou. Jeg kan kun anbefale at blive nogle dage i Guilin, godt nok er naturoplevelserne bedre i Yangshou, men Guilin har flere gode seværdigheder og langs mange af byens floder, søer og kanaler har man lavet parklignende område med stier og siddearealer. Byens centrum er ved Central Square der blot er en stor åben plads, hvad der ikke er af liv her findes til gengæld i de bagvedliggende gader, især gågaden Zhengyang Lu, der ligger mellem Central Square og Li-floden har masser af butikker, barer og restauranter, det er tydeligvis et af turisternes yndlingsområder i Guilin. Byen har stadig en del af den gamle bymur tilbage og man kan få en god oplevelse ved at bestige et af de centrale kalkstensbjerge der byder på en flot udsigt over Guilin. RED FLUTE CAVE (RØRFLØJTEGROTTEN) En af Guilins største seværdigheder er Reed Flute Cave, eller Rørfløjtegrotten, der er en stor og smuk grotte med stalamitter og stalakitter. Kineserne selv mener at kalkstenene danner adskillige figurer, lige fra elefanter til blomkål, ikke alt er til at få øje på, men måske er det bare min fantasi den er gal med. Mest imponerende er vel grottens størrelse, der er plads til tusinde mennesker i den store "Dragekongens Krystalpalads", som man kalder en af grotterne. Det kunne have været en sand fornøjelse at gå rundt i grotten i fred og ro, men store turgrupper og guider med mikrofoner er i den grad forstyrrende. Rørfløjtegrotten har gennem årene været gemmested under de mange krige og konflikter, uanset om det er sommer eller vinter ligger temperaturen mellem 18 og 22°C, meget behageligt. Der er souvenirbutik tilknyttet stedet, priserne er dog skyhøje. En af de gamle byporte i Guilin Morgen tai chi ved en af Gulins floder Sol- og månepagoderne i Guilin SOL- OG MÅNEPAGODEN I mine øjne er sol- og månepagoden Guilins største seværdighed, de to tvillingepagoder ligger smukt side om side i Shan-søen lige syd for Central Square. Fra indgangen kommer man først til den syv etager høje månepagode der ikke adskiller sig væsentligt fra andre pagoder i Kina. Indenfor er der en række buddhistiske effekter og man kan tage trappen op til toppen hvorfra man har en smuk udsigt over søen. Via en undervandstunnel kan man gå fra månepagoden til solpagoden, i tunnelen er der lys og bederuller som de lokale benytter flittigt. Solpagoden har samme højde som månepagoden, men her hører ligheden også op, som noget helt særligt er solpagoden lavet i kobber, faktisk er den verdens største af sin slags. Nogle vil måske syntes at pagoden er noget kitchet, men den er enestående smuk og i den grad speciel. Indvendig er pagoden én stor udstilling, igen er det naturligvis med buddhismen i fokus. Udover at være lavet i kobber gør solpagoden sig også bemærket ved at have en elevator, meget usædvanligt! Man kan således køre op til syvende etage (42 m), udsigten er naturligvis nogenlunde den samme som fra månepagoden. AD LI-FLODEN TIL YANGSHOU Det var tid til at sige farvel til Guilin og goddag til Yangshou. Vi fulgte strømmen og kørte de få km til bådpladsen ved Li-floden hvorfra en konvoj af næsten ens både sejler den fire timer lange tur fra Guilin til Yangshou. Den berømte sejltur ad Li-floden er for mange turister et af rejsens højdepunkter, man forstår godt hvorfor, det ene fantastiske sceneri afløser det andet. Li-floden snor sig gennem de spektakulære kalkstensbjerge, ved bredden kan man se små lokale fiskersamfund, okser der bader og børn der leger. I gamle dage var det også muligt at se de berømte skarvfiskere på floden, de bruger fuglene til at fiske med, skarverne dykker ned i vandet og fanger fisken, fuglenes hals er snørret sammen så de ikke kan sluge fisken, den snupper fiskeren. Dyremishandling vil de fleste nok mene, men en ældgammel tradition i netop dette område. Der er kun ganske få skarvfiskere tilbage, dem man kan se på Li-floden er der ofte for turisternes skyld. Der er dog stadig en del trafik på floden, sælgere sejler op til turistbådene i elegant stil for at komme af med deres varer. Undervejs fra Guilin til Yangshou er der 10-12 særligt smukke steder der alle har fået poetiske navne i bedste kinesiske stil. Det kan være fristende at stå på dækket under hele turen, men undervejs bliver der serveret frokost der er inkluderet i prisen på ca. 400 yuan. Prisen er nogenlunde fast og billetter kan købes på ethvert hotel eller guesthouse. På vej fra Guilin til Yangshou ad Li-floden Endnu en del af flodturen Li-floden Overnatning Der er masser af overnatningsmuligheder i centrum af byen omkring Central Square. Mange steder har man en fin udsigt til floder og søer. Se hotels.com for hoteller i Guilin. Transport Langt de fleste turister kommer til Guilin med fly, byens lufthavn har forbindelse til alle de større byer som Shanghai, Beijing, Hong Kong og Xi'an for bare at nævne nogle. Tog og bus er andre muligheder, førstnævnte har de bedste muligheder, også til mere fjerne destinationer som Shanghai, Beijing og Xi'an. Bus kan bruges til kortere distancer, f.eks. til Yangshou, Longsheng og Guangzhou. Med lidt gode ben kan man gå til de fleste seværdigheder i centrum. Hvis ikke man gider det, så er det populært at leje en cykel. Guilin har adskillige busruter der er forholdsvis nemme at bruge, nogle af dem er ennda gratis og kører forbi mange af seværdighederne. Bank Guilin er en forholdsvis stor by, så der er en del banker og kontantautomater. Bank of China ligger på Central Square Mad Som andre steder i Kina mangler der heller ikke i Guilin restauranter og spisesteder. Den bilfri gade, Zhengyang Lo, der ligger mellem Li-floden og Central Square (markedet), er centrum for begivenhederne. Her findes et glimrende udvalg hvis du vil prøve nogle af områdets specialiteter som f.eks. snegle, and og sågar slange. Aktiviteter Båd- og cykelture er de mest almindelige aktiviteter, førstnævnte kan tage dig helt til Yangshou (ca. 400 yuan). Book på dit hotel/guesthouse. Yangshou ligger vidunderligt smukt ved Li-floden, når man kommer med båden fra Guilin ser byen næsten ud af ingenting som den ligger der ved foden af de store kalkstensbjerge. Bådene ligger til i centrum, man finder hurtigt ud af at Yangshou er en yderst populær by, det lange bilfri strøg fra bådpladsen op til hovedgaden er simpelthen proppet med forretninger og turister. Yangshou er et must se sted hvis man er på en længere rejse i i Kina, for backpackere har byen længe været stedet man tager hen i det store land. De mange besøgende gør naturligvis at den kineiske atmosfære er skiftet ud med et mere internationalt miljø, men tag ikke fejl, store dele af omegnen er en rejse tilbage i tiden, og det er bla. i Yangshou at eksotiske ting som slange, skildpadde og hund optræder hyppigt på menukortene. Gågaden Xi Jie Rismarker og kalkstensbjerge ved Yangshou Yulong-floden ved Yangshou EN TUR RUNDT I YANGSHOU Man keder sig ikke i Yangshou, her er godt nok ingen historiske seværdigheder, men byens gader er plastret til med butikker, restauranter og barer. Hovedgaden hedder Pantao Lu, herfra strter Xi Jie, den store gågade der løber ned til Li-floden. Gaden har adskilige små sidegader, et stort område i centrum er således bilfrit, en hel befrielse. Yangshou har som nævnt længe været en populær turistby, beøgende fra hele verden kommer til byen, og det afspejler sig naturligvis i i udvalget af restauranter, her kan man både få sauerkraut, pizza og burger. De mange varer bugner i forretningerne og de opsatte boder, man kan købe alt i tøj, tasker, jade (og kopier), lædersmykker og bunker af souvenirs. Der er også flere butikker med beklædning og håndværk fra nogle af områdets minoriteter, det er forholdsvis dyrt, men går man indenfor kan man få et indblik i deres liv og traditioner. På hovedgaden Pantao Lu er der flere forretninger, her ligger også markedshallen der kan være lidt svær at få øje på, men indenfor er der salg af kød (om morgenen), frugt og grønt og desværre også frøer og skildpadder der ligger klemt sammen i baljer. Som i Guilin kan man også i Yangsjou bestige nogle af de kalkstensbjerge der ligger i centrum, Bilian Peak er det mest centrale, fra toppen har man en flot udsigt over Li-floden og det travle byliv på gågaden. MÅNEBJERGET I landskabet omkring Yangshou findes som nævnt tusinder af kalkstensbjerge, nogle af dem er mere specielle end andre, et af de mere bemærkelsesværdige er Månebjerget, der adskiller sig ved at have et halvcirkelformet hul øverst på bjerget. Man kan bestige Månebjerget, fra den lille p-plads ser turen ganske overkommelig ud, men der er faktisk længere derop end man lige tror. Varmen og fugten gør naturligvis ikke turen nemmere, men har man bentøjet i orden er det bestemt værd at prøve kræfter med bjerget. Fra toppen har man i godt vejr en formiddabel udsigt over omegnen. Smuk natur i Yangshous omegn På vej op til Månebjerget Hovedgaden Pantao Lu CYKELTUR I YANGSHOU'S OMEGN Hvis en sejltur på Li-floden er højdepunktet i Yangshou, så kommer en cykeltur i omegnen lige efter. Overalt kan man leje cykler, det er meget populært og en fantastisk oplevelse at begive sig ud i rismarkene omkring de små landsbyer og smukke kalkstenbjerge. Det koster helt ned til 12 yuan at leje en cykel for en dag, mange steder er hjelm og kort inkluderet i prien. Ikke alle cykler er i lige god stand, det er værd at tjekke dæk, gear og bremser inden man tager afsted. En tidlig formiddag tog vi en deletaxi det korte stykke ind til Yangshou hvor vi ikke behøvede at gå mange meter før vi fandt et sted hvor de udlejede cykler. Hurtigt var vi på vej mod nord ad hovedvejen, trafikken var temmelig heftig, men snart drejede vi af og kørte nu på en mindre asfaltvej. Vores mål var den gamle Dragebro, selvom vi var udstyret med et par kort der viste vej dertil, var det nu ikke helt så nemt at finde, mange mindre veje er slet ikke på kortene, men heldigvis er de lokale rigtig flinke til at vise vej. Fra den lille asfaltvej kørte vi ned ad en smal grussti mellem rismarkerne, et par hundrede meter længere fremme kunne vi se en meget lille landsby som vi kørte gennem. Pludselig kom vi ned til Yulong-floden og Dragebroen der siges at være 600 år gammel. Præcis fra dette sted ved floden kan man tage en ca. halvanden time lang tur på bambusflåde ned ad Yulong-floden. Det koster 175 yuan og synes at være meget populært blandt kinesiske turister der sprøjter vand på hinanden med vandpistoler. Efter et lille hvil krydsede vi floden over Dragebroen, turen tilbage til Yangshou gik ad stier og smalle veje langs rismarker og gennem adskillige pomeloplantager. Flere gange kørte vi forkert, men igen var de lokale søde til at pege i retning mod Yangshou. Efter en halv times tid i dette vidunderlige landskab med skriggrønne rismarker og forunderlige kalkstensbjerge, krydsede vi igen floden, denne gang ad en meget smal bro. Vi kom ud på en mere befærdet vej, 20 minutter senere kørte vi ind i Yangshou, det havde været en fantastisk oplevelse, men turen til Dragebroen er blot en af mange populære cykelruter i området. Overnatning Som Kinas backapackerby nummer 1 er der adskillige muligheder for budgetrejsende. Byens beskedne størrelse gør at der aldrig er langt til centrum, det gør at man kan bo forholdsvis landligt, måske ved floden, og samtidig være tæt på begivenhederne i byen. Se eller book hotel på bedfinder.com. Transport Gør dig selv den tjeneste at ankomme til Yangshou ad floden. Fra Guilin kan man hoppe på en båd der tager dig på en knap fem timer lang tur på Li-floden til Yangshou. Har du af en eller anden grund ikke tid til et ophold i Yangshou kan man tage en endagstur fra Guilin, der er bådtur, frokost og bus tilbage til Guilin inkluderet i prisen. Regn med at betale ca. 400 yuan for turen, alt efter selskab. Alternativet til bådturen er at tage bussen, der er masser af daglige afgange til og fra Guilin, men der er også forbindelse til Nanning og Shenzen. Man kan nemt gå til det meste i Yangshou hvis man bor omkring centrum, men som i Guilin er det også her populært at leje en cykel. Bank Adkillige banker ligger i byen. Ofte med en kontantautomat foran. Mad Yangshous restaurantscene er noget for sig selv, her er rigtig gode muligheder for at få vestlig mad, men på trods af den fremmede indflydelse er byen også stedet hvor man kan smage slange, skildpadde og hund. Aktiviteter Yangshous aktivitetet nr. 1 er cykelture i det imponerende landskab. Der er mange udlejere og alle har de forslag og rutebeskrivelser til gode ture. Cykler kan lejes for ca. 12-50 yuan pr. dag, ofte er der et kort inkluderet. Forvent også at betale et depositum som tilbagebetales når du aflevere cyklen. Godt nok er cykelture en populær aktivitet, men Yangshou er efterhånden også blevet en eftertragtet klatredestination. Området er perfekt til denne sport, se mere på chinaclimb.com. Vi kørte tilbage til Guilin og tog et aftenfly til Xi'an, dermed sagde vi farvel til behagelige 28°C og goddag til 12°C diset og regnfuldt vejr. Xi'an er Kinas vugge, ihvertfald var det her at Qin Shi Huang grundlagde Kinas første dynasti, Qin-dynastiet. Qin Shi Huang besejrede seks andre riger og skabte dermed det Kina vi kender i dag. Dengang hed byen Chang'an, i over 1000 år var det rigets absolutte centrum, folk valfartede til byen der senere blev endestationen på silkevejen. Chang'an var på et tidspunkt en af verdens største byer med over 1 million indbyggere. Mens Qin-dynastiet havde mere fokus på at opretholde magten og behage den egoistiske og småskøre Qin Shi Huang, så voksede Chang'an for alvor under de følgende dynastier, Han, Sui og især Tang. Det var under sidstnævnte dynasti at byen var en af verdens største, mange af de gamle og historiske bygninger man kan se i Xi'an i dag er fra Tang-perioden. Kunst, litteratur og kultur blomstrede i disse år, ligesom buddhismen fik betydelig indflydelse i første halvdel af dynastiets regeringstid, nye templer skød op som paddehatte. Fra Japan i øst til Persien i vest kom handelsmænd, lærde og eventyrer til Chang'an, de boede i kvarteret beregnet for udlændinge hvor de kunne gøre forretninger eller studere Kinas fremmedartede religioner og filosofier. Tang-dynastiets endeligt i år 907 blev også slutningen på Chang'ans storhedstid. Området har siden været meget fattigt, bedre blev det ikke da et af historiens største jordskælv ramte Shaanxi-provinsen og dræbte 830.000 mennesker. De elendige forhold gjorde siden at kommunisterne fik stor opbakning i Xi'an, indbyggerne trængte i den grad til ledere der også tænkte på de dårligst stillede i samfundet. Xi'an omrking sydporten Xi'an omkring de muslimske kvarter Klokketårnet XI'AN'S BYMUR Xi'an har en stor og yderst velbevaret bymur der er 12 meter høj og 14 km lang. Byens ældste områder ligger indenfor muren, men Xi'an har i dag knap fem millioner indbyggere og har forlængst bredt sig udenfor bymuren. Muren er fra Ming-dynastiet, oprindelig opført i 1370 hvorefter den blev udvidet kraftigt og senere restaureret. En morgen tog vi hen til sydporten, der et af mange steder hvor der er adgang til muren, her kan man også leje cykler hvis man skulle få lyst til at køre hele vejen rundt på den brede mur. Vi valgte dog bare at gå derudaf og se nærmere på nogle af de hundreder af vagttårne der står ret tæt på hinanden, men alligevel med så stor afstand at en bueskytte ikke kan skyde fra tårn til tårn. Fra muren kan man se ned på den kinesiske dagligdag, her ligger småbutikker og værksteder. Ved sydporten kan man se at man faktisk har lavet en dobbeltport og en voldgrav, Xi'an's gamle bydel synes næsten uindtagelig. Har man ikke lyst til at cykle eller gå på muren er der også mulighed for at tage en golfvogn der stopper ved de mest interessante steder. Flere gange dagligt er der show ved sydporten, vi nåede akkurat tilbage så vi kunne se dansere , trommespillere og et optog af krigere som de så ud i dynastiernes tid. KLOKKE- OG TROMMETÅRNET Med klokker og trommer markerede disse to tårne henholdsvis solopgang og solnedgang. Mens trommetårnet ligger lidt skjult ved det muslimske kvarter et par hundrede meter vest for klokketårnet, så ligger sidstnævnte omkring et af byens mest trafikerede områder ved det der engang markedre centrum i den gamle by. Begge tårne er fra det 14. århundrede, klokketårnet er mest intereesant, det ligger næsten på en lille ø i midten af den trafikerede rundkørsel. Man kan besøge tårnet ved at benytte de underjordiske tunneler, skilte viser vej dertil. DUMPLING BANKET En aften tog vi til Shaanxi Grand Opera House til en såkaldt dumpling-banket, et arrangement med kombineret spisning og show. Den store spisesal lå på 1. sal, her fik vi serveret et imponerende udvalg af dumplings, en kinesisk specialitet der består af små dejpakker med forskelligt fyld. Pakkerne bliver traditionelt lavet i et damptårn, men de kan også steges, bages eller koges. Konstant blev der sat nye dumplings på bordet, mange af dem var formet efter det de indeholdt, var det svinekød lignede de en gris, var det and lignede de and osv., ren madkunst. De bløde dumplings falder ikke i alle vesterlændinges smag, men jeg syntes de smagte fremragende. Med fyldte maver gik vi nedenunder til den store sal hvor der var show, det var primært sang og dans, fremført at optrædende i flotte kostumer. Ved 23-tiden vendte vi tilbage til vores hotel, en god oplevelse rigere. Sydporten ind til den gamle bydel Udsigt over Xi'an' gamle bydel fra muren Et af de mange vagttårne på muren PÅ OPDAGELSE I DET MUSLIMSKE KVARTER I Xi'an bor flere end 100.000 hui-muslimer, en befolkningsgruppe der menes at være grundlagt af arabiske købmænd der kom til byen ad silkevejen i det 7. århundrede. Muslimerne bor i deres eget kvarter ved trommetårnet og Den Store Moské, der er en af Kinas største. Moskéen er temmelig atypisk, bygget i tydelig kinesisk stil, sammen med den omkringliggende have med stier, pagoder og klippestykker ligner det et almindeligt taosisktisk eller buddhistisk tempelområde, men bag indgangen i den stote bedesal skulle moskéen være i arabisk stil. Det musilmske kvarter i Xi'an er på en gang et af de mest travle, spændende og farverige i byen, adskillige gader løber på kryds og tværs mellem de to større hovedgader Xi Dalje og Lianhu Lu, men gaden Baiyuanimen, der begynder ved trommetårnet, er tydeligvis en af turisternes yndlingsgader, forretningerne er proppet med varer og en lang overdækket bazar i en af sidegaderne giver minder om et marked i mellemøsten. Men de mange tasker, t-shirts, bælter og bunker af souvenirs er ikke det mest interessante, gaderne er fyldt med lokalliv, hui-kineserne synes at have en god appetit, overalt ser man dampende gadekøkkener og små billige spisesteder. Det muslimske kvarter er rigtig spændende og ligner ikke noget du kommer til at se andre steder i Kina, her kan man få mange timer til at gå. DEN STORE VILDGÅS PAGODE Den Store Vildgås Pagode er Xi'ans vartegn. Den er fra Tang-perioden og stod færdig i år 652 e.kr., hvor den husende buddharelikvier som munken Xuan Zang havde bragt med hjem fra Indien. Pagoden er genopbygget i år 704 på kejserinde Wu Zeitans ordre, her blev den samtidig udvidet fra fem til syv etager. Den Store Vildgås Pagode er en lidt atypisk pagode der fremstår meget bombastisk og helt uden de udsmykninger man ofte ser på pagoder i Østen. Der knytter sig et sagn til pagodens tilblivelse, det siges nemlig at der i datidens Chang'an var en gruppe buddhister der på trods af buddhas retningslinier spiste kød. En dag havde de ikke mere mad og munkene bad til at buddha ville sende dem kød. I samme øjeblik fløj en flok gæs over munkene, den forrste gås brækkede sine vinger og faldt til jorden. Munkene blev forskrækkede og opfattede det som et tegn på at buddha ønskede at de skulle holde sig fra kød. Fra den dag spiste munkene ikke mere kød, men opførte i stedet en pagode præcis hvor gåsen faldt til jorden. Pagoden er faktisk en del af det store Da Ci'en tempel som kejseren lod opføre i år 648 til ære for en afdød dronning. I sin tid var det et af Kinas største templeområder, det dækkede et areal på mere end 32.000 m2. I dag har det nogenlunde samme størrelse, templet er stadig i brug og man kan se orangeklædte munke i gang med dagens gerninger. Der er en fin udstilling, en lille butik og man kan få lagt sit horoskop hvis man ellers tør. Gadekøkken i den muslimske bydel Handelsgaden Baiyuanimen Den store Vildgås Pagode TERRACOTTAHÆREN Qin Shi Huang var den første kejser i et forenet Kina. Som 13-årig kom han til magten i riget Qin og allerede som 38-årig havde han erobret Yan, Chu, Qi, Han, Wei og Zao, seks andre riger der tilsammen omfattede så stort et areal, at man har anerkendt Qin Shi Huang som den første af en lang række af kejsere og dynastier der regerede Kina helt frem til 1911. Qin Shi Huang var enevældig hersker og en brutal tyran der henrettede fjender og venner uden tøven. Hans ord var lov og det siges at "alle under himlen underkastede sig". Men en ting var Qin Shi Huang ikke herre over, nemlig døden. Det meste af sit voksne liv levede han med en voldsom dødsangst der siges at være startet da to repræsentanter fra Yan-riget under et fredsmøde var millimeter fra et knivdræbe kejseren. Qin Shi Huang blev herefter mere og mere paranoid, han søgte med lys og lygte efter en måde hvorpå han kunne forlænge livet. Først prøvede han med religiøse ceremonier, derefter meditation og senere blev han rådet til at indtage kviksølv der efter sigende var livsforlængende. Han sendte også en ekspedition afsted til nogle øer ud for Kinas kyst hvor der skulle eksisterer en eliksir der kunne gøre ham udødelig. Var Qin Shi Huang ikke allerede småskør af sin dødsangst, så blev han det ihvertfald af de enorme mængder kviksølv han indtog dagligt. Vrangforestillinger var en del af dagligdagen og på et tidspunkt følte han sig så forfulgt at han ustandseligt skiftede opholdssted. Han fik gravet et enormt underjordisk tunnelsystem der skulle forbinde kejserens næsten 300 forskellige overnatningssteder omkring Xi'an. Selvom han var syg, fortumlet og angst, indledte han i år 210 en rejse der skulle bringe ham rundt i hans rige, det var på denne rejse at man en morgen fandt Qin Shi Huang død. Tiden under den første kejser Qin Shi Huang er beskrevet som kynisk og nådesløs, hans angst og kviksølvmisbrug gjorde ham syg og indadvendt, men han var alligevel i stand til at lave markante ændringer i samfundet. Bla. standardiserede han måleenheder således at man kunne handle rigerne i mellem. Han indførte mønter som eneste betalingsmiddel og ændrede skriftsproget til egentlige bogstaver, der som årene gik kunne læses af de fleste. Infrastrukturen blev ligeledes forbedret væsentligt, nye veje og kanaler blev bygget og han gav ordre til at alle vogne skulle have samme hjulbredde. Qin Shi Huang var desuden manden bag det der dannede grundlag for det første forsvarsværk mod truslen fra nord, en 5.000 km lang vold der som bekendt blev efterfulgt af den Store Mur som kejseren var en af de første til at gøre til virkelighed ved at forbinde eksisterende vagttårne med hinanden. Kejserens gravområde Umiddelbart efter at Qin Shi Huang besteg troen beordrede han byggeriet af sin egen grav sat i gang. Da han havde besejret de seks øvrige riger, tvang han 700.000 fanger til sammen med arkitekter og håndværkere at sætte fart på byggeriet. Selve gravområdet er på trods af dets enorme størrelse ikke særlig kendt, måske fordi at man kun kan se den store gravhøj hvorunder kejseren ligger begravet. Højen, eller pyramiden, er 115 meter høj, det siges at selve graven er fyldt med rigdomme, men ingen har endnu prøvet at åbne den, så man ved det ikke. Gravområdet er 225 km2 stort og består af en indre og ydre by med bla. administartionsafdeling hvor flere end 30.000 familier har boet under byggereiet. Her er også templer, stalde og grave for konkubiner og embedsmænd, alt er dog kun udgravninger og man mener at hele området har været udsat for en voldsom brand. Terrakottafigurer i den store pit 1 Opstilling bagerst i pit 1 I pit 2 er nogle af fundene opstillet i montrér Området med terrakottahæren En del af kejserens gravmæle består også af den verdensberømte terrakottahær der ligger udenfor den ydre mur, øst for gravområdet. Qin Shi Huang frygtede hævn fra hans fjender, mod nord, syd og vest var gravområdet beskyttet af bjerge og floder, men mod øst var man sårbar, for at beskytte kejseren i døden lavede man en ca. 8.000 mand stor hær bestående af terrakottafigurer. De mange tusinde figurer er alle unikke, de er bygget nedefra, hovedet blev dog lavet sideløbende og senere sat på kroppen. Ansigterne blev lavet i forme, man har fundet otte forskellige ansigttyper, men både hår, øjenbryn og skæg blev lavet individuelt på hver enkelt figur, således at ikke to ansigter er ens. Også eventuel hovedbeklædning blev lavet separat, desuden har man bemærket at jo højere rang terrakottafigurern havde, jo mere blev der gjort ud af ansigtet. Alle figurer var meget farverige, det er farverne rød, blå og grøn der går igen, dog i flere nuancer. Ikke alle krigere står op, forrest i de lange rækker af figurer sidder bueskytterne knælende foran det lette infanteri. Bueskytterne var oprindelig udstyret med træbuer, men de har ikke overlevet de mange år under jorden. Hæren er opstillet i 11 korridorer, bag bueskytterne og det lette infanteri, står det tunge infanteri kampklare i rustninger og bevæbnet med spyd og sværd. I en anden korridor står heste med stridsvogne, sidstnævnte blev lavet af træ og er desværre bukket under med tiden. Fælles for alle figurer, både krigere og heste, så er de lavet større end de var i virkeligheden for at se mere frygtindgydende ud. Besøg på området Området med udgravninger, museum og besøgscenter er enormt. Fra den altid travle p-plads går man op til billietsalget hvorefter man stiller sig i kø til de små golfvogne der i pendulfart kører de besøgende op til seværdigheden. Når man er kommet gennem sikkerhedskontrollen vil du have besøgscentret med butik, udstilling og 360° panoramabiograf skråt til venstre. Da vi besøgte butikken sad den selvsamme bonde der i 1974 opdagede terrakottahæren under udgravningen af en brønd, og signerede bøger. Om han har siddet der lige siden vides ikke, men kort efter opdagelsen blev hans jord konfiskeret og overdraget til staten. Panoramabiografen ligger midt i bygningen, her vises en kort film om bla. opdagelsen af området og om tiden under den første kejser, det kan være svært at følge med da kvaliteten er elendig. Ved siden af besøgscentret ligger hovedattraktionen i områdets største hal der er på størrelse med en fodboldbane. Vi taler naturligvis om Pit 1, den store udgravning hvor man har fundet 6.000 terrakottakrigere. Det er ikke nogen hemmelighed at et besøg her ikke er den samme oplevelse som det var tidligere, langt de fleste af figurerne er dækket til igen da man ikke ved hvordan man skal bevare deres farver. Ca. 300 terrakottakrigere og heste står stadig i rækker lige indenfor indgangen. Man kan gå ned langs siden i den store hal, bedst er det at gå til højre da man bagerst kan komme tæt på ca. 20 opstillede terrakottakrigere. Hernede bagved er der også andre opstillinger, bla. med heste. Ved siden af Pit 1 ligger endnu en kæmpehal (Pit 2), der også indeholder et stort udgravningsområde der dog virker temmelig uorganiseret. Det er det sikkert ikke for arkæologerne, men her er ikke meget at se, figurerne ligger hulter till bulter mellem hinanden. Til gengæld kan man i glasmontré se nogle af de fund der er gjort. Det var i Pit 2 man udgravede venstre flanke af hæren, ca. 1.300 figurer, men også de var ved vores besøg dækket over. Lige bag Pit 2 finder man den meget mindre Pit 3 der indeholder 72 krigere med høj rang, man mener at dette har været hovedkvarteret. De fleste figurer har dog mistet hovedet. Foran Pit 2 og lige til højre for områdets hovedindgang, kan man besøge det store museum hvor våben, stridsvogne og heste i bronze er udstillet. Det er fine sager og meget imponerende. Der er ingen tvivl om at terrakottahæren er et af de størst arkæologiske fund nogensinde og af kineserne helt forståeligt bliver betragtet som antikkens 8. vidunder, men som det store udgravningsområde tager sig ud i dag vil det for mange nok være en skuffelse, som nævnt er flere tusinde figurer dækket til og overalt er der sort af mennesker, i museet måtte vi helt opgive at se hvad der gemte sig i de mange montrér, da vi stod i 6. og 7. række bag ihærdige kinesere med løftede kameraer. Entré til udgravningsområdet er 90 yuan, fra december til februar dog 65 yuan. Det er ikke tilladt at benytte blitz indendørs, men det bliver ikke overholdt af de mange besøgende. På selve området ligger en restaurant hvor man kan se kokkene lave friske nudler. Der er andre spisesteder når man kommer ud fra området, det ligner næsten en helt lille by man skal gennem for at komme ned til p-pldsen, her er udover spistederne også frugthandlere og diverse shoppingmuligheder, priserne er dog noget højere end andre steder. Ventesalen på togstationen i Xi'an Vores lille sovekupé Ankomst på Beijings vestbanegård MED NATTOG TIL BEIJING Det var tid til at sige farvel til Xi'an der havde været et spændende bekendtskab. På trods af det dårlige vejr der ikke blev bedre som dagene gik, følte vi os godt tilpas og kunne egentlig godt have brugt noget mere tid i byen, her er rigtig mange gode seværdigheder. Vi kørte det korte stykke til Xi'an's store togstation der ligger lige udenfor bymuren mod nord. Der var sorrt af mennesker og i Kina er det tage toget sidestillet med en flyrejse, så vil stillede op i den 200 meter lange kø til sikkerhedskontrollen. Jeg kom i snak med en fyr der var lykkelig over at møde en udlænding så han kunne afprøve sine engelskkundskaber. Han blev ved med at snakke til mig mens vi masede os frem i kørn. Vi kom gennem sikkerhedskontrollen og kunne nu tilbringe en times tid i en overfyldt ventesal hvor vi følte os som dyr i zoologisk have. Folk gloede og de der sad og sov blev vækket af sidemanden så de kunne se os turister stå og vente på toget. Det virkede nærmest som om at de aldrig havde set en vesterlænding før, måske var vi et sjældent syn for mange af de ventende, da jeg kiggede rundt i den store sal var det som om at alle Kinas folkeslag var repræsenteret. Der var folk der lignede mongoler, tibetanere og endda burmesere. Nogle var helt lyse i huden, andre mørke, det kunne have været utrolig spændende at vide mere om disse mennesker liv, hvem var de og hvor var de på vej hen? Vi fandt ud af at der var en speciel VIP ventelounge for passagerer der havde booket soft slepper, her var bedre plads og vi kunne sidde ned, desværre ved siden af en mand der havde usædvanligt meget luft i tarmen, konstant sad han og pruttede højlydt. I Kina er det ikke noget man studser over, man oplever det titi, når man skal prutte, ja, så skal man altså. Endelig kom vores tog, Z20, mod Beijing, foran os lå en ca. 12 timer lang tur hvor vi forhåbentlig kunne sove det meste af vejen, kupéerne var ihvertfald helt i orden med rent sengetøj og vand til tebrygning. Der er plads til fire personer i kupéen, tre af pladserne var optaget af udlændinge og i et par timer var sidste seng ledig, men pludselig dukkede en ung pige op som vi kom i snak med, hun var meget genert og talte ikke særlig godt engelsk, men hendes forældre underviste i kinesisk, så hun viste os forskellige skrifttegn, både nye og gamle. Sent på aftenen gik vi i seng, jeg sov skønt. Overnatning Uanset hvor man bor i Xi'an, så vil der være betydelig larm, man kan ligeså godt finde overnatning hvor det sker, nemlig i den gamle bydel der kan tilbyde alt fra billige hostels med sovesal til store luksushoteller med alverdens faciliteter. Flest mindre og billige overnatningssteder finder man ved den gamle bydels sydlige port, omkring gaden Nan Dajie. Transport Som storby og et af Kinas vigtigste turistområder er det ikke svært at ordne transport til Xi'an. Fly er naturligvis det nemmeste, byens lufthavn har forbindelse til de fleste af landets største byer, China Eastern Airlines syntes at være den største operatør. Der er flyforbindelse til bla. Beijing, Shanghai, Chengdu og Guangzhou. Er du på rejse rundt i Asien er det måske værd at vide at China Eastern Airlines også flyver direkte fra Bangkok og Hong Kong til Xi'an. Fra lufthavnen kører der shuttlebus til centrum. Tog er også en mulighed hvis man ønsker at besøge Xi'an, Kina er stort og det er en god idé at tage et nattog så man ikke spilder en held dag på at rejse. Xi'an har mange gode togforbindelser, f.eks. til Beijing (11-12 timer), Shanghai (mindst 15 timer alt efter togtype), Guilin (27 timer), Chengdu (17 timer), Guangzhou (26 timer). Der er flere klasser, hard sleeper er billigst. Ved togstationen er der rigtig mange mennesker og lidt af et kaos. Vil du undgå kø og frustrationer, så få dit hotel til at booke en togbillet for dig, men vær opmærksom på at de som regel tager kommision. Bor du indenfor bymuren i den gamle bydel, så kan du nemt gå til det meste i centrum, alternativt kan du tage en taxi, starttaksten er 60 yuan. Xi'an har selvfølgelig også et omfattende netværk af busser, de er som regel overfyldte og svære at hitte ud af for turister. Dog kan et par af ruterne være nyttige, det gælder især de busser der kører i pendeulfart mellem togstationen i Xi'an og terrracottahæren med stop ved de varme kilder i Huaqing og Qin Shi Huangs grav. Bus 306 har nogenlunde samme rute. Bank Masser af banker med tilhørende kontantautomat ligger spredt rundt i byen. Mad I Xi'an er der alle muligheder for at spise godt, her fås naturligvis typisk kinesisk mad, men den stærke muslimske indflydelse gør at køkkenet er anderledes end hvad man eller ser i Kina. Pitabrød og kebab spises i stor stil, men der er også gode supper på menukortet. I byen kan man prøve forskellige dinnershows der tilbyder faste set-menuer der kan indtages til forskellig underholdning. Aktiviteter De kulturelle og historiske seværdigheder er i fokus i Xi'an, men man kan prøve et dinnershow eller klassikere som at besøge et tehus eller få massage. Tidlig morgen ankom vi til Beijings Vestbanegård, jeg havde propper i ørerne da jeg slog øjnene op, det var som om at vi havde været oppe i bjergene og et hurtigt kig på landkortet viste at der rent faktisk er bjerge mellem Xi'an og Beijing. Banegården er ernorm og det tog os næsten 20 minutter at finde op på gaden hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. det var køligt, omkring fem grader, men vejret var trods alt bedre end regnen og disen i Xi'an. Beijing er Kinas hovedstad og et overflødighedshorn af oplevelser og historie. Den frygtede mongolske krigsherre, Djenghis Khan, erobrede i 1215 byen der indtil da havde været en af flere hovedstæder i de mindre Liao- og Jindynastier. Mongolerne brændte Beijing ned, men må alligevel have følt sig godt tilpas i området, de besluttede nemlig at bygge den op igen hvor den fik navnet Dadu. I 1279 har mongolerne erobret hele det kinesiske rige, det bliver begyndelsen til både Yuan-dynastiet og Beijing som hovedstad. I 1368 kommer Ming-dynastiet til magten i Kina, de flytter hovedstaden til Nanjing for kun 35 år senere at flytte den tilbage til Beijing under den 3. Ming-kejser, den berømte Yong Le, der ændrer navnet fra Dadu til Beijing. Ming-perioden, og i særdeleshed Yong Le, har givet byen nogle af dens største og smukkeste seværdigheder som Den Forbudte By og Himlens Tempel Park. Det efterfølgende Qing-dynasti udvidede byen og igangsatte restaureringer af eksisterende bygninger. De sidste over 100 år af Qing-perioden, op til dynastiets fald i 1911, oplevde Kina både angreb fra de europæiske kolonimagter og japanerne, såvel som adskillige interne oprør og stridigheder, begivenheder der alle var med til at sætte dybe spor i Beijing. Med kommunisternes magtovertagelse i 1949 begyndte Beijing at tage form som rigtig storby, fra 1980'erne og mange år frem blev de gamle hutonger jævnet med jorden i ekspressfart og erstattet med triste betonbyggerier i typisk sovjetstil. Kinas åbning mod omverdenen og omlægningen fra planøkonomi til socialistisk markedøkonomi har skabt en eksplosiv vækst, op til de Olympiske Lege, der blev afholdt i Beijing i 2008, fik byen en gevaldig ansigtsløftning, nye metrolinier og et mere imødekommende image. Maos mausolæum på Den Himmelske Freds Plads Tiananmed-porten med portrættet af Mao Folkets Hus, her har Kinas regering hjemme DEN HIMMELSKE FREDS PLADS Vi smed vores bagage på hotellet og ilede til Den Himmelske Freds Plads der er verdens største plads, kineserne betragter den ikke blot som Kinas centrum, men hele verdens. Hver dag samles tusinder af mennesker her, for kineserne er det noget særligt at stå på den berømte plads der gemmer på så meget historie. På og omkring pladsen findes en række fantastiske seværdigheder, mod nord kan man se Tiananmen Gate der for mange er selve symbolet på Kina. På den store røde port, der også er indgangen til Den Forbudte By, hænger det enorme portræt af Formand Mao, det var fra denne balkon han 1. oktober 1949 proklamerede Folkerepublikken Kina. Man kan selv komme op på Tiananmen Gate, det koster 20 yuan. Den Himmelske Freds Plads har ikke kun betydning for den almindelige kineser, flere gange gennem tiden har pladsen været centrum for demonstrationer mod styret, hvem husker ikke de voldsomme begivenheder i 1989 hvor en million mennesker samlede sig på pladsen for at give deres utilfredshed til kende. Af samme årsag er pladsen et verdens mest overvågede områder, det kræver et sikkerhedstjek at besøge den, politi med og uden uniform går rundt blandt de mange mennesker og det siges at hundreder af overvågningskameraer skal holde øje med den mindste antydning af uro. Det store portræt af Mao kigger lige over på hans eget mausolæum der står som en kæmpe bombastisk bygning midt på pladsen. Her er kun åbent udvlagte dage, men mausoleet, der er fra 1977, har stor betydning for kineserne, de stiller op i lange køer for at se Mao's lig. Man kan som turist sagtens stille sig op i køen, det går hurtigt fremad da man ikke må stå stille inde i mausoleet, der er gratis adgang og tasker skal afleveres i en bygning på den anden side af vejen ved Folkets Hus. Kameraer må ikke medbringes. Netop Folkets Hus er en anden af pladsens seværdigheder, det blev bygget på 10-års dagen for republikkens tilblivelse. Det tog kun 10 måneder at opføre denne imponerende bygning som i dag huser folkekongressen. Desuden er det her at udenlandske statsoverhoveder kommer til officiel middag, bla. præsident Nixon i 1972. Folkets Hus har mange flotte rum smukt dekoreret med marmor og jade. Bemærk i øvrigt de enorme lysekroner der hver vejer 1,2 tons. Helt mod syd kan man se resterne af Beijings gamle bymur. Den sydlige port, Front Gate, opført af Kejser Yong Le, står lidt ensom og markerer det der engang var indgangen til byen. Lige bagved kan man se Jian Lou Tower, eller Arrow Tower, oprindelig bygget i 1436 og den største af sin slags i Kina. Porten med den store bygning er en del af Qianmen-porten og fungerede som forsvar af byen. Overfor Folkets Hus, altså lige øst for Den Himmelske Freds Plads, kan man ikke undgå at få øje på den enorme bygning der huser nationalmuseet. Det har været lukket i nogle år, men er efter omfattende ændringer og udvidelser åbnet igen. På Den Himmelske Freds Plads står i øvrigt også monumentet for folkets helte, opført til ære for alle de der har kæmpet og ofret deres liv for et frit Kina. Monumentet er fra 1958 og næsten 38 meter høj. Paladset for højeste harmoni i Den Forbudte By Detaljer på Paladset for Højeste Harmoni Paladset for Den Midterste Harmoni og Paladset for Bevarelse af Harmoni DEN FORBUDTE BY Gennem Tiananmen-porten med portrættet af Mao kommer man til Den Forbudte By, der er en af Beijings største turistattraktioner, her er altid rigtig mange besøgende der ved selvsyn vil se hvordan kejserne boede i dynastiernes Kina. Paladset, som kejser Yong Le grundlagde i 1403 da han flyttede hovedstaden fra Nanjing tilbage til Beijing, stod færdigt i 1420. I paladset boede der bla. et stort antal embedsmænd, tjenestepiger, eunukker (kastrerede mænd), kokke og selvfølgelig kejseren og alle hans konkubiner. Det var ikke tilladt for den almindelige borger at komme ind i byen, deraf navnet Den Forbudte By. Paladset blev brugt helt frem til 1911 da barnekejseren Pu-Yi var ved magten. Går man ind ad hovedindgangen gennem Tiananmen-porten kommer man hurtigt til Den Forbudte Bys vigtigste og største bygning, Paladset For Højeste Harmoni, der er fra det 15. århundrede. Paladset blev brugt til de vigtigste begivenheder som f.eks. kejserens bryllup, fødselsdage og kroninger. Indenfor kan man se dragetronen hvor kejseren har siddet når han skulle modtage sine undersåtter. Bemærk de flotte detaljer på paladset, der har været gennem en større renovering. Rundt om i Den Forbudte By, bla. ved Paladset For Højeste Harmoni, kan man se kæmpe vandkar der var en del af byens brandværn. De har været guldbelagt, men soldater fra fremmede magter har prøvet at ridse guldet af. Går man rundt om Paladset For Højeste Harmoni kommer man til to andre vigtige bygninger, Paladset for Den Midterste Harmoni hvor kejseren har gjort sig klar til de begivenheder der skulle foregå i Paladset For Højeste Harmoni. Umiddelbart bagved ligger Paladset for Bevarelse af Harmoni, der har været brugt til sammenkomster og siden 1789 til eksamener for håbefulde kinesere der satsede på en karriere i Den Forbudte By. Man kan nu gå ned ad trapperne til en stor gård, undervejs kan man se den store marmorsten med drageillustrationen, den siges at være hugget ud af et 250 tons stort stykke marmor. Fortsætter du ligeud her når man til Paladset for Himmelsk Renhed der var bolig for Mingkejserne og de første Qingkejsere. I sidste del af Qingdynastiet boede kejseren i den vestlige del af Den Forbudte By, hvor man kan komme helt tæt på de små boliger med gårdhaver. I Paladset For Mental Kultur boede de sidste kejsere, her tog de også imod mandarinerne. De sidste kejsere var alle meget unge, i praksis var det Cixi der styrede landet, i Paladset For Mental Kultur sad hun bag et gardin og fortalte de unge kejsere hvad de skulle sige. Længere nede i den vestlige del kan man se Chu Xiu Gong der tidligere var bolig for kejserinder og konkubiner, da Cixi blev første-kejserinde i 1884 flyttede hun til denne bolig som hun i anledning af sin 50-års fødselsdag udsmykkede med over 31 ton sølv. Den vestlige del af Den Forbudte By består som nævnt af små boliger og gårdhaver, ikke alle er åbne for offentligheden. Bemærk de mange smukke porte. Den østlige del af Den Forbudte By ligner den vestlige del, men her kan man finde en række udstillinger og museer med adskillige effekter fra dynastiernes Kina. Helt mod nord, lige inden udgangen, går man gennem den kejserlige have, en typisk kinesisk have med klippestykker, pavilloner og gamle træer. Man kan nemt bruge det meste af en dag i Den Forbudte By, den er imponerende, ikke mindst i betragtning af at meget er blevet fjernet af japanerne, desuden har området været udsat for flere brande. Templet for Bøn om God Høst Silk Street Det olympiske stadion HIMLENS TEMPEL PARK Himlens Tempel Park er endnu en af Beijings must-see seværdigheder. Parken består egentlig af tre sammenhængende områder der i dynastiernes tid blev brugt til at bede om god høst. Kejseren kom to gange om året ud fra Den Forbudte By for at bede her i parken. Kejser Yong Le grundlagde området mellem 1406 og 1420, men dens nuværende form står kejser Jiajing for. Gå ind ad den sydlige indgang der samtidig er hovedindgangen. Her kommer man først til Det Runde Alter, oprindelig opført i 1530, men genopbygget i 1740. Det var her ved alteret at kejseren bad om god høst, det gjorde han i centrum af den store ring, udenom ligger der sten i ringe der går op i tallet 9 der var kejserens tal. Længere fremme når man Den Kejserlige Himmelhvælving der er omkranset af den såkaldte ekkomur. Står man op ad muren og taler skulle det kunne høres på den anden side. Det kan være temmelig svært at afprøve i dag, der er mange mennesker og en hel del larm. Via en lang allé når man til Templet for Bøn om God Høst der er parkens hovedattraktion og et tempel de fleste måske kan genkende fra billeder. Det er et imponerende tempel bygget i træ helt uden brug af søm, bemærk den flotte loftsudsmykning. Templet for Bøn om God Høst er 38 meter højt og første gang opført i 1420. Det nedbrændte i 1889, men blev genopbygget i 1890. "Himlen er rund, jorden er firkantet" sagde man i gamle dage, derfor er parkområdet firkantet og alter og templer runde da de skulle symbolisere himlen. Også templernes blå farve skal symbolisere himlen. Det er gratis at komme ind i Himlens Tempel Park, men for hver af de tre attraktioner skal der betales entré, Templet for Bøn om God Høst er dyrest og koster 20 yuan. Selve den omkringliggende park er også en oplevelse værd, om morgenen kan man se kineserne dyrke tai chi og senere står der drageflyvning, kortspil og sang på programmet når byens ældre mødes. SILK STREET Her sidst på vores rejse skulle der selvfølgelig shoppes, fra et tidligere besøg i Beijing vidste jeg at Silk Street var stedet at se efter gode ting at tage med hjem, men det skulle hurtigt vise sig at startpriserne er skyhøje og helt urimelige, f.eks. 350 yuan (ca. 310 kr.) for en t-shirt, 800 yuan (ca. 700 kr.) for en langærmet bluse osv. Alt er kopitøj og der skal pruttes meget meget kraftigt om prisen. Ofte er det ikke nok at starte på en tiendedel af prisen, i Silk Street bliver det helt tydeligt at kineserne prøver at vride så mange penge ud af turisterne som muligt, alle vil være rige i rekordfart og det resulterer i helt vanvittige priser hos sælgerne, Silk Street er i øvrigt et temmelig misvisende navn, silke er kun en meget lille del af de udbudte varer og der er ikke tale om en gade, men en fem-etagers bygning proppet med varer der falder i turisternes smag: t-shirts, tasker, jakker, bukser, sko oma. Kvaliteten fejler ikke noget, men husk at det er kopivarer og selvom pengene sidder lidt løsere i ferien, så sammenlign gerne priserne med lignende varer hjemme. Silk Street er det der engang hed Silkemarkedet, tidligere bestod markedet af flere gader i nabolaget med samme slags varer, men nu har man altså valgt at rykke indendørs. Silk Street er det absolut populæreste marked for turister i Beijing, i underetagen er der sko og tasker, i stueetagen og på 1. sal finder man tøj, mens de næste etager er lidt af et mix hvor der sælges souvenirs, perler, skræddersyet tøj, briller og meget meget mere. Der er også et par restauranter og barer. Husk: Prut meget meget kraftigt om prisen! Perlemarkedet, der ligger lige ved Himlens Tempel Park, er et alternativ til Silk Street med nogenlunde samme varer. Qilin foran Paladset For Velvile Og Et Langt Liv i Sommerpaladset Den lang korridor Enkekejserinde Cixi's marmorbåd SOMMERPALADSET Den tidligere kejserlige have blev udvidet af Kejser Qianlong i det 18. århundrede til et smukt sommerpalads. Engelsk-franske tropper brændte det ned i den anden opiumkrig, men enkekejserinde Cixi byggede det op igen med penge der var afsat til en militær flåde der kunne hamle op med de europæiske kolonimagter. Cixi fik symbolsk bygget den berømte marmorbåd der påsat et par kanoner fik det hele til at smage lidt af krigsskib. Også bokseropstanden omkring år 1900 var hård ved paladset, igen måtte det genopbygges og i 1949 gennemgik det en større renovering. Kommer man ind ad østindgangen, hvad langt de fleste turister gør, støder man ind i det område hvor kejseren boede og opholdt sig. Paladset for Vevilje og Et Langt Liv er en af områdets smukkeste bygninger. Man kan desværre ikke se meget af det indvendige, men udenfor står nogle flotte bronzedyr, deriblandt den specielle Qilin, et dyr der kun findes på jorden i tider med harmoni. Bagved kan man se cixis teaterscene og et rum med mange af enkekejserindens personlige ejendele. Cixi var oprindelig konkubine, udvalgt af Kejser Xianfeng, hun klatrede op ad rangstien og blev en af kejserens foretrukne konkubiner. Hun fødte ham en søn, Tongzhi, der efterfulgte sin far på tronen, han var barnekejser og reelt var det Cixi der regerede Kina. Da Tongzhi døde, valgte hun sin nevø, Guangxu, som den næste kejser, også han var ganske ung og det kom til uoverensstemmelser med ham og enkekejserinden. Resultatet blev at Guangxu blev holdt indespærret i sommerpaldset i næsten 10 år. Sommepaladset ligger smukt ud til Kunming-søen, den er menneskeskabt, gravet af ikke mindre end 100.000 arbejdere. Efter beboelsesområdet kommer man nu til Den Lange Korridor der er en smal overdækket sti på ikke mindre en 728 meter. Farverne og de mange malerier på træværket over stien er ikke helt originale da man efter kulturrevolutionen blev nødt til at male det op igen. Den Lange Korridor fik endnu en ansigtsløftning op til de Olympiske Lege i 2008. Omtrent midtvejs på Den Lange Korridor når man til Templet for Buddhistisk Kraft. Templet ligger op af et lille bjerg, vejen derop kan være ret sej, men man har en fantastisk udsigt over Kunmingsøen, De Duftende Bjerge og selvfølgelig sommerpaladset. For enden af Den Lange Korridor kan man se Cixis marmorbåd. Herfra kan man tage en dragebåd til South Lake Island hvor man finder Dragekonge-templet. Øen er også forbundet med fastlandet via De 17 Buers Bro. Går man til gengæld videre forbi marmorbåden kan man vælge at gå ud af vest- eller nordindgangen. Sidstnævnte er måske mest spændende, her har man prøvet at lave en handelsgade som den så ud i byen Suzhou i gamle dage. En fin shoppingmulighed, priserne er dog i top. Den flotte offerhal ved Ming-gravene På vej op ad Den Store Mur Den Store Mur ved Badaling MING GRAVENE OG ÅNDEVEJEN 50 km nordvest for Beijing ligger 13 af de i alt 16 ming-kejsere begravet. Da den store mur ligger i samme retning er det oplagt at kombinere de to seværdigheder. Gravene ligger bagerst i en stor dal omgivet af bjerge. Den oprindelige indgang var gennem en stor rød port der markerede starten på Åndevejen, også kaldet Udødelighedens Vej, en allé der engang var syv kilometer lang og førte op til selve gravene. I dag er alléen væsentlig kortere, men knap 800 meter er bevaret, her kan man gå en tur flankeret af i lat 36 stenfigurer der forestiller løver, kameler, heste og forskellige fabeldyr. Turen er absolut smukkest i foråret hvor de mange kinesikse roser står i fuldt flor. Tre af de 13 Ming-grave er åben for offentligheden, mest besøgt og den mest imponerende er graven for den berømte kejser Yong Le. Man kommer gennem porten og når offerhallen der er en fantastisk flot træbygning der indeholder effekter fra dynastiets tid. Bagved ligger sjæletårnet lige foran den kæmpe pyramideformede jordvold som kinesiske kejsere traditionelt er begravet under. DEN STORE MUR Den Store Mur, måske bedre kendt som Den Kinesiske Mur, er et af verdens mest berømte bygningsværker og en af Beijings must-see seværdigheder. Den første mur blev påbegyndt af Kinas første kejser, Qin Shu Huang, der forsøgte at holde nomadstammerne fra nord ude med store volde af jord og småsten. Voldene blev bygget mellem eksisterende vagttårne, opført af de kongeriger som Qin Shu Huang erobrede i forbindelse med grundlæggelsen af Kinas første dynasti, Qin-dynastiet. Det krævede mange hundrede tusinde mand at bygge jordvoldene, man mener at der er flyttet hele 180 millioner kubikmeter jord for at lave den 6.350 km lange mur. Mange arbejdere var fanger og det siges at de dødes kroppe blev brugt som byggemateriale. Selvom voldene blev bygget for at holde fjender ude, så lykkedes det alligevel Djenghis Khan at erobre Kina og grundlægge Yuan-dynastiet. Muren var i denne periode i forfald, men det efterfølgende Ming-dynasti begyndte en storstilet renovering der igen krævede flere hundrede tusinder arbejdere. Genopbygningen af muren betød at man gik væk fra at en mur af jord og i stedet for benyttede sten. Heller ikke denne mur formåede at holde indtrængende fjender ude, dog var det kineserne selv der lukkede manchurerne ind for at slå et oprør ned, resultatet blev grundlæggelsen af Qing-dynastiet i 1644, Kinas sidste dynasti. De sidste par hundrede år har muren fuldstændig mistet sin betydning, Kinas fjender er kommet ad søvejen og ikke over land. Det gjorde desværre også at muren forfaldt igen, kineserne selv har brugt sten fra muren til byggemateriale og har således været en medvirkende årsag til at store dele af muren er forsvundet. At gå på muren er en stor oplevelse, der er mange mennesker, men man kan ikke andet end imponeres over dens størrelse. Man kan besøge muren flere steder, vi tog til Badaling der er det mest populære område, her kan man gå op til toppen af det lille bjerg, her er stejlt og ikke alle klarer turen. Man kommer tæt på kinesernes hverdag i hutongerne Hutong-området ved Zhonglouwan Den renoverede handelsgade Yandaiwie ved Qianhai-søen PÅ BESØG I HUTONGERNE Det var sidste dag, om natten skulle vi flyve tilbage til Danmark, men inden da ville vi besøge et af Beijing's hutonger, selvstyrende boligområder som byen med rette er så berømt for. Efter Djenghis Khan nedbrændte Beijing i 1215, blev byen bla. genopbygget med hutonger, da mongolerne blev udskiftet med Qing-dynastiet fortsatte man opførslen af de små boliger, i 1950'erne nåede man op på hele 6.000 hutonger i Beijing. Med ønsket om at gøre Beijing til en mere moderne by begyndte man at rydde de små boliger, beboerne blev tvangsforflyttet mod en mindre kompensation, men heldigvis er det stadig muligt at opleve hutongerne, der består af små et-planshuse med hyggelige gårdhaver. Husene ligger tæt og man kommer i den grad tæt på kinesernes hverdag når man går en tur gennem de smalle gader. Husene er bygget op omkring små gårdhaver, flere familier deler normalt en gårdhave, toilet findes langt fra i alle huse, til gengæld er der mange fællestoiletter i gaderne. Der er stor forskel på kvaliteten på dagens hutonger, mange er primitive, men der er også beboere der har renoveret boligerne så de næsten fremstår moderne. Tidligere var det ikke kun middelklassen der boede i hutongerne, men også velstillede og betydningsfulde familier, deres huse kan genkendes ved de imponerende indgangspartier med store røde døre og høje dørtrin. Vi tog op til Zhonglouwan hutong der ligger lige nord for Beihai Park. Her blev vi cyklet rundt i de små gader og vi besøgte en familie, dvs. kun manden i huset var hjemme. Jeg havde en fornemmelse af at det ikke var helt tilfældigt at det lige var denne mand vi skulle besøge, hans hus strålede og et kig indenfor afslørede at hjemmet havde alle moderne bekvemmeligheder. Tilbage på cyklen kørte vi videre gemme gaderne, mændene sidder og spiller kort og kvinderne får en snak, måske foran skolen hvor de venter på deres børn. Vi blev kørt hen til vores startsted ved byens klokketårn der nu er indrettet som tehus, igen fik vi prøvesmagt noget god te. Et kig på uret viste at der stadig var nogle timer til at vi skulle være i lufthavnen, vi gik over til Qianhai-søen hvor der er lavet en handelsgade der naturligvis blev besøgt. Vi satte os ved søen, det var ved at blive mørkt, solen skinnede sært gennem et tykt lag smog, vi kunne se tilbage på en meget lang og meget spændende rundrejse i Kina der har så meget at byde på. Da vi sad her ved søen kunne vi ikke vide at forureningen i Beijing få dage efter blev så voldsom at lufthavnen lukkede, og da Connies visum var faretruende tæt på at udløbe var det åbenbart det helt rigtige tidspunkt at rejse hjem. Overnatning Den tid hvor eneste overnatning i Beijing var få statskontrolledere hoteller er for længst forbi, idag er der et stort udvalg, primært af hoteller i god standard, men efterhånden er der også muligheder for backpackerne der i stigende tal kommer forbi byen på deres Asien-rejse. Både hotels.com og bedfinder.com har et omfattende udvalg af hoteller. Det kan anbefales at bo i gåafstand af Den Himmelske Freds Plads, der er byens absolutte centrum. Men bor man et stykke fra centrum er det nemt at komme rundt med den effektive metro. Transport Alle veje fører til Beijing kunne man fristes til at sige, ihvertfald har byen et utal af både fly-, tog-, og busforbindelser. Lufthavnen er en af de travleste i verden, der er ruter til og fra så godt som alle større byer på kloden. Der findes flere forskellige måder at komme rundt i Beijing på. I mine øjne er metro langt den bedste måde. Byens fremragende metrosystem er både nemt og billigt. Der er i alt 11 linier, linie 1 og 2 er de gamle linier der kører henholdsvis i en cirkel omkring Den Himmelske Freds Plads og i lige linie i øst-vestgående retning syd for pladsen langs Qianmen og Chongwenmen. Bortset fra en tur ud til lufthavnen der koster 25 yuan, så er prisen for at benytte metroen blot 2 yuan, her kan du køre så langt du vil. På gadeplan kan man se efter de blå firkantede skilte med bogstavet D der markerer nedgang til metroen. Der kan trækkes en billet i automaten, på nogle stationer er der også personlig betjening. Rejsende skal alle gennem et sikkerhedstjek. Taxa er en anden mulighed for at komme rundt, der er masser af dem og de kan prajes på gaden. På sideruden kan man se taksten pr. kørt km, typisk 2 yuan, men det er kun interessant hvis man skal længere væk, man kan faktisk køre ret langt for starttaksten. Bor man i centrum kan mange ting nås til fods, men bemærk at der er betydelig trafik og biler, cykler og gående svinger ind mellem hinanden i et stort kaos. Kineserne holder IKKE tilbage for nogen og generelt kan man sige at den der har det største køretøj bestemmer. Et godt råd er at bruge metronedgangene hvis du skal over vejen. Bybusser findes også, men glem alt om dem, her hersker almindeligt kaos og de er ofte mere end overfyldte. Bank Også i Beijing er der masser af kontantautomater og banker. Mad De fleste danskere vil nok mene at de kender det kinesiske køkken, men har man først besøgt landet vil man hurtigt opdage at den mad der serveres på kinesiske buffetrestauranter i Danmark intet har at gøre med den mad der spises i Kina. Man deler normalt det kinesiske køkken op i fire dele, det vestlige, sydlige, østlige og nordlige. Beijing hører til det nordlige køkken, her serveres robust mad om vinteren og enkel let mad om sommeren. Retterne kan være med får, lynstegte grøntsager, dampet kål, æg oma. Køkkenet er varieret og det er ganske vist at kineserne spiser næsten alt, der er dog store regionale forskelle. Beijing er naturligvis kendt for Pekingand, en lækker ret med en slags honningglaseret and i mandarinpandekager med forårsløg, agurk og hoisin-sauce. En storby som Beijing har naturligvis restauranter med mad fra alle landets regioner og naturligvis også med udenlandsk mad. Til de der ikke kan undvære vestlig fast food findes der adskillige McDonalds og KFC i byen. En ret på en kinesisk mellemklasserestaurant fås for ca. 30-40 kr., skal det være rigtig billigt findes der masser af gadekøkkener og boder hvor man kan få et hurtigt måltid, her kan man spise en snack for 5 kr. Aktiviteter Beijing byder på et utal af forlystelser. Her er selvfølgelig også udstillinger og koncerter, forhør dig eventuelt i hotellets reception om hvad der sker under dit ophold i byen. En af de mest populære aktiviteter hos turisterne er Akrobatik, kineserne er utroligt dygtige til akrobatik og rundt i byen findes flere forskellige steder med denne form for underholdning. Pekingoperaen er også utrolig populært, det er ikke så meget en opera, men mere en slags teater. Også her er der flere muligheder. Massage fås mange steder i byen og på langt de fleste hoteller. Er som altid bare dejligt. En god og anderleds oplevelse er at besøge et tehus, her serveres ægte te i hyggelige omgivelser. Tehusene ligger overalt i byen. Kina er som bekendt enormt og der er af samme årsag stor forskel på klimaet fra del til del. Shanghai har kølige vintre og varme somre, af og til kan temperaturen i de varmeste måneder snige sig op på over 35°C. Det sydlige Kina ved Guilin har subtropisk klima, det bliver aldrig rigtig koldt, i vintermånederne ligger temperaturen på ca. 18°-20°C, men sommeren er lang og solrig med temperaturer på ca. 30°C. Både Xi'an og Beijing har typisk fastlandsklima, vintrene er ofte iskolde med frost, mens somrene er varme med temperaturer på ca. 30°C. I begge byer kan vejret og temperaturen skifte lynhurtigt, fra kolde vinterdage kan det i løbet af marts pludselig blive markant varmere, foråret er kommet. det samme gør sig gældende i overgangen fra sommer til efterår. • Vejrtabel for Shanghai • Vejret lige nu i Shanghai • Vejret lige nu i Beijing • UV-indeks Religion: Styret har traditionelt set ned på religion, men kineserne har i dag fået nemmere ved at udøve deres tro. Mange er buddhister, andre blander det med taoisme og kofucius lære. Rigtig mange unge kinesere er ateister. Muslimer og kristne findes selvfølgelig også • Indbyggertal: ca. 1,3 milliarder • Hovedstad: Beijing, ca. 13 millioner indbyggere • Valuta: Yuan, Medbring US Dollars eller rejsechecks til veksling. Danske kroner kan også veksles de fleste steder. 100 kroner er ca. 98 yuan. Visakort er udbredt og der findes nasser af kontantautomater med engelsk menu der fungerer glimrende • Vejen til Kina: Nemmest er det med SAS der flyver direkte fra København til Beijing og i perioder også direkte til Shamghai. Andre muligheder er med Finnair fra Helsinki og med Aeroflot fra Moskva (billigt) • Flyvetid: Kbh.-Beijing ca. 9 timer • Lufthavn: Både Beijing og Shanghai lufthavn er kæmpestore med gode indkøbsmuligheder og gode ventearealer • Turistsprog: Kineserne er meget dårlige til engelsk, men prøv, det skal nok lykkedes • Indrejsekrav for danske statsborgere: Pas skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemkomst. Visum nødvendig, kan fås på den kinesiske ambassade. Tjek aktuelle regler her • Pillepas: Ikke nødvendigt • Tidsforskel: Sommer: +6 timer/Vinter +7 timer • Øvrigt: I øjeblikket kræves ingen vaccinationer til Kina, men for at være helt sikker anbefales det at kontakte Danske Lægers Vaccinations Service. Se udenrigsministeriets rejsevejledning for Kina her. Overvejer du en rejse til Kina, så skal det på det kraftigste anbefales at afsætte god tid og lægge en tur udenfor byerne ind i planen. Vær klar over at det meste af Østkina omkring Shanghai, Suzhou og Hangzhou i princippet er én stor by, der er betydelig trafik og larm. Det samme gør sig gældende omkring Beijing. Har man kun disse byer på sin rejseplan bliver det decideret storbyferie. Tag ud på landet, det er en enorm oplevelse og virkelig tiltrængt når man har besøgt storbyerne. Provinserne Guangxi, Yunnan eller Sichuan er gode at rejse i og giver gode oplevelser hvor man vil møde et andet Kina. Skal du på rundrejse, så kan det anbefales at starte i Beijing. Byen har lidt af det hele og giver en rigtig god introduktion til landet, her er nyt og gammelt og Beijing er stedet hvor man får den bedste forståelse for Kina som landet er idag • Rejseguides: Turen går til Beijing • Turen går til Kina • Rejsen rundt i Kina • Lonely Planet - China • Andre bøger & film: Vilde Svaner • Filmen "Den Sidste Kejser" kan anbefales, den giver et fint indblik i Kina omkring 1900-tallet