![]() |
|||||||
|
|
|||||||
| Pandabjørnen er en af verden mest trude dyrearter. Nye optællinger viser at der idag er knap 1600 individer tilbage i naturen. Eksperter peger dog på at der sandsynligvis er lidt flere da pandaen lever i øde og uvejsomme områder. Det er primært den eksplosive befolkningstilvækst i Kina med nye veje og industri der har gjort et alvorligt indhug i pandaens levesteder, det anslås at ca. 50% af de skove hvor bjørnen lever idag er væk. Heldigvis har den kinesiske regering nu forbudt at fælde træer i de store skovområder i Centralkina. Oven i det vil man investere op mod 60 mia. kroner på genplantning af skovene. Indtil for nylig havde man dårlige erfaringer med at avle på de ca. 190 pandaer der lever i zoologiske haver og forsøgscentre. Men et samarbejde mellem Kina og amerikanske zoologiske haver har givet nye metoder til at passe og opflaske ungerne. F.eks overlevede alle 16 unger der kom til verden i Wolong Naturreservats forsøgscenter i 2004, for få år siden ville allesammen sandsynligvis være døde. Officielt er alle pandaer kinesiske, således er alle individer i verdens zoologiske haver udlånt af den kinesiske stat. Selvom pandaen er et stort trækplaster og skaffer et betydeligt antal besøgende til de zoologiske haver, så er det en bekostelig affære at have dyrene. Men der hører ikke så lidt prestige i at have pandaen, og måske et det netop det der skal til for at redde den fra at uddø. ![]() |
|||||||