|
 Nordindien er et kludetæppe af kulturer, religioner og folkeslag. Få steder i verden er kontrasterne så store som her, man kan opleve indiske rigmænd i funklende nye biler for sekundet efter at støde ind i de fattigste og mest arme mennesker i verden. Nordindien er et mylder af mennesker, en symfoni af oplevelser og man gør klogt i at have alle sanser åbne for at få det hele med. Duftene, lydene og den konstante menneskemængde, hvor end man kigger hen er der noget nyt at kigge på, sådan er Nordindien.
Området har været beboet i flere tusinde år, først af nomadestammer, men siden dukkede spredte bystater op. Indus-kulturen bliver grundlagt og omkring år 1200 f.kr. bliver de hellige skrifer, vedaerne, skrevet og kastesystemet bliver udformet. Første store rige I nordinden er Maurya-riget, de efterfølges af Guptafamilien der kan tage æren for noget af Indiens bedste kunst, litteratur og poesi.
I det 6. århundrede kommer hunnerne til Nordindien, området er nu overvejende muslimsk og består af mindre bystater. Senere indledes mogulperioden, de skiftende herskere opførte nogle af Nordindiens smukkeste bygninger som f.eks. Taj Mahal i Agra og Humayuns Mausolæum i Delhi.
Englænderne kommer til Indien og sætter sig på magten, inderne føler sig undertrykt, i 1857 gør de for første gang oprør. Uenighed blandt Indiens mange folkeslag og religioner gør det umuligt at fordrive englænderne, men en spirende nationalisme vokser frem, kulminationen er kongrespartiets grundlæggelse i 1885. Mahatma Gandhi kommer tilbage til Indien og bliver leder af opstanden mod englænderne, med ikke-vold og civil ulydighed tager han kampen op mod besættelsemagten.
Efter 2. verdenskrig er englænderne klar til at give indernes deres selvstændighed, men landets muslimer vil have deres egen stat. Resultatet bliver at man deler Inden, millioner af mennesker bliver forflyttet og tusinder dør før man kan grundlægge Vestpakistan (idag Pakistan) og Østpakistan (idag Bangladesh).
Ingen kan vide hvad der var sket hvis Indien ikke blev delt, men de der troede at man med opdelingen af hinduer og muslimer ville få fred har taget fejl, der er til stadighed konflkter om religion og landområder staterne imellem. Manmohan fra kongrespartiet bliver premierminister i 2004, han er fortaler for dialog mellem Indien og Pakistan, men flere terroraktioner i bla. Mumbai og Delhi som Indien mener Pakistan står bag, har dog sat en stopper for enhver forhandling om fred.
|
Lidt over midnat ankom vi til Delhi, tidspunktet gjorde at vi kom smertefrit gennem paskontrollen og vi fandt hurtigt vores chauffør der kørte os til hotellet. Godt nok var det nat, men det slog mig alligevel at de fleste gader lå øde hen, i en by der har et sted mellem 13 og 14 millioner indbyggere havde jeg forventet lidt mere gadeliv. Men allerede fra tidlig morgen næste dag var der tusinder af biler i gaderne, der køres tæt, dyttes og presses i et sandt kaos og anarki. Delhi er en meget atypisk og anderledes storby med flere vidt forskellige områder, fra det kaotiske Old Delhi med de ældgamle huse og det travle handelscentrum ved Connaught Place, til New Delhis snorlige og efter indiske forhold næsten strømlinede gader der stort set er blottet for butikker og forlystelser.
Delhis historie følger i høj grad Nordindiens. Mindst otte gange er der grundlagt en by i dette område, altid har den haft stor betydning for de lande og folkeslag der har haft magten. Der er spor efter alle tidligere byer, de første fire gange Delhi blev opført lå byen syd for det nuværende centrum. Efterhånden rykkede byen mod nord hvor New Delhi ligger idag. Kaukaserne gjorde Delhi hinduistisk, men med Qutb-ud-din's erobring af byen i 1193 var hovedreligionen Islam. Stormogulen Shah Jahan flyttede hovedstaden fra Agra til Delhi hvor han grundlagde Shahjahanabad der idag blot hedder Old Delhi. Da englænderne kom til Delhi var byen ikke hovedstad, men til gengæld et betydeligt handels- og finanscentrum. I 1911 flytter englænderne hovedstaden fra Calcutta (Kolkata) til Delhi, et stort byggeprojekt blev sat i gang og i 1931 stod New Delhi færdigt.
NEW DELHI
New Delhis centrum er naturligvis den lange gade Rajpath, et pompøst og imponerende område som englænderne opførte da de flyttede hovedstaden fra Calcutta til Delhi. I den ene ende af gaden står India Gate, et 42 meter højt mindesmærke der er opført til ære for de faldende soldater under 1. verdenskrig. Rajpath føre op til et plateau hvor to enorme bygninger står på hver side af vejen, de er opført i en sær blanding af indisk og europæisk arkitektur og huser idag regeringskontorer og ministerier. For enden af Rajpath ligger præsidentpaladset.
New Delhi består af store åbne områder med brede boulevarder, her er en del bedre hoteller og adskillige kontorer for forskellige offentlige myndigheder. Det er ikke et sted man går rundt, her er faktisk intet at se, godt nok er der flere attraktioner i bydelen, men de ligger langt fra hinanden. Her er ingen butikker, restauranter eller barer, New Delhis gader minder mere om gennemkørselsveje, kun få stopper op og kun få går på fortovet. Der kommer dog væsentlig mere liv op mod Connaught Place der er en helt anden verden, her er masser af mennesker og temmelig hektisk, et godt sted at shoppe.
Ned ad Janpath Road, der forbinder Connaught Place med New Delhi, ligger Janpath marked. Både her og i sidegaderne er der et hav af mennesker, vi skulle selvfølgelig også opleve markedet, her er fin stemning, men sælgerne er meget påtrængende. I forlængelse af markedet kan man besøge det nogle kalder det tibetanske marked, det var nu småt med både tibetanere og varer derfra, men et fint sted at slentre på en aftentur.
Jama Masjid i Old Delhi |
Med rickshaw gennem Chandni Chowk |
Sikh-templet Sisganj Gurdwara
|
OLD DELHI, JAMA MASJID OG RICKSHAW GENNEM CHANDNI CHOWK
Old Delhi, der oprindeligt hed Shahjahanabad, blev opført af mogulen Shah Jahan som det syvende Delhi. Bydelen var tidigere omkranset af en lang mur med flere flotte porte. Portene eksisterer fortsat, men der er ikke meget tilbage af muren. Old Delhi fungerer som en by i byen, området er indbegrebet af Indien, et sandt kaos og sansebombardement. En af bydelens mest iøjnefaldende bygninger er Det Røde Fort, opført mellem 1638 og 1648, det er ikke særlig velholdt og da vi senere skulle se Agra Fort sprang vi det over.
Til gengæld besøgte vi Jama Masjid der er Indiens største moské, her er plads til hele 25000 mennesker på én gang. Moskéen blev påbegyndt af Shah Jahan i 1644 og stod færdig i 1658. De to minareter er 40 meter høje og det er muligt at komme op i den sydlige af dem. Mange byer i Indien har i øvrigt en moské der hedder Jama Masjid der bare betyder fredagsmoskéen. Efter besøget i Jama Masjid fandt vi en rickshaw der kunne køre os rundt i de små markedsgader. Trafikken er tæt, men det var først da vi kom ud på den store brede gade, Chandni Chowk, der løber lige gennem bazarområet, vi fandt ud af hvor udsatte vi egentlig var. Bilerne kørte stærkt og meget tæt på vors rickshaw, konstant bliver der dyttet og chufførerne presser hinanden, hensyn i trafikken er ikke noget man kender til i Indien.
Vi kom forbi sikh-templet Sisganj Gurdwara før vi igen kørte ind i labyrinten af smalle gader. Flere steder var det umuligt at køre, richshawchaufføreren måtte stå af og trække cyklen et stykke. Står der bare det mindste i vejen i gaderne giver det trafikprop, chaufførerne af de irriterende scootere der er overalt, sidder og trykker på hornet indtil problemet er løst, en udvikling vi senere skulle erfare er en del af den nye indiske kultur, de største køretøjer er øverst i hierakiet, så kommer scootere og autorickshaws, oksekærer, kameler og så almindelige rickshaws, fodgængere er blot i vejen og noget man kører ind i, en udvikling som inderne syntes at affinde sig med og acceptere. Bazarens gader er delt nogenlunde op i varegrupper, vi kom bla. forbi sølvgaden, bryllupsgaden, gaden for husdyr og endda også en gade med reservedele til biler.
Gandhi Smriti, et fint museum om Gandhi |
Raj Ghat hvor Gandhi blev kremeret |
Præsidentpaladset i New Delhi
|
GANDHI SMRITI & RAJ GHAT
Man kan ikke tale om Indien uden at nævne Mahatma Ghandi der har en helt speciel plads i indernes hjerte. Mahatma Ghandi blev indernes leder i kampen for selvstændighed, med ikke-vold, civil ulydighed og demonstrationer tog han kampen op mod den engelske besættelsesmagt. Hans bedrifter er i den grad bemærkelsesværdige, i 1949 trak englændene sig ud af Indien hvis befolkning nu kunne samle sig om en selvstændig stat. Desværre nåede Mahatma Gandhi ikke at opleve det store øjeblik, i 1948 blev han myrdet i New Delhi (læs mere om Gandhi her). I Delhi er der flere museer med Gandhi som tema, det absolut bedste er Gandhi Smriti, et museum lavet præcis der hvor han tilbragte sine sidste timer og senere blev myrdet. Gandhi havde boet 144 dage i et hus i New Delhi da han efter et møde gik til fællesbøn. En person kom ud fra mængden og skød ham på klods hold.
Huset, hvor Gandhi var gæst, er nu lavet om til museum med adskillige plancer, enkelte udstillinger og et videorum. Man kan også se Gandhis seng og hans få ejendele. Fra huset er der lavet fodspor på den sti han gik ad minutter inden han blev myrdet. Stien fører op til en lille pavillon hvor fællesbønnen skulle foregå. Det hele er meget detaljeret og det er som om at inderne tror det bare er end drøm og at Gandhi pludselig en dag står der lyslevende igen. Indien gik nærmest i stå ved nyheden om Gandhis død, alle ville følge ham på hans sidste rejse, myndighederne var nød til at finde et sted med plads til tusinder af mennesker. Valget faldt på et stort område der ligger mellem Old Delhi og Yamuna-floden, her blev Gandhi kremeret. Idag er stedet kendt som Raj Ghat, en enorm park, men selve mindesmærket er ganske lille, helt i Gandhis ånd. I området er også Indiens første premierminister, Nehru, kremeret. Det er hans datter, Indira Gandhi, og hans barnebarn, Rajiv Gandhi, også.
HUMAYUNS MAUSOLÆUM
Stormogulen Humanyuns mausolæum i Delhi er lidt af en perle. Det er et vellykket mix af persisk, mogulsk og lokal arkitektur. Mausoleet tog otte år at opføre, det er fra det 16. århundrede og bygget af Humanyuns kone, Haji Begum. Kombinationen af rød sandsten og hvid marmor gør bygningen helt speciel. Øverst er der en kuppel og man siger at mausoleet har stået model til Taj Mahal i Agra. Humayun var ældste søn af mogulrigets grundlægger, Babur. Det var ikke en selvfølge at ældste søn skulle arve tronen, men Humayun var Baburs valg. Det var svære tider da Humayun overtog riget, dels rørte afghanerne igen på sig og sultanen af Gujarat var også en trussel. Derudover havde Humayun tre brødre der var rasende over at blive vraget som tronfølgere, Humayun gav dem alle store områder de kunne herske over, men det formildede dem ikke.
Humayun var hverken en stor leder eller stor kriger, desuden havde han et alvorligt opiumsmisbrug. Alle disse faktorer var en medvirkende årsag til at lederen af Sur-riget, Sher Shah, tog magten over mogulriget, Humayun måtte flygte til både Persien og Afghanistan hvor han søgte støtte til en tilbageerobring hos forskellihge fyrster. I 1544 dør Sher Shah og en årelang strid om tronen begynder. Samtidig havde Humayun besejret sine brødre i Afghanistan og med splittelsen i Sur-riget var det et perfekt tidspunkt at generobre Nordindien. I 1555 kunne han således igen kalde sig stormogul, men Humayun døde kun et år efter, på det tidspunkt var ikke alle områder erobret, man mener derfor at det store og flotte gravmonument også var et signal til omverdenen om at her lå en mægtig leder og at mogulriget levede videre.
Delhis centrum, Connaught Place |
Humayuns flotte mausolæum
|
Qutb Minar minareten
|
QUTB MINAR
Qutb Minar er fællesbetegnelsen for hele det område der blev bygget da Islam holdt sit indtog i Indien. Qutb-ud-din, der var general i Mohammed af Ghurs hær, besejrede det sidste hindukongerige i Delhi. Da Mohammed af Ghur døde skete der en splittelse i riget, de indiske besiddelser blev overladt til sig selv og resultatet blev at Qutb-ud-din tog magten og blev den første hersker i Delhi-sultanatet, der regerede i Nordindien før stormogulerne. Qutb-ud-din opførte i 1193 moskéer, tårne og minareter der ikke blot var en hyldest til Islam, men også fungerede som vagttårne og forsvar mod sultanens fjender. Selve Qutb Minar minareten er med sine 73 meter Indiens højeste minaret, den er i fem etager, Qutb-ud-din har dog kun bygget første etage, de efterfølgende sultaner byggede videre på tårnet der stod færdig i 1368.
Nedenfor Qutb Minar minareten ligger Quwwat-ul-Islam masjid der er Indiens ældste moské, den er bygget samtidig med Qutb Minar på resterne af et hindutempel, hvilket tydeligt ses ved de blandede stilarter og afbildninger af dyr og mennesker. Moskéens gård er bygget af Qutb-ud-din's svigersøn, Altamish, mellem 1210 og 1220. I gården står en mystisk syv meter høj jernsøjle der er væsentlig ældre end Qutb Minar. På inskriptionerne kan man læse at søjlen er rejst til minde om Chandragupta der regerede fra år 375 til 413. Den har i sin tid stået ved et Vishnu-tempel, men ingen ved hvordan den er havnet i gården. Eksperter er i øvrigt imponerede over jernets renhed, efter næsten 2000 år er der stadig ikke rust på søjlen.
På den nordlige del af området står Alai Minar, en mindre minaret der faktisk skulle have været dobbelt så høj som Qutb Minar, men da Qutb-ud-din døde var minareten kun 27 meter høj og ingen havde lyst til at fuldføre opgaven. På Qutb Minar-området findes flere gravsteder for mogulernes familier og lærde muslimer. Bygningerne ligger i en flot park, det er et skønt sted at tage til hvis Delhi bliver for meget, men undgå så vidt muligt weekenderne hvor også Qutb Minar er temmelig velbesøgt.
Overnatning
Delhi spreder sig over et enormt areal, det kan være en god idé at finde overnatning tæt på begivenhederne, således at man ikke er afhængig af transport. Groft sagt kan man sige at New Delhi primært har de pænere hoteller, mens den billigste overnatning findes i Old Delhi. Omtrent midt mellem de to bydele, ca. 500 meter vest fra togstationen, ligger Paharganj der er en slags backpackerkvarter. Ihvertfald kan man her finde adskillige guesthouses, bed & breakfast og billigere hoteller. Jeg fandt New Delhi lidt trist, vælg hellere et hotel ved den nordlige del af Connaught Place op mod Paharganj og Old Delhi, her er masser af liv, gode restauranter og shopping. Uanset hvor og hvordan man vil bo, så er det en god idé at booke i forvejen, få byer har så mange påtrængende og irriterende snydere der alle vitale steder som f.eks. lufthavnen, banegårde og busstationer går og sælger overnatning. De hoteller og guesthouses som disse mennesker gerne vil have dig ind på er sjældent hverken de bedste eller billigste. Hotelhajerne findes også i stort tal blandt taxichaufførerne der kommer med historier om at det hotel du vil køres hen til er lukket, booket op osv., naturligvis fordi chaufføren samarbejder med et hotel hvor han får kommision.
Transport
Transport i og omkring Delhi kan være en kompliceret affære, konstant bliver man tilbudt kørelejlighed af alverdens mennesker, af og til virker det som om at alle Delhis indbyggere kører taxi eller rickshaw. Chaufførerne er virkelig påtrængende og det er ikke altid man bliver kørt derhen hvor man gerne vil, så medmindre du er vant til at rejse rundt i verden og kan ignorere den store horde af mennesker, så er det værd at bestille transport ved et velrenommeret rejsebureau, og helst hjemmefra hvis muligt. Dette gælder især transport fra lufthavnen. Taxier og rickshaws kører efter taxameter, men bruger det sjældent. Få det sat til eller få en præcis pris på turen inden du kører. Der findes et par taxistande hvor man betaler inden man kører. Byen har et væld at tourbureauer, men heller ikke her kan man være sikker på at få det man betaler for. Det bedste råd er at forhøre sig hos andre rejsende om deres erfaringer. Mange bureauer siger at de samarbejder med det officielle turistbureau, men det er sjældent sandt. Der ligger små filialer af turistbureauet i lufthavnen og på banegårdene, men hovedkontoret ligger på Janpath Road, en gade der løber stik syd fra Connaught Place, hvorfra man nemt kan gå. Se mere på www.incredibleindia.org. Der findes faktisk et par mere eller mindre seriøse turistforeninger, de er ikke officielle, men skulle dog være af en vis kvalitet. Man kan som minimum sørge for at det tourbureau man vælger er medlem af en af foreningerne. Den bedste mulighed for at komme rundt er faktisk Delhis nye Metro. Man går selvfølgelig glip af bylivet når man rejser under jorden, men det kan være helt befriende. Klik ind på metroens hjemmeside her for at se ruter og priser. Indien er berømt for sit store tognet, det er en god måde at komme rundt på, men også her er der grund til at være på vagt. Det er sikrest at købe sine billetter på New Delhi Station, gå op på 1. sal og køb din billet, og kun her. Inden du når op på 1. sal vil du uden tvivl blive mødt af adskillige billethajer der vil have dig til at købe billet hos dem, de lyver og fortæller at kontoret på 1. sal er lukket, tro dem ikke. Delhi har også mange busruter til f.eks. Agra, Dharamsala, Amritsar osv. Det gode er at busserne er statsejede og ikke udsat for samme snyd og bedrag som andre transportmidler. Alternativet til bus og tog er selvfølgelig fly, en noget dyrere løsning, men hurtigere og trods alt mindre nervepirrende. Hvis du syntes det lyder som om at der er anarkistiske tilstand omkring transport, så har du fuldstændig ret, jeg kan kun anbefale at være påpasselig og opmærksom.
Bank
Her er masser af banker, også de store internationale er repræsenterede, ofte med en kontantautomat tilknyttet. Visa kort er udbredt.
Mad
Mad i Indien kan fylde en hel bog alene. Få lande har så alsidigt et køkken med store regionale forskelle. Selvfølgelig kan man få Tandoori-kylling, curries og andre kendte retter, men det er kun en meget meget lille del af indisk madkultur. Overalt i Delhi kan man få stillet sulten, her er gadekøkkener, mobile madsælgere og på enhver tog- og busstation kan man få noget at spise, f.eks. kebab eller fyldte samosaer. En millionby som Delhi har mad for enhver smag og pengepung, generelt er det billigt at gå ud at spise, men det var som om at restauranterne ikke rigtig gjorde noget for at reklamere for sig selv, en glasfacade med tonede ruder kan sagtens gemme på en god restaurant, hygge er der ikke meget af. Inderne bruger mange krydderier i maden, de mest almindelige er f.eks. spidskommen, koriander og kardemomme. Nogle curryretter kan være vanvittig stærke, værd lige at tænke over. Indien og Delhi har mange muligheder fpr vegetarer, et stort antal indere spiser ikke kød. Okse- og svinekød ses ikke på menukortet, oksekød er forbudt for hinduer og svinekød for muslimer. Kødretterne er derfor med kylling, lam og mere sjældent ged.
Aktiviteter
Delhi har masser at byde på, museer, workshops, udstillinger, koncerter osv. Der findes adskillige guides der kan oplyse hvad der sker netop nu, f.eks. Time Out Delhi og Delhi City Guide. Forhør dig evt. på dit hotel om begivenheder og arrangementer.
|
|
Port ind til Jaipirs lyserøde bydel
|
Jaipur i den lyserøde bydel
|
Jaipur centrum
|
Vi forlod Delhi og efter fire timers kørsel ankom vi til Jaipur i delstaten Rajasthan. Lad det være sagt med det samme, Jaipur er ubeskrivelig, men jeg prøver alligevel: Forestil dig et sted med 10 gange så mange mennesker og 20 gange så mange køretøjer end der er plads til. En vanvittig trafik, konstant dytten, tiggere, påtrængende sælgere, køer midt på vejen, bunker af affald, en lugt af først urin, derefter af mad. Forurening der får det til at kradse i halsen, dromedarer som trækdyr, aber på tagene og forarmede krøblinge. Gamle rickshaws, farverige bazarer, mænd med turban og kvinder i sarier. At komme til Jaipur var næsten som at komme til et helt andet land.
I Rajasthan bor rajputterne, et folkeslag der i over 1000 år har beboet området og forsvaret det til den bitre ende. Rajputterne var nærmest eksperter i konflikter, ofte lå de i krig med andre folkeslag og magter, men indbyrdes stridigheder var også en del af hverdagen. At overgive sig var ikke et tema for rajputterne, man begik hellere kollektivt selvmord. Rajasthan var opdelt i småstater der var styret af en maharaja, da englænderne kontrolerede Indien lod de maharajaerne beholde deres titler, men de havde ingen reel magt. At det ofte har været nødvendigt for rajputterne at forsvare sig ses tydeligt i de mange borge og fæstninger i landskabet.
Da Indien bliver selvstændigt indvilligede Rajasthan i at indgå i den nye stat mod at maharajaerne beholdt deres titler og værdier, desuden skulle de modtage et anseeligt beløb fra regeringen. Det skaber en overklasse hvor maharajaerne indgår i det nationale jetset-liv, men snart var pengekassen tom og med Indira Gandhi's stop for årlige betalinger og inddragelse af ejendomme, var deres tid for alvor slut. Idag eksisterer maharajaerne fortsat, de lever et liv øverst i samfundet, mange er uddannet på de fineste skoler i England, men økonomien er trængt og en del af dem har ombygget deres gamle paladser til hoteller.
Hawa Mahal, vindenes palads
|
Water Palace
|
City Palace i Jaipur
|
Jaipur er grundlagt og opkaldt efter maharaja Jai Singh der i 1727 forlod Amber Fort udenfor byen og opbyggede den nye by omkranset af en lang mur. Idag hedder denne del af Jaipur Old City og det var den del af byen der i 1876 blev malet pink af maharaja Ram Singh i anledning af prinsen af Wales besøg. Farven pink symboliserer gæstfrihed og man har siden bibeholdt den lyserøde farve i bydelen.
Når man kommer til Jaipur fra Delhi kører man sandsynligvis ind i byen ad Amber Road, et par kilometer før Zorawar Singh Gate, der fører ind i den lyserøde by, kan man se det såkaldte Water Palace der ligger midt ude i en kunstig sø. Paladset er bygget i 1735, men idag er det under vand da det blev nødvendigt at lave et vandresorvoir. Man er ved at lave en restaurant i paladset, en fantastisk beliggenhed må man sige.
SHOPPING I BAZARENE
Straks efter ankomst tog vi til den gamle bydel, her er et utroligt liv, konstant er der noget at kigge på og forholde sig til. Byen er et sandt shoppingparadis, adskillige bazarer tilbyder varer som ædelsten, guld/sølv, beklædning, sko osv. Gaderne var proppet med mennesker, om få dage startede den årlige Divali-festival, oprindelig til ære for Rama, men idag er det Lakshmi, gudinden for rigdom og velstand, man tilbeder. Man giver gaver, skyder fyrværkeri af og tænder olielamper, man kalder også divali-festivalen for lysets festival. Tusinder af kvinder var på gaden for at købe nyt tøj til festivalen, i grupper gik de fra butik til butik for at finde stof til deres nye sarier.
Da vi havde fået lidt mad på en glimrende vegetarrestaurant tog vi videre ud i byen, her var stadig mennesker overalt. Den ene time tog den anden og det var på tide at komme hjem til vores hotel. Vi spottede hurtigt en rickshaw der ville have 50 rupees for den ca. seks kilometer lange tur. Det viste sig hurtigt at at den stakkels mand på cyklen ikke anede hvor hotellet lå, han oksede i den forkerte retning hvilket jeg naturligvis gjore ham opmærksom på. I begyndelsen gjorde han tegn til at han havde fuldstændig styr på det, men efterhånden blev han så rådvild at han accepterede at jeg viste vej. Manden havde virkelig gjort et stort stykke arbejde, da vi nåede frem gav jeg ham 200 rupees, men det var han absolut ikke tilfreds med, det var åbenbart mit problem at han ikke vidste hvor hotellet lå.
Observatoriet Jantar Mantar |
Amber Fort set fra byen |
Gården i Amber Fort |
CITY PALACE
I centrum af Jaipur ligger City Palace som Maharaja Jai Singh lod bygge da han flyttede hovedstaden fra Amber Fort til Jaipur. City Palace ligger omtrent i midten af det man kalder Old City, eller den lyserøde bydel. Paladset syner noget mere beskedent end Amber Fort, men det har dækket et forholdsvis stort område, mange af bygningerne er idag blot en del af den gamle by. Men på et lille område residerer den kongelige familie stadig, den har ingen reel magt, men som man siger i Jaipur: Har du penge har du magt, således er kongefamilien, der ikke er i familie med maharajaerne, meget indflydelserige. Det første man støder på når man kommer ind i City Palace-området er en gårdsplads med bygningen Mubarak Mahal der nu er lavet til museum. Her kan man se datidens klæder og dragter, læg især mærke til de guldbelagte dragter der vejer 5-10 kg. Sjovt er også Sawai Madho Singh's tøj, han vejede 250 kg og hans klæder er derefter.
Skråt over for besøgte vi våbenmuseet, her er knive, sabler og geværer i massevis, især sidstnævnte var imponerende, nogle af dem vejer omkring 25 kg. I tilstødende gård ligger Diwan-I-Khas, maharajaens private modtagegård, under en pavillon står to enorme krukker der siges at være verdens største sølvkrukker. Fra gården kan man gå ind i den offentlige modtagehal, her er en lille udstilling, bla. med billeder af alle maharajaerne. I forlængelse af Diwan-I-Khas ligger den lille gård, Pitar Niwas Chowk, her kan man se nogle flotte indgangspartier.
HAWA MAHAL
Hawa Mahal, også kaldet vindenes palads, er en af Jaipurs mest berømte seværdigheder. Den bemærkelsesværdige bygning, der skulle gøre det muligt for haremskvinderne at følge med i folkelivet uden at blive set, blev opført i 1799 af maharajaen Sawaj Pratap Singh. Hawa Mahal er et storslået eksempel på rajasthani-arkitektur. Bygningen ligger lige ud til en af byens hovedgader og er nem at få øje på, besøg Hawa Mahal om morgenen, her er de bedste muligheder for et godt billede.
JANTAR MANTAR
Overfor City Palace ligger Jantar Mantar, engang var det en del af paladset, men idag er de to attraktioner skilt ad. Jantar Mantar er et stort observatorium opført af Jai Singh i 1728. Han siges at have været meget intelligent og yderst interessert i astrologi og astronomi, Jai Singh byggede adskillige instrumenter der kunne måle solens, månens og planeternes placering i forhold til jorden. Det siges at det ikke bare var en hobby, men at Jai Singh ville se hvilken indflydelse himmellegemerne havde på menneskekroppen. Jai Singh sendte folk til udlandet for at få inspiration til sit observatorium, om det er grunden til Jantar Mantars arkitektur vides ikke, men det ligner mere en samling skulpturer end et observatorium.
Indgangen til Paladset i Amber Fort |
Jai Mandir, maharajaens sommerresidens |
På gedemarked udenfor Jaipur |
AMBER FORT
Amber Fort er et fantastisk sted hvor man nemt kan bruge mange timer. Det blev påbegyndt i 1592 af maharaja Man Singh der på et tidspunkt var chef for stormogulernes hær. Fortet blev senere udvidet af Jai Singh inden han flyttede hovedstaden til Jaipur hvor han opførte den gamle bydel. Fra vejen nedenfor har man en flot udsigt til fortet der ligger majestætisk på toppen af et lille bjerg. Man kan ride på elefant, køre i jeep eller bil op til fortet, uanset hvad man gør, så kommer man ind i den store gård. Man kan følge den lille sti op til Siladevi Templet der er fra det 16. århundrede og videre op til maharajaens modtagehal. Indgangen til selve paladset er utrolig smuk, persiske arkitekter og bygningsarbejdere har været med til at lave paladset, det ses tydeligt, således også på indgangspartiet.
Man kommer nu ind på maharajaens område, til venstre kan man se hans sommerresidens, Jai Mandir, der gør sig bemærket ved de flotte dekorationer som f.eks. spejle, marmorudskæringer og yndefulde tegninger. Det er smukt idag, men det må have været endnu mere fantastisk i maharajaernes tid, mange dekorationer er slidt væk, men den helt store synder er den indiske regering der har fjernet ca. 90% af indholdet, da store dele af Rajasthans kulturarv blev overdraget til de indiske myndigheder. Overfor Jai Mandir i den lille gård, ligger Sukh Niwas, maharajaens vinteresidens. Det syner lidt mere beskedent, men her kan man se hvordan man har benyttet små kanaler til opsamling af vand som blev brugt til afkøling. Lignende konstruktioer er lavet mange steder i paladset hvor man også vil kunne se masse kroge der har været brugt til at hænge tæpper i, en måde at skabe en lille brise i Rajasthans stegende sommerhede, hvor temperaturen ligger på omkring 45°C.
Næste gård er kvindernes kvarter, her kan man se 12 åbne rum med en fællesgård i midten. Der boede en kvinde i hvert rum, på 1.sal er der små balkoner hvor det siges at eunukkerne har stået og rådgivet maharajaen om hvilken kvinde han med fordel kunne fornøje sig med. De 12 rum har hver sin bagindgang således at maharajaen diskret kunne gå ned til den udvalgte kvinde i haremmet. Der er et virvar af rum og gange i paladset, flere steder kan man gå op på taget hvorfra der er en formidabel udsigt over søen nedenfor. Man vil også kunne se den lange mur der omkranser fortet, i bunden af dalen ligger mange huse fra maharajaens tid, det var her den almindelige befolkning boede. Kigger man op vil man øverst på nabobjerget se Jaigarh Fort, bygget i 1726 af Jai Singh. I modsætning til Amber Fort er Jaigarh Fort stadig i Rajasthans kongelige families besiddelse.
PÅ GEDEMARKED
Mange har sikkert prøvet at være et sted hvor man følte sig fuldstændig malplaceret. Sådan havde vi det da vi tog på gedemarked et pænt stykke udenfor Jaipur. Der var mange mennesker og endnu flere geder, handelen foregik højlydt, lige indtil vi trådte ind på markedspladsen. Heldigvis brægede gederne videre, men interessen for os to blege danskere var overvældende, det må være sådan at være rockstjerne.
Overnatning
Jaipur har samme problem med påtrængende billethajer og taxi/rickshawchauffører som Delhi. Kommer du med offentlig transport kan du være sikker på at der står mængder af indere og venter på dig, de er meget påtrængende. Mange turister kommer til byen på en rundrejse og har bestilt hotel i forvejen, det er en god idé, også for backpackere. Mange hoteller og guesthouses kan hente dig på tog- eller busstationen. I Jaipur er der en enestående mulighed for at bo i et af de gamle paladser som maharajerne har lavet om til hoteller, ikke alle er lige velholdte, men det er en god oplevelse. Klik ind på bedfinder.com for at bestille hotel i Jaipur.
Transport
Byen har massser af taxier og rickshaws. Igen: vær på vagt, en del af chaufførerne dem vil gerne sælge noget eller har en aftale med et hotel hvor de får kommission. Man kan sagtens hyre en autorickshaw for en dag og lave sin egen sightseeingtur, husk at prutte om prisen inden start. Til og fra byen kan man tage både bus, tog og fly. der er busrutert til bla. Delhi, Agra, Bikaner, Jaisalmer, Udaipur og Jodhpur. Busser findes med og uden aircondition.
Bank
Mange banker og ATM automater. Visa kort er udbredt.
Mad
Rajasthan har sit eget køkken, traditionelt har man i det tørre ørkenlandskab ikke haft adgang til det store udvalg af grøntsager, til gengæld er mejeriprodukter i høj kurs. Idag hvor transport mellem landsdelene er blevet nemmere kan man selvfølgelig få alle de indsike klassikere i Jaipur, men det er jo altid sjovt at prøve de traditionelle retter.
Aktiviteter
Også i Jaipur kan man prøve Ayurvedic massage. Ca. 15 km udenfor byen ligger Chakhi Dhani, en slags temapark hvor man kan se mere om den lokale kultur og traditioner.
|
|
Fra en delstat til en anden, vi forlod Rajasthan og kørte ind i Uttar Pradesh. Delstaten er hjemsted for nogle af de smukkeste bygninger og helligste steder i Indien. For et par tusinde år siden var regionen en del af et stort buddhsistisk imperium, flere af buddhismens helligste steder ligger i Uttar Pradesh. I det 11. århundrede var området hærget af muslimske erobrere og blev senere en del af mogulriget.
Agra er Indiens tidligere hovedstad, idag er byen på programmet hos enhver der rejser i Nordindien, det imponerende Taj Mahal er nemlig Agra's og Indiens største seværdighed. Sultanen Sikander Lodi etablerede i 1501 sin hovedstad her i Agra, men kun 25 år efter blev han besejret af mogulerne der tog magten. Byen har været storslået og velhavende, mogulerne Akbar den Store og Shah Jahan har sat sit præg på byen, det var sidstnævntes søn, Aurangzeb, der flyttede hovedstaden til det nybyggede Delhi.
Også her er trafikken tæt, men Agra virker mere som en egentlig by end Jaipur, her er mange steder fortov og endda lyskryds der dog bliver ignoreret af de fleste. Vi tjekkede ind på hotel Marina, endnu et hotel der ser fint og fornemt ud på overfladen, men hvor man hurtigt finder ud af at det hele bare er varm luft. Sådan oplevede vi en del såkaldt bedre indiske hoteller, smukt interiør i lobbyen og personale i jakkesæt, det hele er meget formelt og hierakiet er tydeligt. Således også på dette hotel hvor en velklædt herre med to kuffertbærer halsende efter sig fulgte os op på vores værelse, åbnede døren, kiggede ind i minibaren og konstaterede at køleskabet ikke virkede. Han lod som ingenting og stod nu og ventede på drikkepenge for sit store arbejde.
Et smukt ydre gør det ikke alene, det kræver dygtige medarbejdere og det er ikke nødvendigvis ham der er bedst til at binde et slips der er den mest kompetente til jobbet. Inderne vil såmænd gerne give service, men mange af dem ved ikke hvordan, på samme hotel kan man være tre dage om at skifte en pære for derefter at sætte sig ned i restauranten og bogstaveligt talt blive madet, det grænsede til det komiske. Næh, så fandt vi os bedre tilpas på de mindre pæne hoteller hvor man ikke tager sig selv så højtideligt, her er atmosfæren langt bedre.
Indgangen til Taj Mahal-området |
Taj Mahal |
Udskæringer og halvædelstene i Taj Mahal
|
TAJ MAHAL
Indiens størst attraktion er udråbt som et af verdens syv nye vidundere. Taj Mahal er imponerende, fantastisk og næsten overjordisk. Superlativerne hænger over dette gravmonument som Shah Jahan grundlagde i 1631 til ære for hans 2. kone og elskede hustru, Mumtaz Mahal, der døde under fødslen af deres 14. barn. Shah Jahan var så sønderknust over hustruens død at han besluttede at opføre Taj Mahal. Gravmonumentet stod færdigt i 1653 og undervejs havde ca. 20000 mennesker fra både Indien og Europa været med til byggeriet. Taj Mahal er bygget i hvid marmor der blev transporteret fra Jodhpur af en hær af elefanter. Arkitekten, perseren Effendi, hentede materialer til monumentet i bla. Afrika og Kina. Det smukke gravmonument har siden 1983 været på Unesco's liste over verdens kulturarv. Selvom Taj Mahal står blændnede hvidt, så skal man ikke lade sig narre, forureningen har været hård ved bygningen, i 2002 blev mausoleet shinet op, forurenende køretøjer er idag forbudt i en radius af et par hundrede meter.
Taj Mahal ligger i en stor og flot park ud til Yamuna-floden. Oprindelig var haven ved maosulæet fyldt med frugttræer der symboliserer livet, træernes frugter skulle sælges på markederne så man på den måde kunne finansiere vedligeholdelsen af Taj Mahal. Monumentet er flankeret af fire 40 meter høje minareter der kun er til pynt. Minareterne er konstrueret således at de hælder en anelse væk fra hovedbygningen der på den måde ville blive skånet ved et eventuelt jordskælv. Mausoleet er dekoreret med smukke udskæringer og indsatte halvædelstene. Området består ikke kun af Taj Mahal, den smukke port og de to identiske bygninger i rød sandsten der står på hver side af mausoleet er imponerende konstruktioner, men de bliver selvfølgelig overskygget af hovedattraktionen.
Få år efter Taj Mahal stod færdig blev Shah Jahan afsat som hersker af hans egen søn, Aurangzeb, der lod hans far fængsle i Agra Fort, hvorfra han kunne se over på Taj Mahal. Det er en almindelig opfattelse at det var Shah Jahans uhæmmede brug af penge der fik sønnen til at sætte faderen i fængsel, men som man kan læse i flere bøger om emnet, så er den egentlige årsag at Aurangzeb blev fravalgt som tronfølger. På et tidspunkt blev Shah Jahan syg og troede han skulle dø, han udnævnte sin ældste søn, den overforkælede Dara Shukoh som tronfølger. Dara Shukoh var vicekonge af Punjab, det var normalt at mogulerne gav deres sønner besiddelser de kunne herske over for at få noget erfraring, både som politikere og som krigere.
Sådan var det dog ikke med Dara Shukoh, mens hans tre brødre, Murad, Shuja og Aurangzeb alle levede langt væk fra hoffet, så havde Dara Shukoh fået lov til at leve det søde liv ved sin fars side mens en stedfortræder tog sig af hans besiddeler i Punjab. Da Dara Shukoh var sin fars yndling og havde en vis indflydelse på ham, var det ventet at Shah Jahan ville udnævne ham til sin efterfølger. Da det kom de tre brødre for øre hvordan det stod til, var de ikke sene til at reagere, Shuja angreb mogulhæren fra sine besiddelser i Bengalen, men måtte se sig slået. Murad og Aurangzeb slog sig sammen, sidstnævnte var den åbenlyse tronfølger, han havde haft stor succes som politiker og kriger, en erfaring der nu kom ham til gode, i flere slag besejrede han Dara Shukoh's hær og indtog Agra hvor han satte sin nu raske far i fængsel.
Der er også teorier om at det var Shah Jahan's 'planer om at opføre en kopi af Taj Mahal i sort marmor, et gravmonument tiltænkt ham selv, der fik bægeret til at flyde over for Aurangzeb. Denne teori får dog ikke megen støtte blandt eksperter, til dato er der ikke fundet et eneste bevis på at et sådant monument var planlagt. Og dog, nogle mener at det er bevist at den symetriske have ved Taj Mahal fortsætter på den anden side af floden, et identisk anlæg hvor der skulle opføres et sort Tal Mahal. Når man står ved Taj Mahal og kigger over på den anden side af floden, så ser det faktisk ud som om at der er gjort klar til endnu et mausolæum.
Der er naturligvis mange mennesker på området, flere steder står man som sild i en tønde, det gælder især indenfor i mausoleet. Der er strenge krav til hvad man må tage med ind på det store område, her er et lille udpluk af hvad du IKKE må have med: Lightere, batterier, opladere, cigaretter og sågar kiks!
Hjørne af Taj Mahal |
Moskéen ved Taj Mahal |
Den offentlige modtagesal i Agra Fort
|
DET RØDE FORT (AGRA FORT)
Agra Fort, påbegyndt omkring 1565 af Akbar den Store, er det største og mest imponerende fort fra mogultiden. Oprindelig var fortet bygget udelukkende til militære formål, men Shah Jahan lavede det om til et palads. Turister besøger normalt kun en lille del af fortet der primært er bygget i rød sandsten. Det ser ikke sådan ud når man ser Diwan-i-Khas, den offentlige modtagehal, her ligner det på afstand marmor, men det er rød sandsten indenunder. Shah Jahan rev en del bygninger ned længere inde i fortet og erstattede dem med nye, de er i hvid marmor og tydeligvis i samme stil som Taj Mahal. De er utrolig flotte og rigt dekoreret med spejle og udskæringer.
Her ligger også Khas Mahal hvor Shah Jahan var fanget i otte år. Den store gårdhave ved siden af var kvindernes kvarter. Mogulerne havde enorme harem, det siges at f.eks. Akbar havde 300 kvinder der alle havde tjenestepiger og eunukker til deres rådighed, ikke underligt at Agra Fort er så stort som det er. Under førnævnte gårdhave, Angari Bagh, ligger et utal af gange og rum hvor haremmet boede. Det var naturligvis kun mogulen med følge der boede i fortet, på den anden side af muren levede den almindelige befolkning, Agra var en af datidens største byer med omkring 500.000 indbyggere.
Akbars søn, Salim, overtog tronen fra sin far, han tog navnet Jahangir og havde også Agra Fort som sit hjem. Jahangir's palads er et af de største i Agra Fort, i starten af hans regeringstid tog han sit nye embede meget alvorligt, han installerede en klokke ved fortets port således at den almindelige borger kunne ringe hvis han ville tale med mogulen. Sidenhen blev Jahangir ramt af et alvorligt alkoholmisbrug, han blev svækket og mistede gradvist interessen for riget, den egentlige leder var hans hustru, den dominerende Nur Jahan.
Jahangirs palads i Agra Fort |
Smukke rum i Agra Fort |
Agra Fort
|
FATEHPUR SIKRI
Ca. 40 km vest for Agra ligger Fatehpur Sikri der går for at være det bedst bevarede palads fra mogultiden. Det skyldes at området kun blev brugt i 14 år hvorefter det blev forladt. Det var Akbar den Store der grundlagde den daværende hovedstad i 1571 som tak for at byens helgen havde forudsagt fødslen af dynastiets tronfølger. Jeg syntes nu at Agra Fort var omtrent lige så velholdt og ihvertfald meget større og mere imponerende, men Fatehpur Sikri er bestemt et besøg værd. Paladsområdet er bygget i rød sandsten, flere steder kan man se flotte udskæringer, det gælder især Rumi Sultana, det lille hus hvor Akbars muslimske hustru boede. Selvom Akbar var muslim, så havde han stor interesse i andre religioner, Fatehpur Sikri er stærkt hindupræget og Akbar selv forsøgte at kombinere religionerne i hans dagligdag, bla. havde han tre koner, en var muslim, en anden hindu og en tredje kristen. Akbar's store interesse for teologi gjorde at han opførte tilbedelsens hus hvor de forskellige religioner kunne diskutere livets store spørgsmål. Mogulen deltog selv i møderne der havde deltagelse af muslimer, hinduer, jainister og sikher. Akbar havde sågar inviteret kristne jesuitter fra den portugisiske koloni i Goa til at bo ved hoffet.
Ligesom i andre paladser fra dengang, så finder man også her en offentlig og en privat modtagehal, sidstnævnte (Diwan-i-Khas), er ganske lille og har en sær, men meget smuk trone hvor mogulen har siddet. I hjørnerne var der plads til rigets ministre. Diwan-i-Khas ligger i den ene ende af en stor gård, modsat finder man mogulens private gemakker og det føromtalte hus, Rumi Sultana. I næste gård kan man se huset hvor Akbars kristne kone boede, langt størstedelen af Fatehpur Sikri synes lidt kold i sin fremtoning uden nogen form for dekorationer, men i dette hus er det tydeligt at der har været malerier på væggene. Gå gennem den fine port for at komme til Jodh Bai's hus, her boede mogulens hinduistiske kone som det siges at han havde et særligt godt øje til. Paladsområdet byder desuden på gårdanlæg, haver og pavilloner.
Vi besøgte også Jama Masjid der ligger lige ved siden af paladset. Moskéen gør sig bemærket ved størrelsen, men også ved de smukke indgangspartier. Mest imponerende er hovedindgangen, Victory Gate, Indiens højeste port på hele 54 meter, der blev opført som symbol på Akbar den Stores sejr i Gujarat. Indenfor i gården kan man se et lille mausolæum, bygget i hvid marmor, det ligger temmelig malplaceret, men her hviler Shaikh Salim Chishti, den helgen der forudsagde at Akbar ville få en søn. Både mænd og kvinder skal dække håret for at komme ind i mausoleet, man får udleveret en lille plasticskål man kan sætte på hovedet, jeg var langt fra den eneste der så dum ud! Selv idag kommer barnløse kvinder til moskéen i håbet om et mirakel. Akbar forlod som sagt Fatehpur Sikri kort tid efter paladset blev bygget, nogle mener at vandmangel var årsagen, men det kan lige så godt have været af strategiske årsager. Først bosatte han sig i Lahore og derefter tog han tilbage til Agra.
Paladset i Fatehpur Sikri, længst væk
Diwan-i-Khas, til højre Rumi Sultana |
Flot indgangsparti i Fatehpur Sikri |
Jama Masjid i Fatehpur Sikri
|
Overnatning
Også i Agra er der adskillige hotelhajer. Igen: book et hotel før du ankommer. Byen har hele spektret når det gælder overnatning, fra de billigste hoteller med bad på gangen til ufattelig luksus på Oberoi Amar Vilas. Uanset indkomst og rejsebudget, så vil alle se Taj Mahal. På Fatehbad Road, tæt på Taj Mahal, ligger en del hoteller og restauranter.
Transport
Tog, bus eller fly, det er helt op til dig hvordan du vil ankomme til Agra. Der er togforbindelse til Delhi, Jaipur og Varanasi. Derudover er der adskillige busruter, f.eks. til Delhi (120 rs/4-5 timer), Jaipur (137 rs/6 timer) Gwalior (75 rs/3timer), Khajuraho (230 rs/10 timer). Der er flere ruter end de nævnte. For at komme rundt kan man benytte både taxi, autorickshaw og cykelrickshaw, uanset hvad du vælger, så aftal en pris inden du starter.
Bank
Mange banker og ATM automater. Visa kort er udbredt.
Mad
Agra er et "must see" for alle turister, alligevel kan det være svært at finde en restaurant i centrum, til gengæld er der adskillige på Fatehpur Road omkring hotellerne. Et af de ypperste steder man kan spise i Agra er på en af tagrestauranterne lige syd for Taj Mahal med udsigt til mausoleet.
|
|
At rejse med tog i Indien er noget helt specielt. Indien har et enormt jernbanenet, det har været større dengang man benyttede 1 m spor, men selv efter overgangen til det såkaldt brede spor, er nettet omfattende og kommer ud i næsten hver en krog af det store land. De indiske jernbaner siges at være verdens største arbejdsplads, her arbejder 1,5 millioner mennesker, der er ca. 55000 km spor med 6900 stationer, flere end 20 millioner indere rejser hver dag med toget. Stationer, tog og atmosfære kan være en rejse i Indiens historie, man kan se bygninger, bænke, ure og materiel fra den engelske periode, lokomotiverne er af nyere dato, men et par ruter benytter stadig gamle damplokomotiver.
Der kommer vores tog til Varanasi, forrest
går stationens te-dreng
|
Vores sovekupé
|
Ankomst tidlig morgen til Varanasi
|
Men langt de fleste stationer ser ud som Tundla Railway Station som vi stod på nu, ucharmerende og beskidt. Ca. 50 minutter forsinket kom vores tog endelig, vi havde bestilt 1. klasse kupéer og det gav adgang til en sovevogn der har såkaldt A, B og C kupéer. Er man hurtig og er der ikke optaget i forvejen, så skal man gå efter C-kupéen der er til to personer, A og B-udgaven er til fire personer hvor man deler kupéen med andre. Heldigvis var vi de første i 1. klasses-vognen og kunne sikre os en C-kupé, uanset hvilken kupé man får, så er der ikke meget plads og det er bestemt ikke luksus. Der var en togsteward tilknyttet vognen, han kom med rent sengelinned, to stykker til hver som man kunne bruge som lagen eller til at tage over sig. Vi låste døren og lagde os til at sove, selvom sengene er hårde og toget ryster temmelig meget, så nåede jeg alligevel at få nogle timers søvn. Kort tid efter vores ur havde ringet, bankede stewarden på døren og råbte Varanasi, Varanasi, toget havde i løbet af natten indhentet det forsinkede, klokken 6.26 kørte vi ind på stationen.
Vi troede vi havde set det meste, lige indtil vi ankom til Varanasi, en af hinduernes helligste byer. Her er religiøse ceremonier, hellige mænd, guruer og tusinder af pilgrimme. Oven i det kan Varanasi byde på endnu flere tiggere og endnu flere påtrængende sælgere og rickshawchauffører. Byen er utrolig hektisk, der er mennesker og køretøjer overalt, konstant sker der noget, man skal have alle sanser åbne for at få det hele med. Varanasi ER Indien, på både godt og ondt, men byen er et must at besøge på en rejse i Nordindien.
Byen ligger ved floden Ganges og er ikke blot et af de helligste steder i Indien, men også en af de ældste konstant beboede byer i verden. Varanasi er grundlagt omkring år 1200 f.kr., tidligere hed byen Kashi, nogle mener det betyder "lysets by", andre at det betyder "at skinne", og at det er Shivas lys der skinner over byen. Det skulle være den fremtrædende hindu, Shankaracharya, der kan tage æren for Varanasis religiøse betydning, siden tidernes morgen har byen været et mål for pilgrimme der bader i den hellige flod, at rense sit sind i Ganges i Shivas egen by er noget af det mest betydningsfulde en hindu kan gøre.
Trafik i Varanasi |
Old City i Varanasi |
Bydelen Chetganj
|
BYENS OMRÅDER
Varanasi består af flere små områder, man kan sige at jo tættere på Ganges man kommer, jo mere hektisk bliver det. Vi gik en tur i den gamle bydel, her er gaderne temmelig smalle, flere gange mødte vi en ko og det er lige før man ikke kan passere den, så lidt plads er der. Men de smalle gader gør heldigvis også at der ikke er plads til køretøjer, en hel befrielse. Indernes manglende hygiejne kan være en udfordring for nogle, det var da jeg gik i disse gader at jeg fik nok. Vi sik-sakkede os uden om kolorte og bunker af affald som folk bare læssede af eller smed ud af døren. Der var en stank af urin, ikke mærkeligt, for i Indien stiller man sig bare op midt på gaden og tisser. Ingen syntes at tage sig af noget som helst, det er som om inderne simpelthen har accepteret at de lever i en svinesti.
De smalle gader i den gamle bydel gemmer på mange små templer inde i husene, her og der er der butikker, men man vil også se en hær af politi og militær. De passer på Det Gyldne Tempel (Vinravath Templet), der er et af hinduerne helligste templer. Oprindelig stod templet der hvor Aurangzeb Moskéen (eller Gyanvapi-moskéen) ligger idag. Stormogulen Aurangzeb beordrede alle ikke-muslimske bygninger revet ned, også det gyldne tempel. Nutidens gyldne tempel er fra 1776 og stærkt bevogtet, det er ingen turistattraktion, man kan komme ind i en lille smøge hvor man kan se det smukke spir der er belagt med 800 kg guld.
Syd for Old City ligger Goudalia der er det travleste område i Varanasi, her ligger den lange gade Dasaswamedh Road der løber lige ned til Dasaswamedh Ghat. Begge sider af vejen er proppet med forretninger, det er lidt af et shoppingparadis hvis man da orker det for alle de påtrængende sælgere. Vi var også en tur rundt i yderområderne Lahurabir og Chetganj der ligger lige syd for togstationen. Her er spændende markeder og det fine hindutempel Bharat Mata der har nogle flotte marmorrelieffer. Her er også et lille muslimsk kvarter hvis indbyggere har specialiseret sig i silke.
En af de syv brahmaner ved Ganga Aarti-ceremonien |
Hellige mænd på trappen ved
Dasaswamedh Ghat |
Solopgang over Ganges
|
LIGBRÆNDING OG GANGA AARTI-CEREMONI
Varanasi er berømt for de såkaldte ghats der bedst kan beskrives som en mase store trapper der går direkte ned i Ganges-floden. Her kan man møde hellige mænd, se hinduerne foretage rituelle afvaskninger, få massage eller vaske deres tøj, dagen igennem er der liv, men især morgen og aften er der hektisk. Det var på sidstnævnte tidspunkt vi nu var på vej til Varansis hovedghat, Dasaswamedh, hvor vi tog en robåd til Man Mandir Ghat der kan dateres tilbage til år 1600. Denne ghat er nok det mest benyttede sted til ligbrændinger, da vi ankom var hele 14 af slagsen i gang. Når man bliver kremeret i Varanasi ved Ganges opnår man Moksha, dvs. undgår genfødsel. Fra vores robåd kunne vi på tæt hold se hvordan ligene blev transporteret ned til floden, fem gange skal der hældes vand fra Ganges i den dødes mund før de er klar til at blive brændt. Det kræver op til 300 kg brænde at gennemføre en ligbrænding, det tager ca. tre timer og fra ghat'ens trapper følger familien med, dog ikke kvinderne der er forment adgang. Det er i øvrigt forbudt at fotografere ligbrændingerne.
Vi sejlede tilbage til Dasaswamedh Ghat hvor vi ankom da den daglige Ganga Aarti-ceremoni skulle til at begynde. Ceremonien er ledet af syv brahmaner der står på række. Det er et sandt tilløbsstykke, med musik, klokker, røgelse, lys, vifter og bøn tilbeder de Ganges floden, "vi lægger moder Ganges i seng" som de lokale siger. Det er svært præcist at beskrive ceremonien, men det er meget intenst og højtideligt, for os danskere virker det meget fremmedartet. Efter en halv times tid var ceremonien slut, vi forlod båden og gik op på selve ghat'en hvor hellige mænd, guruer og tiggere havde samlet sig i håb om lidt opmærksomhed. Mange gik også rundt og solgte lysdekorationer som man sætter i floden for at vise sin respekt for Shiva. I tidspunktet før og efter Ganga Aarti-ceremonien koger Varanasi, der er ufattelig mange mennesker i byen og man gør klogt i at passe godt på sine ejendele.
Pilgrimme bader i Ganges-floden |
Vasketøjet bliver ordnet |
I robåd på Ganges, i baggrunden ligbrændinger på Man Mandir Ghat
|
MORGENBAD OG SOLOPGANG OVER GANGES
En morgen strøg vi ud af døren allerede klokken 5.30, vi skulle overvære hinduernes rituelle afvaskning, Puja, i Ganges-floden. Igen tog vi til Dasaswamedh Ghat for at leje en båd der kunne sejle os til de forskellige ghats, det var stadig mørkt, men det lysnede i horisonten og snart ville solen stå op. Det er præcis på det tidspunt at den rituelle afvaskning skal foretages, de pilgrimme går ud i floden til de står med vand til livet og venter så på at solen står op. Man bader med alt tøjet på og mange benytter lejligheden til at få ordnet vasketøjet. Vi sejlede et godt stykke mod syd og kom forbi Chaugatti Ghat, Rana Ghat, Ahalya Bai's Ghat og helt ned til Harishchandra Ghat. Det var ikke ved alle ghats der var badende, til gengædl så vi guruer der sad og mediterede, yogaklasser i gang med deres øvelser og hellige mænd der tilbad Ganges. Selvom hovedformålet var at se de badende, så var den fantastiske solopgang over floden en fin bonus, det var utrolig smukt.
SARNATH
Blot 10 km fra Varanasi ligger Sarnath, et af buddhismens helligste steder. Det var her i den såkaldte dyrepark at Buddha holdt sin første tale efter at han var blevet oplyst i byen Bodhgaya ikke langt derfra. Bodhgaya og Sarnath i Indien og Lumbini og Kushinagar i Nepal regnes for de fire vigtigste steder for buddhister. Ashoka, en buddhisitisk konge, opførte klostre og stupaer i Sarnath, det har været et livligt sted med næsten 2000 munke tilknyttet. En stor del af området blev ødelagt og senere glemt da de muslimske herskere invaderede Nordindien, i 1836 genopdagede engelske arkæologer ruinområdet der tiltrækker buddhister fra hele verden.
Vi besøgte først Mulgandha Kuti Vihar-templet der er fra 1931. Det er et ret atypisk buddhistisk tempel, men tidlig morgen kan man her høre den prædiken som Buddha gav på dette sted over 2000 år tidligere. Det interessante museum ligger i en smuk 100 år gammel bygning. Blandt de mest spændende effekter i museet hører den imponerende "Lion Capital", en blændende smuk og velholdt figur der har siddet øverst på Ashoka-søjlen hvis rester kan ses på ruinområdet. Der er også en imponerende kæmpe stenskive med buddhistiske symboler. Selve ruinområdet i Sarnath er virkelig kun ruiner, her er dejlig fredeligt, vi gik over til den høje Chaukhandi stupa som pilgrimme går rundt om mens de messer.
Lidt derfra satte vi os på en bænk og nød stilheden, det var ved at være slut på vores rejse i Nordindien. Ved siden af os sad to tibetanske munke og læste, til den sagte messen fra srilankanske pilgrimme kunne vi se tilbage på en fantastisk, men hård rejse. Indien findes ikke magen til noget sted i verden, landet er et mentalt sansebombardement, farverigt og fantastisk spændende, men jeg er bange for at det er den åbenlyse menneskelige elendighed der vil sidde dybt i mig lang tid fremover.
Mulgandha Kuti Vihar-templet i Sarnath |
Ruinområdet i Sarnath
|
Chaukhandi stupaen
|
Overnatning
På trods af den store invasion af turister og pilgrimme skulle det ikke være noget problem at finde overnatning i byen. Udover de almindelige hoteller findes også et stort antal værelser udlejet af private. Man kan bo billigt langs Ganges med udsigt over en af de mange ghats og floden, bedre bliver det ikke. De fleste større hoteller ligger alle et par kilometer fra Ganges.
Transport
Varanasi har busforbindelse til en række byer, det gælder bla. Lucknow, Allahabad og Khajuraho. Byen har to togstationer, der er forbindelse til f.eks. Delhi, Agra, Lucknow og Calcutta. Ca. 20 km udenfor Varanasi ligger lufthavnen, den er meget lille og kaotisk, men her kan du flyve til Delhi, Mumbai og Kathmandu i Nepal. Taxier, autorickshaws og almindelig rickshaws kører op og ned ad gaderne i en uendelighed og gør opmærksomme på sig selv. De fleste af dem får en pæn kommision hos byens forretninger når de kommer med kunder, så forbered dig på at sige nej, nej og atter nej til chaufførerne der bruger lang tid på at overtale dig.
Bank
Mange banker og ATM automater. Visa kort er udbredt.
Mad
Den religiøse betydning sætter også sit præg på maden, her er rigtig mange vegetarrestauranter, men det er selvfølgelig også muligt at få retter med kød. I modsætning til mange andre steder vi besøgte i Indien, så kan man her få øje på restauranterne, der er et stort udvalg.
|
|
Det nordlige Indien dækker over et enormt område, omkring Delhi er det køligst i vintermånederne og varmest lige inden regntiden der ligger i sommermånederne. Vinternætterne kan være kolde, mens dagtemperaturerne i april og maj ofte ligger over 40°C. Luften er dog tør så det virker ikke så varmt.
| • Vejrtabel for Delhi |
 |
|
|
Religion: Hinduer, men Indien er i den grad multietnisk med mange forskellige religioner. I Nordindien er der mange muslimer • Indbyggertal: ca. 1 milliard • Hovedstad: Delhi • Valuta: Rupies, 100 rupies ca. 13 kr. Se aktuel kurs her. • Vejen til Nordindien: Der er ingen direkte rute fra Danmark til Nordindien, man kan skifte fly i f.eks. Helsinki, Amsterdam eller Wien. Også Qatar Airways har en attraktiv rute fra Danmark • Flyvetid: København/Billund-Delhi ca. 9 timer • Lufthavn: Den nye Indira Gandhi International Airport er kæmpestor, både check-in, pas- og sikkerhedskontrol gik overraskende hurtigt. Der er gode shoppingmuligheder og ventearealer. Lufthavnen i Varanasi er den totale modsætning, gammel, faldefærdig og alt for lille • Indrejsekrav for danske statsborgere: Visumpligt. Fås på den indiske ambassade i København, se www.indian-embassy.dk. Ansøg i god tid, visum kan fås på et par dage men i højsæsonen er ventetiden ofte et par uger! Pas skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemkomst. Tjek aktuelle regler her. Det er ikke blevet nemmere at rejse rundt i Indien siden mit sidste besøg. Inderne bare elsker papirer og regler for reglernes skyld. Du skal som skrevet have visum for at rejse ind i Indien, det får du på Indiens ambassade i Danmark (se link længere oppe). I flyet skal et indrejsekort udfyldes. Det afleverer du i paskontrollen hvor de river nederst slip af som du får tilbage. Har du ikke noget at fortolde afleverer du slippen til personalet der står lige inden du går ud i ankomsthallen. Når du rejser med fly i Indien skal der et bagagemærke på din håndbagage, du behøver ikke udfylde det, men tjek at det bliver stemplet ved gennemlysningen, er det ikke det bliver du nægtet ombordstigning på flyet. Når du skal ud af Indien skal du udfylde et udrejsekort, det får bla. i check-in skranken. Alle bliver kropsvisiteret, man kan desuden komme ud for andre regler der skal overholdes, mange af dem opfundet til lejligheden, det hele virker meget tilfældigt • Mobiltelefon: TDC: Ingen problemer. Sonofon: Ingen problemer • Pillepas: Ikke nødvendigt • Tidsforskel: Sommer +3,5 timer/vinter 4,5 timer • Turistsprog: Prøv med engelsk, men indernes sprogkundskaber er ikke for gode, heller ikke i turistindustrien • Øvrigt: Klik her for at se udenrigsministeriets rejsevejledning til Indien. At rejse rundt i Indien kan være temmelig krævende, både fysisk og psykisk. det er muligt man kan slippe nemt om det hvis man sidder i en turistbus og kigger ud af vinduet, men vælger du at blande dig med inderne, være en del af bylivet og handle på markederne, så medbring al den ro og det overblik du kan tilvejebringe. Foruden den sindsyge trafik der kan give de fleste stress på få sekunder, så vil du i en uendelighed blive bombarderet med tilbud fra påtrængende mennesker, de fleste sælgere, men de mange tiggere hvoraf mange er børn holder sig heller ikke tilbage. Den tvivlsomme indiske hygiejne kan nemt give feriemave, et par dages diaré er almindeligt og blot en del af rejsen. Læs mere om hvad du kan gøre for at undgå feriemave her • Information: Kort over Indien • Læs om Mahatma Gandhi • Vaccinationer til Indien • UM's rejsevejledning • Den indiske ambassade (visum) • Rejseguides: Lonely Planet - Indien • Lonely Planet - Northeast India • Turen går til Indien • Rejsen rundt i Indien • The Rough Guide to India • The Rough Guide to Rajasthan, Delhi & Agra • Andre bøger og film:• Indien - Verdens næste stormagt • Filmen "Gandhi" kan med fordel ses inden man tager afsted • Flybillet: Se dagspriser hos Supersaver • Hotel: Hotels.com l Bedfinder.com
|
|
|
