Her på siden REJSERÅD kan du se lidt om rejseforsikringer, vaccination og forebyggelse af sygdom på din rejse. Til venstre kan du se nyheder omhandlende rejsemedicin, gode råd til solbadning, udbrud af sygdomme m.m. fra diverse sider på internettet.

Nedenstående må kun betragtes som vejledende, søg altid de relevante myndigheder om gældende regler.



FØR AFREJSE
Husk rejseforsikring. Indlæggelse og eventuelt hjemtransport kan være en dyr fornøjelse i fremmede lande. Det gule sygesikringskort (rejsesygesikringen) dækker langt fra alle steder. Pr. 1. januar 2008 er der nye regler for rejsesygesikringen, væsentlige ændringer er bla., at du ikke længere er dækket i f.eks. Tyrkiet, Egypten, Tunesien, Marokko og Kroatien. Rejser du til disse lande skal du selv sørge for rejseforsikring. Klik ind på www.nyerejseregler.dk for at se de nye ændringer og hvilke lande du er dækket i.

Alle regler og vilkår for rejsesygesikringen kan ses her (pdf)

Rejsesygesikringen dækker:
lægehjælp og lægeordineret medicin
lægeordineret sygehusophold og -behandling på almindelig sygehusklasse, inklusiv operationer
udgifter til telefon, telefax eller lign. ved henvendelser fra udlandet til Europæiske.
Kilde: www.sundhed.dk

Rejsesygesikringen dækker udgifter til lægehjælp mv. i den første måned af rejsen.

Rejsesygesikringen dækker ikke:
behandling af kroniske lidelser og lidelser, der var til stede før afrejsen og som med rimelighed kunne forventes at ville medføre behov for behandling.
anden behandling end egentlig lægebehandling, f.eks. fysioterapi eller kiropraktik behandling efter hjemkomst til Danmark
syge- og fødselshjælp i svangerskabets 9. måned eller ved fremkaldt abort
fortsat hospitalsophold/behandling, hvis behandlende læge i samråd med Europæiskes læge skønner, at behandling i udlandet ikke er påkrævet, men kan vente til hjemkomsten
tab eller beskadigelse af proteser, briller, kontaktlinser, høreapparater mv.
lægeordineret hjemtransport til Danmark
Kilde: www.sundhed.dk

Det blå EU sygesikringskort er kun relevant hvis man tager arbejde i andre EU lande. Også ved praktik- og højskoleophold skal man have det blå sygesikringskort. Kortet dækker også ved ferierejser over 30 dage og til behandling af kroniske lidelser (her dækker det gule sygesikringsbevis ikke). Det blå EU sygesikringsbevis fås på kommunen og gælder et år af gangen.

Skal du på en helt almindelig ferierejse under 30 dages varighed i EU, er det gule kort i teorien nok at have med, men forvirringen synes at være total, de udenlandske læger og hospitaler har tilsyneladende en anden opfattelse af hvilket kort der skal bruges hvornår, så et blåt kort kan være tilrådeligt at have med, læs mere om det her.

Husk eventuel vaccination og forebyggende medicin inden du rejser. Der er flere steder på nettet man kan tjekke om man skal vaccineres, men bedst er det selvfølgelig at tage personlig kontakt med Statens Seruminsitut (udlandsvaccinationen) eller Rigshospitalets Rejseafdeling.


SUNDHED PÅ REJSEN
Det er en god idé altid at gå rundt med police og telefonnummer til sit forsikringsselskab, oplysningerne kan eventuelt også efterlades hos pårørende hjemme i Danmark. Alvorlig sygdom, færdselsuheld osv. er svært at gardere sig mod, men man kan selv gøre en del for st undgå den hyppigste årsag til sygdom, nemlig mavebesvær:

Drik kun købevand på flaske
Undgå salater der kan være skyllet i vand fra hanen
Vær sikker på at din mad er gennemstegt/kogt
Vask hænder ofte, især efter du har rørt ved pengesedler og dørhåndtag
Klip dine negle ned, skidt og bakterier har det med at samle sig der

Man kan eventuelt spise et mælkesyreprodukt som f.eks paraghurt, der skulle normalisere tarmfloraen. Der er dog delte meninger om disse produkter overhovedet virker.

Skulle uheldet være ude er det en god idé at drikke masser af vand, køb eventuelt produktet Revolyt, der indeholder mineraler og salt, som man mister ved diaré. Revolyt kan fås på apoteket.

Stoppemidler som Imodium kan bruges ved f.eks. hjemrejse.


Undgå at komme i kontakt med dyr på rejsen, det kan være fristende at klappe hunde og katte og fodre aber, men de kan bære på sygdomme.

Får du feber i et malariaområde, skal du kontakte en læge omgående, der kan vurdere om du skal i behandling.

Husk altid at drikke masser af vand - i varme områder er 3-4 liter dagligt ikke for meget. Væskemangel er alvorligt, og der ryger hurtigt en feriedag på den konto. Som tommelfingeregel siger man at der skal drikkes 1 liter vand pr. 10°C.

Medbring eventuelt dine egen kanyler hvis du skal til primitive områder, de kan fås på apoteket.