Jara-markedet i Gabés Landskab ved Matmata Berberkvinde ved Matmata Husdyr ved Matmata Sahara lige syd for Douz Dromedarer ved Zaafrane Solopgang, Chott el-Djerid Saltsøen Chott el-Djerid Chott el-Gharsa Kulisse til Star Wars		TUNESIEN
				Under vores ophold i Sousse tog vi på en tur til det sydlige Tunesien. Vi blev hentet tidligt om morgenen og så gik det ellers sydpå. Efter en kort frokost i Mahres, nåede vi efter nogle timers kørsel den større by Gabés, der går for at være porten til Sahara. Vores chauffør satte os af ved det spændende Jara Marked, der starter ved Store Moské på Ave. Habib Bourguiba og fortsætter mod vest. På markedet er der gang i handelen, man kan købe souvenirs, men også lokale varer, som f.eks frugt og grønt og især henna, der skulle være landets bedste, bliver solgt. Der har været marked på stedet i mange år, i tidens løb har det bla. været arabernes slavemarked, men også romerne har sat præg på området, flere steder kan man se ruiner og søjler fra den tid. Vi fik selvfølgelig også handlet lidt, og selvom man synes langt væk fra hjemmefra kendte de handlende alt til Danmark, nogle sagde de havde boet der og andre havde familie i landet. Man kan også tage en tur til oasen, det kan gøres med hestevogn fra Ave. Farhat Hached, det koster ca. 10 dinar. Gabés blev i øvrigt totalt ødelagt efter 2. verdenskrig, og det er franskmændene der har bygget byens nye kvarterer op. Byen er ganske livlig og en fin oplevelse. Vi kørte videre mod sydvest og efter ca. 50 km nåede vi hulerne i Matmata, en af områdets største attraktioner, der nok er mest kendt for at være kulisse i flere Star Wars film. Det var oprindelig berberne der gravede hulerne som de brugte til boliger, de var kølige om sommeren og lune om vinteren. Præsident Bourguiba mente imidlertid ikke at hulerne var egnede som boliger, så i 1961 begyndte byggeriet af Nouvelle Matmata der skulle huse beboerne i Matmatas huler. I slutnigen af 1960'erne blev en stor del af hulerne oversvømmet af voldsomt uvejr, men ikke så meget af det har forhindret en række berbere i at flytte tilbage til deres oprindelige bolig. Vi besøgte nogle af disse hjem, de ser gerne at man ligger et lille bidrag til husholdningen for ulejligheden, 2-3 dinarer skulle række. Matmatas huler er imponerende boliger, de er alle bygget op omkring en lille gård hvorfra der er adgang til opholdsrum, soveværelse, køkken og forrådskammer. Det nye Matmata har idag ca. 3000 indbyggere og byen er trist og ret stille. Vi ovevejdede at overnatte i et af de hoteller der har indrettet sig i de gamle huler, men valgte at køre videre da vi ellers ville få temmelig travlt dagen efter. Sent på eftermiddagen nåede vi byen Douz der pludselig dukker op midt i ørkenen. Her ligger en smuk oase med tusindvis af daddelpalmer som beduinerne i gamle dage kom for at plukke hvorefter de tog afsted igen. Men i 1960'erne begyndte de at bosætte sig i oasen der idag har ca. 28000 indbyggere, primært beduiner. Man skulle umiddelbart ikke tro der boede så mange mennesker, Douz er en stille by og flere gader ligger øde hen. Men omkring centrum, ved den østlige ende af den store kirkegård, kan man slentre på Rue el-Hounine og måske handle lidt. Et stykke ned ad gaden har man på venstre side byens souk og lidt længere nede til højre Tunesiens eneste marked med levende dyr som f.eks dromedarer og muldyr. Douz er idag en rigtig by med banker, kontantautomat, posthus og internetcafé. Det er omtrent lige syd for Douz at Sahara som vi kender det med dyner af fint sand starter. Det har fået de store touroperatører til at lægge vejen forbi byen, så ca. 3 km sydvest for Douz er der ud af ingenting skudt en håndfuld store hoteller som Touareg, El Mouradi og Saraha Douz op. Det er lidt af et cirkus når hotelrestauranterne skal bespise 200-300 mennesker på en gang, undgå disse overnatningssteder hvis det er muligt, alt var kaos og det lignede mest af alt en kø under en langvarig strejke. Området med de nye hoteller hedder "Zone Touristique" og ligner overhovedet ikke selve Douz by hvor man også kan finde flere beskedne hoteller og et lille campingområde med udlejning af hytter. I Douz ligger også tourbureauer der kan arrangere en kameltrekking, vil man bare smage lidt på det at ride kamel kan man i byen Zaafrane, ca. 12 km fra Douz, få en tur på en halv times tid. Vi tog selvfølgelig en tur sanddynerne, her er meget imponerende. Husk vand og eventuelt en hat til hovedet. Efter en tur i poolen og lidt mad var det på hovedet i seng, vi skulle tidligt op næste morgen da vi skulle se solopgangen over Chott el-Djerid. Op kom vi og det var nu afsted med bussen igen, ude for byen var der kulsort og en stjernehimlen var fantastisk. Der er ca. 30 km fra Douz op til et af verdens mest spændende naturfænomener, nemlig saltsøen Chott el-Djerid, også kendt som Djævelens Badekar. Fra Gabés strækker søen sig 250 km ind i landet mod sydvest, den er faktisk udtørret det meste af året, men det er lige præcis det der giver det specielle fænomen. Saltet ligger sig på bunden af søen og på afstand ligner det is eller rimfrost. Det er en fantastisk oplevelse at se solopgangen over Chott el-Djerid. Vejen over saltsøen er 50 km lang og snorlige. Vi stoppede op omtrent på midten af søen og sammen med et par hundrede andre så vi den fantastiske solopgang. På den anden side af søen hedder den største by Tozeur, både her og i El Hanna og Degache kan man forhøre sig om en jeepsafari til Mos Espa for at se de gamle kulisser til Star Wars filmene. Filmholdet brugte over fire måneder til 12 minutteres optagelse i dette område. Lige ved siden af kulisserne ligger Chott el-Gharsa der er endnu en udtørret saltsø, her skulle være ekstra gode muligheder for at se et fata morgana, men vi så desværre ikke noget, vi sad ellers helt for os selv en halv times tid og bare spejdede ud over det øde landskab! Både kulisserne og saltsøen ligger langt inde i ørkenen, kun ca. 25 km fra grænsen til Algeriet og er ikke en tur man skal prøve på egen hånd. Har man tendens til køresyge er disse jeepsafaris ikke sagen, chaufførerne elsker at køre op og ned af de meste umulige bakker og sanddyner. Området omkring Tozeur er kendt for at have mange sufier, en gren af islam hvor tilhængerne går i en slags trance for at komme nærmere gud. Efter en overnatning i Tozeur gik turen nu igen mod nord til vores hotel i Sousse. Det var en rigtig lang vej, på vejen stoppede vi op i Gafsa for at få noget frokost. Vi var temmelig trætte da vi endelig sent på eftermiddagen kom frem til Sousse, men turen havde været fantastisk og der er en helt anden stemning og kultur blandt beduinerne i Sydtunesien end i de etablerede turistbyer. LIDT INFO Når man er på udflugt i ørkenen så huske masser af vand, en hat til hovedet og eventuelt solbriller. Tag også tolietpapir med, det mangler ofte på de små snuskede toiletter. Har du kamera med, så sørg for at du har mulighed for at gemme det et tillukket sted i tilfælde af storm. Der skal ikke mange sandkorn til for at ødelægge et kamera. Man kan også udforske ørkenen i egen bil, men her er en række regler der skal overholdes, f.eks at man kontakter myndighederne inden man drager ud i Sahara. Undersøg eventuelt gældende regler og muligheder hos det Tunesiske Turistbureau. Forår og efterår er de bedste tidspunkter at besøge den store ørken, sommeren er meget varm og Sciroccoen, den berømte ørkenvind, ses ofte på denne årstid. Skal man ud på det helt store eventyr tager man ned til "The Grand Erg" som de lokale kalder det store ørkenområde i det allersydligste Tunesien. Byen Ksar Ghilane er den mest populære at tage til når Sahara skal udforskes. Der er ingen offentlig transport til byen, men i Gabés kan man finde tourudbydere der har jeepsafaris dertil. I Ksar Ghilane ligger flere små campingområder, men alt er lidt primitivt og der er en afslappet backpackerkultur disse steder.