VIETNAM Indbyggere: Ca. 85 mill. Hovedstad: Hanoi Religion: Ingen officiel Valuta: Dong
		Så fik jeg mulighed for at besøge Vietnam, der på trods af sin blodige og grusomme fortid, endnu engang er kommet oven på igen. Det er vel kun få lande der har været så meget igennem, siden franskmændene besatte landet i 1858 og frem til 1976, hvor Vietnam blev genforenet efter den amerikanske krig, har der været politisk uro, borgerkrig og konstant tilstedeværelse af fremmede magter. Vietnams voldsomme fortid har gjort det af med mange gamle bygninger og monumenter, så et besøg i landet handler i høj grad om nutidshistorie med den amerikanske krig i spidsen. Men landet har så uendelig meget at byde på, og for at forstå forskelligheden fra nord til syd, er det nødvendigt at sætte sig ind i landets historie. Tiden efter Indokinakrigene og den amerikanske krig var hård ved Vietnam, økonomien lå i ruiner, godt hjuplet på vej af den boykot som det meste af verden var med i. Løsningen var doi moi, en omfattende økonomisk reformpolitik, der blev indført i 1986. Doi Moi er en slags socialistisk markedsøkonomi, der virkelig har sat gang i Vietnam, udenlandske virksomheder investerer milliarder og den driftige befolkning har nu bedre muligheder for at tjene til dagen og vejen. Vietnam er netop blevet optaget i verdenshandelsorganisationen WTO, der spår landet en lys fremtid. Når man rejser rundt i Vietnam, oplever man en befolkning der virker glade og tilfredse, ingen syntes at være bekymrede over det manglende demokrati, korruptionen og censuren der er hverdag i Vietnam. Men disse ting er jo i princippet også kun småting i forhold til de mange turbulente år med krig, vold og ødelæggelse. Religion er noget vietnameserne går meget op i, der er ingen officiel, men de fleste praktiserer buddhisme, daoisme og konfucianisme, af og til i et sært mix af det hele. I sydvietnam er der mange katolikker, da det var her franskmændene havde kontrollen i længst tid under deres besættelse af landet. Lige så vigtig for vietnameserne er familien, gamle traditioner og familiemønstre bliver fulgt og man har en form for gudedyrkelse af forfædrene. Med mindre man har rigtig god tid, gerne flere måneder, er Vietnam ikke et land man besøger på en enkelt rejse, her er utrolig mange spændende oplevelser. Selvom forskellen fra nord til syd er så stor, at man næsten føler man besøger to forskellige lande, er man dog fælles om at byde fremmede velkommen med åbne arme. Vietnameserne er utrolig smilende, venlige og imødekommende, man føler sig virkelig godt tilpas. Topattraktioner Hanoi's gamle bydel • Ho Chi Minh's hus • Mausoleet • Halong Bay • Kejserbyen i Hue • Thien Mu pagoden i Hue • Den gamle bydel i Hoi An • Cu Chi-tunnelerne • Genforeningspaladset i Saigon Information, flybillet & hotel • Kort over Vietnam • Kort over Hanoi • Kort over Ho Chi Minh City • Vietnam billedgalleri • Vaccinationer til Vietnam • Køb dine rejseguides online • UM's rejsevejledning • Flybillet: Supersaver l Travelstart • Hotel: Hotels.com l Bedfinder.dk • Individuelle rejser: FDM Travel • Rejsenyheder og Links Rejseguides • Turen går til Vietnam • Rejsen rundt i Vietnam • Lonely Planet - Vietnam • Footprint Vietnam Andre bøger og film Filmen "Indokina" giver et fint indblik i dagligdagen under den franske besættelse. Af film om den amerikanske krig, kan "Apocalypse Now" anbefales Bogen "De der bar" af Tim O' Brien er en fremragende skildring af livet som amerikansk soldat under krigen. Den danske forfatter Carsten Jensen har et udemærket afsnit om Vietnam i bogen "Jeg har set verden begynde". Det starter lidt tungt, men arbejder sig hen ad vejen op til en god beretning. Denne side er bygget op sådan, at du kan klikke på nedenstående overskrifter for at komme til det område du ønsker. Du er selvfølgelig også velkommen til at læse hele rejsebeskrivelsen: HANOI • HALONG BAY • HOI AN • HUE • SAIGON (HO CHI MINH CITY) • MEKONG DELTAET • VORES REJSERUTE Henad formiddagen ankom vi til Hanoi, allerede ved broen over Den Røde Flod blev vi vidne til det trafikkaos som byen er så berygtet for. Men det var nu ingenting i forhold til centrum, man tror knap nok sine egne øjne når man ser tusinder af scootere kører sik-sak mellem cykler, biler, gående og cykeltaxier. Der bliver kørt over for rødt, i modkørende vejbane og alle almindelige trafikregler som vi kender hjemmefra bliver fuldstændig ignoreret. Men det værste ved Hanoi er faktisk alle de dyttende biler og scootere. Konstant bliver der trykket på hornet, som regel til ingen verdens nytte, et dyt fjerner jo ikke de mange køretøjer foran. Min første tanke var, at her blev jeg ikke længe, jeg følte stress, den sindssyge trafik og den ustandselige dytten, får virkelig en til at kigge sig konstant over skulderen og overveje sit næste skridt. Men trafikken i Hanoi er uden tvivl også med til at gøre Hanoi til den by den nu en gang er. MED CYKELTAXI GENNEM HANOI På trods af 15 timers rejse og tidsforskellen følte vi os ikke trætte, så efter noget god vietnamesisk mad, besluttede vi os for at prøve en af byens berømte cykeltaxier. Det er faktisk umuligt at sidde to i Hanois cycloer, så vi tog en hver og kørte ud i byen. Mange gange følte man, at det var med livet som indsats at sidde så udsat i den vanvittige trafik. Som trafikant i dagens Hanoi, forstår man godt de der vil have cykeltaxien ud af byen, den er meget langsom, men overholdt man bare de mest simple trafikregler og havde lidt respekt for hinanden, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at der ville være plads til alle i gaderne. Hoan Kiem Søen og Den Opstående Sols Bro Ho Chi Minhs Mausoleum Trafik omkring den gamle bydel Hanoi er en stor by, men i forhold til Asiens sværvægtere stadig lille. Den er ikke specielt køn, de fleste huse ser triste ud og byplanlægning eksisterer tilsyneladende ikke. Men her findes kun få højhuse, så byen er lys og man føler sig egentlig ikke indeklemt. På vores cykeltaxitur kom vi bla. forbi det flotte teater, færdiggjort i 1911 og i tydelig fransk stil. Det var fra teatrets balkon at Ho Chi Minh i 1945 proklamerede Vietnams selvstændighed. En Cykeltaxitur giver et fint indblik i byen, det er fantastisk at se hvordan alt liv foregår på gaden. Her bliver opvasken klaret, folk bliver klippet og i det hele taget er det her dagen bliver brugt. BYENS HISTORIE Der har boet mennesker i flere tusinde år i området omkring Hanoi, men først i år 1010 blev byen grundlagt, da kejseren Ly Thai To, flyttede hovedstaden fra Hoa Lu til Thang Long, som Hanoi hed dengang. Thang Long betyder "Den opstigende drage", og det siges, at Ly Thai Lo lagde byen netop her, hvor han havde set dragen. Men det var næppe så tilfældigt at byen blev grundlagt ved Den Røde Flod, hvis vand gjorde den omkringliggende jord yderst frugtbar, men også handelsmæssigt var Hanoi et bedre valg end Hoa Lu. Det var også i disse år at Vietnam så dagens lys, for første gang var man uafhængig af Kina, men landet var dog noget mindre end vi kender det idag, i det centrale Vietnam lå Champa-riget og helt mod syd havde Funan-riget et stort område omkring Mekong-deltaet. Indtil 1802, da Nguyen-dynastiet fik magten og flyttede hovedstaden til Hue, er det kun i korte perioder at Vietnam ikke er styret fra Hanoi. HOAN KIM-SØEN OG DET GAMLE KVARTER Efter vores cykeltaxitur tog vi hen til Hoan Kiem Søen, et af byens åndehuller og alligevel en slags centrum. I søen står to monumenter der er værd at bemærke, skildpaddetårnet i fransk stil, er opført på en lille ø i 1886 af en embedsmand der havde til hensigt at begrave sin far i tårnet. Men tårnet har fået sit navn efter en af søens myter, det siges nemlig at der lever en kæmpeskildpadde i Hoan Kiem-søen, hvis andet monument er Ngoo Son-Templet, der er opført i 1500-tallet på den lille ø kaldet Jadehøjen. For at komme ud til templet går man over den flotte røde bro, The Huc, eller Den Opstående Sols Bro (entré). Hanoi set fra en cykeltaxi Det gamle teater i Hanoi Gadestemning i den gamle bydel Lige nord for Hoan Kim-Søen ligger Hanois gamle kvarter med de berømte 36 handelsgader der i sin tid var inddelt i varegrupper. Idag er inddelingen ikke så tydelig, det gamle kvarter er et stort mix af forretninger og boder der nok må betragtes som byens bedste shoppingområde. Hvis man ikke er sart kan især fødevaremarkedet anbefales, her tilberedes alt fra mus, skildpadder, hundehvalpe og andefostre. Men her er også fisk, krydderier og farvestrålende grøntsager. Det gamle kvarter er også byens backpackerområde, her finder man adskillige guesthouses, enkle spisesteder og de såkaldte turistcaféer, hvor man kan købe transport eller udflugter til resten af Vietnam. Hanoi har mange seværdigheder og dem skulle vi selvfølgelig også besøge. Først tog vi til Ho Chi Minhs mausoleum, en kæmpe bygning der ikke ligefrem pynter på byen, men man ville selvfølgelig ikke stå tilbage for russerne når de galdt statslederens grav. HISTORIEN OM HO CHI MINH Ho Chi Minh er Vietnams store landsfader, overalt ser man billeder og statuer af den mand der i flere omgange har givet landet sin selvstændighed tilbage. Ho Chi Minh blev født i 1890 under fattige kår, efter skoletiden i Hue tog han hyre på et fransk skib der sejlede ham til Frankrig. Han bosatte sig i Paris, hvor han var med til st stifte det franske kommunistparti. Ho Chi Minh blev sendt til Moskva og derfra videre til Asien hvor han fungerede som efterretningsagent. Gennem årene havde Ho Chi Minh tillært sig adskillige sprog, og kombineret med hans evne til at forklæde sig, var han næsten umulig at fange for franskmændene, der jagtede ham i årevis. I 1941 rejser Ho Chi Minh til fødelandet Vietnam for første gang i 30 år, her grundlægger han Viet Minh, hvis mål er et selvstændigt Vietnam, uafhængigt af det franske kolonistyre og japanerne, der besatte Vietnam under 2. verdenkrig. I 1942 blev Ho Chi Minh arresteret, men efter løsladelsen førte han an i augustrevolutionen der relativt ublodigt sendte japanerne ud af landet. Ho Chi Minh kunne 2. september 1945 erklære Vietnam for selvstændigt, men i praksis var det stadig franskmændene der havde magten. De led dog et voldsomt nederlag i det berømte slag ved Dien Bien Phu i 1954. Vietnam var nu et frit land og indtil hans død i 1969 sad Ho Chi Minh som præsident i Nordvietnam. Han nåede dog ikke at opleve Nordvietnams sejr over Sydvietnam og den efterfølgende genforening. Der er stor respekt om Ho Chi Minh, han var en beskeden mand der levede et enkelt liv og på mange måder ikke særlig kommunistisk i sin tankegang, han kæmpede uselvisk for folket. Men Nordvietnam var uden tvivl en politistat med et stort netværk af meddelere, så på den måde lignede landet andre kommunsitiske stater. Ho Chi Minh var absolut forud for sin tid og i mange år langt mere fremsynet og civiliseret end de ledere der efterfulgte ham. Det tidligere præsidentpalads Ho Chi Minhs pælehus Den ensøjlede pagode HO CHI MINHS MAUSOLÆUM Vi fandt indgangen til mausoleet der ligger et stykke fra selve bygningen. Vi skulle gå ind ved siden af hinanden og større turistgrupper skulle gå i række to og to, fuldstændig som man gør det i skolen. Efter nogle hundrede meters gang skulle vi gennem en sikkerhedskontrol, tasker er forbudt og skal deponeres ved indgangen, men ved kontrollen skulle vi gennem en metaldetektor. Der er mange regler der skal følges hvis man vil se Ho Chi Minhs balsamerede lig. Anstændigt tøj er påkrævet, ingen hat, hænderne skal op af lommen, der må ikke grines og sågar snak kan resultere i en irettesættelse fra vagterne. Der er flere andre regler og det hele virker en anelse hysterisk. Men vi nåede omsider frem til selve mausoleet, der i sædvanlig kold kommunistisk stil, minder en hel del om Mao's mausoleum som jeg besøgte for nogle år siden i Beijing. Oplevelsen var også nogenlunde den samme, men det er næsten skammeligt at ligge Ho Chi Minh til offentlig skue, når man tænker på, at han ønskede at blive kremeret og asken skulle spredes i henholdsvis Nord-, Central-, og Sydvietnam. Men mon ikke Vietnam på det tidspunkt (og måske stadig) havde brug for noget nationen kunne samles om, noget at se op til? PRÆSIDENPALADSET OG HO CHI MINHS HUS Mausoleet ligger i udkanten af et stort område der er tilegnet Ho Chi Minh. Går man lige frem fra udgangen af mausoleet kommer man til et stort parlignende område (entré). Umiddelbart indenfor ligger præsidentpaladset, bygget i 1906 til guvernøren over Indokina. Det er ikke åbent for offentligheden, men bliver af og til brugt ved officielle lejligheder. Videre i området nåede vi Ho Chi Minhs pælehus hvor han boede i perioden 1958 til 1969. Oprindelig var præsidenpaladset tiltænkt ham, men der ville han ikke bo og desuden lugtede det af franskmænd. I stedet fik Ho Chi Minh bygget et lille, men hyggeligt, pælehus få hundrede meter fra præsidenpaladset. Huset ligger skønt ud til en lill sø og mon ikke Ho Chi Minh har gjort sig mange tanker her. DEN ENSØJLEDE PAGODE Når man er nået rundt om søen, kan man gå videre ad en lille sti mellem mausoleet og det store museum, der må være Hanois grimmeste bygning. Stien fører lige hen til Den Ensøjlede Pagode som kejser Ly Thai Long opførte omkring år 1050. Det siges, at kejseren drømte at han havde mødt barmhjetighedens gudinde, der siddende på en lotusblomst overrakte ham et drengebarn. Ly Thai Long giftede sig og fik en dreng, som tak til gudinden opførte han pagoden. Det er ikke den originale pagode man kan se idag, en af franskmændenes sidste bedrifter inden de forlod Hanoi, var at ødelægge den, så den nuværende pagode er opført af regeringen i 1955. Smuk vietnamesisk port Litteraturtemplet Port i Litteraturtemplet LITTERATURTEMPLET Et af Hanois andre mere stille områder, er det fantastisk flotte Litteraturtempel der ligger lige syd for mausoleet. Selve Litteraturtemplet er kun en af flere bygninger der ligger i et smukt og fredfyldt område. Det var kejser Ly Thanh Long der grundlagde templet i år 1070 og dedikerede det til konfucius. Vietnams første universitet blev etableret her for at uddanne mandarinernes sønner, men det var kun landets absolut bedste elever der kunne modtage undervisning, og den 35 dage lange eksamen var frygtet af alle. Kun få kom gennem nåleøjet og deres navne blev indgraveret i steler opført på tempelområdet. Litteraturtemplet er utrolig velholdt og smukt med utallige detaljer på porte og bygninger. MORGENGYMNASTIK MED DE LOKALE En morgen var vi meget tideligt oppe, allerede klokken 6 ringede uret, for vi ville gerne opleve vietnameserne gøre deres daglige morgengymnastik. Vi boede heldigvis lige ved en af byens større pladser, hvor hundredevis af mennesker stillede op til en eller anden form for motion. De fleste gjorde almindelig gymnastik, de var delt op i hold af 20-25 der svingede arme og ben. Andre dyrkede Tai-Chi, der ligner kampsport, men udført med langsomme glidende bevægelser, det var utrolig flot og vi var lidt imponerede over, at selv kvinder et godt stykke over 60 år var meget smidige. Men det mest morsomme ved denne morgen, var nu fire gamle herrer der lige snuppede en gang badminton midt på pladsen med tusindvis af biler og scootere susende forbi. Men banerne var kridtet op, så det var åbenbart helt normalt. VANDDUKKETEATER Sidste aften i Hanoi nåede vi lige at besøge vanddukketeatet Thang Long ved byens gamle kvarter. Denne form for teater er en ældgammel tradition, der i sin tid startede på rismarkerne. Tidligere havde næsten hver by sit teater, men idag er der kun få tilbage og teatergrupper tager rundt i landet og opfører den gamle kunstform. Thang Long teatret ligger godt nok ikke i en dam hvor vandukketeater traditionelt bliver opført, men så vidt vides er det et af de eneste steder i Hanoi man kan opleve det. Forestillingen kan være svær at følge med i, da alt naturligvis foregår på vietnamesisk, men vi fik udleveret en lille folder med programmet, der som regel indeholder historier fra dagligdagen, sagn osv. Den gamle bydel i Hanoi Markedet Alt foregår på gaden, her klippes der Det var tid at sige farvel til Hanoi, som dagene gik kom vil til at holde af byen, man kan næsten ikke lade være at trække på smilebåndet over det sindssyge kaos og trafikken der bare bliver ved og ved. Det var fantastisk at se hvad vietnameserne kunne have på deres scootere, vi så bla. transport af madrasser, tv-apparater, grise, skabe osv. Turen gik nu til Halong Bugten, vi tog toget det meste af vejen, det skulle være lidt kønnere end landevejen. Men turen fra Hanoi og ud til kysten er ikke særlig smuk, udsigten veksler mellem hel og halvfærdige fabrikker, rismarker og triste kulbyer. INFO HANOI Overnatning: Backpacker-kvarteret ligger i og omkring den gamle bydel, på de enkle guesthouses kan man overnatte fra ca. 10 dollars. Middelklassehotellerne har glimrende service og med mindre man elsker udsøgt luksus er der ingen grund til at bruge ekstra penge på fire- og femstjernede hoteller. Se hotels.com og bedfinder.com for hoteller i Hanoi, her kan du også booke online. Transport: Hvis man ikke har noget imod at gå, behøver man faktisk ikke transportmidler for at se de fleste af byens største seværdigheder. Men over 50 busruter dækker Hanoi og omegn, de fleste af dem betjent af nyere busser. Man kan også prøve en cykeltaxi, i Hanoiversionen er der officielt plads til to personer, men det må være to vietnamesere, sæderne er ret små og vi valgte en cykeltaxi hver. Det er vigtigt at aftale pris på forhånd, det gælder om at være helt præcis: er det for en eller to personer, er det også retur osv. Det er normalt dyrere at køre cykeltaxi om natten, prisen forhandles altid i Dong og medbring gerne et kort over byen, cykekltaxiførerne er meget dårlige til engelsk. Taxier findes også, de er et godt valg, men gå uden om pirattaxierne, der især huserer i Hanois Noi Bai lufthavn, der ligger ca. 35 km nord for byen. I lufthavnen starter den officielle taxikø udenfor terminalen. Hanoi har gode busforbindelser til og fra byen, der ligger flere store busstationer der hver dækker et område i Vietnam. De såkaldte Open Tours busser er lagt an på lavbudgetrejsende, man kan køre helt fra Hanoi til Ho Chi Minh City med disse busser og man kan stå af i hvilken som helst større by undervejs. Konceptet blev i sin tid startet af det legendariske Sinh Café (web), der stadig har nogle af de bedste busser. Idag er der flere udbydere og konkurrencen er hård, hvilket har sænket priserne. Vejledende priser fra Hanoi: Hue ca.9 dollars, Hoi An ca. 11 dollars, Ho Chi Minh City ca. 23 dollars. For alle busselskaber gælder det om at købe billetter i god tid. Et alternativ til bussen er toget, der er faktisk kun en linie og den går fra Haiphong i nord over Hanoi til Ho Chi Minh City i syd. Den såkaldte genforeningsexpress har adskilige afgange dagligt, hele turen fra Hanoi til Ho Chi Minh City tager ca. 33 timer, men det er sjældent at tidsplanen overholdes. Det kan anbefales at købe billet i en af de bedre klasser, f.eks softsleeper med aircondition, hvis du skal på en længere togtur. Tjek Vietnam Railways hjemmeside www.vr.com.vn for mere information. Bank: Adskillige banker og kontantautomater ligger spredt rundt om i byen. Se mere om valuta i faktaafsnittet nederst på denne side. Mad: Ingen steder i Vietnam behøver man at sulte, heller ikke i Hanoi. Her findes alt lige fra de små primitive gadekøkkener til luksuriøs fransk gastronomi. Men i Vietnam er det virkelig værd at holde sig til det lokale køkken, i nord er man bla. kendt for risnudelsuppen Pho der absolut skal prøves. I Hanoi findes faktisk restauranter der kun serverer denne ene ret. Også de lækre risruller Banh Cuon med fyld af hvidløg, champignon og svinekød fås ofte i byen. Generelt minder maden i Nordvietnam lidt om det kinesiske køkken, dvs. ikke så krydret som det ellers er almindeligt i store dele af Asien. I Hanoi besøgte vi et par restauranter der har som mål at give fattige gadebørn en uddannelse, det er lidt dyrere at spise disse steder, men til gengæld går pengene jo til et godt formål. Prøv f.eks restauranten Koto, der også serverer en fremragende morgenmad. Også på restauranten Hoa Sua, der er en træningsskole for fattige unge, fås glimrende mad. Dette sted blev i sin tid startet at en vietnamesisk kvinde bosat i USA. Seasons of Hanoi er endnu et bud på et godt sted at spise, restauranten ligger lige syd for Vestsøen. Aktiviteter: I en storby som Hanoi findes naturligvis adskillige aktiviteter, man kan eventuelt forhøre sig på sit hotel/guesthouse om hvad der sker netop nu. Et par muligheder kunne være: Madlavningskursus, vanddukketeater, galleribesøg eller massage. Til morgengymnastik Toget på vej mod Halong Børn i den lille by Cam Giang Halong-bugten er næsten obligatorisk at besøge under et ophold i Vietnam. Den er en del af Tonkin-bugten, som de europæiske kolonimagter kaldte Vinh Buc Bo-bugten. Fra Hanoi tager det 3-4 timer i bil, bus eller tog at komme til dette fantastiske naturlandskab, der er på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Halong betyder "dragen der stiger ned", og legenden siger, at det smukke natursceneri er lavet af en drage der boede i bjergene. Da den landede rev en masse øer sig løs fra fastlandet og det er disse øer man idag kan se i bugten, der består af flere tusinde limstensbjerge, klipper og grotter og på øen Cat Ba også sandstrand. Jeg havde flere steder læst, at en endagstur fra Hanoi absolut ikke er nok for at opleve Halong-bugten, så vi besluttede at tage en overnatning. Vi blev sejlet ud til en flot gammel kinesisk junke, der var ombygget så der nu var 10-12 værelser, små, men alle med eget bad og toilet. sejlene virkede godt nok ikke, men båden var nu ganske charmerende alligevel. Det første stykke ud mod bugten sejlede vi langs selve Halong By der har ca. 180000 indbyggere. Vi kunne også tydeligt se den forholdsvis nye bro der forbinder Bai Chay, byens turistområde, med den mere lokale bydel Han Gai. Der gik en times tid inden vi nåede ud i det område som de fleste forbinder med Halong Bugten; fantastiske limstensbjerge i alle mulige formationer. Udsigt over Halong Bugten Junken vi boede på Bugten set fra grotten Hang Sung Sot Straks efter vi var kommet ombord blev der serveret frokost, fisk og skaldyr selvfølgelig, det var virkelig imponerende hvad kokken kunne trylle frem i skibets lille køkken. Suppe, kæmperejer, fisk og krabber var noget af det der blev serveret, og retterne nærmest væltede ind på bordet. Senere lagde vi til ved en lille ø, hvor der var lavet en kunstig strand, dem så vi faktisk flere af og på nogle af dem kunne man også prøve vandsport, det virkede fuldstændig malplaceret med larmende speedbåde i den smukke bugt. De kunstige strande passede heller ikke ind, ihvertfald var de ikke særlig indbydende. Vi gik i land på øen der hed Dao Soi Sim, her var der lavet trapper op til et udkigspunkt hvor man havde en forrygende udsigt over bugten. Da vi sejlede fra øen var det begyndt at blive mørkt, det var her at det fantastiske landskab gjorde sig bedst, disen hang spøgelseagtigt over øerne, det var vindstille og båden gled roligt gennem vandet. Det er ikke kun turistbåde der sejler i bugten, flydende byer hvis indbyggere lever af fiskeri har beboet området i århundreder. De passer for det meste sig selv, men af og til kan især børnene finde på at sejle ud til turistbådene for at sælge muslingeskaller og konkylier. Vi fandt et sted at smide anker for natten og næste dag var vi på farten igen, vi besøgte en af de mange grotter der er opdaget i limstensbjergene. I gamle dage brugte de lokale fiskere grotterne til at søge ly i når voldsomme storme ramte området, men idag er de altså gjort til turistattraktion. Grotten Hang Sung Sot som vi besøgte, var enorm og virkelig imponerende, den lå 135 trin oppe ad et af bjergene. Her var der også var lavet en platform hvorfra man havde en fantastisk udsigt over Halong Bugten. Kularbejder i byen Thu Ba Der ordnes rismark Kvinder i Thu Ba Ved middgstid sejlede vi tilbage til havnen i Halong, efterhåneden som vi nærmede os blev trafikken af både tættere og tættere, junker, både med endagsturister og selvfølgelig de lokales fiskerbåde sejlede mellem hinanden. Fra havnen gik turen nu til Hanoi lufthavn for at flyve til Danang i Centralvietnam og derfra videre med bus til Hoi An. Vi havde lidt tid at løbe på, så vi gjorde holdt i den lille by Thu Ba, hvor man tydeligvis ikke var vant til turister. Men overalt blev vi mødt med smil og venlighed og adskillige nysgerrige blikke fra børnene. INFO HALONG BUGTEN Overnatning: Langt de fleste turister overnatter på junkerne i bugten, men skulle du have behov for et sted at bo i Halong By, så har hotels.com et udemærket udvalg af hoteller. Transport: Bus fra Hanoi til Halong tager ca. 3 1/2 time og koster 40000 dong. Men i stedet for at trave Halong By rundt for at finde et skib ud i bugten, kan det anbefales at tage en guided tur fra Hanoi. Priserne er i bund og man er fri for at bruge sin tid i Halong By, der er temmelig trist. Bank: Banker findes i Halong By, men det er en god idé at hæve sine penge allerede i Hanoi. Mad: På ture i Halong Bugten med overnatning er der som regel inkluderet mad der primært består af friskfanget fisk og skaldyr. I Halong By kan restauranter og overnatning findes i bla. Bai Chay bydelen der er en slags turistcentrum i byen. Aktiviteter: Ombord på skibet kan man tit låne kajakker, gå på opdagelse i grotter eller tage på udflugt på bla. Cat Ba Island. Hvad der er inkluderet i prisen er meget forskelligt og absolut værd at undersøge inden man vælger sin tur. Hoi An er nærmest en lille dukkeby sammenlignet med andre af Vietnams byer. I gamle dage var byen kendt under navnet Faifo, der var en af østens vigtigste havnebyer. Både skibe fra andre asistiske lande, Europa og Amerika kom forbi for at handle bla. krydderier, papir, medicin, silke og te. Kinesiske og japanske skibe sejlede sydpå om foråret, drevet af nordøstvinden, og de opholdt sig i byen til sommeren hvor sydlige vinde bragte dem tilbage. Under deres ophold i Hoi An lejede og byggede de huse og nogle bosatte sig i byen, på den måde startede den stærke kinesiske og japanske indflydelse som stadig kan ses i byen. HOI ANS GAMLE BYDEL Hoi Ans største attraktion er den gamle bydel med smukke historiske huse og templer. Hvor meget man vil se af den gamle bydel er helt individuelt, men man skal næsten besøge byens vartegn, Den Japanske Bro, der er fra 1590'erne. Broen er ret beskeden, men har alligevel en særlig plads i byens historie, den forbandt nemlig Hoi Ans japanske og kinesiske bydele. Franskmændene har med tiden gjort broen mere farbar for deres køretøjer, men ellers står den nogenlunde som da den blev bygget, dog er der lavet et par små ombygninger og templet inden i den overdækkede bro er kommet til senere. Hoi An set fra floden Den berømte Japanske Bro Markedet i Hoi An I Den Gamle Bydel ligger flere gamle templer og forsamlingshuse, vi besøgte huset for Fujian-kineserne, i sin tid lå det på japansk område, men da franskmændene kom til Vietnam og udbredte katolicismen, blev den japansk kejser så bange for den fremmede religion, at han beordrede alle japanske statsborgere hjem. Kineserne overtog huset, der nu fungerer som tempel tilegnet havets gudinde, Thien Hau, der også stammer fra Fujian. Fælleshuset og templet er utrolig flot og meget anbefalelsværdigt, den store port ved indgangen er fra 1975. Der findes stadig en del kinesere i Hoi An, nogle af familierne er 7., 8., eller 9, generation på samme sted. F.eks i det flotte hus Phung Hung, hvor familien har boet i næsten 230 år. Dette er bare et af flere huse ved siden af hinanden man kan besøge. Både disse familiehuse og mange andre bygninger i den gamle bydel er privatejet, et særsyn i Vietnam hvor regeringen ellers sidder på det meste. Hoi Ans gamle bydel er som nævnt charmerende, og da biler og scootere er forbudt i området er det et dejligt sted at slentre. Mellem de historiske bygninger ligger butikker, gallerier og caféer i et herligt afslappet miljø. For at besøge de mange spændende bygninger, skal man købe et adgangskort i et af de små billethuse der ligger i gaderne. Man køber et antal billetter og så er det bare om at vælge hvad man vil se. Udover bygningerne kan man også bruge sine billetter til museer og workshops. Den Japanske Bro er ikke omfattet af billetordningen og kan således opleves gratis. Kinesisk port i Hoi Ans gamle bydel Det gamle kinesiske hus Phung Hung Fujinan-kinesernes gamle forsamlingshus Hoi An har meget mere at byde på end den gamle bydel, beliggenheden ud til Thu Bon-floden er helt perfekt, og vi fandt hurtigt ud af, at byen er lidt af en perle. Langs flodbredden ligger hyggelige huse med forretninger, restauarnter og caféer. I forlængelse finder man Hoi Ans marked, der er helt forrygende med alverdens frugt og grønt i alle mulige former og farver, men det er byens fiskemarked der ligger lige ved siden af, der er mest berømt. En morgen var jeg tidligt oppe, vejret var tåget og helt vindstille, det var virkelig et perfekt tidspunkt at gå en tur. Men også de lokale var stået op, deres nysgerrige blikke og smil fulgte mig hen ad gaden, hvor en mand stoppede mig for at høre hvor jeg dog kom fra. Han var utrolig sympatisk og i nogle minutter fortalte vi om vores liv, inden vi ønskede hinanden en god dag. Manden illustrerer fint hvordan vi oplevede Hoi An; Venlig, smilende og imødekommende. PÅ CYKEL TIL CAO DAI-STRANDEN En af dagene lejede vi en cykel og kørte ud til Cao Dai-stranden, en tur på ca. fem kilometer. Selvom Hoi An er en mindre by, var der alligevel en del trafik og vietnameserne kører helt uden love og regler. Stranden er udemærket med fint sand, men det bliver forholdsvis hurtigt dybt. Her og der ligger strandbarer hvor man kan købe forfriskninger, et par af dem har også solstole tilknyttet, men der er rigtig god plads, så man kan også bare smide sit håndklæde i sandet. På hjemturen kom vi forbi dybgrønne rismarker og plantager med frugter, lige meget hvor vi kørte blev vi mødt med et smil. SEJLTUR PÅ THU BON-FLODEN En tur på Thu Bon-floden skulle selvfølgelig også prøves, går man en tur langs flodbredden i byen kan man næsten ikke undgå at blive tilbudt en flodtur der som regel varer en times tid. Turen er bedst om morgenen hvor der er flest fiskere på floden. Det er imponerende at se hvor kreative vietnameserne er for at fange fisk, nogle kaster små net fra båden, andre lægger lange garn på bunden, mens andre igen har lavet store hejseanordninger af træ og bambus, med et enormt net i midten som de hejser op i håb om at der fisk i. Floden har i øvrigt et rigtig godt fugleliv, vi så bla. flere hejre og storke. Fiskemarkedet i Hoi An Bystemning fra Hoi An Fiskere på Thu Bon floden HOI AN SHOPPING Hoi An er et rigtigt shoppingparadis, der ligger utallige forretninger med souvenirs, t-shirts, tasker og brugskunst. Og så er der alle skrædderne der har flotte silkekjoler og dragter i vinduet, ofte kan man få syet sit eget tøj på bare 12 timer. Skobutikker findes selvfølgelig også, kan man ikke lide eller passe de udstillede par, kan man på 24 timer få håndsyet sine egne. Byen har også mange gallerier hvor mere eller mindre talentfulde kunstnere udstiller deres værker. Man kan bruge mange dage på at shoppe i Hoi An, priserne er i bund og der er rigtig mange flotte ting. Vi kunne selvfølgelig heller ikke holde os tilbage, så senere på rejsen gennem Vietnam skulle det blive nødvendigt at sende lidt af det hjem til Danmark. FARVEL TIL HOI AN Det var desværre tidspunktet hvor vi skulle sige farvel til Hoi An, det var ikke nemt at komme derfra, vi holdt virkelig af denne skønne by med den afslappede bohemeatmosfære. Men der var ingen vej udenom, vi satte kursen mod Hue, den gamle kejserby. Turen gik forbi Marmorbjergene, Danang og over det flotte Hai Van pas, hvorfra man har en smuk udsigt over kysten. Passet ligger i ca. 500 meters højde og heroppe ligger resterne af et gammel fransk borg og nogle amerikanske bunkere fra krigen. Her er også et par steder hvor man kan købe lidt forfriskninger, foruden en del ret påtrængende sælgere. INFO HOI AN Overnatning: Hoi An har et glimrende udvalg af hoteller og guesthouses, på trods af byens popularitet er prisen for en overnatning nogenlunde den samme som i resten af landet. De bedre hoteller og resorts ligger ikke i centrum, men ud til stranden, 4-5 km fra bymidten. Enkelte hoteller ligger langs floden. Hotels.com har et fint udvalg af hoteller. Transport: Der er ingen problemer i at gå rundt til alle byens seværdigheder. En del hoteller ligger dog et stykke uden for byen, enten langs floden eller ud mod stranden. Mange hoteller udelejer cykler til deres gæster og det er faktisk en fremragende måde at komme rundt på. Taxi findes også, en tur fra Hoi An centrum til stranden koster et par dollars. Byens busstation ligger 1 km vest for centrum og herfra kan man tage bussen til Danang, men Hoi An er også betjent af adskillige Open Tour-busser og man kan kontakte en af de mange tourudbydere for at blive samlet op. Fra Hoi An koster det ca. 7 dollars til Nha Trang og ca. 3 dollars til Hue. Bank: Der findes bank og kontantautomat i Hoi An, byen er lidt af et shoppingparadis og der er masser at bruge penge på. Mad: Også Hoi An har sin særlige ret der bidrager til det vietnamesiske køkken, nemlig cao lao, en suppe med flade nudler, bønner, brødcrutoner og svinekød. Også bahn bao, en slags forårsrulle er en af byens specialiteter. Desuden spiser man meget fisk i Hoi An, men i det hele taget er der mange muligheder, både når det gælder lokal og international mad. På gaden Bach Dang der ligger ud til floden er der masser af restauranter. Aktiviteter: Det helt store hit i Hoi An er madlavningskurser, der er mange muligheder og man starter som regel med at gå på markedet og købe friske råvarer. Forhør dig eventuelt hos andre rejsende om deres erfaringer. Regn med priser på ca. 20 dollars. En tur på Thu Bon floden er en anden mulighed. På kajen ved markedet kan man hyrer en båd og det koster ca. et par dollars i timen. Smukke huse og gadeliv i Hoi An Cao Dai-stranden fem km fra Hoi An Arbejde i rismarken Hue skal selvfølgelig besøges for Citadellet og den gamle kejserby. I 1802 fik Nguyen-dynastiet, Vietnams sidste, magten i landet. De flyttede hovedstaden fra Hanoi i nord til Hue i det centrale Vietnam, herfra havde de bedre kontrol over det lange udstrakte land. Nguyen-dynastiet havde i forvejen magten i det sydlige Vietnam, som de regerede fra Phu Xuan der ligger få kilometer fra Hue. Det var kejseren Gia Long, der grundlagde dynastiet, og han styrede landet indtil 1945, ihvertfald i teorien, i praksis var det franskmændene der fra 1885 og frem havde magten. Vietnameserne overlod dog ikke Hue frivilligt til franskmændene, det kom til kampe, men besættelsesmagten var for stærk og med nådesløse angreb indtog de Hue og kejserbyen. De brændte bla. biblioteket ned og fjernede alt af værdi fra paladset. Historien har i det hele taget været hård ved Hue, under TET-offensiven i 1968, foregik der voldsomme kampe i dette område og store dele ef kejserbyen blev bombet af amerikanerne. I næsten en måned holdt kommunisterne stand, men led store tab, ialt blev over 5000 dræbt. CITADELLET OG DEN FORBUDTE BY Den Gamle by, Citadellet, er omkranset af en 10 km lang mur. Indenfor finder man kejserbyen og inde i den ligger Den Forbudte By hvor kun kejseren måtte komme. Der er ikke meget tilbage af den gamle by, men det der er, må virkelig siges at være imponerende. Det yderste af Citadellet hvor man finder flagtårnet og De Ni Hellige Kanoner, er åbent for biler, så her er en heftig tafik, det er først når man kommer til den ydre kejserby ved Ngo Mon-porten der skal betales entré. Ngo Mon-porten var også hovedindgang til kejserbyen, kun kejseren måtte bruge den midterste dør, mens andre døre var forbeholdt mandarinerne. Hele bygningen med porten er meget flot og det var fra balkonen at Bao Dai i 1945 abdicerede og han blev således Vietnams sidste kejser. Hue omkring Trang Tien broen Husbåde på Duftenes Flod Thien Mu Pagoden syd for Hue Bagved Ngo Mon-porten finder man Thai Hoa Palace, eller Den Højeste Harmonis Palads, der er meget flot med et væld af udsmykninger og detaljer. Fra tronen midt i paladset modtog kejseren mandariner og militærfolk der stillede op i rangorden i De Store Ritualers Gård foran paladset. Når man kommer gennem Thai Hoa Palace er man faktisk nået ind til det der engang var den indre kejserby, men der er ikke meget at se, fremme til højre ligger det gamle bibliotek som franskmændene brændte ned og lidt længere til højre det nyrenoverede teater. Endnu længere fremme er der flere bygninger der har overlevet krigene, men området er meget stort og man skal nok afsætte en del timer hvis man vil se det hele. I den indre kejserbys sydligste hjørne, finder man de absolutte højdepunkter på området, nemlig det nyrestaurerede tempel, To Mieu, der er rigtig flot. Det indeholder altre for Nguyen-dynastiets kejsere, det midterste er for Gia Long, den første kejser i dynastiet. Overfor templet står pavillonen Hien Lam, der fungerer som port ind til To Mieu-templet og gården med De Ni Urner, der symboliserer dynastiets styrke og urokkelighed, hver urne vejer ca. to tons. Kejserbyen i Hue er en stor oplevelse, man kan virkelig ærgre sig over at så meget er ødelagt, området ville have været storslået hvis det bare havde været nogenlunde intakt. Entré til kejserbyen koster ca. 55000 dong. DUFTENES FLOD OG THIEN MU PAGODEN Hue bliver skåret igennem af Duftenes Flod (også kaldet Parfumefloden), og på den nordlige bred finder man Citadellet og det gode Dong Ba marked. På den sydlige bred ligger de fleste hoteller og restauranter og det er primært her turisterne holder til. Vi tog en tur på floden for at besøge Thien Mu Pagoden og Templet, der ligger ca. fire km syd for Hue på flodens nordlige bred. Templet er det vigtigste buddhisttempel i Vietnam og har i århundreder fungeret som en slags moralens vogter over for landets forskellige magthavere, deriblandt Præsident Diem og kommunisterne. Mest berømt er nok episoden, hvor munken Thich Quang Duc, kørte fra Thien Mu Pagoden til Saigon i sin blå Austin, for at sætte ild til sig selv i protest mod Præsident Diems brutale styre og undertrykkelsen af landets buddhister. For øjnene af fotografer og journalister fra hele verden satte han ild til sig selv og begivenheden var med til, at amerikanerne satte spørgsmålstegn ved, om Diem nu også var den rette mand som Sydvietnams leder. Vietnameserne valfarter til templet, der idag også fungerer som et slags børnehjem hvor munkene giver husly og undervisning til forældreløse børn. Smuk arkitektur ved Thien Mu Pagoden Ngo Mon Porten der er indgangen til den gamke kejserby Thai Hoa Palace GOD MAD I HUE I Hue havde vi nogle af rejsens bedste og sjoveste madoplevelser. Hvis man vil spise vietnamesisk gourmetmad, kan jeg virkelig anbefale restauranten Ancient Hue, hvor der bliver serveret superlækker og veltilberedt mad. Her er fint dækket op med stofservietter og krystalglas. Restauranten ligger på flodens nordlige bred, omtrent midt mellem Thien Mu-Pagoden og Citadellet. Den kan være svær at finde, men tag en taxi derud. En sjov oplevelse havde vi på restauranten Y Thao Garden der er en populær familierestaurant med gode specialiteter, her spiste vi i selskab med to temmelig store edderkopper der sad på væggen en meter fra os. De var ca. 8-10 cm i diameter og hvert andet øjeblik skulede vi lige til dem for at sikre os, at de ikke nærmede sig vores bord. Y Thao Garden ligger i Citadellet. Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde alt for lidt tid i Hue, byen har faktisk rigtig meget at byde på, men flybilletten til Ho Chi Minh City var bestilt, så rejsen gik videre til den tidligere franske kolonis hovedstad. INFO HUE Overnatning: Hue har masser af små guesthouses i gåafstand til centrum, priserne starter fra ca. 8 dollars. Repræsentanter fra de forskellige overnatningssteder står som regel og venter ved busstationen. Se hotels.com for bedre hoteller i Hue. Transport: Med lidt friske ben kan man også her gå rundt til mange seværdigheder, men det er rigtig hyggeligt at tage en cykeltaxi (cyclo). Der er mange af dem og standardprisen er ca. 10000 dong pr. km. Man kan også leje en cykel på de fleste hoteller, prisen er ca. 1 dollar for en dag. Til og fra byen er der mange muligheder, Hue bliver betjent af både tog og adskillige busser. Tog mod både Hanoi og Ho Chi Minh City kører flere gange dagligt. Open Tuers busserne er et fint alternativ og der er mange at vælge mellem. Bla. Sinh Café kan også arrangere bustransport til Laos. Hung Vuong er turistområdet i Hue og her stopper de fleste busser, repræsentanter fra de forskellige hoteller/guesthouses står som regel og venter på kunder. Hue har sin egen lufthavn og herfra er der daglige forbindelser til både Hanoi og ho Chi Minh City. Taxi fra lufthavnen til centrum koster ca. 8 dollars. Bank: Hue er en forholdsvis stor by, så der er en del banker og kontantautomater. Mad: I Hue er specialiteten riskager, men byen er også kendt for de mange vegetarretter der sandsynligvis er opstået som følge af Hues status som buddhistisk centrum. Som nævnt er restauranterne Ancient Hue og Y Thao Garden gode valg til en hyggelig aften. Aktiviteter: Man kan tage en bådudflugt på Duftenes Flod. Langs floden i byens nyere del (på modsatte side af Citadellet), er der flere steder man kan tage en udflugtsbåd. Prisen er ca. 60000 dong pr. time, men vær helt sikker på hvad prisen dækker. Port i den gamle kejserby Det nyrestaurerede To Mieu-tempel Hien Lam-porten Vi landede i denne storby, Vietnams største, ved middagstid og ligesom Hanoi er Ho Chi Minh City også proppet med knallerter, men man kører trods alt lidt mere civiliseret her end i hovedstaden. Ihvertfald holder man næsten altid for rødt lys, og de brede fortove gør, at man ikke som i Hanoi er nødt til at træde ud på kørebanen når man går rundt i byen. Her bor ca. seks millioner mennesker, ingen ved det med sikkerhed, for efter Vietnamkrigen blev mange tusinde sydvietnamesere sendt ud af byen til opdragelseslejre, med besked om ikke at komme tilbage. Det har mange så gjort alligevel, men de er selvfølgelig ikke registrerede, så det er umuligt at sige præcist hvor mange der bor i Ho Chi Minh City. BYENS HISTORIE Først omkring år 1700 blev området omkring Saigon en del af Vietnam, før det havde bla. det tidligere så magtfulde Khmerrige haft kontrollen. I 1859 erobrede franskmændene Saigon og gjorde den til hovedstad i Indokina, deres tilstedeværelse ses tydeligt i de brede boulevarder, men det er kun en lille del af hvad de europæiske koloniherrer byggede. Fra 1956 til 1975 var Saigon hovedstad i Sydvietnam, men som bekendt løb kommunisterne byen over ende og gjorde den til en del af et samlet Vietnam. Kommunisterne i nord var hurtige til at give byen sit nye navn, Ho Chi Minh City, som den hedder idag, men for sydvietnamserne hedder den stadig Saigon. Og man forstår dem egentlig godt, det må have været en torn i øjet, at de nordvietnamesiske sejrherrer opkaldte byen efter deres leder. HO CHI MINH CITY IDAG Idag er Ho Chi Minh City Vietnams svar på Bangkok, bare i lidt mindre målestok. Byen ligner overhovedet ikke resten af Vietnam, her er højhuse og blankpolerede glasfacader der glimter om kap med byens neonreklamer. Ho Chi Minh City er Vietnams finanscentrum, den driftige befolkning har virkelig forstået at udnytte doi moi, den socialistiske markedsøkonomi. Det er også her de fleste udenlandske virksomheder slår sig ned, arbejdskraften er billig og pålidelig. Som en lokal fyr sagde: "Ingen i Saigon gider at arbejde for regeringen, lønnen er dårlig og der er ikke plads til personlig udvikling. Saigon er klar til at prøve kræfter med de udenlandske virksomheder, som vi byder velkommen". Ho Chi Minh City er inddelt i distrikter og både det pæne turistområde Dong Khoi og backpackerkvarteret Pham Ngo Lao ligger i distrikt 1. Det gør mange af turistattraktionerne også, så bor man et af de to steder har man det meste inden for gåafstand. Vi boede lige ved det store teater i Dong Khoi-området der er et skønt sted med forretninger, restauranter og gadesælgere. POSTKONTORET OG NOTRE DAME KATEDRALEN Noget af det første vi gjorde, da vi ankom til Ho Chi Minh City,s var at får sendt lidt af vores indkøb hjem. Vi fandt hovedpostkontoret der i sig selv er lidt af en attraktion. Det er bygget af franskmændene fra 1886-1891 og må siges at være en af byens flotteste bygninger. Indenfor kan man imponeres over den flotte arkitektur og det store billede af Ho Chi Minh på endevæggen. To friske og meget servicemindede postmedarbejdere sørgede for at få sendt vores pakke til Danmark, men inden skulle vi lige udfylde fire formularer og have tjekket indholdet af vores forsendelse. Genforeningsbygningen i Ho Chi Minh City Trafik på gaden Le Loi Det gamle teater i Dong Khoi-området Lige overfor postkontoret ligger en af Ho Chi Minh City's attraktioner, den store Notre Dame Katedral der er bygget mellem 1877 og 1883. Personligt syntes jeg katedralen var lidt af en skuffelse, den er ikke særlig køn og ser faktisk ud som om den aldrig er blevet helt færdig. På pladsen foran katedralen står en statue af Jomfu Maria. Præsterne i katadralen har lov til at prædike på fransk og engelsk, og det skulle være en god oplevelse at deltage i en gudstjeneste, især den søndag klokken 8.30 samler mange mennesker. MUSEET FOR KRIGSFORBRYDELSER Vi tog videre til museet for krigsforbrydelser, der består af seks større eller mindre rum med et væld af billeder, våben og andre effekter fra Vietnamkrigen. Det er barske sager, især mange af billederne gør virkelig indtryk, her ser man ofre fra krigen, nogle er sprængt til ukendelighed, mens andre har været udsat for napalm eller afløvningsmidlet agent orange. Alle billeder har tekster på engelsk, så det er nemt af følge med. Museet indeholder også kopier af de fangehuller, kaldet tigerburene, som sydvietnameserne brugte. Kort om Vietnamkrigen: Efter franskmændenes nederlag ved Dien Bien Phu i 1954 kontrollerede kommunisterne med Ho Chi Minh i spidsen ca. 80% af landet, men kun få nationer ønskede at se dem ved magten, og resultatet af fredsforhandlingerne i Geneve blev, at Vietnam skulle deles ved den 17. breddegrad. I syd får den antikommunistiske katolik Diem magten, og selvom hans styre var brutalt og korrupt, så amerikanerne hellere ham lede et samlet Vietnam end kommunisterne. Det lovede valg der skulle samle landet kom aldrig, i stedet fødtes tanken om et selvstændigt Sydvietnam, men kommunisterne i nord ville det anderledes. Det stod hurtigt klart, at den inkompetente sydvietnamesiske hær i syd ikke havde nogen chance over for fjenden, så tusinder af amerikanske soldater blev fløjet ind for at støtte op i kampen mod kommunisterne, da krigen var slut havde over tre millioner amerikanere på den ene eller anden måde gjort tjeneste i Vietnam. I teorien var den amerikanske hær sin fjende langt overlegen, med bombefly og krigsskibe flyttede man kampen ind på Nordvietnamesisk område, men vietcongerne var eksperter i guerillakrig. Den såkaldte Ho Chi Minh-sti førte Nordvietnamesiske tropper og forsyninger til hemmelige gemmesteder uden for Saigon. Betydningen af denne taktik så man for alvor under den såkaldte TET-offensiv, her lavede kommunisterne samtidige angreb i over 100 byer, deriblandt Saigon, hvor vietcong-soldater pludselig stod på den amerikanske ambassade. Angrebene blev slået tilbage, men Nordvietnam havde vundet en enorm moralsk sejr. I disse år var der verden over massive protester mod krigen, og parterne blev tvunget til forhandlingsbordet i Paris i 1969, hvilket resulterede i amerikansk tilbagetrækning i 1973. Men krigen mellem nord og syd rasede videre, den uduelige sydvietnamesiske hær blev hurtigt løbet over ende , så den 30. april 1975 kunne Vietcong-soldater indtage præsidenetpaladset i Saigon hvis indbyggere flygtede. Da vi forlod museet, spurgte jeg vores chauffør, om han som sydvietnameser hellere havde set et delt end et samlet Vietnam. Men han var ikke et øjeblik i tvivl om, at et samlet Vietnam som det ser ud i dag bare var lykken, krigen havde været amerikanernes skyld og det var dem der var den store skurk. Nord og syd havde lært at leve med hinanden og nu var det en samlet nation. Mon ikke svaret havde været lidt anderledes, hvis regeringen ikke havde indført doi moi og det meste af landet havde levet i dyb fattigdom? Huse i Ho Chi Minh City Gadestemning Museet for krigsforbrydelser AGENT ORANGE Ligesom vi havde set det andre steder i Vietnam, var der også i Ho Chi Minh City en del tiggere og mennesker der lignede krøblinge. Mange af dem havde været i nærkontakt med krigens efterladenskaber som miner og bomber, men afløvningsmidlet agent orange, som amerikanerne kastede ned over landet i store mængder, er årsag til at vietnamesiske kvinder føder deforme børn. Plantegiften er stadig i jorden og den optages af befolkningen gennem føden. Resultatet er i bedste fald dødfødte børn, men tusindvis af vietnamesere bliver hvert år født som krøblinge og/eller med svære lidelser i form af åbne sår på kroppen. Selvom der nu har været fred i over 30 år, vil krigen bare ikke slippe Vietnam. LE LOI & BEN THANH-MARKEDET Gaden Le Loi der ligger i Dong Khoi-området er en af byens bedste steder at gå en tur, her kom vi forbi det gamle Hotel de Ville der er en utrolig flot bygning, bygget af franskmændene fra 1901-1908. Idag rummer Hotel de Ville folkekommitéen og der er ingen adgang for offentligheden. Le Loi fører også forbi det store Ben Thanh-marked der er et rigtig godt sted at shoppe. Markedet ligger i og omkring en kæmpe hal hvor der er utallige boder med alt mellem himmel og jord. Det er nemt at blive væk i markedets smalle gange, hvor der af og til kan blive varmt som i en bageovn. Ben Thanh-markedet er bedst om formiddagen, når der er mest gang i det meget fremmedartede kødmarked, men uanset hvornår på dagen man kommer, er det en oplevelse. Markedet åbner tideligt om morgenen og de første begynder at pakke sammen ved 18-tiden om aftenen. I de omkringliggende gader ligger også adskillige forretninger, her kan man virkelig gå shop-amok til lave priser, men husk endelig at prutte om prisen. GENFORENINGSBYGNINGEN Vi nåede også forbi genforeningsbygningen, hvor nordvietnamesiske styrker den 30. april 1975 kørte gennem porten, og gjorde en ende på krigen mellem Nord- og Sydvietnam. General Minh havde kun haft magten i Sydvietnam i 43 timer før han måtte kapitulere med ordene: "Jeg har siden i morges været klar til at overgive dem magten". Den nordvietnamesiske oberst svarede: "De kan ikke overgive noget de ikke har". Genforeningsbygningen er en forholdsvis ny bygning, færdiggjort i 1966. Tidligere lå på dette sted Norodam-paladset hvor Præsident Diem boede, men han var som bekendt meget upopulær, også blandt sine egne, så i 1962 bombede to piloter fra den sydvietnamesiske hær paladset, men fik ikke ram på Diem. Det nye præsidentpalads, der altså nu hedder genforeningsbygningen, blev bygget i luksuriøs stil med både biograf, bar og casino, fuldstændig efter Diems ønsker, men han nåede aldrig at opleve paladset, da han blev myrdet af sine egne i 1963. Genforeningsbygningen er åbent for offentligheden, dog ikke ved officielle lejligheder. Da vi forlod Ho Chi Minh City, var det med nogenlunde samme følelse som da vi tog fra Hoi An. Ho Chi Minh City er en rigtig dejlig by, en god blanding af gamle huse og traditioner, blandet med fancy restauranter og god shopping. Det kunne være sjovt en dag at se lidt mere af byen, f.eks det gamle kinesiske kvarter Cho Lon, som vi kun kortvarigt var forbi. Det gamle posthus Notre Dame Katedralen Det gamle Hotel de Ville hvor Folkekommitéen holder til INFO HO CHI MINH CITY Overnatning: Som nævnt ligger både backpacker-kvarteret Pham Ngo Lao og det dyrere Dong Khoi-område i distrikt 1. Ved backpackerområdet er der mange billge restauranter og caféer. Overnatning fås fra ca. 10 dollars. Dong Khoi byder på mange flotte og traditionsrige hoteller, som f.eks. Rex, Continental og Caravelle. Se eller book hotel på hotels.com eller bedfinder.dk. Transport: Bor man centralt i områderne Dong Khoi og Pham Ngo Lao kan man som nævnt ovenfor gå til de fleste attraktioner. Men Ho Chi Minh City er en stor by med adskillige distrikter, så vil man længere omkring må man finde et transportmiddel. Den klassiske måde at komme rundt på er med cykeltaxi, men allerede nu er flere veje lukkede for de langsomme køretøjer. Mange af cykeltaxiførerne er gamle krigsveteraner fra Sydvietnam der kan være svære at forhandle med. De taler stort set ikke engelsk og vil som regel gøre meget for at hive lidt penge ud af turisterne. Selvom Ho Chi Minh City virker som en mere civiliseret by end Hanoi har man endnu ikke et lige så veludviklet bussystem som i hovedstaden, her er kun få ruter og det er som regel kun de lokale der kan finde ud af at bruge dem. Bystyret har dog planer om at investere en del penge i offentlig transport efterhånden som cykeltaxierne bliver udfaset. Byen har masser af taxier der alle har samme takster, en tur i centrum koster typisk 30000 dong. Ho Chi Minh City har flere busstationer der betjener forskellige områder i Vietnam. Open Tour busser kan tages til byer overalt i landet. Vejledende priser fra Ho Chi Minh City: Dalat ca. 5 dollars, Nha Trang 6 dollasrs, Hoi An 13 dollars, Hue 15 dollars og Hanoi 23 dollars. Der kan være stor forskel på kvaliteten af de forskellige udbyderes busser, men Sinh Café er stadig en af de bedre. Hos tourudbyderne kan man forhøre sig om ture til Cu Chi tunnelerne, Cao Dai-sekten og Mekong Deltaet. Tog er en anden mulighed for at komme nordpå, den berømte genfonsexpress som franskmændene byggede, kører ikke stærkt, men er en god måde at møde de lokale på, hvis man altså vælger en af de billigere klasser. Ho Chi Minh City er centrum for flytrafik, lufthavnen ligger ca. syv km fra centrum. Taxi fra lufthavnen til disrikt 1 koster ca. 75000 dong. Mange af taxichaufførerne har det med at tilbyde billig overnatning og vil gøre meget for at få dig ind på et af "deres" hoteller. Bank: Adkillige banker ligger i byen. Ofte med en kontantautomat foran. Mad: Ingen andre steder end i Ho Chi Minh City finder man et så varieret udbud af restauranter og spisesteder. Man kan få mad fra det meste af verden, men det fås næppe meget bedre end den velsmagende vietnamesiske mad. Restaurant Todo i Dong Khoi-området kan anbefales, her er god vietnamesisk og kinesisk mad til rimelige priser. Todo ligger ca. hundrede meter fra Teatret i østlig retning. Vil man have udsøgt vietnamesisk gourmetmad, kan man prøve restauranten Nam Kha der ligger lidt længere fra teatret i samme retning som Todo. Aktiviteter: Der er adskillige muligheder i denne storby der næsten har alt. Få fat i bladet The Guide der omtaler arrangementer i byen. Vi tog videre mod syd i dette langstrakte land, sidste stop på vores rejse var det enorme delta hvod Mekong-floden har sit udløb. Floden har sit udspring i Tibet og løber gennem Kina, Burma (Myanmar), Laos, Thailand, Cambodja og ender altså i Vietnam ved det Sydkinesiske Hav. Mekong Deltaet dækker et enormt område, den deler sig i ni store flodarme og ca. 18 millioner mennesker lever på og omkring floden. Ofte bliver Mekong Deltatet kaldt Vietnams spisekammer, og det forstår man godt, her dyrkes alle tænkelige frugter og grøntsager. Desuden kan man flere steder dyrke ris tre gange om året. Vi kørte fra Ho Chi Minh City og nogle timer senere nåede vi byen My Tho, der går for at være porten til Mekong. Allerede inden vi nåede byen kunne man fornemme at deltaet nærmede sig, små kanaler og sidefloder dukkede op i større og større tal. Men i My Tho kan man se den første store flodarm, mange steder omkranset af tusindvis af bananpalmer. My Tho er ivørigt en af deltaets vigtige handelsbyer, engang var den beboet af kinesiske flygtninge, men de er væk idag. Turen gik videre til Vinh Long der er en af de større byer i deltaet, og det kunne man tydeligt se på trafikken. På flodkajen tog vi en båd for at sejle til et af flodens hovedattraktioner, det flydende marked ved Cai Be, hvor hundredevis af større og mindre både havde samlet sig for at handle. De fleste både var læsset med frugter og grøntsager som køberne sejlede ud for at købe. Bådene sælger som regel kun en slags frugt eller grøntsag, men smart nok har man hængt de varer man sælger op i en pæl, så det er nemt at finde det man søger. Det flydende marked ligger primært på en større sideflod til Mekong med huse på begge sider. For enden deler floden sig og her er der opført en stor katolsk kirke. Det flydende marked i Cai Be Lille sideflod ved Vinh Long Mekong Deltatet Efter besøget ved Mekong Deltaet og et kort ophold i Ho Chi Minh City, var vores rejse ved at være ved vejs ende. Trist, for vi havde haft en fanatstisk tid i Vietnam som vi helt sikkert vil besøge igen. Vietnameserne er utroligt venlige og meget smilende, krydret med flot natur, en spændende historie og et vanvittigt lavt prisniveau er det er land jeg vil anbefale alle at besøge. Og helst så hurtigt som muligt, for der er ingen tvivl om at Vietnam er på vej til at blive et af de helst store rejsemål i Asien. Vejret Vietnam har store temperaturforskelle fra nord til syd. Populært siger man, at der altid er godt vejr et eller andet sted i landet. Hanoi i nord har varme somre, omkring 30°C, men vinteren er noget mere tempereret med januars 18-20°C som det koldeste. Dog kan nætterne var særdeles kølige, helt ned til 8-10°C. Centralvietnam har mere ensartede temperaturer året rundt, over 30°C om sommeren og ca. 26°C om vinteren. Området er hvert år ramt af tropiske cykloner der medfører voldsomme oversvømmelser. Det sydlige Vietnam har typisk tropeklima, varmt året rundt med temperaturer på over 30°C. Fakta Religion Ingen officiel, men adskillige religioner praktiseres, her er bla. buddhister, katolikker ligesom forfædredyrkelse og praktiseres. Daoisme og Konfucianisme er også meget vigtige religioner. Indbyggertal ca. 85 millioner Hovedstad Hanoi Valuta Dong(250000 dong = ca. 100 kr.), Valutaen i Vietnam hedder dong, men man kan sagtens bruge amerikanske dollars, dog får man ofte dong retur i byttepenge når man har betalt med dollars. Sørg for at have rigeligt med små sedler på dig, det gælder både dong og dollars. Turistsprog Prøv med fransk, derefter engelsk, ellers tegnsprog Indrejse Der kræves ikke visum for danske statsborgere hvis rejsen er under 15 dage. Men dit pas skal være gyldig i 90 dage efter hjemkomst og man skal som regel kunne dokumentere at man har en returbillet. Man skal skrive et ind-og udrejskort hvor der også er en toldseddel. Indrejsekortet afleveres i paskontrollen sammen med passet og toldsedlen afleveres inden du går ud i ankomsthallen. Udrejsesedlen skal gemmes til du forlader Vietnam igen. På rejser over 15 dage skal der søges visum, se mere på www.vietnamemb.dk. Tjek aktuelle regler her. Generelt om transport i Vietnam Tidligere var det regeringen der stod for al turisme, herunder transport, i Vietnam. Men de senere år har private også haft mulighed for at etablere sig i turistbranchen, oftest i et eller andet samarbejde med regeringen. Det berømte Sinh Café (web), der tilbyder Open Tours busser til primært rygsækturister, er en udløber af det tidligere regeringsstyrede turistbureau. Tidligere var de en af de eneste aktører i branchen, men idag er der hård konkurrence og hundredevis af såkaldte turistcaféer er dukket op og en del af dem har sågar taget navnet Sinh Café. Man kan altså ikke være sikker på at det er det "originale" Sinh Café man er havnet på når man går rundt i byen for at finde transport. De falske caféer kan være gode nok, men sådan forholder det sig altså i Vietnam. Hvis man vil flyve indenrigs i Vietnam skal man være opmærksom på at indcheckning kan tage evigheder, 10-12 minutter pr. indcheck er ikke sjældent. Vietnam Airlines er et glimrende flyselskab med en af verdens nyeste flyflåder, men lufthavnene er desværre ikke fulgt med udviklingen. Mobiltelefon TDC: Ingen problemer. Sonofon: Ingen problemer. Pillepas Ikke nødvendigt. Tidsforskel Sommer: +5 timer/Vinter +6 timer Øvrigt I øjeblikket kræves ingen vaccinationer til Vietnam, men for at være helt sikker anbefales det at kontakte Statens Seruminstitut (se link her på siden), eller Rigshopsitalets rejseafdeling. Forhør dig også om malariaforebyggende medicin. Klik her for at se udenrigsministeriet rejsevejledning til Vietnam.