|
 Engang mayaernes hjemland, idag et af verdens mest populære rejsemål. Tusinder af turister går hvert år i fodsporene på den berømte civilisation, hvis efterladte bygninger giver vidnesbyrd om et højt civiliseret samfund der var mestre i astrologi og matematik. Over en periode på ca. 150 år forlod mayaerne deres byer, man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men overalt på halvøen er der gjort enestående fund.
Allerede inden spanierne kom til Yucatán var mayernes byer i forfald, befolkningen eksisterede dog stadig, men de blev hurtigt kristenet og brugt som slaver af erobrerne. Da Mexico i 1821 endelig får sin selvstændighed er trængslerne på halvøen dog ikke forbi, indianerne, der er nederst i samfundet, starter i 1847 den såkaldte kastekrig hvor de gjorde oprør mod herremændene der ejede jorden og derfor havde kontrol over afgrøderne. Kastekrigen varer i mere end 50 år, i 1901 opnår man fred, men først 30 år efter kommer Yucatán's østligste stat, Quintana Roo, under regeringens kontrol.
For blot 40 år siden var turisme på Yucatán-halvøen ikke noget man tog alvorligt, men siden er det gået stærkt med opførelsen af nye hoteller og forlystelser til de besøgende. Man må virkelig sige at Yucatán har noget at byde på, mange turister kommer for de fantastiske strande, men kulturen og den spændende historie med mayaperioden i spidsen er meget imponerende.
Vores rejse startede og sluttede på Riviera Maya-kysten, undervejs oplevede vi nogle af mayaernes største og mest berømte bygningsværker, men der var også tid til at se spaniernes flotte kolonibyer og den smukke natur, herunder fuglelivet i den mexicanske golf og junglen i Chiapas-provinsen.
Topattraktioner
Chitcén Itza • Uxmal • Mérida • Tulum • Palenque • Campeche • Calakmul
|
|
|
Denne side er bygget op sådan, at du kan klikke på nedenstående overskrifter for at komme til det område du ønsker. Du er selvfølgelig også velkommen til at læse hele rejsebeskrivelsen:
CANCUN • CHITZEN ITZA • MERIDA • CAMPECHE • PALENQUE • CHICANNA • VORES REJSERUTE
Sent om aftenen ankom vi til Cancún, for 35 år siden var det blot en fiskerby, men idag er det en af Mexico's førende turistbyer. Cancún består groft sagt af to dele, den lokale del, kaldet downtown, og hoteldelen, der går under navnet Zona Hotelera. I 1970'erne ønskede man at udkonkurrere Acapulco som landets førende feriby og begyndte derfor at opføre hoteller, restauranter og shoppincentre på den 23 kilometer lange tange der er byens turistdel. Det er ikke her man oplever der rigtige Mexico, kæmpe resorts ligger på stribe og der skal nok være de turister der aldrig kommer uden for hotelzonen.
Vores hotel lå i downtown, et stenkast fra Avenida Tulum, der er byens hovedgade. I det fjerne kunne vi se de utallige store betonhoteller i Zona Hotelera. Det regnede, men ikke så meget at det skulle afholde os fra at gå på opdagelse i byen, vi gik en tur på Avenida Tulum, forbi Mercado 23, et af de lokale shopping- og spisesteder, lige nu var området fyldt med skolebørn der fik sig lidt morgenmad i en af de mange små madboder. Selvom det var tidligt på dagen og folk myldrede til arbejde, så havde jeg ikke følelsen af at være i en storby, downtown er mildt sagt temmelig trist, den brede hovedgade giver ikke meget charme og når man går her er det svært at forestille sig at man befinder sig i en af kontinentets populæreste feriebyer.
En by af Cancúns størrelse har selvfølgelig sine hyggelige steder, men de ligger ikke samlet og man skal lede efter dem. Jeg er ikke i tvivl om at man kan få en dejlig ukompliceret ferie i Zona Hotelera, men vi var kommet for at opleve Mexico og møde mexicanerne, det gik dog hurtigt op for os at Cancún ikke var det bedste valg, så vi tog videre på vores rejse.
Vores hotel i downtown |
Avenida Tulum i Cancún
|
Cancún downtown
|
INFO CANCUN
Overnatning
Cancún har ca. 25000 hotelsenge, langt de fleste af dem ligger i Zone Hotelera og tiltrækker primært amerikanere. Det er dyrt og lusuriøst, de enorme resorts har alle tænkelige faciliteter. For billig overnatning skal man søge hen til downtown og især omkring området omkring Las Palapas-parken, der kun ligger et par hundrede meter fra Avenida Tulum. Klik ind på hotels.com for at booke hotel, her finder du et omfattende udvalg af hoteller i Cancún.
Transport
I downtown kan man nemt gå til restauranter og shopping på Avenida Tulum. Skal man til stranden eller til hotlzonen kan man tage en taxi, prisen bør være ca. 30 pesos. Der køres ikke efter taxameter, men faste priser, aftal derfor altid en pris inden start. Bus findes også, linierne R1, R2 og R15 kører fra Avenida Tulum til hotellerne. Der kan også stå Zona Hotelera på bussen. Det koster ca. syv pesos for en tur med bussen. I hotelzonen kan man naturligvis også tage de førnævnte busser, men bor man i bydelens centrum, omtrent der hvor den lang tange drejer mod syd, så er det meste inden for gåafstand. Cancún har adskillige busruter til større byer, busterminalen ligger ved rundkørslen hvor Avenida Tulum og Avenida Uxmal mødes. Der er ruter til Playa del Carmen (adskillige hver dag/35 pesos), Tulum (adskillige hver dag/ 62 pesos), Chichén Itza (hver time/140 pesos), Mérida (ca. 15 afg. dagligt/ 1. kl., 270 pesos, 2. klasse 200 pesos). Der er mange andre ruter, f.eks. til Mexico City, Valladolid, Palenque og Chetumal. Fra lufthavnen til Cancún downtown kan man tage TTC bussen, den kører hvert 20. minut, prisen er ca. 80 pesos (bussen stopper også i indenigsterminalen). De såkaldte "Colectivo" minibusseer kører fra lufthavnen via hotelzonen til downtown ca. hvert kvarter, prisen er ca. 100 pesos. For guidede udflugter til områdets attraktioner kan man kontakte receptionen på sit hotel eller et af byens tourbureauer.
Bank
Der er masser af banker i Cancún, især på Avenida Tulum. Flere af dem har en kontanautomat tilknyttet. Visakort er udbredt.
Mad
Cancún har masser af muligheder, der er restauranter i alle prislag. Selvfølgelig findes der restauranter med mexicansk mad, men på Yucatán har man sine egne specialiteter, prøv f.eks. limesuppe, cochinita pibil, en gryderet der kan føres tilbage til mayatiden, eller en af de mange retter med kød marineret i saften fra lokale frugter. Cancún ligger ud til vandet, så frisk fisk og skaldyr fås selvfølgelig også mange steder. Skal det være billigt og mexicansk, så tag hen til Mercado 28 der ligger ca. 1 km fra Avenida Tulum mod vest. Her er en skøn lokal atmosfære på torvet ved byens marked. Søger du bedre restauranter, så prøv La Habichuela på Calle Margaritas eller La Parilla på Avenida Yaxchilán, her er ofte underholdning i form af mariachi-musik. Europæisk-inspireret mad fås især på de store hoteller i Zona Hotelera. Flere steder kan man købe aftencruises med middag inkluderet.
Aktiviteter
En af områdets mest populære aktiviteter er dykning & snorkling. Der er mange muligheder, men forholdene ud for Cancún er ikke de bedste. De fleste dykkerfirmaer sejler til Isla Cozumél, ud for denne ø ligger verdens anden længste koralrev og forholdene er fremragende. Øen Isla Mujeres, der ligger tættere på Cancún, har kun et ganske lille rev, det er et populært sted for snorklere. Såkaldt junglesnorkling i mangroven er en anden mulighed. Man kan tage dykkercertifikat mange steder i Cancún, husk at sammenligne pris og indhold forskellige steder. Byen har også sine museer, det antropologiske museum ligger midt i Zone Hotelera. Her kan man se udstillinger om livet i Quintana Roo, staten som Cancún ligger i. Man kan bla. se smykker og udskæringer. Åbent fra 9-17. Byen er også glimrende til shopping, de moderne og turistorienterede indkøbscentre ligger på Boulevard Kukulcan i hotelzonen. For mere lokale varer skal man søge til downtown og Mercado 23 og 28. Langs Avenida Tulum er der også adskillige forretninger. Parque Nizuc er Cancúns vandland, her er bølgebassin og man kan snorkle med hajer og rokker. Det ligger i hotelzonen og har åbent fra 10-17. I Puerto Morelos ligger en krokodillepark, her er naturligvis krokodiller, men også aber, papegøjer og flere lokale arter, der er mulighed for at fodre babykrokodiller. Åbent fra 9-17.
|
|
VALLADOLID
Vi satte kursen mod Valladolid der ligger et par timers kørsel fra Cancún. Undervejs kan man se et ejendommeligt landskab, hel- og halvdøde træer blander sig med ny vegetation. Området har de seneste år været hårdt ramt af orkaner, et par af dem har blæst saltvand langt ind på Yucatán-halvøen og det har dræbt tusindvis af træer.
Valladolid er en hyggelig koloniby som spanierne grundlagde oven på mayabyen Zaci. Centrum er den store plads, Parque Fransisco Cantón Rosado med den store katedral San Gervasio. Pladsen er flankeret af skønne gamle huse, mange af dem er idag indrettet som souvenirbutikker, så det er bare om at besøge et par af dem hvis man vil se husene indefra. Overalt i byen kan man se grupper af mænd der har samlet sig i skyggen, mens kvinderne går på indkøb, ofte iført de specielle mayakjoler, huipil, med flotte broderinger. Netop Valladolid er et af de bedste steder at købe de broderede tekstiler, der også fås som f.eks. tørklæder og bordduge. Gaderne i byen er snorlige, her kan man slentre og nyde de mange gamle huse og måske shoppe lidt i en af de mange butikker.
Et par hundrede meter fra pladsen mod vest kan man gå op ad gaden Calle 41A, også kaldet munkegaden. For enden ligger San Bernardino, et kombineret fort, kloster og kirke. Det er ikke tilfældigt at denne store og næsten uindtagelige bygning ligger i Valladolid, her har mayaindianerne traditionelt været mange og har i flere omgange udgjort en stærk enhed i kampen mod spanierne, pga. den stærke modstand fra mayaerne blev Valladolid først grundlagt i 1543. Også under kastekrigen i 1847 spillede byen en central rolle. I nærheden af Valladolid ligger flere cenoter, byen er skøn og absolut et besøg værd på vejen til Chichén Itza eller Mérida.
Katedralen og lidt af torvet i Valladolid |
Klostergård i Valladolid
|
Gamle huse i Valladolid
|
Henad formiddagen ankom vi til et af rejsens højdepunkter, Chichén Itza, der måske er den mest kendte af mayaernes byer. Mayerne er et af Mellemamerikas berømte folkeslag, netop Yucatán-halvøen er et af de bedste steder at opleve deres pragtfulde bygningsværker og kultur. Befolkningsgruppen bredte sig på et stort område, der er fundet ruiner i Belize, Guatemala, Honduras, El Salvador og Mexico.
MAYAERNES HISTORIE
Maya-kulturen opstod i Guatemala ca. år 2500 f.kr. Ca. 100 år senere begynder den første indvandring af mayaer til Yucatán, men først i år 1000 f.kr. tager kulturen for alvor fart. Især sidst i det man kalder den tidlige periode, hvor kalenderen, skriftsproget og pyramidearkitekturen bliver udviklet. Mayaerne har, ligesom Aztekerne, arvet en væsentlig del af deres kultur fra Olmekerne, et ældre mellemamerikansk folkeslag. Årene fra 250-925 e.kr. er mayaernes storhedstid, kulturen breder sig hastigt til hele Yucatán, bla. anses opførelsen af byerne Chichén Itza og Calakmul som nogle af højdepunkterne. Desuden var det i denne periode at den såkaldte Puuc-arkitektur opstod, en arkitektur der bedst ses i Uxmal.
Den klassiske periode bød også på et angreb fra aztekerne, der med 400 hære invaderede mayahøjlandet, og i en kort periode indførte deres egen lov og kultur. Nye undersøgelser viser, at aztekerne måske har haft mere indflydelse end først antaget, både kulturen og handelslivet ændrede sig markant da aztekerne blandede sig med mayaerne. Man oplevde kun fremgang i den klassiske periode, med store ceremonier og tilhørende ritualer, demonstrerede kongerne deres magt, bygninger med de flotteste udskæringer blev opført, og mayakulturen var på sit højeste. Kongerne prøvede at overgå hinanden, bla. byggede de uden på eksisterende byggerier, således at templer og pyramider blev større.
Omkring år 800 bryder mayakulturen sammen, det sker over en periode på ca. 150 år, mange byer ser dog ud som om de er forladt i hast, man troede derfor først at årsagen var en naturkatastrofe som f.eks. jordskælv eller en orkan. Idag er det en almindelig opfattelse blandt eksperter, at sammenbruddet skyldtes udpining af jorden og overbefolkning med efterfølgende hungersnød. Kongerne, der sørgede for stabilitet i samfundet, mistede gradvist ders gudestatus, hvilket førte til flere krige, kampe om ære og magt var afløst af kampe om afgrøder og dermed mad. Især den 130 år lange rivalisering mellem mayernes mest magtfulde bystater, Tikal og Calakmul, krævede enorme ressourcer.
Sent i det 10. århundrede er det et andet folkeslag der kommer til Yucatán. Toltekerne boede oprindelig i det nordlige Mexico, men efter aztekernes hovedby, Teotihuacán's fald, drog de mod syd og opførte Tula, hvorfra de regerede. Toltekerne når til Yucatán hvor de blander sig med mayaerne, de indtager den forladte by Chichén Itza, der i årene efter oplever sin storhedstid. Et par hundrede år efter det endelige sammenbrud opstod riget Mayapan som Chichén Itza's konge opførte. Byen herskede over Yucatán i et par hundrede år, men i midten af 1500-tallet blomstrede bystaterne op igen. I Mayapan-perioden opstår byer som Tulum, Cancún og Cozumél, der er vigtige stop for aztekernes på deres handelsruter til Sydamerika. I 1517 kommer spanierne til Yucatán, først er det Fransisco Cordobá der når til Isla Mujeres, modtagelsen er meget blandet, nogle bystater byder ham velkommen mens andre møder ham med våben. Cordobá vender tilabge til Cuba uden den rigdom som guvernøren havde regnet med, så i 1519 tager en ny ekspedition afsted, ledet af Hérnan Cortes. De går i land på Isla Cozumel, når videre til fastlandet hvor de bekriger flere bystater og gør mange mayaer kristne.
Spanierne besejrer aztekerne i det centrale Mexico og har i første omgang fokus der. Senere, i 1527, eroberer de Yucatán og grundlægger flere byer, bla. Mérida. Kampen om Yucatán, og dermed mayaområdet, står mellem Spanien og Mexico, der i 1821 havde opnået selvstændighed. Yucatán bliver mexicansk, men erklærer sig nogle år senere for selvstændigt. I 1842 prøver Mexico at generobre halvøen, men må opgive. Fem år senere gør mayaerne oprør mod de hvide farmere, som de mener bestemmer alt for meget. Den såkaldte kastekrig varer i 50 år, i årevis er der uro, men halvøen bliver omsider mexicansk efter revolutionen i 1910. I modsætning til hvad mange tror, så eksisterer mayaerne stadig, de lever i småbyer og har deres eget sprog og lever efter egne traditioner. De er kristne, men en betydelig del af af kultur og ritualer bliver stadig praktiseret.
Den berømte Kukulcán-pyramide
i Chichén Itza |
Cenote Sagrado, den hellige cenote
|
Udskæringer i Chichén Itza
|
HVERDAGEN
Mayaerne havde ikke ét samlet rige, men en masse små bystater der hver havde en konge som overhoved. Bystaterne bekrigede hinanden og sejrherrerne brugte de overlevende fjender til ofringer, der var en stor del af mayaernes hverdag. Det var gudernes blod der gav mennesket liv, så mayaerne betalte tilbage med grufulde ofringer, størst effekt havde en anden by's hersker. Også i fredstid skulle der ofres, byens borgere donerede blod til formålet, selv kongen og dronningen måtte bidrage, f.eks. ved at gennembore tunge og kønsorganer. Selvom kongen var herskeren i bystaterne, så havde præsterne megen magt, de stod for ofringer og ceremonier.
Det var også præsterne der ved hjælp af et kalendersystem kunne forudsige årstidernes skiften og dermed præcis afgøre hvornår der skulle sås for at få størst muligt udbytte. Afgrøderne var primært majs og græskar, mayaerne var tilsyneladende eksperter i at få udbytte af jorden, i et landskab som hvor tids bønder har svært ved at dyrke, kunne de ved hjælp at braklægning og vekslen mellem afgrøder høste nok til at brødføde en befolkning der var større end den er idag. Da befolkningstallet steg, tog mayaerne kunstvanding i brug, desuden dyrkede de i terrasser, fyldte sumpene op og anlagde derved nye marker. Af husdyr havde man fisk i dambrug og hjorte som man avlede på. Der var en flittig handel i mayasamfundet, stier, veje og floder fungerede som bindeled mellem byerne. Mayaerne brugte bla. kakaobønner som betalingsmiddel.
Mayaernes kalender har 18 måneder på hver 20 dage og en måned på 5 dage, tilsammen giver det 365 dage. Man var i stand til at udregne skudår og deres kaldender var mere præcis end den vi bruger idag. Mayaerne udviklede et komplekst skriftsystem, delvist fonetisk, med op mod 500 symboler. Ved tempelbyggeri var intet overladt til tilfældighederne, arkitektonisk var de bygget således at man kunne observere solen, månen og planeterne. Mayaerne troede på universet med et centrum og fire verdenshjørner der hver havde en farve. Himlen havde 13 lag og underverdenen ni. Af guder var Itzamna, opfinder af skriftsproget og medicinens gud, den vigtigste. Andre guder var Ixchel, gudinden for frugtbarhed, majsguden og heltetvillingerne.
Ligesom andre af de gamle mellemamerikanske folkeslag, så er der også i mayabyerne fundet boldbaner. Spillet var af stor religiøs betydning og man mener at der har været to forksellige slags spil, et der blev spillet af to til fire deltagere, hvor det galdt om at få bolden forbi modstaneren uden at den rørte jorden. Det andet spil havde to hold á syv spillere og blev spillet på de store boldbaner. Dette spil gik ud på at få bolden op i nogle ringe der hang på siden af banen. Spillerne måtte ikke røre bolden med hænder og fødder. Taberne blev som regel ofret, men der er også teorier om at det var så stor en ære at blive ofret, at det var vinderne der måtte lade livet.
Det var primært vævet tøj mayaerne gik i, de bandt væven til livet og ved at bevæge sig frem og tilbage producerede de tekstiler i meget høj kvalitet. I en grav har man fundet tøjrester der har en tæthed på 100 tråde pr. tomme, det er mere end der er i almindelige cowboybukser. De primære materialer var bomuld og græs, stoffet blev bla. farvet med okker.
Mayernes liv og kultur blev nøje nedskrevet, desværre brændte en spansk præst næsten alle bøger af. Han blev rasende da han opdagede at mayaerne stadig udførte hedenske ritualer på trods af deres konvertering til kristendommen. Kun tre bøger og resterne af en fjerde eksisterer idag. I 1960'erne fandt man ud af at tyde skriftsproget, så idag ved man en masse om mayaerne, men der er stadig meget der venter på at blive opklaret.
Den store boldbane i ved Chichén Itza |
|
Det arkæologiske område
i Chichén Itza
Både mayere og toltekere har bidraget
med bygninger i Chichén Itza, den
nordlige del af området ved Kukulcan-
pyramiden er fra tolteisk tid, mens
bygningerne på den sydlige del af området
er ældre og opført af mayaerne.
|
|
Udskæringer i Chichén Itza |
RUINOMRÅDET
Chichén Itza, udråbt til et af verdens syv nye vidundere, er et imponerende område med nogle af de største og flotteste bygningsværker fra mayaperioden. Byen blev opført i slutningen af den klassiske periode, men blev pludselig forladt. I det 10. århundrede kom toltekerne til Chichén Itza, og de opførte mange af de berømte bygningsværker man kan se idag. Maya- og toltekerkulturen blev blandet, den centralamerikanske slangegud, Quetzalcoatl, der hos mayaerne hedder Kukulcan, kan f.eks. ses afbilledet på Castillo, den store pyramide. Chichén Itza havde en havn i Rio Lagartos, de 40000 indbyggere levede af handel med bla. honning, jade og fjer. En mayakonge flyttede hovedstaden mod vest, til Mayapan, men beholdt Chichén Itza som det religiøse centrum. I det 14. århundrede blev byen forladt, men Chichén Itza har i århundreder været pilgrimsmål for mayaerne.
Chichén Itza blev genodaget af amerikaneren Edward H. Thompson. Oprindelig var han amerikansk konsul i Yucatán, men han var meget interesseret i mayakulturen, hvilket bragte ham ud på flere ekspeditioner i junglen. Thompson var næsten besat af tanken om at mayaerne var efterkommere af indbyggerne i Atlantis, den sunkne by. I 1885 opdagede han Chichén Itza og lagde mærke til en offerbrønd der på det tidspunkt var utilgængelig. Han skaffede penge til en ny ekspedition, og med det rigtige udstyr kunne han nu komme ned i brønden, her fandt han enestående ting i form af værdifulde offergaver og skelettet af en ung pige. Thomson's fund var begyndelsen til udgravningen og restaureringen af Chichén Itza, faktisk boede han ved ruinområdet i 30 år sammen med de lokale indianere og lærte endda deres sprog.
Castillo (Kukulcan Pyramiden): Chichén Itza's største attraktion er Castillo de Kukulcán, den store pyramide. Den første pyramide på dette sted blev bygget af mayaerne omkring år 800, den nuværende pyramide er bygget af toltekerne udenpå den gamle. Den 25 meter høje pyramide er i princippet en stor kalender, hver af de ni niveauer er delt i to, således at man får 18 niveauer der symboliserer årets 18 måneder. På hver af de fire trapper der går op til toppen af pyramiden er der 91 trin, 4x91 giver 364 og med selve toppen giver det tallet 365, lige så mange dage der er i året. Ved den nordlige trappe ligger nogle smukt udskårede slanger, ved forårsjævndøgn skinner solen således på slangerne, at det ser ud som om at de kravler ned ad trappen, det var et tegn på at nu skulle der sås, ved efterårsjævndøgn sker det modsatte, slangerne kravler op, et tegn på at der skulle høstes. Både forårs- og efterårsjævndøgn er en stor begivenhed der tiltrækker mange mennesker ved pyramiden. Den store fjerklædte slange på pyramiden er nogle af de flotteste udskæringer i Chichén Itza,. Den inderste pyramide rummer nogle smukt udskårne krigere der bringer ofre til guderne. Her er også en jaguar-trone med øjne af jade. Pyramiden er imponerende, men det er ikke længere tilladt at bestige den.
Boldbanen: Chichén Itza's boldbane er den største af sin slags i Mexico. Den blev opført i år 864 e.kr. og har værdifulde relieffer der kan give et fingerpeg om hvad der er foregået her. Bla. har illustrationen af en hovedløs spiller givet teorier om at taberne blev halshugget. Boldbanen er berømt for sin fremragende akustik, en samtale i en ene ende af banen vil kunne høres i den anden ende, 135 meter væk.
Den Hellige Cenote: Den hellige cenote, også kaldet Cenote Sagrado, ligger et par hundrede meter nord for pyramiden. Det var bla. her man ofrede til guderne, der er blevet fundet jade, guld og knoglerester i den 25 meter dybe cenote der er hele 60 meter i diameter. Selv efter Chichén Itza's forfald kom pilgrimme til dette sted for at ofre.
PRAKTISK INFORMATION
Ved den store p-plads ligger også et besøgscenter, entréprisen til hele området er 95 pesos, man får et armbånd på, således at man kan gå ind og ud af området. Entréprisen giver også adgang til lyd- og lysshowet samme dag. Det koster 35 pesos at medbringe videokamera.
Nærmeste by til Chichén Itza er Pisté, her ligger flere hoteller og restauranter, naturligvis henvendt til de der besøger ruinområdet. Der går bus til fra Cancún til Chichén Itza fra morgen til sen eftermiddag, 1. klasse koster 140 pesos og tager 2,5 time. 2. klasse koster 80 pesos og tager 4,5 time. Bus til Mérida går hver time i dagtimerne, 2. klasse koster 52 pesos og tager 2,5 time. Det er værd at undersøge hvor bussen holder, nogle ruter holder på hovedvejen, andre i Pisté by. Man kan købe billet til mange af busruterne i besøgscentret. Klik ind på hotels.com for at finde hoteller ved Chichén Itza.
Chichén Itza er absolut værd at besøge, Kukulcán-pyramiden er et mesterværk, den store boldbane er imponerende, men for at være helt ærlig, så var Chichén Itza faktisk det mindst spændende af de arkæologiske områder vi besøgte. Godt nok er her rigtig mange monumenter og mindre bygninger, men oplevelsen af storhed er langt mere til stede i f.eks, Uxmal og Palenque, ligesom jeg var mere begejstret for de enorme jungleindhyllede pyramider i Calakmul. Med til historien hører naturligvis, at Chichén Itza er stærkt overrendt og en stadig større hær af sælgere både inde og uden for området er med til at spolere oplevelsen.
|
|
Vi blev ramt af et gigantisk regnvejr i Chichén Itza, gennemblødte måtte vi i hast købe lidt tørt tøj i en af de mange butikker ved besøgscentret. De to timer i bus til Mérida var ikke sjove, kolde og med airconditionen på fuldt blus frøs vi og der er nok en mexicaner eller to der har fået sig et billigt grin da vi troppede op på hotellet i Mérida iført sarong og poncho.
Plaza Mayor ved starten af Calle 60
|
San Ildefonso-katedralen i Mérida
|
Delstatsregeringens bygning ved Plaza Mayor
|
Mérida er en rigtig koloniby, under invasionen af Yucatán erobrede spanierne mayabyen T'ho og grundlagde Mérida. Byen blev regional hovedstad og referede direkte til Madrid og ikke Mexico City, der ellers var spaniernes hovedsæde. Mérida kunne lige så godt have ligget i Spanien, her er kridhvide huse, store pladser og smalle stræder. I 1900-tallet var Mérida en af latinamerikas rigeste byer, en overklasse voksede frem og man var stolte af den rene spanske "race",mens koloniherrerne boede i midtbyen var mayaerne henvist til bestemte områder i byens udkant.
OMKRING PLAZA MAYOR
Idag er Mérida en rigtig storby med betydelig trafik, desværre også i centrum omkring pladsen Plaza Mayor. Pladsen med skyggefulde træer, bænke og et hav af duer, bliver også kaldt Plaza Grande, på alle fire sider der omkranser den er der spændende bygninger. Vigtigst er katedralen San Ildefonso, opført i perioden fra 1561 til 1598. Oprindelig lå der et mayatempel på stedet, stenene fra templet blev brugt til at bygge katedralen. San Ildefonso er den ældste katedral på det amerikanske fasland, og selvom den er i tydelig spansk renæssancestil, så finder man også flere mayasymboler. Vi gik indenfor og nåede lige slutningen på messen der startede klokken 8.00, det var meget højtideligt og i Mexico har man tilsyneladende ingen problemer med at få folk ind i kirken.
Står man med ryggen til katedralen vil man kunne se Palacio de Gobernador til højre. I bygningen, der er fra 1820, holder Yucatáns delstatsregering til. Vi gik ind i den smukke gård og videre op på 1. sal hvor man finder et stort antal malerier af den lokale kunstner Fernando Castro Pacheco. Malerierne er enorme og malet på stedet, de omhandler Mexico's historie fra spaniernes ankomst og frem til idag. Overfor katedralen ligger byens rådhus i en smuk bygning fra 1542. Stadig med katedralen i ryggen ligger på venstre side Casa de Montejo fra 1549. Oprindelig boede der soldater i huset, men i århundreder har det været residens for Montejo-familen. Fransisco de Montejo var manden der koloniserede området og grundlagde Mérida. Huset er byens første stenhus og var i familiens eje helt frem til 1970. Bemærk udsmykningerne på facade og søjler, de illustrerer spaniernes erobring af byen. Idag er der bank i huset, så kom i åbningstiden hvis du vil se det indvendig. Fransisco de Montejo bliver ofte nævnt når man taler om Yucatáns historie, det kan lyde som om at han har været en travl herre, men faktisk er der tale om tre forskellige personer med samme navn, far, søn og faderens nevø.
Casa de Montejo i Mérida
|
Det herlige Mercado Muncipal i Mérida
|
Skyggefuld plads ved bymuseet i Mérida
|
CALLE 60
Gaden foran katedralen hedder Calle 60, det er byens bedste shoppinggade, her er mnage forretninger og mange mennesker, primært syd for Plaza Mayor. Man kan dreje ned ad Calle 65, et par hundrede meter nede, lige bag bymuseet, starter Méridas's overdækkede marked. Det er et fantastisk sted med masser af liv og et utal af varer, vi nød ihvertfald at gå rundt i de små gange og kigge på det store udbud. Calle 60 nord for Plaza Mayor har langt færre butikker, til gengæld finder man her en del smukke huse fra kolonitiden, gode spisesteder og mindre hoteller. Her ligger også den store kirke Santa Lucia, overfor finder man Plaza Santa Lucia, en mindre og lidt trist plads der dog lyser op om torsdagen hvor der er traditionel dans fra Yucatán på scenen.
PASEO DE MONTEJO
Vi nåede også at besøge Paseo de Montejo der ligger mellem Calle 56 og 58. Denne gade, der har Paris som forbillede, var hjemsted for for byens overklasse, her er imponerende palæer, det ene smukkere end det andet. Med undtagelse af nogle få huse er de alle velbevarede og står i al deres pragt med flotte udskæringer og udsmykninger. I et af de største palæer finder man Mérida's antropologiske museum der skulle være et af de bedste i Mexico, her kan man se fund fra udgravninger overalt på Yucatán. Palæet er iøvrigt bygget til general Fransisco Cantón Rosado og opført i perioden 1909 til 1911.
CELESTUN
Kommer man forbi Mérida på sin rejse er det næsten et must at besøge Celéstun, en lille fiskerby ved den Mexicanske Golf, hvorfra man kan tage på bådudflugt til Parque National Ria Celéstun. Attraktionen er det imponerende fugleliv der findes her, Celéstun er mest berømt for de mange falmingoer, men der er i hundredevis af andre arter, deriblandt Ibis, forskellige storkearter, fregatfugle, kingfisher, pelikaner og hejrer. Her er også krokodiller, mangrove og underjordiske kilder. I besøgscentret ved broen kan man købe en tur af en eller to timers varighed, prisen er 51 pesos for den korte tur.
Vejret var ikke det bedste, men det lykkedes os alligevel at se flamingoer, fregatfugle, den flotte skestork, canadisk pelikan og hejre. Dertil kommer en lang række mindrefugle. Det var en flot tur, vi blev godt nok ramt af en voldsom regnbyge og da vi var allerlængst væk fra besøgscentret satte vores motor ud, vi måtte hoppe over i en anden båd og fortsætte turen.
Selve Célestun by er som mexicanske byer er flest, her er et torv i midten og en række huse udenom. Byen virker lidt søvnig, men der er en dejlig strand med flere strandbarer og et par restauranter der naturligvis har fisk som specialitet, bla. Las Palapas hvor vi nød lidt mad. Enkle overnatningssteder findes også. Der går adskillige busser fra Mérida til Celéstun hver dag, i Celéstun holder bussen ved torvet.
Flamingoer ved Celéstun |
Hovedbygningen på Hacienda Yaxcopoil
|
Den gamle fabrik på Hacienda Yaxcopoil
|
HACIENDA YAXCOPOIL
Syd for Mérida besøgte vi Hacienda Yaxcopoil. På hele Yucatán-halvøen, især omkring de gamle kolonibyer, findes mange gamle haciendaer. En del af dem er restaureret så man kan få et indblik i livet omkring 1900-tallet da en lille overklasse havde magten på halvøen. Udover en række rum med udstilling, så har Hacienda Yaxcopoil også en fabrik fra dengang man levede af at fremstille og sælge sisal der kommer fra agaveplanten. Haciendaens overhoved var en slags herremand der havde stor magt over arbejderne der i princippet var frie mennekser, men forskellige love og regler gjorde at de i praksis var bundet til herremanden. Haciendaerne i Mexico kunne ligeså godt have ligget i Spanien, det var helt bevidst at man prøvede at gøre boligen så europæisk som muligt, selv møblerne importerede man fra Spanien.
INFO MERIDA
Overnatning
Mérida har mange rigtig hyggelige hoteller, flere af dem er indrettet i nogle af de gamle huse som spanierne byggede. Det betyder, at det er muligt at bo godt og billigt tæt på Plaza Grande. Klik ind på Hotels.com der har et fint udvalg af hoteller.
Transport
I centrum kan man nemt gå rundt, det er også langt det hyggeligste. Taxier findes, inden for bygrænsen bør det ikke koste mere end 60-65 pesos. Der køres ikke efter taxameter, men faste priser. Mérida har et overvældende antal busruter, der er flere busholdepladser i byen, men nogle busruter stopper ved flere af dem. For budgetrejsende er Terminal de Segunda nok den mest interessante, her finder man, som navnet antyder, 2. klasses busser fra nogle af de større selskaber. Hovedbusterminalen hedder CAME Terminal, her finder man mest 1. klasses busser. Noreste busstation betjener primært minde byer. Fra Mérida er der ruter til bla. følgende byer: Cancún, Chichén Itza, Playa del Carmen, Chetumal, Campeche, Uxmal, Palenque, Mexico City, Valladolid og Tulum.
Bank
Mérida har masser af banker og kontantautomater.
Mad
En by af Méridas størrelse har naturligvis restauranter for enhver pengepung, de fleste serverer dog lokal mad, det internationale køkken ser man ikke så meget af. Billig mexicansk mad finder du i Mercado Muncipal Local de Galera og Mercado Monapul med en masse små spisesteder.
Aktiviteter
Dans og musik finder sted næsten dagligt et eller andet sted i Mérida. det er ofte gratis, f.eks. det traditionsrige "Serenas Yucatecas", der hver torsdag finder sted i Santa Lucia parken. Her spiller trioerne op til Jarana-dans. Mandag er der cowboy-show ved Palacio Muncipal. Søndag er underholdningsdag i byen, dele af centrum er spærret af og der afholdes koncerter, gadeteater og meget andet.
|
|
Troldmandens pyramide i Uxmal
|
Nonneklosteret i Uxmal
|
Flotte udskæringer i Nonneklosteret
|
UXMAL
Efter nogle gode dage i Mérida gik turen videre til Campeche, undervejs besøgte vi Uxmal, der er endnu en af mayaernes berømte byer. Det er et af de bedste steder at se den karakteristiske Puuc-arkitektur, der regnes for en af de fineste og mest raffinerede. "Puuc" betyder bjerg, en henvisning til det bakkede område hvor Uxmal ligger. Arkitekturen er kendetegnet ved strenge linier, smukke udskæringer, mosaikker og næsten monumentale bygninger. Uxmal blev grundlagt omkring år 600 e.kr., ligesom andre byer i området er arkitekturen stærkt præget af stilen i det centrale Mexico. Regnguden Chac var af største betydning i dette regnfattige område, hans ansigt ses på adskillige bygninger. Mayaerne havde ingen cenoter, i stedet byggede man vandreservoirs, således at man havde vand til de tørre perioder. Uxmal blev forladt i år 900, hvorfor ved man ikke, men måske var det netop pga. vandmangel. Området blev genopdaget i 1800-tallet og restaureret af bla. danskeren Frans Blom i 1929. Uxmal betyder "bygget tre gange", men faktisk er byen bygget hele fem gange.
Som ved andre attraktioner på Yucatán gør man også her klogt i komme så tidligt som muligt for at undgå varmen og især den store menneskemængde, der dog ikke er så stor som i Chichén Itza. Området åbner klokken 8.00 og entréprisen er ca. 95 pesos og inkluderer også lyd- og lysshow. Parkering koster ekstra. Der er mulighed for at leje en guide.
Troldmandens Pyramide: Uxmal's største attraktion er Troldmandens Pyramide. Den adskiller sig væsentligt fra andre bygninger og pyramider ved at have runde hjørner. Også denne pyramide er bygget oven på ældre pyramider, øverst kan man se et lille tempel hvor man siger at Dværgen af Uxmal boede. Ifølge mayaerne blev Uxmal grundlagt af en dværg der var på kant med den lokale konge. De udfordrede hinanden, kongen forlangte at dværgen skulle bygge et hus på én dag og næste morgen stod Troldmandens Pyramide. Sidste udfordring bestod i at de begge skulle slås i hovedet med en hammer, kun dværgen overlevede da han blev beskyttet af en hellig tortilla. Man må nøjes med at betragte de store munde på dværgens tempel nede fra jorden, heller ikke på Troldmandens Pyramide må man kravle op på.
Nonneklostret: Nonneklostret er nok den flotteste og mest komplette mayabygning. De fire bygninger er nogle af Uxmal's mest berømte byggerier, de blev navngivet af en spansk munk, men man er i tvivl om hvad bygningerne egentlig har været brugt til, forslag som militærboliger, skole eller en del af et palads har været nævnt. Personligt syntes jeg det ligner en arena med tilskuerpladser, men det forklarer jo ikke de mange rum langs den ene side. Nonneklostret er opført med dekorationer i flere stilarter, bla. kan man se Chac, regnguden og Kukulcan, mayaernes navn for toltekernes vigtigste gud. Bygningen har i øvrigt været til inspiration for Pedro Vasquez, der tegnede det Antropologiske Museum i Mexico City. Lige syd for Nonneklosteret ligger Uxmal's boldbane, den er ganske lille.
Guvernørens Palads: Hvis Nonneklosteret er den flotteste mayabygning, så kommer Guvernørens Palads lige efter, ihvertfald er det en af Uxmal's mest bemærkelsesværdige bygninger. Paladset er 100 meter langt og dekoreret med imponerende udskæringer, øverst kan man se regnguden Chac. Paladset er opført til Uxmal's mest berømte konge Chan Chak Kaknal Akaw. Man kan gå op på plateauet som paladset ligger på for at kigge nærmere på udskæringerne eller nyde den fantastiske udsigt over området. Nedenfor paladset kan man se en jaguartrone.
Gran Piramide: Lige bag Guvernørens Palads, mod syd, finder man Gran Piramide, den store pyramide der er 32 meter høj. Gran Piramide er bemærkelesesværdig, det er kun fra nordsiden at den egentlig ligner en pyramide, de øvrige sider har tydeligvis været intakte, men eksperter mener at pyramiden er blevet revet ned for at bygge en højere, den er dog aldrig blevet færdiggjort. Det er muligt at kravle op på Gran Piramide, fra toppen har man en forrygende udsigt og man imponeres over hvor stort det arkæologiske område egentlig er.
Det er mig lidt af en gåde hvorfor Uxmal ikke nyder samme anseelse som Chichén Itza, Uxmal's arkæologiske område er mere sammenhængende, bygningerne større og mere velbevarede. Der er ingen sælgere på området og ikke så mange turister hvilket giver en mere intens oplevelse. Uxmal overgår i mine øjne Chichén Itza og er et must at opleve på en rejse til Yucatán.
Guvernørens Palads, Uxmal |
Gran Piramide i Uxmal
|
Tempel, i baggrunden Troldmandens Pyramide
|
Ligesom Mérida er Campeche en by fra kolonitiden, trods talrige piratangreb i 1700-tallet har byen bevaret en stor del af sine gamle bygninger. Campeche er på Unesco's liste over verdens kulturarv og man har virkelig gjort noget ved restaureringen af den gamle bydel. Hvor Campeche ligger idag var engang mayabyen Ah Kim Pech, spanierne var kortvarigt forbi i 1517, men grundlagde først kolonibyen i 1531. Mayaerne gjorde dog modstand, så først i 1540 kunne koloniherrene erklære byen for deres. Campeche blev hurtigt den vigtigste havn på Yucatán-halvøen, det gav velstand, men tiltrak også pirater, der gang på gang angreb byen, berømte pirater som Francis Drake og Henry Morgan har plyndret byen. I 1663 var Campeche udsat for et meget voldsomt piratangreb, det fik spanierne til at bygge høje og brede mure, Campeche var således den største befæstede by i Centralamerika.
I 1821, da Mexico fik sin selvstændighed, forsvandt skibstrafikken og økonomisk gik det stærkt ned ad bakke for byen. Selvom fæstningen blev bygget for at holde piraterne ude gjorde den også nytte i slutningen af 1800-tallet da overklassen søgte ly inden for murene under kastekrigen. Da der atter var fred og Campeche voksede, havde fæstningen ikke længere nogen funktion og dele af den blev revet ned. I løbet af 1970'erne kom de gode tider atter til Campeche, olien i den mexicanske golf har givet gode penge og det sorte guld er stadig byens vigtigste indtægtskilde.
Den gamle byport Puerta del Mar |
Katedralen i Campeche
|
Flotte gamle kolonihuse i Campeches
gamle bydel
|
BYENS CENTRUM
Campeche har et væld af bygninger fra kolonitiden og de såkaldte "baluartes", bastionerne, ligger spredt rundt i byen, mange af dem er restaureret. Et af de vigtigste områder i den gamle by er Puerta del Mar, der i sin tid var eneste vej fra byen til havnen. Bymuren ved Puerta del Mar er ganske lille, i den gamle bydels sydlige del er den længere og det er her man får det bedste indtryk af den befæstede by. En bymur fra gammel tid er lidt af et særsyn i latinamerika, men de fleste danskere har nok set noget lignende rundt om i Europa, personligt syntes jeg der er mange andre ting i Mexico der er mere spændende. Den gamle bydel har naturligvis også sin store katedral, lige ved siden af Parque Principal, byens hovedtorv, finder man Catedral de la Concepción, der er fra 1560, men først færdiggjort i 1800-tallet.
Få byer i Mexico har så mange smukke palæer, f.eks. Casa Seis der er indrettet som i gammel tid, i huset er også en turistinformation. Hvis Parque Principal er Campeches centrum og mest populære sted, så kommer Malécon lige efter. Den lange havnepromenade er et populært sted at slentre, ikke mindst om aftenen når man kan være heldig at få den flotte solnedgang med. Promenaden er dagen igennem besøgt af lokale motionister, turister og mange andre, her er altid liv. Malécon er flere kilometer lang og starter helt inde ved den gamle bydel.
Den gamle bydel er absolut charmerende, især omkring Parque Principal, men har man oplevet Valladolid og Mérida bidrager Campeche ikke med meget nyt, det er som om man har set det hele før. Udenfor den gamle bydel har Campeche ikke meget at byde på, byen er atmosfæreforladt og ikke særlig køn.
ET PAR AFSLAPPENDE DAGE
Henad aften nåede vi vores hotel der lå ud til havet et godt stykke syd for Campeche. Når man ankommer i mørke er det altid spændende næste morgen at se hvor man er havnet. Allerede da jeg slog øjnene op kunne jeg høre havet, selvom klokken kun var halv syv hoppede jeg ud af sengen og trak gardinere fra. Og sikke et syn, blot 25 meter fra vores terasse lå Den Mexicanske Golf, solen var på vej op mens pelikaner og fregatfugle fløj lavt henover vandet. Efter nogle yderst hektiske dage med en hel del transport og sightseeing, var det virkelig tiltrængt med lidt afslapning på en dejlig strand, og dette sted så ud til at være perfekt til formålet.
Skønt syn at vågne til |
Fugleliv ved Den Mexicanske Golf syd
for Campeche |
Fristende hav
|
BESØG HOS EN MAYAFAMILIE
Et godt stykke udenfor Campeche, helt derude hvor man ikke længere sætter skilte op, fik vi lidt uventet mulighed for at besøge en mayafamilie. Deres hus lå sammen med 6-8 andre huse og de var alle i typisk mayastil, dvs. stengulv, vægge af træpinde og tag af palmeblade. Huset var meget spartansk indrettet og bestod af flere rum, man kom ind i opholdsrummet hvor hele familien sover i hængekøjer. Bagved lå køkkenet, det så ihvertfald ud som om der havde været bål her, men idag lavede moderen i huset tortillas i en lille selvstændig hytte. Alt mad bliver lavet fra bunden hver dag, da vi kom var familien netop ved at ordne majs. De havde en del husdyr, primært høns og en hel del kalkuner. Faderen i huset var ikke hjemme, han var endnu en gang taget til storbyen for at finde arbejde, men indtil videre uden held. Der var fem børn i familien, de gik på en særlig statslig skole for mayaer. Fremtiden for børnene er at gøre ligesom deres far, tage til storbyen for at finde et job, indianerne er nederst i samfundet og de kan højst gøre sig håb om at få et arbejde som hushjælp eller rengøringspersonale på et hotel. Mexicanerne er utrolig stolte af deres gamle mayabygninger, det kan derfor undre at man i den grad ser ned på efterkommerne af dem der har bygget dem.
INFO CAMPECHE
Overnatning
Også her overnatning for enhver smag og i alle prislag, populære valg er Hotel Baluartes, et mellemklassehotel med god udsigt, det billige Monkey Hostel der ligeledes har god udsigt, men til en helt anden pris. Byen har også mange af de såkaldte Hacienda-hoteller, indrettet i de gamle spanske huse, de er ofte dyre. Se hotels.com for hoteller i Campeche.
Transport
Lige syd for centrum, ca. 2-3 kilometer, ligger byens busterminal. Herfra kører primært 1. klassesbusser til Mérida, Palenque, Cancún og Mexico City. Der er også 2. kl. busser til mindre byer. Ca. halvanden kilometer fra centrum i østlig retning ligger den gamle busterminal med især mange 2. kl. busser. Campeche er ikke større end man kan gå rundt, ihvertfald hvis man kun skal rundt i centrum. I byen findes bybusser og taxier. Fra Parque Principal kører busser til byens museer.
Bank
Mange banker, flere af dem har en kontantautomat tilknyttet.
Mad
Campeche har et meget spændende køkken med flere specialiteter, f.eks. arrox con pulpo, en slags risret med blæksprutte og frugter. Pan de Cazón er noget så eksotisk som hakket hammerhaj! Byens beliggenhed ud til Den Mexicanske Golf gør naturligvis at man ser mange fiskeretter på menukortet.
Aktiviteter
Her er hverken vandland eller dyreparker, men flere hyggelige spillesteder. Hver lørdag og søndag er der underholdning på Parque Principal. Flere gange om ugen er der lyd- og lysshow ved Puerta de Tierra, her kan man følge med i beretninger fra byens historie. I gården ved Casa Seis er der af og til musik og dans.
|
|
Mayabørn |
Mayakvinde, iført den traditionelle huipil
laver tortillas
|
Mayafamiliens hus
|
Vi forlod Campeche og kom til Palenque i delstaten Chiapas, det havde været en næsten seks timer lang tur, vejret undervejs havde mildt sagt været elendigt, men da vi nærmede os Palenque skinnede solen og i horisonten kunne vi se de majestætiske Sierra Madre bjerge. Vi havde nu forladt Yucatán-halvøen og havde bevæget os ind i det centrale Mexico, turen bragte os et kort stykke gennem delstaten Tabasco, over floden Rio Usanacinta og ind i Chiapas hvor mange af Mexicos indianere bor.
Palenque er berømt for sit enorme ruinområde der har nogle af de største og mest imponerende bygninger fra mayaperioden. Byen blev grundlagt omkring år 100 f.kr. og havde sin storhedstid mellem 640 og 740 e.kr. Kong Pakal bliver ofte nævnt som byens vigtigste hersker, det var i hans regeringstid mange af bygningerne blev opført, deriblandt Palenques største attraktion, Inskriptionernes Tempel, der er Pakals eget mausolæum. Pakal's søn, Kan B' alam ll, overtog magten fra sin far i år 684 og fortsatte byens fremgang. Under hans ledelse blev der bygget flere templer og rejst store steler.
Hvad der første til Palenque's undergang ved man ikke, men på et tidspunkt i det 10. århundrede blev byen forladt og junglen overtog hurtigt bygningerne. Man ved at spanierne på et tidspunkt var forbi Palenque, men først da den amerikanske amatørarkæolog, John L. Stevens, nåede til området, blev ruinerne udforsket. Mere end hundrede år senere gjorde en mexicansk arkæolog et enestående fund på ruinområdet, han opdagede en forseglet gang i Inskriptionernes Tempel, der førte til et gravkammer hvor man fandt skelettet af Kong Pakal iført en dødsmaske af jade.
Inskriptionernes Tempel i Palenque |
El Palacio i Palenque |
Korstemplet i Grupo de las Cruces i Palenque
|
RUINERNE I PALENQUE
Efter en god nats søvn ville vi selvfølgelig opleve de 15 kvadratkilometer store ruinområde der ligger fantastisk naturskønt. Pga. varmen og den fugtige luft i junglen, er bygningerne ikke de mest velbevarede, til gengæld ligner de noget fra en Indiana Jones-film. Området er utrolig flot og ligner nærmest en park, jeg kan stærkt anbefale at gå den smukke tur fra det centrale område ved El Palacio og Inskriptionernes Tempel mod nord til museet der ligger udenfor parken. Undervejs er der fantastisk natur, jungle og vandfald blandet med mindre ruiner. Kun ca. 10% af den gamle by er blevet gjort farbar for turister, flere hundrede bygninger venter stadig på at blive udforsket. I Palenque's storhedstid var bygningerne malet i røde, gule og blå nuancer, det må have været et imponerende syn midt i den skriggrønne jungle. Ruinområdet er opdelt i grupper, dog bliver de større og vigtige bygninger ofte omtalt alene. Ved indgangen til det arkæologiske område er der toiletter, en café og der er sædvanligvis en hær af sælgere, deriblandt en del fra Chiapas mange indianerstammer, man kan være heldig at se Lacondones-indianerne der først fik kontakt med omverdenen i 1950'erne. Husk at holde øje med brøleaberne, vi så en hel flok ved indgangen, ser du dem ikke, kan du med garanti høre deres karakteristiske brøl i det fjerne. Inde på det arkæologiske område findes en del sælgere, men de er ikke forstyrrende på samme måde som i Chichén Itza. Også her er det et godt råd at komme tidligt, gerne ved åbningstid klokken 8.00, senere på dagen kan varmen og fugten være ulidelig her i det centrale Mexico. Det koster 45 pesos at komme ind på området, men da ruinerne ligger i en nationalpark skal man betale yderligere 20 pesos i nationalparkafgift.
Inskriptionernes Tempel: Straks efter indgangen til ruinområdet kan man følge stien til højre, her kan man ikke undgå at få øje på det imponerende Inskriptionernes Tempel der majestætisk rejser sig i junglen. Navnet har det fået for de unikke inskriptioner og hieroglyffer der præger væggene. Templet er pyramideformet og består af otte niveauer, øverst finder man et lille tempel, herfra er der en gang der fører til gravkammeret hvor man fandt Kong Pakal. Gangen og kammeret er idag lukket for besøgende og Pakal's jademaske er blevet flyttet til det antropologiske museum i Mexico City. Med til gruppen af bygninger der hører til Inskriptionernes Tempel, er bla. fire templer hvoraf det ene, kaldet "Tomb of the red queen", menes at have været Pakal's hustrus gravsted. I templet fandt man nemlig et skelet, en maske og ca. 1000 stykker jade. Man kan gå ind i dette tempel. Foran gruppen af templer kan man se en grav hvor arkæologen Alberto Ruiz Lhullier ligger begravet, det var ham der i sin tid fandt Pakal og jademasken.
El Palacio: Ved siden af Inskriptionernes Tempel ligger El Palacio som man mener har været brugt som residens for byens konger, gårdhaven har været modtagehal for fremmede byers herskere og på væggene kan man opleve flotte inskriptioner. Paladset er dog mest berømt for sit imponerende tårn der menes at have været brugt som observatorium. Ihvertfald kan man herfra ved vintersolhverv se solen falde direkte ind på Inskriptionernes Tempel. Tårnet er bygget i det 8. århundrede af Akhal Mo' Nahb lll.
Grupo de las Cruces: Umiddelbart sydøst for El Palacio ligger Grupo de las Cruces, en gruppe bygninger opført af Pakal's søn, Kan B' alam II, som man også mener ligger begravet her, man har dog aldrig fundet hans gravsted. Gruppen består af pyramider der fungerde som templer, korstemplet er det største, de to andre templer er soltemplet og det bladformede kors' tempel. Alle templer er fint udsmykket og det er muligt at bestige dem.
Vandfaldet Misol-Ha mellem Palenque og
San Cristobal |
Hovedgaden Juarez i Palenque |
Torvet i Palenque
|
PALENQUE BY
Palenque's hovedgade hedder Juarez, den starter ved statuen af mayahovedet på hovedvej 199 og løber ca. 1 kilometer mod øst til byens lille torv. På hele strækningen er der masser af butikker, restauranter, internetcaféer og mulighed for at hæve penge i bank eller kontantautomat. Palenque by ser forholdsvis ny ud, her er et herligt byliv og egentlig ganske hyggeligt, men havde det ikke været for ruinerne ville byen næppe tiltrække den mængde turister som tilfældet er, den er trods alt hurtigt overset og fungerer vel nærmest som trafikknudepunkt for busser til og fra det arkæologiske område.
VANDFALDENE VED PALENQUE
Er man alligevel i Palenque for at se ruinområet, så må man ikke snyde sig selv for en tur til et af områdets vandfald. Naturen omkring Palenque er utrolig smuk, midt i den frodige jungle løber floden Rio Tulija og på vejen mod San Cristobal kan man besøge vandfaldene Agua Azul og Misol-Ha. Skønt vandet er mest brusende i regntiden er begge vandfald smukkest i foråret hvor vandet er turkisblåt og helt klart. Vi besøgte Misol-Ha der ligger tættest på Palenque, vandfaldet har et fald på 35 meter, man kan bade i søen og en sti fører ind bag vandfaldet, et betagende syn, men vi blev begge godt våde. Junglen i området byder i øvrigt på spændende dyr, udover flere abearter findes også ozelotten, et flot kattedyr på størrelse med en los. Fuglelivet er noget helt for sig selv, bla. kan man se den farvestrålende tukan.
INFO PALENQUE
Overnatning
Palenque har ry for at have forholdsvis dyr overnatning. Man kan bo i byen og dermed være tæt på barer og restauranter, eller man kan bo uden for byen og være tættere på naturen. Flere hoteller har gratis transport til ruinerne. Se eller book hotel på hotels.com.
Transport
På trods af byens beskedne størrelse har også Palenque to busstationer. Her ligger de dog ret tæt på hinanden langs hovedgaden Juarez. ADO busstation er den største, men det siger nu ikke så meget, det er vel nærmest en ventesal. Herfra er der afgang til bla. Campeche, Oaxaca, Mexico City, Cancún og Mérida. Et par hundrede meter fra ADO busstation ligger AEXA busstation, herfra kan man køre til bla. San Cristobal og Villahermosa. I byen findes også holdeplads for minivans der kører til ruinerne, Ocosingo plus et par småbyer i området. For at komme rundt i Palenque kan man nemt gå. Flere af de bedre hoteller har gratis bus til ruinerne. Er du i bil, så er det værd at være opmærksom. For et par år siden var landevejsrøverier i området ikke unormalt, men en massiv politiindsats har gjort vejene sikre. Man anbefaler dog at kørsel foregår i dagtimerne.
Bank
De findes også i byen, et par af dem hat kontantautomat tilknyttet. Man kan også veksle på hotellet eller hos tourbureauerne i byen.
Mad
Byen har en del restauranter og cantinas, standarden er på det jævne, men prøv restauranten Las Tinajs, god mad og kæmpe portioner.
Aktiviteter
|
|
Noget af den 53 meter høje struktur 2
i Calakmul |
Udsigt over struktur 1 og Calakmul biosfærereservat fra toppen af Struktur 2. |
Et par af de steler man har fundet i Calakmul
|
CALAKMUL
Dagene i Palenque var skønne, men det var tid at hanke op i bagagen og køre østpå igen, ved Escarcega drejede vi mod syd til Calakmul. Når man rejser som almindelig turist, går man som regel i fodsporene på tusinder af andre rejsende, men ved det arkæologiske område i Calakmul har man mulighed for at være blandt de første. Mayaruinerne ligger ca. 60 kilometer fra hovedvej 186 der forbinder Escarcega med Chetumal, et godt stykke fra de almindelige turistruter. Ydermere ligger området inde i det enorme biosfærereservat Calakmul, vejen er forholdsvis ny, men der er ikke adgang for store turistbusser. Ved indgangen til reservatet, der ligger langs hovedvejen, bliver man nødt til at finde kørelejlighed de sidste 60 kilometer, så vidt vides holder der ingen minibusser og venter, den nemmeste måde at besøge Calakmul må være at købe en arrangeret tur i Chetumal eller at køre selv.
Mayabygningerne i Calakmul blev genopdaget i 1931, men først mange år senere begyndte arkæologerne at interessere sig for de gamle ruiner. Underligt nok, for man ved at Calakmul har været en af mayernes mest betydningsfulde byer, i 130 år lå den i krig med en anden berømt by, Tikal i det nuværende Guatemala. Fra år 250 til 695 e.kr., var Calakmul den mest dominerende by, de havde held med at skabe gode alliancer og på den måde holde Tikal i skak. I et berømt slag i år 679 lykkedes det endda Calakmul at løbe deres hovedfjende over ende, men 20 år senere var det Tikal der trak det længste strå, Calakmul kom sig aldrig over nederlaget og mistede sin dominans.
Det arkæologiske område i Calakmul er berømt for de 120 steler med inskriptioner man har fundet, deres præcise ordlyd har været svær at tyde da mange af dem er eroderet. Hovedattraktionen er dog de to store pyramider, struktur 1 & 2. Struktur 2 er nemmest at komme til, da den ligger på det arkæologerne kalder torvet. Pyramiden er hele 53 meter høj og inden i den har man fundet ni grave, en af dem er Jaguar Klo's grav, en berømt konge i Calakmul. Man kan kravle op på pyramiden, det er en stor oplevelse at sidde heroppe og skue ud over den tætte regnskov hvorfra jeg kunne høre edderkoppeabernes skrig. Man har også en fin udsigt til struktur 1 og bare 30 kilometer væk ligger Guatemala. Indtil nu er stelerne, pyramiderne og adskillige jademasker det mest betydningsfulde man har fundet, men udgravningen er først lige begyndt, Calakmul bliver betragtet som det vigtigste arkæologiske område i Mexico, og man ved at der findes op mod 6000 bygninger på et 100 km2 stort areal, så der er noget at gå i gang med. Calakmul biosfærereservat hænger i øvrigt sammen med nationalparken El Mirador dos Lagunas-Rio Azul i Guatemala, i de to beskyttede områder lever der dyr som jaguar, puma, brøle- og edderkoppeaber m.fl.
En times kørsel fra indgangen til det arkæologisk område i Calakmul fandt vi frem til et skønt eco-resort i Chicanná, der er en del af Calakmul biosfærereservat. Chicanná og de nærliggende arkæologiske områder Bécan, Xpuhil, Balamku og Riu Bec er mindre kendte mayabyer der alle er kendetegnet ved at være i den såkaldte Rio Bec-stil hvor der ofte er tårne på bygningerne. Byerne er fra den præklassiske periode, men har været beboet helt frem til år 1000 e.kr.
Vores eco-resort lå som en skøn plet midt i reservatet, en del af bygningerne var lavet i naturmaterialer, her var hverken tv eller telefon, man brugte solenergi og sorterede affaldet. Der var myggenet og træskoder for vinduerne, så man følte sig tæt på naturen, det var fantastisk at falde i søvn til lyden af cikader og frøer og vågne til fuglekvidder. Der er noteret omkring 175 fuglearter omkring hotellet og hver morgen kunne man følge en ranger ud i reservatet for at spotte dem.
Vi kunne begge godt have brugt længere tid i Chicanná og det dejlige resort. Desværre nærmede vores Yucatán-rejse sig sin afslutning og vi skulle videre. Turen fortsatte mod øst, forbi Chetumal, hovedstaden i delstaten Quintana Roo, hvorefter vi gjorde et kort stop ved Bacálar-lagunen ca. 20 kilometer mod nord. Når man kommer fra Chetumal er lagunen noget af det første man ser af det Caribiske Hav, fra hovedvejen har man en fantastisk udsigt over lagunen.
Vores fine resort i Chicanná |
Udsigt over Bacalar-lagunen |
Hovedgaden i Tulum Pueblo
|
TULUM
Ca. 200 kilomer længere mod nord ligger Tulum der var sidste stop på vores rejse. Tulum har nogle af Yucatán's mest bemærkelsesværdige mayaruiner. Bygningerne er ikke store, men forholdsvis velbevarede og beliggenheden oppe over det turkisblå hav og den kridhvide strand gør området til noget særligt. Om det er ruinerne eller strandene der har gjort Tulum til turistcenter vides ikke, men byen tiltrækker mange forskellige besøgende. Oprindelig var det et hippiested, de boede i primitive cabanas der efterhånden er overtaget af unge backpackere og folk med en back-to-basic livsstil. Ned ad kysten er der i de sidste årtier skudt strandhoteller og resorts op i alle prisklasser.
Mayaruinerne i Tulum dækker over et stort område, de gør sig især bemærket ved den intakte mur der giver et godt indtryk af hvordan en befæstet mayaby har set ud. Man mener at det kun er kongen og overklassen der har boet indenfor murene, mens den almindelige befolkning boede udenfor. Ruinerne er fra sent i den postklassiske periode, dvs. efter 1200-tallet. Byen var en yderst vigtig havn og fungerede stadig mens mange af de klassiske mayabyer var forladt og i forfald. Ruinerne var meget farvestrålende, og man man mener at El Castillo, en af Tulums vigtigste bygninger, har været brugt som fyrtårn. Forskere har placeret lys i tårnets vinduer og det har vist sig at præcis hvor begge lygter kan ses fra havet, er en slags sejlrende der gjorde at skibene kom sikkert i havn.
Billetkontoret ligger lige udenfor murene og for at finde indgangen skal man følge ydermuren mod nord. Selve det arkæologiske område ligner en park, der er afmærkede stier og gode skilte der fortæller noget om hvad det er man ser. Den vigtigste bygning er nok Kastellet (El Castillo), som man ofte ser på billeder. Men også bygningen Templo de las Pinturas er interessant, man mener nemlig at det meget vel kan have været den sidste mayabygning der er opført inden spanierne erobrede Yucatán. El Palacio, der ligger lidt i baggrunden, stelernes tempel og templet for den nedstigende gud er andre flotte bygninger. Ruinerne i Tulum har fine udsmykninger, overalt kan man se illustrationer af Kukulcán (mayaernes vigtigste gud) og regnguden Chac.
Mens ruinerne ligger ved kysten, så finder man Tulum By, i daglig tale Tulum Pueblo, et par kilometer inde i landet. Den er ganske lille, ligger midt på hovedvej 207 og var for kun få år siden en mayaby. Idag finder man også lidt turisme i form af overnatningssteder, restauranter, banker og en busstation. Havde det ikke været for ruinerne og områdets andre attraktioner, det imponerende biosfærereservat Sian Ka'an, og mayaruinerne i Cobá, var Tulum Pueblo nok bare en by man kørte forbi.
Hvis man vil bo billigt på stranden i Tulum skal man finde overnatning tæt på ruinerne, her ligger de primitive cabanas, de fleste af dem har ikke el, til gengæld kan man nyde skønne tropeaftener i stearinlysets skær. Groft sagt kan man sige, at jo længere mod syd på stranden man kommer, desto bedre og dyrere bliver overnatningsstederne.
Her er så smukt og så afslappende at jeg ikke kan forestille mig et bedre sted at slutte vores rundrejse på Yucatán-halvøen. Oplevelserne har været mange og helt fantastiske, nogle afslappende dage til at fordøje alle indtrykkene var tiltrængt, i Mexico gøres det bedst i en hængekøje i skyggen med udsigt til det Caribiske Hav og det er præcis der jeg ligger nu.
Tulum strand ved det arkæologiske
område |
Det arkæologiske område i Tulum |
Tulum strand
|
Yucatán har varmt vejr året rundt, mest om sommeren hvor temperaturen er over 30°C. Sommeren er også fugtigere end vintermånederne hvor temperaturen ligger omkring 25°C, det kan i perioder være koldere. Fra ca. juni til slutningen af oktober er det orkansæson i området, det er ikke sådan at Yucatán bliver ramt hvert år, men risikoen er der. Halvøen er stor nok til at der kan være forskel på vejret fra det ene sted til det andet, området ud til Den Mexicanske Golf får mindre regn end f.eks. Cancún.
|
|
Religion
Romersk-Katolsk
Indbyggertal
ca. 85 millioner
Hovedstad
Mexico City
Valuta
Pesos. 100 pesos = ca. 34 kr. Se aktuel kurs her. I Mexico kan man som regel betale med både pesos og amerikanske dollars, pesos giver dog den bedste kurs.
Turistsprog
Spansk, engelsk er andet sprog.
Indrejse
For almindelig turistrejse under 90 dage er det nok at medbringe sit pas, det skal dog være gyldigt i seks måneder efter hjemkomst. Der skal dfyldes indrejsekort, helbredsattest og tolddeklaration. Papirer bliver som regel udleveret i flyet. Se aktuelle regler her.
Generelt om transport i Mexico
Til længere strækninger er bus det mest brugte transportmiddel, rutenettet er imponerende og i det hele taget har Mexico en god infrastruktur. Stort set alle byer, store som små, har en eller flere busterminaler. Nogle gange er de delt op i 1. og 2. klasses terminaler, andre gange har et af de store busselskaber deres egen terminal. Stor bagage bliver opbevaret i bussens bagagerum, man får en kvittering som skal afleveres for at få udleveret sin kuffert. Penge, pas og andre vigtige ting bør altid opbevares tæt på kroppen. Der findes tre klasser, deluxe er dyrest og kører primært mellem de store byer, 1. klasse har ruter over det meste af Mexico og har ofte kun få stop. 2. klasse har som regel mange stop undervejs, men betjener mange mindre byer. Medbring gerne en trøje hvis du skal køre bus, air conditionen kører tit på fuldt blus. Mexico er et stort land, har man lidt luft i budgettet kan man spare megen tid ved flyve. Der er mange flyselskaber, men ofte er det kun de mindre der betjener de små og afsidesliggende byer.
Mobiltelefon
Din telefon skal kunne skifte til det mexicanske net, kan den det, er der ingen problemer. Virkede med både TDC og Sonofon.
Pillepas
Ikke nødvendigt.
Tidsforskel
Sommer: +5 timer/Vinter +6 timer
Øvrigt
I øjeblikket kræves ingen vaccinationer til Mexico, men for at være helt sikker anbefales det at kontakte Statens Seruminstitut (se link her på siden), eller Rigshopsitalets rejseafdeling. Forhør dig også om malariaforebyggende medicin. Klik her for at se udenrigsministeriet rejsevejledning til Mexico.
|
|
|
|
|
|
